Forskningsprojekt

Genetiske dispositioner ved hjernetumorer hos børn

I dette projekt undersøger forskerne betydningen af medfødte genetiske dispositioner hos børn med hjernetumorer.

Forskningsprojekt
2025
Starter snart
Hjernetumor
Projektansvarlig:

Overlæge og klinisk professor Katja von Hoff, Aarhus Universitet.

Støttet med:

500.000 kr.

Speech Therapist Working With Child Who Has Hearin 2025 03 06 03 25 29 Utc

Formål

Hjernetumorer er den hyppigste form for solide tumorer hos børn. I nogle diagnosegrupper, som børn med medulloblastom, har hvert femte barn en medfødt genetisk forandring, der øger risikoen for kræft. De genetiske ændringer bliver ofte først opdaget i forbindelse med diagnosen. Det skyldes, at mange børn ikke har tydelige symptomer eller familiehistorik, der peger på en disposition.

Med dette projekt vil forskerne undersøge, hvilken klinisk betydning genetiske dispositioner har for børn med hjernetumorer. Projektet udvider eksisterende viden ved at beskrive, hvordan børn med genetiske dispositioner præsenterer sig ved diagnosen – fx i forhold til alder, køn, tumortype, placering og sygdommens stadie – og om deres forløb adskiller sig fra børn uden arvelig disposition.

Status

Projektet starter, så snart forudsætningerne er på plads. Vi følger årligt op på alle projekter – også dem, der afventer igangsættelse. Projekter, der har modtaget en bevilling fra Børnecancerfonden, skal som udgangspunkt igangsættes inden for 3 år.

Se andre forskningsprojekter

viser 199 af 199 projekter