Følg med i kampen mod børnekræft i vores nye podcast

Sara Maria + Heidi Frederikke PM

Ny hjertevarm podcastserie

“Afdeling kemo, håb og kærlighed” bringer jer lyttere tættere på børn med kræft og deres familier, samt den vigtige forskning i børnekræft, og de eksperter, der arbejder hårdt for at forbedre vilkårene og behandlingen af børnekræft.

 

Kræft hos børn er en stadig en livstruende sygdom, og det er den sygdom, som flest børn over et år dør af i Danmark. Det er en lang og hård rejse fra diagnose til helbredelse, fyldt med bekymringer, behandlinger og bivirkninger.

 

Vi stolte af at præsentere vores nye podcastserie: “Afdeling kemo, håb og kærlighed”, der er udviklet og produceret af de erfarne TV- og podcastværter Heidi Frederikke Sigdal og Sara Maria Franch-Mærkedahl.

Podcast Img (1)

Lyt med her

“Den her podcast betyder rigtigt meget for os. Gennem de sidste mange år har vi begge støttet op om projekter, der har til formål at hjælpe børn med kræft og deres familier – og projekter, der skal fremme behandling og forskning. Derfor er vi også begge meget ydmyge omkring og stolte af det her samarbejde med Børnecancerfonden, som gør en kæmpe forskel for børn, der rammes af kræft, deres forældre og deres søskende.”

Heidi Frederikke Sigdal og Sara Maria Franch-Mærkedahl.

Flere afsnit på vej

Gennem vores podcastserie vil du høre personlige historier om familiernes kamp mod børnekræft og lære mere om den vigtige forskning, der er nødvendig for at sikre de bedste vilkår for diagnosticering, behandling og helbredelse af børnekræft. Du vil også opdage, hvor langt vi er nået i behandlingen af børnekræft, men samtidig også få en indsigt i, hvorfor der forsat er brug for mere støtte og forskning til at sikre, at ingen børn i fremtiden skal dø af kræft.

 

I Danmark har vi nogle af de mest fremtrædende eksperter inden for børnekræftsforskning, og du kan i podcasten møde professor Kjeld Schmiegelow, der gennem serien vil give indsigt i og en dybere forståelse af børnekræft og de udfordringer, familierne står over for.

MG 1370