Deltagelse i internationale samarbejdsmøder

Støtte til dansk afholdelse af årsmøde for international samarbejdsgruppe inden for behandling af akut myeloid leukæmi (AML).

Støtte til afholdelse af tværfaglig temadag på afsnit for stamcelletransplantation og immunsygdomme på Rigshospitalet.

Støtte til afholdelse af globalt netværksmøde om cerebellar mutism syndrom (CMS), en kompliceret bivirkning til behandling af tumorer i lillehjernen .

Et internationalt forskningssamarbejde, der skal skabe ny viden og udvikle bedre behandling til sjældne og aggressive hjernetumorer hos børn og unge.

Støtte til et europæisk forskningsprojekt, der undersøger, hvordan svær overvægt og stofskifteproblemer efter hjernetumorer bedst kan forebygges og behandles hos børn og unge.

Et internationalt samarbejde, der analyserer verdens største database for Wilms tumor for at forbedre risikovurdering og fremtidige behandlingsretningslinjer for børn med tilbagefald.

Studiet vil etablere en national platform, som kan undersøge leukæmicellers følsomhed over for forskellige lægemidler. Det skal sikre endnu mere målrettet behandling og øge helbredelsen for børn med svær leukæmi eller tilbagefald sygdommen.

Forskningsprojektet har til formål at styrke den sociale og personlige udvikling hos førskolebørn med kræft, klæde daginstitutionen på til barnets tilbagevenden og støtte forældrene i processen.

Interventionsstudiet undersøger, om probiotika (BB12) kan forebygge infektioner og andre kemoterapi-relaterede bivirkninger hos børn og unge med akut lymfoblastær leukæmi (ALL).

I et nationalt samarbejde vil projektet undersøge de kliniske konsekvenser af forhøjede niveauer af ammoniak i blodet (hyperammonæmi) hos børn, der får enzymet asparaginase som en del af deres kemoterapibehandling.

Dette pilotstudie undersøger, om fald i blodtryk under operation for hjernetumorer hos børn og stigninger i mælkesyre omkring operationstidspunktet kan være tidlige tegn på, at hjernen ikke får blod nok – og dermed er i risiko for skade.

Forskningsprojektet vil identificere børn med kræft, som er i risiko for få nerveskader forårsaget af vincristin. Det skal bane vejen for bedre forebyggelse.

Et forskningsprojekt, der forbereder indførelsen af mere målrettet og skånsom behandling af akut lymfoblastær leukæmi (ALL).

Støtte til, at ph.d.-studerende Clara Laursen kan gennemføre et forskningsophold på Boston Children’s Hospital ved Harvard Medical School (Harvard University).

Der er givet støtte til, at ph.d.-studerende Trine Rasmussen kan gennemføre et forskningsophold på Princess Máxima Center i Holland.

Der er givet støtte til, at ph.d.-studerende Ronja Tügel Carstensen kan gennemføre et forskningsophold i Østrig.

Der er givet støtte til, at professor Kjeld Schmiegelow kan gennemføre et forskningsophold i New York.

Ph.d.-projektet undersøger immunceller (makrofager) i børns sarkomer for at udvikle mere præcis og individuelt tilpasset behandling

Et samlet forskningsprogram, der skal forbedre både risikovurdering og overvågning af børn, som har en medfødt risiko for at udvikle kræft.

En ny tilgang at fremme psykosocial rehabilitering efter børnekræft.

Med dette forskningsprojekt ønsker forskerne at øge deres viden om de sygdomsmekanismer, der fører til senfølger efter stamcelletransplantation – for derved at kunne forebygge senfølger til behandlingen.

Henrik Hertz’ Forskningslegat 2025 blev tildelt lektor og overlæge Mathias Rathe fra H.C. Andersen Børnehospital i Odense for bl.a. hans målrettede indsats med at kortlægge kemoterapiens bivirkninger – med ambitionen om at gøre behandlingen mere skånsom for børn med kræft.

Forskerne vil udvikle avancerede laboratoriemodeller for at belyse, hvordan blodkar og tumorceller påvirker hinanden i alvorlige hjernetumorer hos børn.

Forskerne undersøger nye og mere målrettede behandlingsmetoder til børn med den aggressive hjernetumor medulloblastom.

I dette projekt undersøger forskerne betydningen af medfødte genetiske dispositioner hos børn med hjernetumorer.

Et landsdækkende studie, der evaluerer implementeringen af et nyt screeningstilbud for arvelige genetiske forandringer hos børn og unge med kræft.

