Forskningsprojekt

Kan tidlig tarmskade forudsige infektioner og organpåvirkning?

Projektet vil undersøge, om tidlig tarmskade hos børn med kræft kan forudsige infektioner og påvirkning af organer. 

Forskningsprojekt
2020
Igangværende
Projektansvarlig:

Forsker Sarah Weischendorff, Rigshospitalet

Støttet med:

2.490.000 kr.

Micas Rigshospitalet003

Formål

Kemoterapi er en nødvendig del af behandlingen af børn med kræft. Men behandlingen medfører en række alvorlige bivirkninger, herunder svær vævsskade. Det rammer især mavetarmkanalen hårdt. 

 

En utæt mavetarmbarriere kan være direkte indgangsport for bakterier og bakteriekomponenter. Foruden at forårsage svære infektioner kan det også medføre en overaktivering af immunsystemet.  

 

Projektet undersøger, om tidlig tarmskade – målt ved forskellige tarmskademarkører i blodet – kan forudsige senere udvikling af infektioner og anden organskade. Derefter vil forskerne gennemføre kliniske studier af effekten ved at give børnene målrettet understøttende behandling, baseret på disse biomarkører. For eksempel forebyggende antibiotika.

 

Projektet er opdelt i 3 delstudier. 

Status

Projektet er afsluttet.

Resultater

I delstudie 1 har forskerne undersøgt børn med ALL i den indledende behandlingsfase. Resultaterne viser, at det er muligt at identificere børn, der er i stor risiko for at udvikle infektioner. Ved at kombinere markører for tarmskade med immunanalyser har forskerne fundet en meget sensitiv metode, der generelt overgår de etablerede analyser, som bliver anvendt i dag. 

 


I delstudie 2 har projektet fundet, at svær tarmskade efter højdosis behandling med lægemidlet methotrexat (MTX) har sammenhæng med udvikling af invasive infektioner hos børnene. 

 


Delstudie 3 har bl.a. kortlagt, at børn med infektionsudløst feber har mere alvorlig tarmskade sammenlignet med børn, som udvikler ikke-infektionsrelateret feber. 

 


Ph.d. Sarah Weischendorff fik med udgangspunkt i dette projekt sin ph.d.-grad i januar 2024 og vandt prisen for ’Best Abstract Award’ på CLEAR-konferencen 2023 – en anerkendt international konference blandt børnekræftlæger.

Støtteår

  • Støttet med 1.990.062 kr. i 2018
  • Støttet med 500.000 kr. i 2020

Samarbejdspartnere

Projektet er støttet i samarbejde med Knæk Cancer.

Se andre forskningsprojekter

viser 127 af 127 projekter