Forskningsprojekt

Ny metode til at overvåge sygdomsaktivitet og diagnosticere tilbagefald hos børn med hjernetumorer

Projektet vil undersøge en ny metode, der kan gøre det muligt at opdage tilbagefald af en hjernetumor hos børn hurtigt.

2021
2022
Forskningsprojekt
Hjernetumor
2023
Igangværende
Projektansvarlig:

Overlæge Mimi Kjærsgaard, Rigshospitalet

Støttet med:

2.235.000 kr.

Hjerneoperation

Formål

Blodplader (trombocytter) spiller en væsentlig rolle i udviklingen af en kræftsygdom og dannelsen af tumorer. Blodpladerne er bl.a. med til at sikre næring til tumorerne – og i nogle tilfælde også til at sprede kræftsygdommen i kroppen. Det betyder, at blodpladerne ophober RNA (arvemateriale) fra tumorerne. De får også en særlig sammensætning af RNA med sig, når de dannes i knoglemarven.

Hos børn med tumorer i centralnervesystemet (hjerne og rygmarv) vil forskerne undersøge og kortlægge såkaldte mRNA-profiler i blodpladerne. Formålet med projektet er at undersøge, om man kan opdage tilbagefald af en hjernetumor hurtigt og nemt ved at undersøge barnets blodplader (trombocytterne) fra en blodprøve.

Hvis metoden virker, har den store perspektiver ift. at kunne overvåge sygdomsaktivitet og diagnosticere tilbagefald hos børn med hjernetumor.

Status

Projektet er i gang. Bevægelser og (del-)resultater i projektet vil blive beskrevet her på siden.

Delresultater

Forskerne har testet flere metoder og fundet den mest effektive til at isolere blodplader fra blodprøver. Der er aktuelt 80 inkluderet patienter altså børn med en tumor i centralnervesystemet og 70 raske kontroller.

Støtteår

  • 2021: 1,1 mio. kr.
  • 2022: 831.995 kr.
  • 2023: 285.000 kr.

Samarbejdspartnere

Projektet er finansieret i samarbejde med Knæk Cancer.

Se andre forskningsprojekter

viser 216 af 216 projekter