I denne artikel kan du læse om kræftrelateret træthed og hjernetræthed - en gruppe af hyppige og komplekse symptomer, der kan opstå både under og efter kræftbehandling. 

De fleste børn og unge klarer sig godt efter behandling for ALL, men en betydelig andel oplever kognitive udfordringer. Et nyt studie kortlægger for første gang omfanget i en dansk kohorte og viser, at mange har brug for opfølgning og støtte i hverdagen.

I denne artikel kan I læse om, hvad senfølger er, hvorfor de opstår, hvordan de kan opleves - og hvor I kan få støtte.

BONKOLAB er et forskningslaboratorium på Rigshospitalet. Her arbejder læger og forskere – med støtte fra Børnecancerfonden – på at udvikle nye og mere skånsomme behandlinger til børn med kræft.

For første gang i Danmark har forældre fået mulighed for selv at give deres barn kemoterapi (lav-dosis cytarabine) intravenøst i hjemmet. Resultaterne fra et forskningsprojekt på Rigshospitalet viser, at hjemmebehandling både kan være sikker, og give familierne mere ro, nærvær og fleksibilitet i en ellers presset hverdag.

Da Peter og Lauras søn Theo var 2,5 år gammel, blev familiens liv vendt på hovedet. Den 21. september 2022 fik Theo konstateret leukæmi (ALL).

En fortælling om mod, søskendekærlighed og en cykel, der kom til at betyde alt.

I denne artikel får du et overblik over, hvad et forskningsprojekt er, hvilke typer der findes, og hvad det typisk betyder for jer, der deltager. Målet er at give jer den viden og tryghed, der gør det lettere at tage stilling til deltagelse – og forstå, hvilken forskel jeres medvirken kan gøre for andre børn og familier i fremtiden.

Når ens barn får kræft og skal i behandling, opstår der for de fleste familier et behov for orlov og sikring af forsørgelsesgrundlaget. Mange oplever også, at behandlingsforløbet medfører mange ekstra udgifter typisk til bl.a. transport, medicin, mad, ekstra vask mm.

Når børnekræft bliver en del af familielivet, har det konsekvenser for søskende til det syge barn. Søskende reagerer forskelligt på det forandrede familieliv, men en del oplever udfordringer i deres hverdag. Som forældre kan det være svært at finde ressourcerne, tiden og overskuddet til at støtte søskende i en tid præget af krise og store forandringer. I artiklen beskriver vi nogle af de udfordringer søskende kan opleve og hvad man kan gøre for at støtte dem.

Når et barn i førskolealderen får kræft, påvirker det hele familiens hverdag. Et tæt samarbejde mellem forældre og barnets daginstitution kan være en vigtig støtte – både under og efter behandlingen. I artiklen beskriver vi vigtigheden i tværfagligt samarbejde, når børn får kræft. "Jeg har erfaret, at stort set alle forældre og daginstitutioner gerne vil samarbejde – men det kan være svært at finde ud af hvordan"  – Laila Uhrskov Hansen, socialpædagog.

Fra bibliotekets stille reoler til børnekræft.

Et kald i blodet.

Bunkevis af farverige hæfter med helte. Som barn kunne Mathias Rathe bruge timer på at samle og bytte tegneserier – uden at ane, at glæden ved at organisere og finde mønstre en dag skulle blive drivkraften i hans forskning.

Han giver børn med sjælden blodkræft en stemme – og verden lytter. Læs portrættet af børnekræftlæge Henrik Hasle fra Aarhus Universitetshospital.

Nicolaj havde leukæmi som barn. I tre år var behandling, hospitalsgange og udmattelse familiens virkelighed. I dag er Nicolaj 26 år, læser psykologi og erhvervsøkonomi på CBS, har vundet Robinson Ekspeditionen og ikke mindst: er kræftfri. Hans historie er et eksempel på, at børn med kræft ikke skal defineres af deres sygdom, men at de er meget mere end det.  Netop derfor bakker Nicolaj op om #Gribbolden.

