Forskningsprojekt

Optimering af vedligeholdsbehandling for akut lymfoblastisk leukæmi

Nyt forskningsprojekt skal øge forståelsen og optimeringen af vedligeholdsbehandling i ALL for at reducere risikoen for tilbagefald, bivirkninger og senfølger.

Forskningsprojekt
2024
Igangværende
Projektansvarlig:

Læge og Ph.d. Linea Natalie Toksvang, Rigshospitalet.

Støttet med:

1.400.000 kr.

Bamse Med Gaze1 Animation

Formål

For at forhindre tilbagefald og reducere risikoen for bivirkninger samt langvarige senfølger er det afgørende at optimere den afsluttende og længste fase i ALL-behandlingen, vedligeholdsbehandlingen.

Dette projekt sigter mod at øge forståelsen af vedligeholdsbehandling gennem følgende tiltag:

  1. Styrke konklusionerne fra NOPHO ALL2008-studiet ved at inkludere den fulde kohorte af patienter behandlet frem til 2021, herunder opdateret opfølgning på hele patientgruppen.
  2. Indsamle detaljerede data fra det aktuelle europæiske vedligeholdsstudie i ALLTogether1-protokollen, herunder oplysninger om medicindoser og blodprøver.
  3. Analysere knoglemarvsprøver fra patienter, der har oplevet tilbagefald under vedligeholdsbehandling, med fokus på at bruge DNA-TG til at identificere nye resistensmekanismer ved tilbagefald.

Status

Projektet er i gang.

Delresultater

I det første publicerede studie fra ALLTogether maintenance-kohorten fandt forskerne, at alle prøver med lave thiopurinmetabolitter (TGN/MMP) – som kan indikere manglende behandlingsadhærens – også havde lave niveauer af DNA-TG (<200). På den baggrund har forskerne implementeret, at der for alle prøver først, analyseres DNA-TG, og dernæst kun yderligere metabolitter i prøver med DNA-TG <200 (Koch et al., Cancer Chemother Pharmacol. 2025).

Se andre forskningsprojekter

viser 216 af 216 projekter