Læge og ph.d.-studerende Theis Bech Mikkelsen fra Rigshospitalet vandt årets ”forsker-battle” 2025, som blev afholdt i forbindelse med Børnecancerfondens Forskningsdag.

Forskningsprojektet udvikler kunstig intelligens til tidligt at identificere børn i risiko for behandlingsudløste bivirkninger – for at forbedre overlevelse og livskvalitet.

Projektet har til formål at forbedre kirurgiske behandlingsstrategier og udvikle bedre rehabiliteringsforløb for børn og unge med knoglesarkom.

Projektet har til formål at give danske forskere øget ekspertise i biologien bag hjernetumorer gennem tredimensionelle tumormodeller (organoider). Det skal bane vejen for mere målrettet behandling til det enkelte barn.

Forskningsprojektet afprøver en ny, familiecentreret overgangsintervention for børn med nydiagnosticeret kræft og deres familier.

Nyt forskningsprojekt undersøger en ny behandlingsform baseret på en virus, der kan genkende og ødelægge tumorceller.

Et postdoc-projekt, der skal styrke viden og udvikle nye indsatser, så søskende får bedre støtte – både i hverdagen og gennem hele kræftforløbet.

Et internationalt forskningsprojekt, der skal give ny viden om, hvorfor børn reagerer forskelligt på behandling for leukæmi – og bane vejen for mere skånsom og målrettet behandling.

Dette nordiske studie vil kortlægge årsager og konsekvenser af blodpropper hos børn og unge med akut leukæmi for at forebygge komplikationer og forbedre fremtidens behandling.

Et nyt forskningsprojekt vil med avanceret teknologi kortlægge kræftcellers genetiske forandringer for at finde mere præcise og skånsomme behandlingsmål til børn med akut leukæmi.

Et nyt studie, Switch and Go-studiet, vil undersøge, om det er muligt at skifte fra intravenøs til oral antibiotika hos stabile patienter med blodforgiftning uden at øge risikoen for tilbagefald af infektionen.

Projektet vil udvikle en ny metode til at følge og behandle børn med hjernetumorer ved at undersøge rygmarvsvæsken (spinalvæsken).

Forskere undersøger, om biomarkører i blodet kan afsløre, hvilke børn og unge der risikerer alvorlige bivirkninger efter immunterapi. Målet er, at behandlingen kan tilpasses den enkelte og sikre bedre helbredelse.

Danske forskere undersøger, hvordan medfødte genforandringer påvirker udviklingen af sarkomer hos børn, unge og yngre voksne.

Et nyt studie skal undersøge, om blodprøver kan bruges til at opdage tilbagefald hos børn og unge med kræft i knogler og bløddele (sarkomer) tidligere end ved de nuværende scanninger.

Forskere vil i projektet undersøge en ny teknik til at kortlægge, hvordan gener opfører sig i hver enkelt kræftcelle hos børn med hjernetumorer. Det skal give en endnu bedre forståelse af, hvad der driver kræft i hjernen hos børn og bane vejen for mere målrettet behandling.

Et nyt forskningsprojekt på Rigshospitalet kombinerer det avancerede sporstof FAPI med helkrops PET-/MR-scanning og kunstig intelligens. Målet er at forbedre diagnosticeringen af kræft i knogler og bløddele (sarkomer) hos børn og unge.

Forskningsprojektet undersøger, hvordan børn og unge med kræft trygt kan modtage væskebehandling i eget hjem efter højdosis kemoterapi.

Forskere ved Aarhus Universitet undersøger, hvordan genetisk ændrede vira kan bruges til målrettet at angribe kræftceller hos børn med den sjældne og aggressive hjernetumor AT/RT.

I dette studie vil forskerne forsøge at reducere den strålingsdosis, som børn med kræft udsættes for i forbindelse med røntgenbilleder under deres stråleterapi-forløb, for at reducere risikoen for udvikling af en ny kræftsygdom senere i livet.

I forskningsprojektet undersøges det, hvilke behov og ønsker søskende til børn i lindrende (palliativ) behandling har – og hvordan man bedst kan udvikle løsninger, der støtter dem.

Dette forskningsstudie undersøger, om lægemidlet zolpidem kan støtte genoptræningen og forbedre funktionsniveauet hos børn med nyopståede følgeskader (cerebellar mutisme syndrom) efter operation for kræft i lillehjernen.

Forskningsprojektet har til formål at identificere de børn, som efter kemoterapi har størst risiko for alvorlige komplikationer senere i livet, så der kan udvikles målrettede tiltag til forebyggelse.