Når et barn får kræft, ændres hele familiens hverdag markant. Mange børn oplever længere perioder væk fra skolen. Både sygdommen og det efterfølgende fravær kan føre til, at barnet mister kontakten til sine venner – hvilket kan øge risikoen for ensomhed og social isolation. Samtidig kan fraværet betyde, at barnet kommer fagligt bagud [1-3]. Heldigvis findes der mange muligheder for støtte og tiltag der kan hjælpe barnet til at vedligeholde kontakten til skolen i behandlingsperioden. 

Når et barn får en alvorlig sygdom som kræft, påvirker det ikke kun barnets helbred, men også skolegangen og de sociale relationer [1]. Det danske skolesystem tilbyder forskellige former for støtte, som skal sikre, at barnet fortsat kan modtage undervisning og bevare tilknytningen til sin klasse under længerevarende perioder med skolefravær [2,3].

Hvordan giver man flydende medicin via en sonde? I denne animerede film gennemgår vi, hvordan du trækker medicinen op, doserer korrekt og giver den sikkert gennem sondeslangen. Filmen viser trin for trin, hvordan du gør – så du kan føle dig klædt på til håndteringen derhjemme eller på hospitalet.

Hvordan forbereder man en tablet, så den kan gives via en sonde? I denne animerede film viser vi, hvordan du knuser og opløser tabletter korrekt, så medicinen kan gives sikkert gennem sondeslangen. Filmen guider dig trin for trin og hjælper dig med at håndtere en vigtig del af barnets behandling.

Hvordan gør man en kapsel klar, så medicinen kan gives i en sonde? I denne animerede film viser vi, hvordan du åbner og opløser kapsler, så barnet får den nødvendige medicin gennem sondeslangen. Filmen guider dig trin for trin og giver overblik i en vigtig del af behandlingen.

Hvordan giver man medicin gennem en sonde? Denne animerede film viser på en enkel måde, hvordan du som forælder eller pårørende kan give medicin sikkert og korrekt via sonden. Trin for trin guider vi dig gennem forberedelse, dosering og skylning – så du kan føle dig tryg i en vigtig del af behandlingen.

Hvordan tager man brusebad med et CVK? I denne animerede videoguide viser vi trin for trin, hvordan børn og unge med CVK (centralt venekateter) kan gå i bad på en sikker måde. Filmen guider trygt gennem forberedelse, afdækning og vask – så både barnet og familien føler sig godt klædt på.

Hvad vil det sige at have kræft som barn eller ung? I denne animerede film forklarer vi på en enkel og tryg måde, hvad kræft er, hvorfor det opstår. Filmen giver et klart overblik til børn, unge og deres familier i en svær tid, hvor viden kan skabe ro og tryghed.

Hvordan virker kemoterapi – og hvorfor er den så vigtig i behandlingen af kræft hos børn og unge? I denne animerede film guider vi dig gennem, hvad kemoterapi er, hvordan den virker, og hvad man som barn, ung eller pårørende kan forvente undervejs. En enkel og visuel forklaring, der giver overblik og svar i en svær tid.

Kræft påvirker ikke kun barnets helbred – det kan også gå ud over evnen til at bevæge sig. Fysisk aktivitet, tilpasset barnets dagsform, kan styrke både kroppen, trivslen og muligheden for at deltage i hverdagen. Læs hvordan fysisk aktivitet kan blive en naturlig del af behandlingen.

En historie om styrke, kreativitet og håb.

Noor var en livlig og energisk dreng, der elskede fodbold og sin yndlingsklub, Brøndby IF. Men i 2022 blev hans liv pludselig vendt på hovedet.

For Benjamin og hans familie er FodboldtrøjeFredag mere end blot en dag med sjov og hygge - den betyder mere end bare en fodboldtrøje for dem. Dette er en dag, hvor hele Danmark står skulder ved skulder om den daglige kamp 15-årige Benjamin lige nu gennemgår – en kamp mod børnekræft.

For de fleste børn er barndommen fyldt med leg, skole og drømme om fremtiden. For Mariam, en kreativ og følsom pige med en smittende latter og et særligt talent for at tegne, blev livet brat ændret i september 2020.

For David og hans familie tog livet en drastisk vending i foråret 2024. Hvad der startede som en tilsyneladende ufarlig bule på ryggen, viste sig at være en tumor – knoglekræft, som udsprang fra et ribben. På få dage blev hverdagen vendt op og ned, og familien måtte tilpasse sig en ny virkelighed som en "kræftfamilie."

