Artikler

Artikler om kræftsygdomme, fakta, støtte til familier, forskning og børnenes historier

Her finder du alle artikler, der omhandler børnekræft.

Artikler

Mads i hospitalsskjorte
Børnenes historier
Leukæmi
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Mads - en lille fighter

For Mads' forældre, Lise og Søren er den 25. januar 2024 den værste dag i deres liv. Det var den dag, at deres glade og dejlige søn 3,5 årige Mads fik konstateret leukæmi. Deres verden brød sammen, og de var i chok over, at det skulle ramme deres familie. Mads var nu et af de 40-50 børn, der hvert år får konstateret leukæmi. 

Navigationspil
IMG 0676
Børnenes historier
Akut Lymfoblastær Leukæmi (Spædbarns ALL)
Olé Festival – en festival med en helt særlig historie

Olé Festival foregår den 29. juni 2024 på Bornholm. Der er en helt særlig historie bag festivalen, som Christina og Anders Mahler, forældre til kræftramte Ole på 2 år, står bag.

Navigationspil
BC Riget 20
Akut promyelocytleukæmi (APL)
Diagnose
Promyelocytleukæmi (AML M3 eller APL)

Akut Promyelocyt Leukæmi (APL) er en selvstændig form for akut myeloid leukæmi (AML).

Navigationspil
Mikkel1
Akut promyelocytleukæmi (APL)
Børnenes historier
Teenager og ramt af kræft

15 år og midt i teenagelivet fyldt med venner, sport og skole, må Mikkel sætte livet på pause, da han bliver syg af kræft. I december 2023 bløder Mikkels tandkød, og munden gør så ondt, at Mikkel ikke kan spise. 

Navigationspil
Viktor 1
Hodgkin’s sygdom
Leukæmi
Børnenes historier
Viktor var bare én stor lyskegle på skanningerne

16-årige Viktor Groes Egelund har kræft for anden gang. Han fik først lymfekræft som 9-årig, og nu har han fået leukæmi. Viktor har såkaldt sekundær cancer, hvilket betyder, at han har fået kræft igen efter en velafsluttet behandling for sin første kræft.

Navigationspil
Image 123986672
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Børnenes historier
SuperSnøren: En fortælling om Albertes kamp mod kræft

”Alberte har leukæmi”. Beskeden kom som et chok for hele familien. Albertes mor, Kirstines første tanke, da de fik diagnosen, var "Nu dør mit barn". 

Navigationspil
Thomas Hospitalsliv2
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Børnenes historier
Teenageårene var i fuld gang, da kræften ramte Thomas

Ungdomslivet med venner, skole og drømme kørte i højeste gear, da kræften ramte Thomas som 15-årig. Men hvordan tackler man et kræftforløb som teenager, når man pludselig mister kontrollen over sit eget liv? Løsningen var at holde fast i skolen og holde et ”klippe-skaldet-party” med vennerne.  

Navigationspil
Rosa1
Akut myeloid leukæmi (AML)
Børnenes historier
Rosa fik 19 gange kemoterapi på 12 dage

Rosa var ikke mere end 15 måneder gammel, da hun skulle igennem en voldsom kemokur med 19 gange kemoterapi i løbet af kun 12 dage. Dette var den første ud af fem kemorunder, som Rosa skal igennem. Det er det, der er krævet for at dræbe kræften, fortæller Rosas mor. 

Navigationspil
Dnaforskning Staging
Fakta
Forskning
DNA
DNA-screening ved fødslen kan redde flere børn med kræft

Hvert 6. barn med kræft er arveligt disponeret for sygdommen. Danske forskere har som de første i verden fundet en 20 gange billigere metode til at screene alle nyfødte for gener, der øger risikoen for børnekræft og andre alvorlige sygdomme. Metoden giver håb om at opdage kræft hos børn tidligere. Det kan redde liv.

Navigationspil
My - ALL
Børnenes historier
Akut Lymfoblastær Leukæmi (Spædbarns ALL)
Mys historie

My er ét af de børn, der har gennemgået urimeligt hårde behandlinger for at blive rask igen efter en kræftdiagnose. Kun tre måneder gammel fik hun konstateret en sjælden spædbarnsleukæmi også kendt som ALL, akut lymfoblastær leukæmi. Mød My og hendes forældre i denne artikel.

Navigationspil
20180413 Merete M E1524474050967 710X432
Forskning
Merete er forskningssygeplejerske

I 2017 uddelte Børnecancerfonden 39 millioner til de stærke, danske forskningsmiljøer, der de sidste 10-15 år har skabt internationalt anerkendte resultater og øget overlevelsen, så 6 ud af 7 børn overlever i dag. Forskningssygeplejerske Merete Matz er én af dem, som hver dag yder en ihærdig indsats for at helbrede de børn, hvor behandlingen ikke virker.

