Forskningsprojekt

Ny indsigt i behandling og overlevelse for børn med hjernetumorer

Projektet vil undersøge væv fra hjernetumorer hos børn med den molekylærgenetiske metode methylering for at undersøge, hvilken behandling børn med både hyppige og sjældne former for hjernetumorer har fået. 

Forskningsprojekt
2023
Starter snart
Projektansvarlig:

Overlæge René Mathiasen, Rigshospitalet

Støttet med:

891.500 kr.

Alfred DSC 1108

Formål

Tumorer i hjerne og rygmarv (hjernetumorer) udgør 25 % af alle kræfttilfælde hos børn og unge. I Danmark bliver ca. 40 børn om året diagnosticeret med en hjernetumor. 

 

I dag indgår både genetiske forandringer og såkaldte molekylærgenetiske analyser i diagnosticeringen af hjernetumorer hos børn. En molekylærgenetisk analyse dækker over en meget bred vifte af teknikker og metoder til undersøgelse af DNA. 

 

Projektet vil lave en bagudrettet undersøgelse af væv fra hjernetumorer hos børn med den molekylærgenetiske metode methylering. Alle danske børn, der er diagnosticeret eller opereret mellem 1998 og 2022 vil deltage i undersøgelsen.  

 

Formålet er at undersøge, hvilken behandling børn med både hyppige og sjældne former for hjernetumorer har fået, og hvordan det er gået børnene over lang tid. Særligt for de tumorer, hvor tilbagefald kan opstå mere end 10 år efter diagnosen, er det vigtigt med mange års opfølgning. Projektet vil bidrage med viden, som kan føre til, at nogle patienter kan undgå bivirkningsfyldte behandlinger som stråleterapi, og at opfølgningstiden for andre patienter skal øges. 

Status

Projekt starter snart.

Se andre forskningsprojekter

viser 125 af 125 projekter