Forskningsprojekt

Bedre biologisk forståelse for hjernetumorer hos børn kan føre til bedre behandling

Projektet har til formål at give danske forskere øget ekspertise i biologien bag hjernetumorer gennem tredimensionelle tumormodeller (organoider). Det skal bane vejen for mere målrettet behandling til det enkelte barn.

Forskningsprojekt
2025
Starter snart
Hjernetumor
Projektansvarlig:

Ph.d.-studerende Stine Vissing, Aarhus Universitet.

Støttet med:

181.560 kr.

Thoughtful Child Walking In The Park 2025 01 09 09 01 21 Utc

Formål

Ependymomer er en af de hyppigste hjernetumorer hos børn. Det er en alvorlig sygdom, som i dag primært behandles med operation og stråleterapi. Desværre er disse behandlinger ofte utilstrækkelige, og sygdommen vender ofte tilbage. For at kunne udvikle bedre og mere målrettede behandlinger, er det nødvendigt at forstå de biologiske mekanismer, som medvirker til udviklingen af disse tumorer.

Traditionelt undersøger forskere kræft ved at dyrke kræftceller i laboratoriet. Men disse cellekulturer vokser i et kunstigt miljø og mister hurtigt mange af de egenskaber, som tumoren har i kroppen. Derfor giver de kun et begrænset billede af sygdommen. Denne udfordring kan overkommes ved hjælp af såkaldte organoider. Organoider er små tredimensionelle tumormodeller, der dyrkes ud fra patienternes tumorceller.

I dette projekt vil ph.d.-studerende Stine Vissing besøge verdensførende forskere inden for organoidforskning på Princess Máxima Center for Pediatric Oncology i Utrecht, Holland. Her skal hun lære avancerede teknikker til at dyrke og arbejde med hjernetumor-organoider. Målet er at styrke og opbygge dansk ekspertise på området og skabe et solidt fundament for fremtidig forskning.

Status

Projektet starter, så snart forudsætningerne er på plads. Vi følger årligt op på alle projekter – også dem, der afventer igangsættelse. Projekter, der har modtaget en bevilling fra Børnecancerfonden, skal som udgangspunkt igangsættes inden for 3 år.

Se andre forskningsprojekter

viser 199 af 199 projekter