Navigationspil
Theodor Supersnoere 360X482
Børnenes historier
Neuroblastom
Theodors historie

For lidt over et år siden fik 7-årige Theodor konstateret svulstsygdommen neuroblastom. Hans vej til at blive rask har været lang og har blandt andet budt på intensiv kemoterapi, en operation, en stamecelletransplantation, protonstråling i Houston og immunterapi.

Navigationspil
Fredagshistorier Hjemmeside 4 490X432
Forskning
Børnenes historier
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Kræft og kærlighed - søstres DNA kan være med til at løse kræftgåden

Hvorfor får børn kræft? Det kan et dansk forskningsprojekt, som er sin første af sin slags i hele verden, måske give et svar på – i hvert fald for 15-30 % af de kræftsyge børn. De to søstre, Ingrid og Edith fik med kun ét års mellemrum konstateret den samme sjældne kræftsygdom, leukæmi, Philadelphia kromosom positiv ALL – nu deltager familien i et stort forskningsprojekt, som skal hjælpe videnskaben.

Navigationspil
13268273 10153799695443370 2333979387117486325 O 710X432
Børnenes historier
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Bertrams historie

Hvert tredje barn, der mister livet under behandlingen for leukæmi, dør ikke af kræftsygdommen. Det dør af bivirkninger til den intensive behandling, især af blodforgiftning og infektioner.

Navigationspil
14102659 10154012744863370 4469784654186988520 N 710X432
Børnenes historier
Hjernetumorer
Sarahs historie

I denne måned er tusindvis af børn vendt tilbage til klasseværelser i hele landet. Men ikke 15-årige Sarah. Hun er tjekket ind på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, hvor hun de næste tre måneder skal genoptræne efter 13 år med en tumor i rygmarven og flere operationer. For nogle gange er en tumor ikke bare en tumor.

Navigationspil
13238906 10153785437638370 7296883451441359126 N
Børnenes historier
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Gilberts historie

”Jeg er chokeret over at opleve, at flere forældre på børnekræftafdelingen har mistet nærmest hele deres vennekreds under deres barns behandling. Det er jo helt vildt, at der eksisterer så stort et tabu omkring at være i krise og underskud. Jeg oplevede også, at vores venner blev væk, fordi de ville skåne os. De lavede en telefonkæde, hvor én briefede alle, men vi kunne jo ikke forstå, at vi ikke hørte noget fra nogen. Vi har brug for at snakke om det her, men vi kan ikke selv række ud, for man bliver helt lammet” siger Anne-Grethe Bjarup Riis.

Navigationspil
14708021 10154153033168370 6671463196094162585 O 710X432
Børnenes historier
Tumorer
Rasmus' historie

”Lægerne forsøgte at fjerne tumoren i Rasmus’ fod over flere omgange. Det var et meget svært forløb. Såret væskede og ville ikke hele, der gik infektion i foden, og meget cellevæv var dødt pga. den aggressive tumor, der havde siddet der længe. Der var til sidst ikke andet at gøre end at amputere hans forfod”.

Navigationspil
O5a4990 710X432
Børnenes historier
Hjernetumorer
Sidsels historie

Sidste år fik 55 børn under 16 år konstateret en tumor i hjernen eller rygmarven. Behandlingen er svær og risikabel pga. hjernens anatomi og betydning for kroppen. Børn, der overlever en hjernetumor, har derfor ofte større eller mindre neurologiske skader. Sidsel blev som 11-årig syg af en hjernetumor. Hun blev opereret tre gange i hovedet inden for et år.

Navigationspil
Magnustest2 E1477639784841 710X432
Børnenes historier
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Cecilie og Magnus' historie

Vi ved ikke, hvorfor børn får kræft. I modsætning til mange voksenkræftsygdomme er det ikke pga. ydre påvirkninger, og kræft hos børn kan dermed heller ikke forebygges.

Navigationspil
Karl Med Fodbold
Børnenes historier
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Karls historie

Da Karl Schiøth var to år, fik han konstateret akut lymfoblastær leukæmi (ALL). To og et halvt år tog det at behandle kræftsygdommen, og i dag er Karl et år og tre måneder henne i sit kontrolforløb. 

Navigationspil
Img 1279 360X482
Børnenes historier
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Noahs historie

Behandlingerne af børn med kræft er forbedret markant de seneste år. Men vi er ikke i mål, hvis alle børn skal overleve til et liv uden senfølger. Tre år gammel får Noah konstateret leukæmi. Først efter en omfattende knoglemarvstransplantation får lægerne bugt med kræften.