Albert er en glad og kærlig 5-årig dreng, der elsker Minecraft, LEGO og fodbold. Men livet tog en drastisk drejning, da han kun en måned efter sin 4-års fødselsdag blev diagnosticeret med leukæmi (ALL). Fra den dag blev hverdagen fyldt med usikkerhed, frygt og lange hospitalsindlæggelser.

I februar 2021 ændrede alt sig for Liljes familie. Lilje, der dengang var knap tre år gammel og lige var begyndt i børnehave, begyndte at klage over nakkesmerter. Efter flere besøg hos lægen og en kiropraktor, der vurderede, at hun havde spændinger, så det hele ud til at være i bedring. Men en dag hentede Liljes mor hende i børnehaven, og noget var tydeligvis galt. Lilje var helt sløv og kunne dårligt gå. De kørte derfor direkte på hospitalet. På vejen derhen blev hun ukontaktbar og kastede op.

Hun kalder sig selv “tidligere kriger af en hjernetumor” og laver smykker, som hun sælger for at donere overskud til Børnecancerfonden, så hun kan hjælpe andre børn med kræft. Læs 10-årige My Josephines historie.

For Mads' forældre, Lise og Søren er den 25. januar 2024 den værste dag i deres liv. Det var den dag, at deres glade og dejlige søn 3,5 årige Mads fik konstateret leukæmi. Deres verden brød sammen, og de var i chok over, at det skulle ramme deres familie. Mads var nu et af de 40-50 børn, der hvert år får konstateret leukæmi. 

Olé Festival foregår den 29. juni 2024 på Bornholm. Der er en helt særlig historie bag festivalen, som Christina og Anders Mahler, forældre til kræftramte Ole på 2 år, står bag.

Akut Promyelocyt Leukæmi (APL) er en selvstændig form for akut myeloid leukæmi (AML).

15 år og midt i teenagelivet fyldt med venner, sport og skole, må Mikkel sætte livet på pause, da han bliver syg af kræft. I december 2023 bløder Mikkels tandkød, og munden gør så ondt, at Mikkel ikke kan spise. 

16-årige Viktor Groes Egelund har kræft for anden gang. Han fik først lymfekræft som 9-årig, og nu har han fået leukæmi. Viktor har såkaldt sekundær cancer, hvilket betyder, at han har fået kræft igen efter en velafsluttet behandling for sin første kræft.

”Alberte har leukæmi”. Beskeden kom som et chok for hele familien. Albertes mor, Kirstines første tanke, da de fik diagnosen, var "Nu dør mit barn". 

Ungdomslivet med venner, skole og drømme kørte i højeste gear, da kræften ramte Thomas som 15-årig. Men hvordan tackler man et kræftforløb som teenager, når man pludselig mister kontrollen over sit eget liv? Løsningen var at holde fast i skolen og holde et ”klippe-skaldet-party” med vennerne.  

Rosa var ikke mere end 15 måneder gammel, da hun skulle igennem en voldsom kemokur med 19 gange kemoterapi i løbet af kun 12 dage. Dette var den første ud af fem kemorunder, som Rosa skal igennem. Det er det, der er krævet for at dræbe kræften, fortæller Rosas mor. 

Hvert 6. barn med kræft er arveligt disponeret for sygdommen. Danske forskere har som de første i verden fundet en 20 gange billigere metode til at screene alle nyfødte for gener, der øger risikoen for børnekræft og andre alvorlige sygdomme. Metoden giver håb om at opdage kræft hos børn tidligere. Det kan redde liv.

My er ét af de børn, der har gennemgået urimeligt hårde behandlinger for at blive rask igen efter en kræftdiagnose. Kun tre måneder gammel fik hun konstateret en sjælden spædbarnsleukæmi også kendt som ALL, akut lymfoblastær leukæmi. Mød My og hendes forældre i denne artikel.

For lidt over et år siden fik 7-årige Theodor konstateret svulstsygdommen neuroblastom. Hans vej til at blive rask har været lang og har blandt andet budt på intensiv kemoterapi, en operation, en stamecelletransplantation, protonstråling i Houston og immunterapi.