Løbende uddelinger til forskningsstipendier.

Nationalt biobankinitiativ styrker forskningen i Hjernetumor hos børn.

Genetablering af unge- og forældrepanel for 5C til styrkelse af nationale børneonkologiske CNS-forskning.

Forskningsprofessorat med fokus på sarkomer hos børn og unge.

Styrkelse af internationalt samarbejde om tumorer hos børn og unge.

Projektet vil ensarte behandling og opfølgning for patienter med Langerhans celle histiocytose (LCH) for at forbedre behandlingseffekten og styrke samarbejdet mellem specialister på tværs af landet.

Et nyt forskningsstudie vil undersøge, hvordan forskelle i forståelsen af et barns prognose påvirker familien og behandlingen, samt hvordan disse forskelle kan reduceres for at sikre bedre støtte til familierne.

Med dansk deltagelse i det internationale forskningssamarbejde PNOC åbnes der nu mulighed for banebrydende behandlinger og styrket forskning inden for Hjernetumor.

Udvikling af et randomiserede studie der skal under indtaget af fiskeolie sammenlignes med placebo.

Nye rehabiliteringstilgange for førskolebørn med kræft: SPARK-studiet undersøger en fysisk aktivitets intervention for førskolebørn med kræft.

Forskningsprojektet vil sikre kontinuitet og trivsel i skolegangen for børn, der er i kræftbehandling.

Kortlægning af hvorvidt mødres brug af immunundertrykkende medicin og hjertemedicin under graviditeten kan øge risikoen for kræft hos deres børn.

Forskningsprojektet vil kaste lys over betydningen af den cellulære heterogenitet i rhabdomyosarkom og identificere lægemidler, der kan ramme de stamcelle-lignende kræftceller, som muligvis er en hovedårsag til behandlingssvigt hos patienter med rhabdomyosarkom.

Udvikling af målrettet CAR T-celleterapi og BiME-teknologi for at forbedre overlevelse og skabe en potentielt helbredende behandling af diffus midtlinje gliom.

Udvikling af en ikke-invasiv metode til diagnosticering af nyrekræft hos børn.

Udvikling af syntetiske hjernebilleder af børn med kræft for at forbedre AI-teknologien.

Projektet undersøger nye metoder til at reducere tilbagefald i CNS hos børn med lymfeknudekræft samt mindske bivirkningerne af CNS-rettet behandling.

Projektet undersøger, hvordan immuncellernes (T-cellernes) stofskifte påvirker risikoen for komplikationer hos børn, der gennemgår stamcelletransplantation (SCT)

Forbedring af kræftbehandling ved styrkelse af immunapparatets evne til at genkende kræftceller og eliminere dem.

Projektet undersøger, hvordan kemoterapi påvirker genopbygningen af immunforsvarets T-celler, og om gendannelsen varierer med alder.

Kræftoverlevere rammes af for tidlig aldring: Forskning skal finde årsager og forbedre behandling.

Anna Pouplier fortsætter sin forskning i rehabilitering af førskolebørn med kræft, hvor fokus er på at udvikle viden om, hvordan kræftbehandling fysisk påvirker førskolebørn.

Nyt forskningsprojekt skal øge forståelsen og optimeringen af vedligeholdsbehandling i ALL for at reducere risikoen for tilbagefald, bivirkninger og senfølger.

Nyt forskningsprojekt vil forbedre behandlingsmulighederne for børn med sjældne og aggressive kræftformer ved at identificere kræftcellernes følsomhed eller resistens over for forskellige typer kemoterapi.

ESMART-forsøget tilbyder eksperimentelle kombinationsbehandlinger til børn og unge med tilbagevendende eller behandlingsresistent kræft

Projektet undersøger, hvordan om vaccinationsstrategier kan forebygge udvikling af ETV6::RUNX1-positiv leukæmi hos børn.

Dette studie undersøger, om oral vinorelbin kan erstatte intravenøs vinorelbin under vedligeholdelseskemoterapi for børn og unge med højrisiko rhabdomyosarkom (RMS) med henblik på at forbedre livskvaliteten ved at reducere hyppige hospitalbesøg.

Projektet sigter mod at udvikle og anvende DNA-analysemetoder til tidlig opsporing af tilbagefald hos børn med akut myeloid leukæmi for at forbedre behandlingsstrategier og prognose.

