Kemoterapi

Kemoterapi er den mest anvendte form for behandling mod kræft og kan forhindre en kræftknude i at vokse og sprede sig.

      Støt nu      

Kemoterapi

Kemoterapi er den mest anvendte form for behandling for kræft. Betegnelsen dækker over en behandling med celledræbende stoffer (cytostatika), der kan forhindre en kræftknude i at vokse og sprede sig.

De celledræbende stoffer, som man benytter i forbindelse kemoterapi, er reelt set gift for kroppen. De virker i hele kroppen og rammer beskadigede såvel som raske celler.

Mens de raske celler har en evne til at reparere sig selv og hele, så kan de beskadigede (maligne) kræftceller ikke gøre det i samme omfang. Ved at give kemoterapien i flere doser eller serier, sikrer man sig, at de raske celler har tid til at komme sig efter hver endt dosis, mens kræftcellerne bliver færre og færre. (Rigshospitalet)

Kemoterapi kan være hårdt for kroppen, og der er en række bivirkninger forbundet med behandlingsformen. Bl.a. kan det give blodmangel, generel utilpashed og et svækket immunforsvar. Det er derfor vigtigt, at hver enkelt behandling tilrettelægges den enkelte patient. (Sundhed.dk)

Kemoterapiens anvendelsesområder

Formålet med medicinsk behandling af kræft, herunder kemoterapi, er at øge patientens levetid og at forbedre patientens livskvalitet ved at lindre patientens symptomer.

Kemoterapi kan gives på flere måder. Ved nogle kræftformer gives det i kombination med kirurgi eller strålebehandling, mens den ved andre former gives enten før eller efter det kirurgiske indgreb.

Cytostatika har en dokumenteret effekt ved behandling af en lang række kræftformer, efter at patienten har modtaget primær kirurgisk behandling. Dette gør sig bl.a. gældende ved brystkræft, kræft i æggestokkene, lungekræft, kræft i tyk- og endetarm samt hjernetumorer. (pro.medicin.dk)

Ved øvrige solide tumorer, der ikke kan fjernes ved hjælp af kirurgiske indgreb og/eller strålebehandling, anvendes kemoterapien i et livsforlængende øjemed. Den palliative behandling kan også fungere symptomlindrende. (pro.medicin.dk)

Hvordan virker kemoterapi?

Kemoterapi virker ved at dræbe kræftcellerne i kroppen. Dette gør den ved først at identificere celler, der er i gang med at dele sig, og herefter angribe dem.

Vores kroppe består af milliarder af individuelle celler, og når vi først er fuldt udvoksede, er det kun de færreste af vores celler, der deler og formerer sig uden grund. Hvis en rask celle deler sig, er det fordi, at den har taget skade og reparere sig selv.

I modsætning til kroppens raske celler, formerer kræftceller sig både hyppigt og hurtigt. Kræften formerer sig ved, at en celle deler sig i to identiske celler, der herefter deler sig i 4, der igen deler sig i 8 etc. (Cancer Research UK)

Nogle former for kemoterapi dræber de enkelte cellekerner, der fungerer som cellens kontrolcenter, så de ikke kan formere sig. Andre typer af celledræbende stoffer forstyrrer den kemiske proces, der er en del af formeringen, således at kræftcellerne ikke kan dele sig.

Klassiske cellegifte (cytostatika), der bruges i kemoterapi, virker altså uspecifikt ved at hæmme både raske og maligne cellers funktion og vækst. Væv med en aktiv celledeling er mere følsom over for kemoterapien, og selvom både raske og maligne celler har en evne til at reparere skader, så er denne evne mere udtalt hos de raske celler. Derved kan der samlet set opnås en effekt med kemoterapi.

Doseringen af de celledræbende midler afhænger af patienten, typen af kræft, forekomsten og størrelsen på tumor. Den fastlægges ud fra et princip om at give patienten den højeste tolerable dosis. (pro.medicin.dk)

Børn med kræft har brug for os voksne

Børnecancerfonden er en privat og selvstændig fond.
Vi har brug for din hjælp, for børn skal ikke dø af kræft.
Støt Børnecancerfonden fast med 25 kr./md., så bliver du en del af styrken for børn med leverkræft.

      Støt nu      

Typer af kemoterapi

Kemoterapi kan fås på forskellige måder. Det mest almindelige er, at kemoterapien gives intravenøst via et drop, injiceres i en blodåre eller i pilleform, som patienten indtager oralt. (Cancer Research UK)

Medicinsk behandling af kræft med kemoterapi rammer i princippet hele kroppen (systemisk behandling). Cellegiften føres rundt med blodet, og den kan derfor ramme maligne celler overalt i kroppen.