Navigationspil
26972516 10155751584453153 1890592751 O E1517318529422 360X482
Børnenes historier
Neuroblastom
Elenas historie

Vi ved ikke, hvorfor børn får kræft, og af og til fødes børn med en kræftsygdom, som er med til at gøre starten på livet mere udfordrende, end de fleste andres. Elena bliver født med, hvad lægerne først tror er en harmløs cyste. Tre måneder senere viser det sig at være en aggressiv kræfttumor, som raserer i hendes lille krop.

Navigationspil
Micas Rigshospitalet012
Børnenes historier
Rhabdomyosarkom
Veras historie

For 10 måneder siden blev Vega indlagt på Rigshospitalets børnekræftafdeling med en af de mest aggressive børnekræftformer, rhabdomyosarkom. Man kunne både se og mærke tumoren i hendes lille mave. Vega blev tilbudt at få kortlagt sit DNA under forskningsprojektet STAGING på Rigshospitalet. STAGING undersøger kræftsyge børns gener for mutationer, der kan disponere til udvikling af kræft.

Navigationspil
Fredagshistorier Hjemmeside 490X432
Børnenes historier
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Benjamins historie

15-årige Benjamin fik konstateret kræft under corona. Gennem en månedstid blev Benjamin mere og mere køresyg, når de kørte bil. Familien kunne ikke forstå det og tog derfor til lægen, hvorefter de blev sendt på hospitalet.

Navigationspil
Fredagshistorier Hjemmeside 2 490X432
Børnenes historier
Burkitts lymfom
Filips historie

Kræften var startet i maven, men havde heldigvis ikke spredt sig til hjernen. Dog var kræften i stadie 4 og skulle derfor behandles meget intensivt. Filip går i 3.klasse og elsker fodbold, men er født med en kromosomdefekt som betyder, at han har en øget blødningstendens og derfor skal være ekstra forsigtig, når han løber rundt og leger.

Navigationspil
Fredagshistorier Hjemmeside 6 490X432
Børnenes historier
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Olivers historie

”Da vi var til forsamtale på Rigshospitalet, fik vi at vide, at behandlingen var noget, han kunne dø af. Det var virkelig hårdt, for vi vidste jo også, at han ikke vil overleve uden behandlingen. Det føltes lidt som at vælge mellem pest eller kolera,” fortæller Janni, der er mor til Oliver, som i marts 2020 fik konstateret leukæmiformen ALL, akut lymfoblastær leukæmi.

Navigationspil
Julie 360X482
Børnenes historier
Akut myeloid leukæmi (AML)
Julies historie

Julie døde 13 dage efter diagnose. Et ord, der passer perfekt til Julie, er ukuelig. Det er et ord, der går igen, når hendes mor, Evy Guldberg, skal beskrive sin datter, der døde i 1998. Omsorgsfuld, livlig og optimistisk er nogle af de mange andre. Hun var en glad pige med et stort smil og en stille latter.

Navigationspil
Fredagshistorier Hjemmeside 10 490X432
Børnenes historier
Hodgkin’s sygdom
Vanessas historie

”Det var fantastisk at have nogle, som kunne favne os midt i den svære tid," fortæller Vanessas mor Børnecancerfonden tilbyder psykologhjælp til børn med kræft og deres familier. Da Vanessa var 9 år gammel, fik hun konstateret hodgkins lymfom, lymfekræft. Det vendte hele familiens verden rundt. Den nye situation var svær at navigere rundt i. For hvad gør man så nu? Hvordan håndterer man det?

Navigationspil
Idainsta E1603113388868 360X429
Børnenes historier
Hjernetumorer
Idas historie

I foråret fik Ida nedsat syn og briller, men kort efter begyndte hun også at skele. Hun blev scannet, og i juni måned fik hun konstateret en såkaldt DIPG (diffust infiltrerende pons gliom), en tumor på hjernestammen, der er uhelbredelig. Den vil sprede sig, og på et tidspunkt vil Ida ikke kunne overleve kræften. Ni til 15 måneder, er prognosen fra lægerne.

Navigationspil
Fredagshistorier Hjemmeside 5 490X432
Børnenes historier
Hjernetumorer
Noelles historie

”Uvisheden om ikke at vide, om vi kommer til at se hende blive voksen. Det er det sværeste. Det ligger som en konstant skygge”, siger Noelles mor, Siff.

Navigationspil
Fredagshistorier Hjemmeside 9 490X432
Børnenes historier
Hjernetumorer
Catharinas historie

Catharina er ung med kræft. “Min tumor er indkapslet, og den er derfor ikke dødelig. Men den har stadig taget så meget af min barndom og alt for meget af min ungdom allerede. Jeg har tabt meget af synet på mit højre øje og også lidt på venstre. Det betyder bl.a., at jeg ikke kan få kørekort,” fortæller Catharina.