Ved brug af den nye analysemetode vil forskerne undersøge, om thiopurin øger antallet af mutationer i leukæmicellerne – og om mutationerne har en effekt på immunforsvarets genkendelse af cellerne.

Signe Modvigs forskning undersøger biologiske mekanismer i behandlingsrespons hos børn med leukæmi for at udvikle bedre risikomarkører og behandlingsstrategier mod tilbagefald.

SACHA-International studiet kortlægger anvendelse og effekt af nye behandlingsformer hos børn og unge, der ikke er indskrevet i kliniske forsøg.

Studiet vil undersøge, hvordan proteinet EZHIP påvirker aggressive Hjernetumor hos børn for at udvikle målrettede og effektive behandlingsmuligheder.

I dette forskningsprojekt undersøges neurokognitiv status hos overlevere i relation til akutte bivirkninger og biomarkører for organtoksicitet under transplantationsforløbet.

Studiet vil identificere risikofaktorer for neurokognitive bivirkninger samt implementere universel screening af alle børn for neurokognitive bivirkninger.

Forskningsprojektet vil identificere og forhindre smertefulde hudbivirkninger hos børn med leukæmi.

Studiet undersøger risikoen for graviditetskomplikationer og nyfødtes helbred hos kvindelige overlevere efter børnekræft i Danmark, Finland og Sverige.

Dette nye forskningsprojekt vil undersøge om telomerlængde kan være en medvirkende årsag til børnekræft.

Studiet vil bidrage med viden, der kan fremme en mere individuelt tilrettelagt behandling for børn med leukæmi.

Studiet skal udvikle en sygdomsmodel med inspiration fra knoglemarven, der kan hjælpe børn med ALL.  

Merete Dam, der er læge og ph.d.-studerende ved Aarhus Universitetshospital, blev vinderen af den ”forsker-battle", som for første gang blev afholdt i forbindelse med Børnecancerfondens Forskningsdag 2023.  

Henrik Hertz’ Forskningslegat 2023 gik til overlæge, ph.d. René Mathiasen for hans indsats for at forbedre behandlingen af børn og unge med Hjernetumor. 

Studiet vil afprøve en ny metode til overvågning af methotrexat i børn med kræfts blod.

Rigshospitalet skal deltage i et unikt forskningssamarbejde med førende børnekræftcentre i Holland og Tyskland, der kan være med til at løfte dansk børnekræftforskning.

Projektet undersøger, hvordan man kan forbedre planlægningen af behandlingen for et barn med en hjernetumor og reducere mængden af senfølger. 

Løbende uddelinger til forskningskonferencer.    

Afholdt 2023-kongres i nordiske børnekræftforeninger med 400 forskere, sygeplejersker og andre faggrupper fra de nordiske og baltiske lande. 

Et konsortium med børnekræftcentre på tværs af Europa arbejder på at øge overlevelsen for børn med knoglekræft.

Midler til en toårig postdoc til fortsættelse af forskning inden for bivirkninger og senfølger til leukæmibehandling.

Projektet vil ved hjælp af en app skabe bedre indsigt i symptomer hos børn og unge med kræft.

Forskere vil ved hjælp af en ny metode undersøge, hvilken rolle det såkaldte MYC-gen har ved tilbagefald hos børn med Hjernetumor. 

Projektet undersøger, om en ny metode med at opspore cirkulerende stykker af kræftcellernes DNA kan hjælpe til at diagnosticere Hjernetumor. 

Flere børn overlever kræft og behovet for at få en bedre forståelse af kognitive senfølger stiger. Derfor skal projektet undersøge biologiske og psykologiske faktorer bag kognitive senfølger hos børn og unge efter kræftbehandling.

Projektet vil lave en opgørelse over neuroblastomer i Danmark fra 2001-2021 med fokus på behandlingsresultater, bivirkninger og senfølger.

Projektet undersøger, om man kan foretage tidlig opsporing af fremskyndet aldring og blodprøver hos børn, der har overlevet kræft. 

Projektet vil arbejde på at optimere og ensrette opfølgningen for børnekræftoverlevere over hele Danmark.  

Projektet vil etablere en innovativ immunterapeutisk behandlingsform til Hjernetumor, med særligt fokus på T-celleterapi. 

Midler til at afholde kursus i leukæmi, lymfomer og Langerhans celle histiocytose (sjælden sygdom i blodet) i 2024.  

Projektet vil undersøge væv fra Hjernetumor hos børn med den molekylærgenetiske metode methylering for at undersøge, hvilken behandling børn med både hyppige og sjældne former for Hjernetumor har fået. 