For at reducere risiciene for, at kræften udvikler resistens imod cellegiften, gives der ofte flere typer af cellegifte samtidigt. En sådan kombinationskemoterapi kan også være med til at mindske specifikke bivirkninger ved behandlingen, som patienten oplever.

Kombinationen sker ikke kun på tværs af cytostatika. Ofte kombineres kemoterapien med andre former for kræftbehandling, herunder endokrin terapi, immunterapi og targeteret behandling, som fx antineoplastiske antistoffer, proteinkinase-, PI3K- og BCL2-hæmmere, PARP-hæmmere, proteasomhæmmere m.fl. Disse er målrettet området, hvor kræften vokser. (pro.medicin.dk)

Behandlingerne gives ofte i kure eller serier, der gentages med et fastlagt interval. Dette sikrer, at patientens knoglemarv kan nå at restituere, inden denne modtager kemoterapi igen. Knoglemarven kan således nå at producere flere blodceller. (Rigshospitalet)

Ved solide tumorer vurderes effekten af kemoterapien efter to til tre kure. Virker cellegiften efter hensigten fortsættes behandlingen med kemoterapi. Hvis kræften fortsat vokser, stoppes behandlingen enten eller også skiftes der til en anden behandlingsform.

Længen af kemoterapien og antallet af kure afhænger af kræfttype og præparattype.

Bivirkninger ved kemoterapi

Da cytostatika gives i doser på grænsen til det tolerable, er det forventeligt, at der vil være bivirkninger. Bivirkningerne kan både være ”milde”, men kan også være alvorlige og endda livstruende.

Derfor er det vigtigt, at patienterne også behandles med understøttende terapi, så bivirkningerne holdes på et minimum.

Det, at kemoterapi virker ved at dræbe celler, der deler sig, kan være medvirkende til at forklare, hvorfor der er bivirkninger forbundet med kemoterapien. Kemoterapien skelner som nævnt ikke mellem raske og kræftramte celler, og er der en celle, der vokser og formerer sig, påvirkes denne af medicinen.

Kroppen har en række celler, der på trods af at de er sunde, raske og udvoksede, deler sig. Dette er bl.a. cellerne i håret, knoglemarven, huden og forskellige dele af fordøjelsessystemet. (Cancer Research UK)

Da vævsstoffet omkring disse har celler, der deler sig, rammer kemoterapien dem også. Sunde og raske celler kan imidlertid reparere sig selv, hvis de bliver skadet af kemoterapi.

Dette bevirker også, at de fleste bivirkninger er midlertidige, og forsvinder igen, når behandlingen er overstået. Nogle bivirkninger, som fx kvalme eller diarré, opstår måske kun på de dage, hvor patienten modtager en dosis kemoterapi.

Bivirkningerne ved kemoterapi inddeles i hhv. akutte, sene, generelle og specifikke. (Sundhed.dk)

Akutte og generelle bivirkninger

Akutte bivirkninger er bivirkninger, der opstår i forbindelse med kemoterapien. Disse er umiddelbare og opstår under eller kort tid efter selve kemoterapien.

Nogle af de mest almindelige akutte bivirkninger ved kemoterapi er:

  • Knoglemarvsdepression
  • Kvalme og opkast
  • Slimhindeløsning
  • Diarré og obstipation
  • Hårtab
  • Træthed og energiforladthed
  • Almen utilpashed

Akutte bivirkninger er ofte reversible. Når patienten ikke modtager kemoterapi længere, forsvinder de derfor typisk.

Specifikke bivirkninger

Specifikke bivirkninger relaterer sig primært til andre behandlinger end cytostatika og er forbundne til de specielle stoffer eller stofklasser, som patienten modtager.

Som typen indikerer, er disse mere specifikke i den henseende, at de opstår specifikt og knytter sig til de enzymer og metaboliseringsveje, der bliver påvirket af behandlingen.

Sene bivirkninger / senvirkninger

Senvirkninger ved længere tids cytostatisk behandling afhænger af præparattype, men generelt må karcinogen effekt samt sterilitet haves in mente.

Info og yderligere ressourcer:

Denne artikel er skrevet som et generelt overblik over behandlingen af kræft og i særdeleshed kemoterapi. Yderligere ressourcer findes på Børnecancerfonden.dk, hvor du kan finde uddybende information om kræft, behandlingsformer, beretninger fra børn og få praktiske råd til en hverdag med et barn med kræft:

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling