Forskningsprojekt

Dansk deltagelse i forsøg med ny medicin til børn og unge med tilbagefald af højrisiko neuroblastom

Dansk deltagelse i behandlingsforsøget BEACON2 skal give danske børn med tilbagefald af neuroblastom adgang til den nyeste behandling.

Forskningsprojekt
2022
Igangværende
Projektansvarlig:

Overlæge, Karsten Nysom, Rigshospitalet

Støttet med:

500.000 kr.

Dnaforskning Staging

Formål

Enheden ”Ny medicin til børn med kræft” er den første nordiske afdeling for såkaldte fase 1- og fase 2-forsøg til børn med kræft. Afdelingen tilbyder børn, der får tilbagefald, eller som ikke har gavn af standardbehandlingen, at deltage i forsøg med ny kræftmedicin. I fase 1 er der især fokus på at undersøge den optimale dosis og bivirkninger. Fase 2 har fokus på at finde tegn på, om medicinen virker samt måle og dokumentere effekten.

Danmark har siden 2014, som eneste forsøgssted i Norden, deltaget i fase 2-forsøget BEACON Neuroblastoma. Det har bidraget til at besvare vigtige spørgsmål om behandling af tilbagefald af neuroblastom hos børn og unge.

Denne bevilling dækker dansk deltagelse i næste version af forsøget (BEACON2), så børn og unge i Danmark med tilbagefald af højrisiko neuroblastom kan få adgang til de nyeste behandlinger og bidrage til at udvikle fremtidens behandlinger.

Status

Projektet er i gang.

Samarbejdspartnere

Projektet er finansieret i samarbejde med Team Rynkeby Fonden.

Se andre forskningsprojekter

viser 216 af 216 projekter