Ligger der en genetisk årsag bag mønstret af børnekræftsygdomme på Færøerne? Studiet vil især undersøge den højere hyppighed af Hjernetumor sammenlignet med fx Danmark.

Projektet undersøger børns livskvalitet den sidste levemåned, som bl.a. skal bidrage til en ny skriftlig vejledning for afholdelse af samtaler med forældre til et uhelbredeligt sygt barn.

Projektet undersøger en behandling med genterapien CRISPER-Cas9 til børn med leukæmi og bløddelssarkomer.

Støtte til at udvikle en høj-effektiv CRISPR-Select-metode, som har kapacitet til at analysere hundredvis af mutationer.

Er det muligt at reducere kræft-relateret træthed hos børn og unge med Hjernetumor ved hjælp af lægemidlet methylphenidat?

Projektet undersøger hvilken rolle, signalstoffet calcitonin-gene-related peptide (CGRP) spiller for hovedpine hos børn med Hjernetumor.

Projektet vil undersøge, om skader på hjernens blodkar og søvnproblemer hos børn med Hjernetumor kan give børn kognitive problemer. 

Projektet undersøger en ny diagnostisk metode, der kan muliggøre hurtigere diagnose af hjerne- og rygmarvstumorer.

Projektet undersøger gendannelsen af immunforsvaret efter kemoterapi hos en børn og unge med akut myeloid leukæmi (AML). 

Projektet vil undersøge tarmbakteriers betydning for, at børn udvikler alvorlige bivirkninger efter en stamcelletransplantation og kemoterapi.

Projektet undersøger fysisk træning af børn med kræft under deres behandling.

Projektet undersøger to forskellige træningsinterventioner og deres effekt på stofskifteforstyrrelser hos børn og unge, der har haft leukæmi eller lymfom.

Midler til gennemførelse af en postdoc der vil videreudbygge den eksisterende viden om genetikkens betydning for udvikling af kræft i barndommen.

Projektet undersøger hjerteproblemer i forbindelse med kemorelaterede senfølger efter akut lymfoblastær leukæmi (ALL).

Afholdelse af nordisk arbejdsgruppemøde om de etiske aspekter i forbindelse med lindrende behandling af døende patienter og hjemmebehandling af børn og unge med terminal kræft.

Afholdelse af tværfaglig nordisk konference om Hjernetumor hos børn.  

Projektet B-PRECisE vil gøre det muligt at give børn med højrisiko leukæmi med øget risiko for komplikationer målrettet og forebyggende behandling.

Studiet skal fastlægge den mest optimale vedligeholdelsesbehandling af akut lymfatisk leukæmi (ALL), så flere børn overlever. 

Projektet skal sikre systematisk opfølgning på børn, der får senfølger efter deres kræftdiagnose, for at sikre den bedste livskvalitet for børnene.

Der er givet støtte til et forskningsophold, som skal skabe ny viden om T-celleterapi til børn med akut myeloid leukæmi (AML). 

Kvalitetssikring af et nyt nationalt forum for sygeplejersker (DAPHOS).

Støtte til, at to sygeplejespecialister fra Aalborg Universitetshospital kan deltage i to internationale børnekræftkonferencer (NOBOS og SIOP) i 2023 og præsentere sygeplejefaglige udviklingsprojekter. 

De nationale børnekræftsymposier er støttet af Børnecancerfonden siden 2012. De understøtter det tværfaglige samarbejde, som er afgørende for fortsat at forbedre behandlingen og plejen af børn og unge med kræft. 

Støtte til afholdelse af international konference blandt børnekræftlæger. Konferencen skal fremme international viden og forskning om bivirkninger og senfølger hos børn med leukæmi.

Støtte til to års symposier i regi af DAPHO, de danske børnekræftlægers selskab. Symposierne skal sikre fælles vejledninger for støttebehandling af børn med kræft.  

Forskningsenheden for Børn og Unge med kræft på Aarhus Universitetshospital har fået økonomisk støtte til at tilbyde projektsygeplejersker relevante kurser, bl.a. omkring målrettet medicin og faglige udviklingsprojekter. 

Økonomisk støtte til deltagelse i NOBOS-konferencen 2023 i Lund, Sverige. NOBOS er det nordiske samarbejde mellem sygeplejersker, der arbejder med børnekræft. 

Afholdelse af forskningssymposium med præsentation af de nyeste forskningsprojekter, sygeplejeprojekter og -resultater.

