Formål
I dag overlever omkring 85% af børn, der får kræft. Denne markante forbedring skyldes bl.a. behandling med knoglemarvstransplantation. Men desværre vil en stor del af de børn og unge, der behandles med knoglemarvstransplantation, udvikle senfølger til behandlingen allerede i de tidlige voksenår. Det kan bl.a. ses i form af stofskifteforstyrrelser med forhøjet fedt i blodet, sukkersyge, åreforkalkning og nedsat fysisk funktion. Disse senfølger af kræftbehandlingen svarer til tilstande, man ofte ser i den ældre del af befolkningen, og giver indtryk af, at overleverne bliver for tidligt ældet.
Det er derfor et vigtigt mål for forskningen at afklare årsagerne til disse senfølger, da man derved vil blive i stand til at målrette og forbedre forebyggelsen og behandlingen. Med dette projekt vil forskningsgruppen undersøge risikofaktorer for senfølgerne, bl.a. hvordan senfølgerne hænger sammen med biologiske markører for aldring. Med større viden om senfølgerne, vil man kunne blive bedre til at målrette og optimere forebyggelsen og behandlingen.
Status
Projektet starter snart.