Forskningsprojekt

INTERACT – Effekterne af struktureret træning til børn og unge med kræft

En forskergruppe på Rigshospitalet undersøger effekterne af et 24-ugers fysisk træningsprogram for børn med kræft. Studiet hedder INTERACT og bygger på en internationalt velanset træningsmetode baseret på leg og spil.

Forskningsprojekt
2020
2021
2022
Igangværende
Projektansvarlig:

Seniorforsker, Jan Christensen, Rigshospitalet

Støttet med:

2.900.000 kr.

Micas Rigshospitalet042

Formål

Mere end 85 % af børn, der får kræft, overlever. Men 50 % af børnene har svære bivirkninger, der både skyldes selve sygdommen og den intensive behandling. En af de hyppigste bivirkninger til kræft hos børn er en mærkbar nedsat fysisk kapacitet. Det går ud over børnenes fysiske og sociale funktionsniveau, som i forvejen er stærkt begrænset under behandlingen.

Projektet INTERACT undersøger effekterne af struktureret fysisk træning til børn og unge med kræft under de første 6 måneder af behandlingen. Børnenes fysiske formåen bliver målt efter 3 og 6 måneder, 1 måned efter endt behandling samt 1 år efter behandlingen. Resultaterne bliver sammenholdt med en rask kontrolgruppe.

Målet er at forbedre børnenes muskelstyrke og kondition samt mindske deres bivirkninger, komplikationer og indlæggelsesdage. Projektet markerer et nybrud i rehabiliteringen af børn med kræft, idet genoptræningen allerede starter inden for de første 14 dage efter behandlingsopstart.

Status

Projektet er i gang.

Aktuelt har studiet inkluderet 123 børn og unge fra Rigshospitalet samt Aarhus og Odense Universitets Hospital.

Delresultater

Forskerne har i første omgang undersøgt den fysiske funktion hos børn med kræft umiddelbart efter diagnose. Resultaterne er markante. De viser, at børnenes maksimale iltoptagelse (dvs. kondital) i gennemsnit er nedsat med 40 % allerede inden for den første måned efter diagnose.

Børnenes håndgrebsstyrke er i samme periode reduceret med 22 %, deres benstyrke med 12 % og deres basismobilitet (kombination af reaktions-balanceevne og gangfunktion) 21 % sammenlignet med aldersvarende børn og unge.

Et opfølgende studie har undersøgt gennemførligheden af træningsinterventionen blandt de første 84 deltagere. 75 % af børnene takkede ja til at deltage inden for de første to uger efter diagnose, og 91 % gennemførte den seks måneder lange træningsintervention. 77 % gennemførte de afsluttende fysiske tests, selvom bivirkninger og logistiske udfordringer til tider stod i vejen for deltagelse.

Studiet viser, at fysisk træning og testning er muligt under kræftbehandling, men også at der er plads til forbedring. Børnene deltog i gennemsnit i 0,67 træningspas om ugen – hvilket er sammenligneligt med lignende studier, men understreger behovet for yderligere tilpasning og støtte, hvis deltagelsen skal øges.

Forskningsprojektet har også undersøgt, om det overhovedet er muligt at motivere børn og unge med kræft til at motionere de første 6 måneder efter diagnose. Denne periode er den mest intensive medicinske del af børnenes behandling – og samtidig en periode, hvor børnene og deres forældre er i chok og skal omstille sig til en helt ny livssituation.

Projektet viser, at det er muligt at engagere børnene i fysisk træning under behandlingen, trods bivirkninger. For at træningen opleves som meningsfuld og bliver gennemført, er det afgørende, at den tilpasses barnets aktuelle tilstand og at deltagerne har medbestemmelse i tilrettelæggelsen.

Støtteår

  • Støttet med 550.000 kr. i 2019
  • Støttet med 600.000 kr. i 2020
  • Støttet med 750.000 kr. i 2021
  • Støttet med 1 mio. kr. i 2022

Samarbejdspartnere

Projektet er finansieret i samarbejde med Team Rynkeby Fonden.

Se andre forskningsprojekter

viser 165 af 165 projekter