Forskningsprojekt

Viden om cirkulerende RNA kan mindske senfølger efter en hjernetumor

Formålet med projektet er at få en dybere forståelse for de molekylære mekanismer, der spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af kræft i hjernen hos børn.

Forskningsprojekt
2021
Igangværende
Projektansvarlig:

Forsker Lasse Sommer Kristensen, Aarhus Universitetshospital

Støttet med:

544.680 kr.

BC Riget 20

Formål

Formålet er at opnå en dybere forståelse af de molekylærbiologiske mekanismer, der fører til hjernetumorer hos børn – med særligt fokus på en nyligt opdaget type RNA, kaldet cirkulært RNA.

Disse molekyler menes at spille en rolle i kræftudvikling, men deres betydning ved hjernekræft hos børn er endnu ikke undersøgt. Forskerne håber at identificere nye biomarkører til diagnostik og prognose samt potentielle mål for fremtidige behandlinger.

Status

Forskerne er godt i gang med at analysere vores RNA-sekventeringsdata og karakterisere et særligt lovende cirkulært RNA, circRMST. Dette kan være et vigtigt fund i forståelsen af, hvordan hjernetumorer opstår og udvikler sig.

Næste skridt i projektet

• Fortsætte forsøg for at forstå, hvordan circRMST påvirker kræftceller.

• Analysere RNA-data fra endnu flere patienter i samarbejde med forskere fra Norge og Holland.

• Undersøge tumors mikromiljø med en avanceret metode kaldet spatial transcriptomics – dette er dog endnu ikke sat i gang.

Samarbejdspartnere

Projektet er finansieret i samarbejde med Knæk Cancer.

Se andre forskningsprojekter

viser 166 af 166 projekter