Forskningsprojekt

Hjemmebehandling med kemoterapi til børn og unge med kræft

Projektet vil udvikle og evaluere et hjemmebehandlingstilbud til børn og unge med kræft, så familierne kan opretholde en så normal hverdag som muligt. 

Forskningsprojekt
2020
2022
2019
Afsluttet
Projektansvarlig:

Lektor, seniorforsker, klinisk sygeplejespecialist Helena Hansson, Rigshospitalet

Støttet med:

1.080.000 kr.

BC Riget 20

Formål

Børn og unge med kræft gennemgår ofte lange og intensive behandlingsforløb med hyppige indlæggelser og ambulante kontroller. Det kan skabe en belastende hverdag for både barnet og familien.

Formålet med projektet er at udvikle, teste og evaluere et hjemmebehandlingstilbud med kemoterapi til børn og unge med kræft. Målet er at nedsætte den tid, familien bruger på hospitalet. Det skal mindske stress og splittelse i hverdagslivet med kræftbehandling.

Status

Projektet er i afsluttet.

Resultater

I tæt samarbejde med familier og sundhedsfagligt personale har forskerne udviklet et struktureret uddannelses- og træningsforløb, hvor forældre lærer at håndtere kemoterapi i hjemmet. Når både forældre og behandlingsansvarlige læger vurderede det som forsvarligt, kunne behandlingen overgå til hjemmet.

Fra september 2022 til marts 2023 deltog 15 familier i afprøvningen af hjemmebehandlingstilbuddet. Resultaterne viste, at:

• 56 % af de planlagte kemoterapidoser blev givet i hjemmet.

• Mange forældre opnåede kompetencerne hurtigere end forudset

• Familierne udtrykte høj tilfredshed og ønskede hjemmebehandling igen ved et eventuelt fremtidigt behandlingsforløb

• Der opstod enkelte mindre komplikationer (fx tabt sprøjte eller løs prop), men ingen alvorlige hændelser

Støtteår

  • Støttet med 550.000 kr. i 2019
  • Støttet med 400.000 kr. i 2020
  • Støttet med 130.000 kr. i 2022

Se andre forskningsprojekter

viser 216 af 216 projekter