Formål
På grund af væsentlige forbedringer i behandlingen af børnekræft gennem de seneste årtier overlever et stigende antal patienter deres sygdom. Selvom disse behandlinger redder mange liv, har de ofte langsigtede konsekvenser, der kan påvirke livskvaliteten hos de overlevende. Flere undersøgelser har vist, at fertilitetsproblemer er en af de senfølger, som kvindelige overlevere efter kræft kan rammes af, og at de har en nedsat sandsynlighed for at få et levendefødt barn sammenlignet med kvinder, der ikke har haft kræft. Udover bekymringer omkring muligheden for at stifte familie, har tidligere undersøgelser også vist, at overlevere udtrykker stor bekymring om graviditet og hvordan det vil gå deres nyfødte barn.
Forskningsprojektet har til formål at gennemføre to studier baseret på data fra 13.500 kvindelige overlevere efter børnekræft fra Danmark, Finland og Sverige. Det første studie fokuserer på at undersøge risikoen for graviditets- og fødselskomplikationer hos disse overlevere, herunder præeklampsi, svangerskabsforgiftning, forhøjet blodtryk og hyppigheden af kejsersnit. I det andet studie rettes opmærksomheden mod helbredet hos overlevernes nyfødte børn. I begge studier inddrages en kontrolgruppe bestående af kvinder fra baggrundsbefolkningen samt søstre til de tidligere kræftoverlevere.
Status
Projektet starter snart.