Navigationspil
Fredagshistorier Hjemmeside 8 490X432
Børnenes historier
Hodgkin’s sygdom
Sigurds historie

"Sigurd havde ingen symptomer på kræft udover den forstørrede lymfeknude. Det er derfor meget svært, at han skal igennem den hårde behandling, og dermed gøres meget syg og dårlig, før han kan blive rask." Hvad går et barn med lymfekræft og familien igennem?

Navigationspil
Emma, neuroblastom
Børnenes historier
Neuroblastom
Emmas historie

Trine er mor til Emma, som døde tilbage i 2010. Oveni den ubærlige situation, som det er at miste sit barn, måtte Trine og hendes mand Morten også håndtere, hvordan venner faldt fra og folk i byen gik over på den anden side af gaden. Døden var for svær for både nære og perifere relationer at snakke om. Dertil ville Trine og Morten også ønske, at det havde været bedre til at takke ja til alle de venner, familiemedlemmer og kollegaer, som tilbød deres hjælp.

Navigationspil
Fredagshistorier Hjemmeside 28 490X432
Børnenes historier
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Edith og Ingrids historie

Søstrene Edith og Ingrid fik med kun ét års mellemrum konstateret den samme sjældne kræftsygdom, leukæmi, Philadelphia kromosom positiv ALL.

Navigationspil
Kristine, Olfaktorius Neuroblastom
Børnenes historier
Neuroblastom
Kristines historie

"I Kristines tilfælde kan man næsten ikke se på hende, at hun har været så alvorligt syg, og det kan være svært for andre at “tro” på, at hun stadig kæmper," fortæller Kristines mor Dorte.

Navigationspil
Felix ALL
Børnenes historier
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Felix' historie

Felix fik som 1-årig konstateret akut lymfoblastær leukæmi, også kendt som spædbarns ALL. 

Navigationspil
Marie Wilms
Børnenes historier
Wilms tumor
Maries historie

”Vi fandt kræfter et sted, vi slet ikke vidste, at vi havde. Det var en kamp, som vi skulle og ville vinde.” Det siger Karen Møller Thomsen, der er mor til Marie, som i 2018 fik konstateret en Wilms tumor på størrelse med en tennisbold i maven.

Navigationspil
Mille Rhabdom
Børnenes historier
Rhabdomyosarkom
Milles historie

9-årige Mille have en 13 cm stor knude i maven. Hvert år konstateres Rhabdomyosarkom hos seks til otte børn i Danmark. I oktober 2020 blev Mille ét af de børn.

Navigationspil
Clara Retinoblastom
Børnenes historier
Retinoblastom
Claras historie

Når man hedder Clara og er 2 år, skal man ikke miste sit hår. Da Clara var kun 18 måneder, blev hun meget dårlig. Hun kunne ikke finde ro, tog sig ofte til hovedet, kastede op og var meget ulykkelig. 

Navigationspil
Micas Rigshospitalet089
Børnenes historier
Osteosarkom
Cecilias historie

Cecilia fik konstateret osteosarkom, en type knoglekræft, i sit venstre ben i 2019. 

Navigationspil
Magnus Non Hodgkin
Børnenes historier
Non-hodgkin lymfom
Magnus' historie

”Jeg begyndte at græde, da jeg fik at vide, at jeg havde kræft, for jeg var bange for at dø. Jeg er virkelig taknemmelig for at have overlevet. Jeg ved, at jeg er heldig og skal nyde hver dag, for kræften kan komme tilbage eller ramme en anden i min familie”, siger Magnus, der for knap 11 år siden fik konstateret lymfeknudekræft.

Navigationspil
Sigurd Neuroblastom
Børnenes historier
Neuroblastom
Sigurds historie

Nyfødte Sigurd fik sin første kemobehandling i respirator. Sigurd kom til verden i oktober 2017 – og det var noget af en start på livet, han fik. Sigurd blev født med besværet vejrtrækning, og det betød, at Sigurd skulle i fuld narkose og have undersøgt sine lunger. Under opvågningen stoppede Sigurd pludselig med at trække vejret, og han kom derfor i respirator.

Navigationspil
Bertil Hodgkins
Børnenes historier
Hodgkin’s sygdom
Bertils historie

"Det var forfærdeligt at stå på sidelinjen. Alt var kaos, og tankerne kørte rundt. Vi var bange for at miste ham” Sådan siger Anette og Jacob, der er forældre til Bertil.

Navigationspil
Micas Rigshospitalet012
Børnenes historier
Hepatoblastom
Noahs historie

Noah tabte sig pludseligt og blev meget træt. Det viste sig senere, at han havde kræftformen Hepatoblastom.

