Forskningsprojekt

TELO-STAGE: Undersøgelse af termolængde hos børn med kræft

Dette nye forskningsprojekt vil undersøge om telomerlængde kan være en medvirkende årsag til børnekræft.

Forskningsprojekt
2024
Starter snart
Projektansvarlig:

Afdelingslæge Anna Byrjalsen, Rigshospitalet

Støttet med:

300.000 kr.

Bamse Med Gaze1 Animation

Formål

TELO-STAGE projektets formål er at undersøge telomerlængden hos børn med kræft i Danmark. Telomererne er DNA lokaliseret i enderne af kromosomerne, og ofte består af gentagende ikke-kodende DNA-sekvenser. Telomerene afkortes naturligt livet igennem som led i celledelingen, men vi ved i dag at både korte telomerer tidligt i livet og lange telomerer har betydning for risikoen for udvikling af cancer. Hos patienter med telomersygdom er telomererne enten for korte eller for lange. Begge tilstande kan øge risikoen for udvikling af kræft.

I TELO-STAGE bruger forskningsgruppen data fra tidligere projekter, STAGING og iCOPE, til at undersøge telomerlængden hos kræftramte børn i Danmark.

Formålet er at undersøge, om unormal telomerlængde kan være en medvirkende årsag til børnekræft, og om telomerlængden kan hænge sammen med risikoen for senfølger hos disse patienter.

Status

Projektet starter snart.

Se andre forskningsprojekter

viser 166 af 166 projekter