Forskningsprojekt

Ny metode skal sikre færre livstruende bivirkninger for børn med leukæmi

Studiet vil afprøve en ny metode til overvågning af methotrexat i børn med kræfts blod.

Forskningsprojekt
2023
2024
2025
Igangværende
KnækCancer
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Projektansvarlig:

Professor Anja Boisen, Danmarks Tekniske Universitet

Støttet med:

2.999.946 kr.

DNA3 Animation

Formål

For de børn i Danmark, der ikke overlever leukæmi, skyldes 50 % af dødsfaldene bivirkninger fra den intensive kemoterapi. Særligt lægemidlet methotrexat er forbundet med alvorlige og potentielt livstruende bivirkninger. Forskerne vil afprøve en ny, simpel metode til at overvåge niveauerne af methotrexat i børnenes blod.

Metoden skal muliggøre en mere præcis justering af lægemidlets dosering og derved reducere bivirkningerne. Projektet inkluderer også træning af børnenes forældre i at anvende metoden derhjemme.

Målet er at gøre behandlingen mere sikker, så færre børn oplever livstruende bivirkninger – og at udvikle en metode, der er så tilgængelig, at flere børn kan udskrives til hjemmet tidligere.

Status

Igangværende projekt.

Delresultater

Projektet skrider planmæssigt frem. Forskningsgruppen har blandt andet udviklet en fuldt funktionel prototype af deres platform til præcis måling af methotrexat i hospitalets laboratorier. Den nye version af enheden gør det muligt at automatisere alle rutinemæssige måletrin, så også ikke-videnskabeligt personale kan betjene den.

Støtteår

  • Støttet med 1.000.000 kr. i år 2023
  • Støttet med 999.946 kr. i 2024
  • Støttet med 1.000.000 kr. i 2025

Samarbejdspartnere

Projektet er finansieret i samarbejde med Knæk Cancer.

Se andre forskningsprojekter

viser 199 af 199 projekter