Formål
Stamcelletransplantation er en effektiv behandling for højrisiko-leukæmi. Behandlingen er dog udfordret af betydelige bivirkninger. De skyldes donorcellernes angreb på patientens raske celler (kaldet Graft versus Host Disease (GvHD)).
Lægerne har adgang til medicin, der kan afhjælpe denne reaktion, men behandlingen medfører betydelige bivirkninger og kan øge risikoen for tilbagefald af kræftsygdommen. For at forbedre behandlingen, er der brug for udvikling af metoder, der præcist kan måle sværhedsgraden af GvHD i huden, og derved bedre at kunne justere behandlingen individuelt.
Dette studie undersøger en ny teknik, der kan følge GvHD i huden ved hjælp af såkaldte "tape-strip-prøver". Metoden er smertefri og særligt velegnet til børn.
Status
Igangværende forskningsprojekt. Projektets fremskridt og delresultater vil løbende blive opdateret her på siden.
Støtteår
- Støttet med 600.000 kr. i år 2022
- Støttet med 975.000 i år 2024
- Støttet med 500.000 kr. i år 2025