Løbende uddelinger af midler til skolarstipendier der bidrager til forskning indenfor børnekræftområdet. 

Støtte til afholdelse af et nordisk kursus i akutte tilstande hos børn med kræft. Det bliver afviklet i regi af NOPHO, det nordiske samarbejde mellem læger, der arbejder med børnekræft. 

Projektet har sikret en bedre forebyggende behandling af kvalme hos børn, der får kemoterapi. 

Projektet vil undersøge, om tidlig tarmskade hos børn med kræft kan forudsige infektioner og påvirkning af organer. 

Projektet giver børn med Hjernetumor af typerne DIPG og DMG adgang til nyt lovende forsøgslægemiddel som en del af det globale netværk BIOMEDE. 

Projektet undersøger fejldiagnoser af børn med leukæmi, som i første omgang diagnosticeres med børneleddegigt. 

HjerneTegn er et værktøj udviklet af børnekræftlæger til sundhedsprofessionelle, der vurderer børn og unge med symptomer på en hjernetumor.

Projektet undersøger årsagerne til overlevelse af visse leukæmiceller efter kemoterapi og deres rolle i tilbagefald.

Hvilken betydning har kosten for bivirkninger efter børns leukæmibehandling? Det undersøger dette projekt.

Projektet etablerer en ny biobank for at udvikle forskningen i bivirkninger efter børns stamcelletransplantationer.

Studiet undersøger, om man ved hjælp af metoden mTESE kan finde sædceller hos transplanterede mænd og dermed give dem en chance for biologisk faderskab.

Forskningscentret CONTROL samler de dygtigste børnekræftforskere i Danmark. Målet er at øge den gennemsnitlige 5-års-overlevelse for alle børn med kræft fra 85 % til mindst 90 % samt mindske senfølger.

Projektet opgør risikoen for senfølger efter behandling for leukæmiformen ALL i barndommen. Det er en del af et nordisk forskningssamarbejde om voksenlivet efter børnekræft, ALiCCS.

Projektet vil nedbringe antallet af børn med leukæmi og lymfeknudekræft, der får tilbagefald i hjernen, ved at udvikle en mere følsom metode til at måle kræftceller i hjerne og rygmarv.

Projektet undersøger, hvilken betydning forskellige genetiske forandringer i leukæmicellerne har for deres følsomhed over for behandlingen med lægemidlet asparaginase.

Formålet med projektet er at få en dybere forståelse for de molekylære mekanismer, der spiller en rolle i forbindelse med udviklingen af kræft i hjernen hos børn.

I et internationalt samarbejde vil projektet finde en metode til at identificere børn med bivirkninger efter stamcelletransplantation, der skyldes skader på de små blodkar. Det skal føre til bedre diagnostik og behandling af disse børn.

Studiet undersøger immunsystemets rolle for udviklingen af leukæmi hos børn ved at opsamle detaljerede data om immunforsvarets celler og signalstoffer i børnenes knoglemarv.

Projektet vil identificere helt nye og mere effektive kombinationer af lægemidler til behandling af leukæmipatienter, der ikke responderer på behandlingen eller får tilbagefald.

MyBrain-projektet afdækker, hvilke kræftpatienter der har ændringer i deres kognitive funktion efter behandling med kemoterapi, og hvad der forårsager disse ændringer.

Projektet har til formål at støtte familier til børn i kræftbehandling i deres hverdag og dermed forbedre deres livskvalitet.

Forskningsprojektet er det første internationale studie af de meste alvorlige bivirkninger til leukæmibehandling af børn og unge. Danmark står i spidsen for studiet.

Studiet vil afdække, hvordan sygdom og behandling påvirker blodkarrene hos børn med akut lymfoblastær leukæmi (ALL) – og om denne mekanisme er involveret i udviklingen af alvorlige bivirkninger.

Forskningsprojektet undersøger effekten af lægemidlet asparaginase på leukæmi, der har spredt sig til hjerne og rygmarv. Derudover vil forskerne forsøge at finde mulige markører i rygmarvsvæsken, der måler tilstedeværelsen af sygdom, og som kan forudsige udviklingen af blodpropper i hjernen.

Projektet undersøger, hvilken rolle genetik, medicinering og den kirurgiske metode spiller for udviklingen af den alvorlige komplikation cerebellar mutisme syndrom (CMS) hos børn med kræft i hjernen.

Et europæisk-amerikansk samarbejde, med dansk ledelse, undersøger sikkerheden og effekten af et nyt lægemiddel mod spædbarnsleukæmi.

