Formål
Børnecancerfonden har i 2025 givet støtte til afholdelsen af en tværfaglig temadag for dette højtspecialiserede afsnit på Rigshospitalet.
Temadagen samler ca. 55 medarbejdere fra alle faggrupper i afsnittet og har fokus på faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og sociale relationer. Næste temadag omhandler blandt andet viden om CAR-T-terapi med fokus på nye mål og metoder, senfølgeprogrammer samt gennemgang af forskellige metoder til stamcelletransplantation.
Næste temadag vil blive afholdt d. 5. marts 2026.
Status
Projektet starter, så snart forudsætningerne er på plads. Vi følger årligt op på alle projekter – også dem, der afventer igangsættelse. Projekter, der har modtaget en bevilling fra Børnecancerfonden, skal som udgangspunkt igangsættes inden for 3 år.