Forskningsprojekt

Nyt håb for børn med behandlingsresistent kræft i Danmark

ESMART-forsøget tilbyder eksperimentelle kombinationsbehandlinger til børn og unge med tilbagevendende eller behandlingsresistent kræft

Forskningsprojekt
2024
Starter snart
Projektansvarlig:

Overlæge Karsten Nysom

Støttet med:

400.000 kr.

Blod, Børnecancerfonden

Formål

Selvom overlevelsen for børn og unge med kræft i Danmark er steget gradvist over de seneste årtier, er der stadig patientgrupper med markant lavere overlevelse. Dette gælder især patienter, der oplever tilbagefald (recidiv) eller har kræft, som ikke reagerer på standardbehandlinger. Disse børn og unge har behov for adgang til flere forsøg med nye, målrettede behandlinger.

Forsøget ESMART tilbyder seks forskellige eksperimentelle behandlinger til børn og unge med behandlingsresistent kræft eller recidiv. De fleste behandlinger i ESMART er kombinationsbehandlinger, hvilket forventes markant at øge sandsynligheden for en effektiv behandling. 

Forskningsgruppen åbnede for et år siden ESMART på den danske enhed for Ny Medicin til Børn med Kræft. Forsøget er det eneste af sin art i Norden. Indtil nu er syv børn og unge blevet behandlet gennem forsøget.

Status

Projektet starter snart.

Se andre forskningsprojekter

viser 166 af 166 projekter