Navigationspil
Mathildes Historie
Børnenes historier
Ewing Sarkom
Mathildes historie

Mathilde har overlevet kræften: ”Jeg kan slet ikke forstå, at vi har været alt det her igennem. Men når vi kan klare det her, kan vi klare alt” siger Mathildes mor

Navigationspil
Liam CML
Børnenes historier
Kronisk myeloid leukæmi (CML)
Liams historie

Liam er opmærksom på, at hans medicin er vigtig, trods han kun er 8 år gammel. Støtte fra klassekammerater, venner og bedsteforældre har været guld værd for 8-årige Liam, som i 2019 fik konstateret Kronisk myeloid leukæmi (CML).

Navigationspil
Ula AML
Børnenes historier
Akut myeloid leukæmi (AML)
Ulas fik konstateret leukæmi

Ulas fik som kun 7-årig konstateret leukæmi (AML) i 2017. Det er ellers primært en kræftform, der rammer voksne.

Navigationspil
Alberte ALL
Børnenes historier
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Alberte fik konstateret blodkræft

På under 24 timer ændrede livet sig for Albertes familie. Dagen efter, at de havde haft deres datter til lægen, fik de beskeden om, at Alberte havde blodkræft, akut lymfoblastær leukæmi ALL.

Navigationspil
Alfred DSC 0745
Hjernetumorer
Forskning
Målrettet behandling
Ny scanningsmetode for hjernekræft hos børn resulterer i en mere nøjagtig diagnose og behandling

Et tværfagligt forskerhold har fundet frem til en ny scanningsmetode, som hjælper lægerne med at give børn med kræft i hjernen en mere præcis diagnose. Det gør det muligt at målrette behandlingen mere nøjagtigt til det enkelte barn.

Navigationspil
Mikroskop Animation
Forskning
Forebyggende behandling
Kvalme
Ny forskning i kemo og kvalme resulterer i ny behandling til børn med kræft

En forskergruppe har kortlagt disponerende faktorer i børnenes DNA, der øger risikoen for kvalme og opkast ifm. behandling med kemoterapi. Det har resulteret i en ny vejledning for kvalmeforebyggende behandling.

Navigationspil
Blodkræft og leukæmi hos børn
Hjernetumorer
Forskning
Tidlig diagnose
Håb for børn med hjernetumorer

Hjernetumorer er den næst hyppigste kræftform hos børn. Sygdommen er kompliceret at behandle. Og børnene har høj risiko for alvorlige senfølger. Et internationalt forskningskonsortium arbejder for at sikre tidlig diagnose, bedre behandling og færre senfølger.

Navigationspil
Fredagshistorier Hjemmeside 4 490X432
Genforskning
Tidlig diagnose
Familier og pårørende
Kan generne give os svaret på, hvorfor børn får kræft?

Ja, det kan de formentlig hos 15-30 % af alle børn med kræft. Det viser et forskningsprojekt på Rigshospitalet. Projektet er verdens første nationale opgørelse af medfødte genforandringer hos børn, der får kræft. Resultaterne åbner nye muligheder for at opdage kræft hos børn på et tidligt stadie, så flere børn kan overleve sygdommen til et liv uden senfølger.

Navigationspil
20180410 Ida Bornecancerfonden 218
Under behandling
Familiestøtte
RESPECT
Børn har brug for børn

Børn og unge med kræft får besøg på hospitalet af to ambassadører blandt deres klassekammerater. Det øger børnenes trivsel og livskvalitet. Rehabiliteringsprogrammet RESPECT bliver fra 2023 et af vores faste tilbud til børn, der får kræft. RESPECT er en forkortelse af: (REhabilitation, including Social & Physical activity and Education in Children and Teenagers with cancer)

Navigationspil
Edithogingrid DSC4612RET
Forskning
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Akut myeloid leukæmi (AML)
Forskning giver flere raske børn

Udsigterne for børn med kræft bliver stadigt bedre i Danmark. Overlevelsen er øget markant de seneste årtier, og det skyldes særskilt forskning i børnekræft. I dag overlever 6 ud af 7 børn, der får en kræftdiagnose.

Navigationspil
Edith og Ingrid
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Forskning
Familier og pårørende
Danmark har rekord i overlevelse

Børn med leukæmi i Danmark har de bedste udsigter i verden til at overleve uden tilbagefald.

Navigationspil
DSC4892RET
Forskning
Kemoterapi
Familier og pårørende
Stadig flere overlever

Færre børn dør af kræft i Danmark. I dag overlever 6 ud af 7 børn, der får en kræftdiagnose. For 50 år siden var det kun halvdelen. Det er resultatet af målrettet forskning.

Navigationspil
Micas Rigshospitalet030
Fakta
Ewing sarkom
Neuroblastom
Solide tumorer hos børn

Der findes flere forskellige typer af solide tumorer, der kan optræde hos børn. De mest typiske er beskrevet her.

