Formål
Den stadigt mere intensive kemoterapi har resulteret i stærkt forbedret overlevelse for børn med kræft. Men prisen for den øgede overlevelse har været betydelige bivirkninger både på kort og langt sigt. For børn, der er knoglemarvstransplanteret, ses
- mere end 50% med akutte bivirkninger i form af organpåvirkning og svære infektioner og 10% overlever ikke som følge af akutte bivirkninger.
- 30% af de børn der overlever, får tegn på åreforkalkning og forstadier til sukkersyge og hjerte-kar-sygdom allerede som yngre vokse.
- 20-30% får som yngre voksne et betydende tab af muskulatur og afkalkning af knoglerne med risiko for tidligt indsættende funktionstab, knoglebrud og invaliditet.
Professoratet beskæftiger sig med at klarlægge de biologiske mekanismer, der ligger bag udviklingen af bivirkninger ved kemoterapi for at finde årsagerne til, at nogle børn er særligt følsomme og derved belastes mere under cancerbehandling. Øget viden på dette område vil kunne bane vejen for målrettet forebyggelse og justering af cancerbehandlingen, så den bedre passer til det enkelte barns risikoprofil.
Professoratet vil samtidig bane vejen for nye og mere skånsomme behandlingsformer til kræft. Et eksempel på dette er udviklingen af immunterapi, hvor patientens eget immunsystem opgraderes til bedre at kunne bekæmpe kræftcellerne.
Status
Projektet er i gang.
Delresultater
Resultater fra professoratet har givet en række vigtige resultater, som nu søges omsat til endnu bedre behandling af børn med kræft. En stor del af bivirkningerne ved kemoterapi skyldes betændelsesreaktioner og infektioner, der udløses, når kræftbehandlingen nedbryder cellerne på tarmoverfladen. Samtidig hæmmer behandlingen den naturlige heling og forstyrrer tarmens naturlige og gavnlige bakterieflora, der normalt beskytter tarmen.
Denne nye viden omsættes nu til kliniske undersøgelser, hvor bivirkninger søges modvirket ved anvendelse af biologiske lægemidler, der fremmer helingsprocesser i tarmen og samtidig stabiliserer den gavnlige bakterieflora via tilførslen af beskyttende bakteriekulturer, kostændringer og målrettet anvendelse af antibiotika, vejledt af de immunmarkører for tarmskade, som er påvist, og som kan identificere de patienter, der har øget risiko for at udvikle alvorlige infektioner.
Professorat har tillige dokumenteret en meget høj forekomst af senfølger efter intensiv kræfthandling - men endnu vigtigere, at disse bivirkninger i væsentlig grad kan modvirkes via livsstilsændringer inden for kost og motion. Denne nye viden vil kunne komme fremtidige kræftpatienter til gode i form af målrettede opfølgningsprogrammer.
Endelig har professoratet ført til etableringen af det første danske center for immunterapi til børn og etableringen af teknikker i hospitalsregi, hvor patientens egne immunceller programmeres, så de effektivt kan nedkæmpe leukæmiceller.
Støtteår
- Støttet med 5 mio. kr. i 2013
- Støttet med 3 mio. kr. i 2019
- Støttet med 4,96 mio. kr. i 2022
