Forskningsprojekt

Kendetegn ved hovedpine hos børn og unge med hjernetumorer

Projektet undersøger hvilken rolle, signalstoffet calcitonin-gene-related peptide (CGRP) spiller for hovedpine hos børn med Hjernetumor.

Forskningsprojekt
2023
Igangværende
Hjernetumor
2025
Projektansvarlig:

Overlæge René Mathiasen, Rigshospitalet

Støttet med:

1.735.000 kr.

Forsker Stock2

Formål

Hovedpine er et hyppigt og belastende symptom hos børn og unge med hjernetumorer – før diagnosen stilles, gennem behandlingsforløbet og også efterfølgende. Det påvirker i høj grad deres hverdag og livskvalitet. Alligevel ved man stadig meget lidt om, hvordan disse børn oplever hovedpine, hvad der udløser den, og hvordan den bedst behandles.

Forskningsgruppen undersøger tre områder:

• Hvordan hovedpinen opleves

• Hvilke biologiske mekanismer der ligger bag

• Hvordan behandlingen kan forbedres

Målet er at reducere generne af hovedpine, forbedre behandlingen og dermed øge livskvaliteten for disse børn og deres familier.

Status

Projektet skrider frem som planlagt.

• Patientrekruttering blev igangsat i november 2024 på både Rigshospitalet og Odense Universitetshospital.

• 31 børn er indtil videre inkluderet i projektet.

• En systematisk gennemgang af eksisterende litteratur om hovedpine hos børn med hjernetumor er gennemført og vil blive publiceret i 2026.

• En klinisk behandlingsvejledning er under udvikling.

Støtteår

• Støttet med 1.185.000 kr. i år 2024

• Støttet med 550.000 kr. i år 2025

Samarbejdspartnere

Projektet er finansieret i samarbejde med Team Rynkeby Fonden.

Se andre forskningsprojekter

viser 216 af 216 projekter