Navigationspil
Edith DSC4501RET
Familier og pårørende
Råd og viden
Den første tid
Gode råd til pårørende til et kræftsygt barn

Når et barn bliver alvorligt sygt har det vidtrækkende konsekvenser for både barn og familie. Hverdagen er pludselig ændret og præget af angst, uvished og uro. Der er mange ting, som bliver svære, når overskud og tid ikke længere er en selvfølge.

 

Der er rigtig meget, du kan gøre for at hjælpe, men husk at ingen situationer er ens, og at det naturligvis er vigtigt at være meget opmærksom på den enkelte families behov.

Navigationspil
Ingrid DSC4671RET
Fakta
Familier og pårørende
Den første tid
Børnekræftlægen: »Der er ét spørgsmål, som skal besvares forskelligt over for børn og voksne«

Kjeld Schmiegelow er overlæge og professor i børnekræft på BørneUngeKlinikken på Rigshospitalet. Han står dagligt med patienter, som har en gennemsnitsalder på tre-fire år, og deres forældre, der frygter at miste et barn. I et interview med ”Dagens Medicin” fortæller Kjeld Schmiegelow om de to meget forskellige situationer, som han med årene har lært at navigere imellem: Diagnosesamtalen og den resterende kommunikation under et langt behandlingsforløb.

Navigationspil
Alfred DSC 0045
Familier og pårørende
Råd og viden
Under behandling
Søskende, bedsteforældre og netværk

Søskende er en gruppe, som ofte bliver overset. Ikke fordi forældrene er dårlige forældre, men fordi det syge barns behandling naturligt kommer i fokus sammen med alle de tanker og følelser, der følger med at have et barn i kræftbehandling.

Navigationspil
Eddie DSC3605RET
Familier og pårørende
Den første tid
Råd og viden
Venner og netværk

Ofte står venner og netværket på sidelinjen og vil meget gerne hjælpe uden helt at vide hvordan. Mange er bange for at deres gode intentioner kan virke påtrængende, mens andre har svært ved at se, hvordan og hvad, de kan hjælpe med. Derfor hører vi hos Børnecancerfonden ofte, at det ender med et velment ”Ring endelig hvis der er noget, vi kan hjælpe med”.

Navigationspil
20180413 Elin Bornecancerfonden 902
Familier og pårørende
Den første tid
Råd og viden
Bedsteforældre – har dit barnebarn kræft?

Bedsteforældre står i en situation, hvor de oplever dobbelt-sorg. De befinder sig på sidelinjen og ser, at deres børn er ulykkelige samtidig med, at de er bekymrede for både deres barn og børnebørn.

Navigationspil
Micas Rigshospitalet058
Råd og viden
Familier og pårørende
Den første tid
Orlov, økonomi og samliv

Det er svært, når hverdagen ændres og nye roller skal indtages. Ofte tager én af forældrene orlov og mister den voksenkontakt og de udfordringer, der er ved at have et job. Den anden forælder får ikke de samme informationer og kontakt til behandlerne, som den medindlagte forælder, da de ikke er til stede ved alle stuegange, behandlinger osv.

Navigationspil
Kasper05june 360X482
Familier og pårørende
Råd og viden
Den første tid
Forældrenes mange roller

Forældrenes rolle ændres, når et barn får konstateret kræft. Pludselig skal de ikke ’kun’ være forældre.

Navigationspil
Edith og Ingrid
Familier og pårørende
Råd og viden
Familiestøtte
Søskende

Søskende til en bror eller søster, der får kræft føler sig ofte ensomme og usikre. Ofte spørger de ikke så meget, da de kan se, at deres forældre har det svært og er bekymrede. De vil ikke være til besvær, men tager meget ofte hensyn. Jo ældre børnene er, desto mere hensyn tager de ofte.

Navigationspil
Eddie DSC3605RET
Råd og viden
Familier og pårørende
Tidlig diagnose
Åbenhed overfor barnet

Alle sygdomsforløb er individuelle, ligesom enhver familie er forskellig og har hver deres måde at gøre tingene på. Personalet på hospitalet er meget behjælpelige med at rådgive om, hvordan du som forælder bedst muligt taler med dit barn om sygdommen og det, som skal ske.

Navigationspil
20150622 Jannick Bornecancerfonden 0075
Fakta
Familier og pårørende
Hvor mange børn får kræft?

I Danmark får ca. 200 børn fra 0-18 år kræft hvert år. Antallet har i mange år været konstant.

