Forskningsprojekt

Forbedring af overlevelse efter stamcelletransplantation

Projektet undersøger, hvordan immuncellernes (T-cellernes) stofskifte påvirker risikoen for komplikationer hos børn, der gennemgår stamcelletransplantation (SCT)

Forskningsprojekt
2024
Igangværende
Projektansvarlig:

Postdoc Kathrine Kielsen, Rigshospitalet

Støttet med:

500.000 kr.

Cornelia DSC4866RET

Formål

Stamcelletransplantation (SCT) har markant forbedret overlevelsen blandt børn med høj-risiko blodkræftsygdomme. Imidlertid er behandlingen fortsat forbundet med betydelige risici, og 10% af børnene oplever dødelige bivirkninger, primært som følge af et dysfunktionelt immunsystem. Dette projekt vil undersøge betydningen af immuncellernes (T-cellernes) stofskifte for udviklingen af komplikationer hos børn, der behandles med stamcelletransplantation (SCT).

Forskergruppen vil afprøve en ny teknologi, der kan måle energiforbruget i immunceller fra blodprøver. Studiet baseres på en internationalt unik kohorte bestående af 112 børn, der har gennemgået standard SCT på Rigshospitalet i perioden 2015–2023, og foretages i samarbejde med Københavns Universitet og Nationalt Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital.

Status

Igangværende projekt. Bevægelser og (del-)resultater i projektet vil blive beskrevet her på siden.

Se andre forskningsprojekter

viser 216 af 216 projekter