Formål
Data fra det nationale færøske kræftregister viser, at den hyppigste kræftform hos færøske børn er hjernetumorer, efterfulgt af leukæmi. Det afviger fra de andre nordiske lande, hvor akut lymfatisk leukæmi gennemgående er den hyppigste børnekræftform.
Formålet med projektet er at undersøge, om der ligger en genetisk årsag bag mønstret af børnekræftsygdomme på Færøerne. Forskerne vil undersøge, om børnekræftpatienter, -overlevere og deres forældre er tættere beslægtede genetisk end færinger generelt. Studiet vil især interessere sig for den højere hyppighed af hjernetumorer sammenlignet med fx Danmark. Derudover vil projektet undersøge senfølger efter børnekræft via oplysninger fra deltagernes patientjournal og standardiserede spørgeskemaer.
Status
Projekt starter snart.