Forskningsprojekt

Tarmbakteriernes betydning for udvikling af alvorlige bivirkninger efter stamcelletransplantation

Projektet vil undersøge tarmbakteriers betydning for, at børn udvikler alvorlige bivirkninger efter en stamcelletransplantation og kemoterapi.

Forskningsprojekt
2023
Igangværende
2024
Projektansvarlig:

Postdoc, Maria Ebbesen Sørum, Rigshospitalet

Støttet med:

3.150.000 kr.

Stamceller2

Formål

Stamcelletransplantation er en nødvendig og livreddende behandling af børn med højrisiko leukæmi. Men den meget intensive kemoterapi og strålebehandlingen, som børnene får ifm. transplantationen, kan medføre alvorlige bivirkninger i form af immundefekt og organskader.

Det er bivirkninger, der kan være livstruende. Forskerne har i en indledende undersøgelse påvist en betydelig ændring i tarmbakterierne hos børn, der er behandlet med stamcelletransplantation. De vil nu undersøge, om disse ændringer spiller en rolle for udviklingen af bivirkninger hos børnene.

Projektet vil blive gennemført som et ph.d.-studie. Forskerne vil undersøge tarmens gavnlige bakterier (mikrobiomet) hos 125 børn, der er behandlet med stamcelletransplantation. Undersøgelsen skal give forskerne ny viden om, hvordan ændringer i mikrobiomet påvirker livsvigtige funktioner som et effektivt immunforsvar. Den nye viden skal bane vejen for bedre forebyggelse og behandling af bivirkninger hos børn med kræft.

Status

 Projektet er i gang.

Delresultater

Resultater om mikrobiomets sammenhæng med immunrekonstitution efter behandling for akut leukæmi hos børn er netop publiceret. Prøverne fra de i alt 125 børn, der har modtaget stamcelletransplantation, er indsamlet og bliver analyseret snarest.

Støtteår

  • Støttet med 1.400.000 kr. i år 2023
  • Støttet med 1.750.000 kr. i år 2024

Samarbejdspartnere

Projektet er finansieret i samarbejde med Team Rynkeby Fonden.

Se andre forskningsprojekter

viser 127 af 127 projekter