Studiet skal skabe et solidt vidensgrundlag om senfølger og bruge denne viden til at udvikle og afprøve et undervisningsprogram for sundhedsprofessionelle.

Studiet undersøger effekten af tre måneders styrketræning på knoglemassen hos voksne, der er behandlet med stamcelletransplantation i barndommen.

Projektet undersøger bl.a. forekomsten af stofskifteforstyrrelser hos børn, der er behandlet med stamcelletransplantation, for at forebygge tidlig åreforkalkning og hjertekarsygdom i voksenlivet.

Dansk deltagelse i det franske forskningsprogram MAPPYACTS 2, der skal forbedre behandlingen af børn og unge med tilbagefald af kræft eller resistent sygdom.

STAGING er verdens første nationale opgørelse af medfødte genforandringer hos kræftsyge børn. Projektet er støttet af Børnecancerfonden siden starten i 2016.

Studiet undersøger forskelle i de miljøpåvirkninger, som børn med og uden leukæmi har været udsat for under graviditeten. Projektet bidrager til forståelsen af de molekylære processer, som medvirker til udvikling af leukæmi hos børn.

Studiet undersøger årsagerne til knogleskørhed eller nedsat knoglemasse som senfølge til behandling med stamcelletransplantation hos børn med kræft.

I et verdensomspændende samarbejde vil forskere undersøge genetiske forandringer hos børn med akut myeloid leukæmi (AML) med henblik på at sikre en mere præcis klassifikation af sygdommen og en mere målrettet behandling af det enkelte barn.

Et nordisk projekt vil udarbejde retningslinjer for undersøgelse, behandling og opfølgning på børn med osteonekrose (medicinsk udløst knoglecelledød) og venetrombose (blodprop i en vene). Det er alvorlige bivirkninger til behandling af Hodgkin lymfom (lymfeknudekræft).

Kræftbehandling af drenge kan medføre sterilitet. Projektet vil udvikle nye metoder til at producere sædceller fra nedfrosset testikelvæv, så sterile drenge får en chance for at blive biologiske fædre.

Der er givet midler til at gennemgå data fra mere end 3.000 børn med leukæmiformen ALL (2008-2018) og overføre data til det europæiske ekspertnetværk Harmony.

Overlæge og lektor Birgitte Klug Albertsen er blevet frikøbt til forskning mhp. at styrke forskningsmiljøet og sikre, at Danmark fortsat er med i front internationalt.

Projektet undersøger risikofaktorerne for, at børn med leukæmitypen ALL udvikler betændelse i bugspytkirtlen i forbindelse med behandling med æggehvidestoffet asparaginase.

I et nordisk samarbejde vil forskere undersøge, hvilken rolle de såkaldte CAR-T-celler og barnets øvrige immunsystem spiller for tilbagefald hos børn med leukæmiformen B-ALL.

Studiet vil skabe ny viden om kombinationsbehandling, der kan komme børn med en hjernetumor af typen gliom til gavn. Den nye epokegørende teknologi CRISPR vil blive anvendt.

Der er givet støtte til et tre-måneders forskningsophold, der skal understøtte forskningssamarbejdet mellem Rigshospitalets børnekræftlaboratorium (Bonkolab) og førende børnekræftforskere på New York University.

Finansiering af Dansk Børnecancer Register. 

Projektet vil etablere en dyremodel, der kan bruges til forskning i hjernens optagelse og påvirkning af stoffet methotrexat (MTX). Med modellen vil de teste en højere dosis end hvad der normalt gives, kombineret med behandling mod højdosisrelaterede bivirkninger.

En national klinisk forskningsenhed for børnekræft (KFE) giver børn og unge mulighed for at deltage i åbne internationale behandlingsforsøg. Enheden er etableret og er i drift. 

Økonomisk støtte til fortsat etablering og udvikling af Forskningsenheden, Aarhus Universitetshospital. Forskningsenhedens primære opgave er at iværksætte og gennemføre kliniske forsøgsprotokoller, herunder forskningsprojekter. 

Bevillingen dækker dansk deltagelse i et internationalt forsøg for børn med knogletumoren Ewings sarkom og spredning af sygdommen til andre steder end lunge/lungehinde. 

Skimmelsvampen invasiv aspergillus (IA) er en livstruende komplikation til behandling mod børneleukæmi. Projektet undersøger forekomsten af skimmelsvampen og identificerer mulige risikofaktorer for at blive inficeret. 

Projektet udvikler og afprøver en familie-baseret intervention (FAM-EDU-CARE) til børn og unge med kræft og deres familier.

