Formål
Når børn med leukæmi eller andre livstruende sygdomme gennemgår livreddende hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT), er risikoen for neurologiske og kognitive senfølger en af familiernes største bekymringer. Til trods for dette er området sparsomt belyst og lavt prioriteret i senfølgeprogrammer. Børn, der stamcelletransplanteres, har en betydeligt forøget risiko for at udvikle neurologiske senfølger sammenlignet med børn, der alene modtager almindelig kemoterapi for leukæmi.
I en veletableret opfølgningskohorte vil forskningsgruppen undersøge neurokognitiv status hos overlevere i relation til akutte bivirkninger og biomarkører for organtoksicitet under transplantationsforløbet samt metabolisk status og fysisk kapacitet flere år efter.
Status
Projektet starter snart.