Formål
Hvert år bliver ca. 50 børn og unge (0-17 år) i Danmark diagnosticeret en hjernetumor. Forbedret behandling inden for neurokirurgi, strålebehandling og kemoterapi har ført til, at den samlede 5-års overlevelse nu nærmer sig 75 %. Men en stor del af børnene oplever en lang række senfølger i årene efter endt behandling. Nogle af de mest fremtrædende komplikationer er kognitive problemer, psykosociale udfordringer og nedsat livskvalitet. I dag bliver børnene ikke fulgt systematisk for disse senfølger. Det betyder, at mange børn formentlig ikke får den optimale rehabilitering og støtte.
Projektet undersøger børn mellem 0-17 år, der er behandlet for en hjernetumor. Børnene bliver fulgt over en 5-årig periode. Forskerne ser på børnenes kognitive funktion, psykosociale trivsel og livskvalitet – og sammenholder resultaterne med den behandling, børnene har fået. Forskerne ser også på sammenhængen mellem disse senfølger og forandringer på MR-scanningsbilleder af hjernen.
Studiet er den første nationale undersøgelse, der følger så stor en gruppe af børn og unge med hjernetumorer over så lang tid. Resultaterne forventes at føre til et ensartet nationalt opfølgningsprogram for børn og unge med en hjernetumor. Derudover vil resultaterne medvirke til at forbedre planlægningen af det enkelte barns behandling – så mængden af senfølger hos denne særligt sårbare patientgruppe kan reduceres.
Status
Projektet skrider frem som planlagt. Bevægelser og (del-)resultater i projektet vil blive beskrevet her på siden.
Støttet med
2021: 1.300.000 kr.
2023: 900.000 kr.