Navigationspil
Milla DSC3005RET
Råd og viden
Famililer og pårørende
Under behandling
14 praktiske råd til forældre med alvorligt syge børn

”Når jeg tænker tilbage på at være far til et kræftsygt barn, så handlede hverdagen i høj grad om at få løst logistikken og de problemer, der opstod. Derfor har jeg skrevet de 14 vigtigste råd ned, jeg gerne selv ville have modtaget.” -Ola Ringdahl

Navigationspil
Edithogingrid DSC4612RET
Den første tid
Råd og viden
Psykosocial støtte
Familien i en ny virkelighed

Når et barn får kræft, følger en lang periode med usikkerhed og ventetid, medicin, bivirkninger, et helt nyt sprog på hospitalet og en ny hverdag. En børnekræftdiagnose har store konsekvenser for hele familien.

Navigationspil
Børnekræft, Børnecancerfonden
Fakta
Kemoterapi
Immunterapi
Hvad er børnekræft?

I Danmark får ca. 200 børn fra 0-18 år hvert år kræft, heraf ca. 150 fra 0-15 år. Antallet af børn, der får kræft, har i mange år været konstant.

Navigationspil
Eddie DSC3648RET
Familier og pårørende
Fakta
Hvor får børn kræft?

Her finder du en oversigt over, hvor børn typisk får kræft.

Navigationspil
Adam DSC4012RET
Fakta
Forskning
Familier og pårørende
Hvorfor får børn kræft?

I de senere år har banebrydende dansk og international forskning øget vores viden om, hvorfor børn får kræft, og hvornår det enkelte barns kræftsygdom begyndte. Artiklen gennemgår denne viden.

Navigationspil
20180426 Johannes Bornecancerfonden KB 37
Fakta
Familier og pårørende
Leksikon

I dette leksikon finder du beskrivelser samt forklaringer på flere sundhedsfaglige begreber indenfor børnekræft. Herunder behandlinger, symptomer mm.

Navigationspil
Micas Rigshospitalet071
Under behandling
Familie og pårørende
Kost
Mad til børn med kræft

- en vejledning til forældre.

Navigationspil
Blod, Børnecancerfonden
Under berhandling
Stamcelletransplantation
Transplantation af bloddannende stamceller hos børn

Princippet for behandlingen er, at barnets bloddannende stamceller i knoglemarven udskiftes med en anden rask persons blodstamceller. Behandlingen kaldes for allogen stamcelletransplantation (SCT), tidligere ofte kaldet knoglemarvstransplantation.

Navigationspil
Alfred DSC 0187
Under behandling
Familier og pårørende
Forebyggelse af infektioner hos børn med kræftsygdomme

Behandling med kemoterapi nedsætter kroppens forsvar over for infektioner. Det er derfor vigtigt at undgå infektionssygdomme af flere grunde. Dels kan en febersygdom medføre forsinkelse af planlagt kræftbehandling, dels kan infektioner i sjældne tilfælde blive livstruende for barnet.

Navigationspil
Adam DSC4142RET
Kronisk myeloid leukæmi (CML)
Fakta
Diagnose
Kronisk myeloid leukæmi (CML)

Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige kræftform hos børn. Kronisk myeloid leukæmi (CML) er derimod en meget sjælden og meget langsomt udviklende form for blodkræft.

Navigationspil
Mikroskop2 Animation
Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH)
Fakta
Diagnose
Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH)

Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) har ikke noget dansk navn. Direkte oversat betyder navnet, at der er for mange af de store celler fra immunforsvaret, og at de spiser blodets celler.

Navigationspil
Alfred DSC 0092
Tumorer i hjerne og rygmarv
Fakta
Diagnose
Tumorer i hjerne og rygmarv

I Danmark er der hvert år cirka 40 børn og unge der får diagnosticeret en tumor i hjerne eller rygmarv. Disse tumorer udgør 25% af alle kræfttilfælde hos børn og unge. Forekomsten har været stabil de sidste 30 år.

Navigationspil
Blod, Børnecancerfonden
Akut Lymfoblastær Leukæmi (Spædbarns ALL)
Fakta
Diagnose
Akut Lymfoblastær Leukæmi (Spædbarns ALL)

ALL hos børn under et år (herefter kaldet spædbarns ALL) er meget sjælden. Der forekommer kun nul til to tilfælde per år i Danmark.

Navigationspil
Micas Rigshospitalet028
Wilms’ tumor (nefroblastom)
Fakta
Diagnose
Wilms’ tumor (nefroblastom)

Wilms’ tumor (nefroblastom) er en form for kræft i nyren, som i 1899 blev beskrevet af den tyske læge Marx Wilms. Sygdommen forekommer kun – eller næsten kun – hos børn og findes oftest hos små børn i alderen et til fem år.

Navigationspil
Adam DSC4030RET
Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom (svulster i bløddelene)
Fakta
Diagnose
Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom (svulster i bløddelene)

Svulster i bløddelene udgår fra muskelvævet eller musklernes støttevæv. Den hyppigst forekommende bløddelssvulst er rhabdomyosarkom. Ondartede bløddelssvulster er en sjælden sygdom, som udgør fem til seks procent af alle kræfttilfælde hos børn.

