Formål
Hvert 6. barn med kræft har en medfødt mutation, der gør, at de har udviklet sygdommen.
Danske forskere har som de første i verden fundet en 20 gange billigere metode til at screene alle nyfødte for gener, der øger risikoen for børnekræft og andre alvorlige sygdomme. Forskerne skal nu teste screeningsmetoden ved navn ”Double Batched Sequencing”.
Visionen er på sigt at kunne screene alle nyfødte for alvorlige genetiske sygdomme, herunder kræft i barndommen, som en del af det nationale screeningsprogram for nyfødte (”hælprøven”).
Projektet udspringer af forskningsprogrammet STAGING. Det er støttet af Børnecancerfonden med i alt 16,8 mio. kr. siden 2015.
Status
Projektet skrider frem som planlagt. Bevægelser og (del-)resultater i projektet vil blive beskrevet her på siden.