Forskningsprojekt

Kan biomarkører i blodet hjælpe med at forudsige akutte komplikationer hos børn, der får behandling med immunterapi?

Forskere undersøger, om biomarkører i blodet kan afsløre, hvilke børn og unge der risikerer alvorlige bivirkninger efter immunterapi. Målet er, at behandlingen kan tilpasses den enkelte og sikre bedre helbredelse.

Forskningsprojekt
2025
Starter snart
Immunterapi
Projektansvarlig:

Postdoc. Katrine Kielsen, Rigshospitalet

Støttet med:

659.000 kr.

Blod, Børnecancerfonden

Formål

Immunterapi, hvor patientens egne immunceller bruges til målrettet at bekæmpe kræftceller, giver nye behandlingsmuligheder for børn og unge med ellers uhelbredelig blod- og lymfekræft. Behandlingen kan dog udløse alvorlige bivirkninger. Det er bivirkninger, som bliver livstruende for op til hver femte patient.

I dette projekt vil forskerne identificere biomarkører i blodet, der tidligt kan forudsige alvorlige komplikationer. Ambitionen er i endnu højere grad at kunne tilpasse behandlingen til det enkelte barn med kræft, så unødige risici kan forebygges, og flere børn får en sikker vej mod helbredelse.

Status

Projektet starter, så snart forudsætningerne er på plads. Vi følger årligt op på alle projekter – også dem, der afventer igangsættelse. Projekter, der har modtaget en bevilling fra Børnecancerfonden, skal som udgangspunkt igangsættes inden for 3 år.

Se andre forskningsprojekter

viser 178 af 178 projekter