Navigationspil
Micas Rigshospitalet059
Retinoblastom
Fakta
Diagnose
Retinoblastom (nethindekræft)

Retinoblastom er en børnecancer, som opstår i øjets nethinde. Så godt som alle tilfældene konstateres før skolealderen og de fleste inden for de første leveår.

Navigationspil
Cancercelle1 Animation
Osteosarkom (knoglekræft)
Fakta
Diagnose
Osteosarkom (knoglekræft)

Osteosarkom er den hyppigste form for knoglekræft hos børn og unge. I Danmark diagnosticeres hvert år ca. fem tilfælde hos børn under 15 år. Sygdommen er hyppigst hos større børn og unge og optræder ofte i forbindelse med pubertetens vækstspurt.

Navigationspil
Edith DSC4501RET
Non-hodgkin lymfom
Fakta
Diagnose
Non-hodgkin lymfom

Lymfom (lymfeknudekræft) er den tredje hyppigste kræftform hos børn og unge og optræder med stigende hyppighed op gennem barnealderen.

Navigationspil
Micas Rigshospitalet005
Neuroblastom
Fakta
Diagnose
Neuroblastom

Neuroblastom er den hyppigste svulstform uden for hjernen hos børn. Neuroblastom udgår ofte fra nerveceller lokaliseret i binyrerne, men sygdommen kan også findes i de nerveceller i nervesystemet.

Navigationspil
20150622 Jannick Bornecancerfonden 0071
Myelodysplastisk syndrom (MDS)
Fakta
Diagnose
Myelodysplastisk syndrom (MDS)

Der findes ikke noget dansk navn for myelodysplastisk syndrom (MDS). Ordet myelodysplasi betyder at cellerne i knoglemarven ser forkerte ud. Nogle patienter med MDS udvikler akut leukæmi, derfor er tilstanden tidligere blevet kaldt præleukæmi (det vil sige et forstadie til leukæmi).

Navigationspil
Micas Rigshospitalet056
Langerhans celle histiocytose (LCH)
Fakta
Diagnose
Langerhans celle histiocytose (LCH)

Sygdommens navn refererer til den tyske læge Dr. Langerhans, som har beskrevet de for sygdommen typiske celler. Indtil de seneste år har der hersket stor forvirring om sprogbrug og inddeling af Langerhans celle histiocytose (LCH), der tidligere blev benævnt histiocytosis X. Sygdommen har ikke noget dansk navn.

Navigationspil
Micas Rigshospitalet057
Kimcelletumorer
Fakta
Diagnose
Kimcelletumorer

Kimcelletumorer – eller germinalcelletumorer – opstår fra kimceller, dvs. de celler, som er udgangspunkt for dannelsen af ægceller hos piger og sædcellerne hos drenge. 

Navigationspil
Ingrid DSC4671RET
Hodgkin’s sygdom
Fakta
Diagnose
Hodgkin’s sygdom

Lymfom (lymfeknudekræft) er den 3. hyppigste kræftform hos børn og unge og optræder med stigende hyppighed med alderen.

Navigationspil
20180413 Elin Bornecancerfonden 321
Hjernetumorer
Fakta
Diagnose
Hjernetumorer

Tumorer i hjerne og rygmarv udgør 25% af alle kræfttilfælde hos børn og unge, og i Danmark diagnosticeres årligt cirka 40 tilfælde. 

Navigationspil
Micas Rigshospitalet027
Levertumorer
Fakta
Diagnose
Levertumorer

Ondartede levertumorer (hepatoblastom og hepatocellulært carcinom) er meget sjældne hos børn. Der diagnosticeres et til fem nye tilfælde årligt hos børn under 15 år i Danmark.

Navigationspil
Micas Rigshospitalet008
Ewing Sarkom
Fakta
Diagnose
Ewing Sarkom

Ewing sarkom er en kræfttype, som kan udgå fra knogler eller fra bindevæv. Sygdommen er opkaldt efter amerikaneren James E. Ewing. Sygdommen er sjælden.

Navigationspil
Raske Celler Vs. Kræftceller Animation
Akut myeloid leukæmi (AML)
Fakta
Diagnose
Akut myeloid leukæmi (AML)

Akut myeloid leukæmi (AML) udgør ca. 15 procent af de akutte leukæmier hos børn, det vil sige, at der i Danmark hvert år er ca. seks børn, som får AML. Sygdommen rammer børn i alle aldersklasser og ses lige hyppigt hos piger og drenge.

Navigationspil
Cancercelle1 Animation
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Fakta
Diagnose
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)

Ved leukæmi vokser de ondartede celler “uhæmmet” i knoglemarven, fortrænger den normale knoglemarv og fremkalder dermed symptomer på knoglemarvssvigt.

Navigationspil