Forskningsprojekt

Betydningen af samspillet mellem leukæmiceller og støtteceller i knoglemarven på effekten af kemoterapi

Projektet afdækker, hvordan samspillet mellem leukæmiceller og støtteceller i knoglemarven har betydning for kemoterapiens effekt på leukæmicellerne.  

Forskningsprojekt
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Akut lymfoblastær leukæmi hos spædbørn (ALL)
2021
2022
Igangværende
2024
2025
Kemoterapi
Projektansvarlig:

Afdelingslæge Signe Modvig, Rigshospitalet

Støttet med:

4.483.448 kr.

BC Riget 20

Formål

1 ud af 7 børn med akut lymfoblastær leukæmi (ALL) oplever tilbagefald af sygdommen. De fleste af disse børn har vedvarende målbare leukæmiceller i knoglemarven under behandlingen (også kaldet minimal restsygdom).

Studier i blandt andet dyremodeller tyder på, at beskyttende signaler fra celler i knoglemarven (støtteceller) gør leukæmicellerne i stand til at overleve behandlingen og efterfølgende give ophav til tilbagefald af sygdommen. Studierne viser desuden, at leukæmicellerne selv påvirker støttecellerne til at udsende disse signaler. Det sker ved hjælp af små partikler, der indeholder leukæmicellernes eget cellemateriale (såkaldte ekstracellulære vesikler). Disse vesikler er dog endnu ikke undersøgt i knoglemarv fra patienter med ALL.

Forskningsprojektet skal undersøge, hvordan samarbejdet mellem leukæmiceller og støtteceller i knoglemarven påvirker effekten af kemoterapi. Forskerne vil især fokusere på de små vesikler og andre signalstoffer i knoglemarven. Målet er at finde ud af, om de resultater, man tidligere har set i blandt andet dyreforsøg, også gælder hos mennesker.

Projektet kan på sigt gøre det muligt tidligere og mere præcist at identificere børn med høj risiko for tilbagefald. Det kan også føre til udvikling af nye behandlinger, som målrettet forstyrrer leukæmicellernes kommunikation med støttecellerne i knoglemarven.

Status

Igangværende projekt.

Delresultater

Forskerne har gennemført et omfattende laboratoriearbejde for at finde den bedste metode til at undersøge små partikler – kaldet vesikler – i væsken fra knoglemarven.

Ved at sammenligne prøver fra børn, der reagerer godt på behandlingen, med prøver fra børn, der reagerer dårligere, har forskerne fundet biologiske markører, som kan være med til at forudsige, hvordan barnet vil reagere på behandlingen.

Hvis man tidligt kan identificere børn med høj risiko for tilbagefald, kan det på sigt gøre det muligt at tilpasse behandlingen bedre til det enkelte barn. Resultaterne giver samtidig ny viden om, hvordan leukæmiceller overlever behandlingen, og det kan bane vej for nye behandlingsmuligheder i fremtiden.

Støtteår

  • Støttet med 1,6 mio. kr. i 2021
  • Støttet med 800.000 kr. i 2022
  • Støttet med 800.000 kr. i 2024
  • Støttet med 1.283.448 kr. i 2025

Samarbejdspartnere

Projektet er finansieret i samarbejde med Knæk Cancer.

Se andre forskningsprojekter

viser 217 af 217 projekter