Formål
Børn med akut leukæmi reagerer ikke ens på behandlingen. Nogle børn opnår hurtigt god sygdomskontrol, mens andre har større risiko for tilbagefald.
Projektet undersøger de biologiske mekanismer, der kan forklare disse forskelle i behandlingsrespons. Målet er at forbedre risikovurderingen og behandlingen af børn med leukæmi, så færre oplever tilbagefald.
Forskerne vil arbejde med tre områder:
- At forbedre analyser af minimal restsygdom (MRD), som bruges til at måle, hvor meget sygdom der er tilbage efter behandling.
- At identificere nye biologiske markører, som kan hjælpe med at forudsige risikoen for tilbagefald og pege på nye behandlingsmål.
- At undersøge nye behandlingsstrategier, særligt inden for immunterapi.
Status
Projektet skrider frem som planlagt. Bevægelser og (del-)resultater i projektet vil blive beskrevet her på siden.