ADAPT-projektet har til formål at udvikle nye behandlingsstrategier mod hjernetumorer hos børn, hvor tilbagefald ofte skyldes små populationer af særligt modstandsdygtige celler.

Studiet undersøger en ny metode til at overvåge betændelsestilstande i huden ved den alvorlige bivirkning Graft versus Host Disease (GvHD), som kan opstå efter stamcelletransplantation.

Studiet undersøger, hvilke børn med akut lymfatisk leukæmi (ALL) der får allergiske reaktioner, når de er i behandling med PEG-Asparaginase, og som derfor ikke har effekt af behandlingen.

Projektet vil udvikle og evaluere et hjemmebehandlingstilbud til børn og unge med kræft, så familierne kan opretholde en så normal hverdag som muligt. 

Projektet undersøger medicinudløst forhøjet blodsukker og diabetes hos børn med akut lymfoblastær leukæmi (ALL) og lymfekirtelkræft.

En forskergruppe på Rigshospitalet undersøger effekterne af et 24-ugers fysisk træningsprogram for børn med kræft. Studiet hedder INTERACT og bygger på en internationalt velanset træningsmetode baseret på leg og spil.

Projektet har udviklet en kombineret hospitals- og skolebaseret intervention til søskende til børn og unge med kræft i hele landet. Interventionen blev i første omgang testet i et år på alle børnekræftafdelinger.

Projektet er netop gået ind i anden fase, hvor en justeret intervention testet i hele 2025.

RESPECT er et nationalt rehabiliteringsstudie, der undersøger, om livskvaliteten for skolebørn med kræft kan forbedres ved at bibeholde børnenes tilknytning til klassefællesskabet under behandlingen. 

Projektet vil gennem leg og bevægelse forbedre den motoriske udvikling og de sociale færdigheder hos børn med kræft i alderen 1-5 år. 

Hvordan kan såkaldte telepresence-robotter medvirke til, at børn og unge i behandling for kræft kan bevare den sociale og faglige kontakt til deres skoleklasse? Det undersøger projektet.  

Et nationalt forskningssamarbejde, der skal forbedre diagnostik og behandling af børn og unge med knogle- og bløddelskræft – og mindske risikoen for alvorlige senfølger.

Dansk deltagelse i behandlingsforsøget BEACON2 skal give danske børn med tilbagefald af neuroblastom adgang til den nyeste behandling. 

Projektet vil styrke forebyggelsen og behandlingen af nervebetændelse hos børn og unge, der er i behandling for kræft. 

Med bevillingen oprettes et nyt 5-årigt professorat i børnekræft ved Aarhus Universitet. 

Studiet afdækker forekomsten af sacrococcygeale teratomer (SCT) hos børn i Danmark. 

Studiet undersøger de socioøkonomiske konsekvenser af at have haft en kræftdiagnose tidligt i livet. 

Projektet PREDiSPOSED vil bidrage med datagrundlaget for beslutning om, hvorvidt nyfødte i Danmark fremover bør screenes for mutationer, der øger risikoen for kræft. 

Studiet undersøger betydningen af meget tidlige tegn på tilbagefald kombineret med tidlige forskydninger i immunsystemet hos børn med akut myeloid leukæmi (AML). 

National opgørelse af behandlingsresultater og komplikationer hos danske børn med leverkræft over de sidste 3 årtier.

Projektet afdækker, hvordan samspillet mellem leukæmiceller og støtteceller i knoglemarven har betydning for kemoterapiens effekt på leukæmicellerne.  

Det nationale ALL-STAR-projekt undersøger udbredelsen og typen af senfølger hos børn, der har overlevet leukæmi (ALL). 

Det antropologiske studie har til formål at forbedre dialogen med indlagte børn med kræft, med henblik på at udvikle kommunikationsguides til dialog om sygdom og behandling.

Projektet vil udvikle kunstig intelligens-modeller, der gør det muligt at foretage gentagne scanninger ved brug af en minimal mængde sporstof – uden at gå på kompromis med billedkvaliteten og uden risiko for sekundær kræft.

Projektet vil undersøge en ny metode, der kan gøre det muligt at opdage tilbagefald af en hjernetumor hos børn hurtigt.

Projektet undersøger sammenhængen mellem den molekylære faktor NRF2 og effekten af onco-viroterapi til uhelbredeligt syge børn med hjernekræft.

Overlæge Klaus Müllers professorat er forlænget med 4 år frem til maj 2027.