Hvorfor får børn kræft? Det kan et dansk forskningsprojekt, som er sin første af sin slags i hele verden, måske give et svar på – i hvert fald for 15-30 % af de kræftsyge børn. De to søstre, Ingrid og Edith fik med kun ét års mellemrum konstateret den samme sjældne kræftsygdom, leukæmi, Philadelphia kromosom positiv ALL – nu deltager familien i et stort forskningsprojekt, som skal hjælpe videnskaben.

Hvert tredje barn, der mister livet under behandlingen for leukæmi, dør ikke af kræftsygdommen. Det dør af bivirkninger til den intensive behandling, især af blodforgiftning og infektioner.

I denne måned er tusindvis af børn vendt tilbage til klasseværelser i hele landet. Men ikke 15-årige Sarah. Hun er tjekket ind på Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk, hvor hun de næste tre måneder skal genoptræne efter 13 år med en tumor i rygmarven og flere operationer. For nogle gange er en tumor ikke bare en tumor.

”Jeg er chokeret over at opleve, at flere forældre på børnekræftafdelingen har mistet nærmest hele deres vennekreds under deres barns behandling. Det er jo helt vildt, at der eksisterer så stort et tabu omkring at være i krise og underskud. Jeg oplevede også, at vores venner blev væk, fordi de ville skåne os. De lavede en telefonkæde, hvor én briefede alle, men vi kunne jo ikke forstå, at vi ikke hørte noget fra nogen. Vi har brug for at snakke om det her, men vi kan ikke selv række ud, for man bliver helt lammet” siger Anne-Grethe Bjarup Riis.

”Lægerne forsøgte at fjerne tumoren i Rasmus’ fod over flere omgange. Det var et meget svært forløb. Såret væskede og ville ikke hele, der gik infektion i foden, og meget cellevæv var dødt pga. den aggressive tumor, der havde siddet der længe. Der var til sidst ikke andet at gøre end at amputere hans forfod”.

Sidste år fik 55 børn under 16 år konstateret en tumor i hjernen eller rygmarven. Behandlingen er svær og risikabel pga. hjernens anatomi og betydning for kroppen. Børn, der overlever en hjernetumor, har derfor ofte større eller mindre neurologiske skader. Sidsel blev som 11-årig syg af en hjernetumor. Hun blev opereret tre gange i hovedet inden for et år.

Vi ved ikke, hvorfor børn får kræft. I modsætning til mange voksenkræftsygdomme er det ikke pga. ydre påvirkninger, og kræft hos børn kan dermed heller ikke forebygges.

Da Karl Schiøth var to år, fik han konstateret akut lymfoblastær leukæmi (ALL). To og et halvt år tog det at behandle kræftsygdommen, og i dag er Karl et år og tre måneder henne i sit kontrolforløb. 

Behandlingerne af børn med kræft er forbedret markant de seneste år. Men vi er ikke i mål, hvis alle børn skal overleve til et liv uden senfølger. Tre år gammel får Noah konstateret leukæmi. Først efter en omfattende knoglemarvstransplantation får lægerne bugt med kræften.

Vi ved ikke, hvorfor børn får kræft, og af og til fødes børn med en kræftsygdom, som er med til at gøre starten på livet mere udfordrende, end de fleste andres. Elena bliver født med, hvad lægerne først tror er en harmløs cyste. Tre måneder senere viser det sig at være en aggressiv kræfttumor, som raserer i hendes lille krop.

15-årige Benjamin fik konstateret kræft under corona. Gennem en månedstid blev Benjamin mere og mere køresyg, når de kørte bil. Familien kunne ikke forstå det og tog derfor til lægen, hvorefter de blev sendt på hospitalet.

Kræften var startet i maven, men havde heldigvis ikke spredt sig til hjernen. Dog var kræften i stadie 4 og skulle derfor behandles meget intensivt. Filip går i 3.klasse og elsker fodbold, men er født med en kromosomdefekt som betyder, at han har en øget blødningstendens og derfor skal være ekstra forsigtig, når han løber rundt og leger.

”Da vi var til forsamtale på Rigshospitalet, fik vi at vide, at behandlingen var noget, han kunne dø af. Det var virkelig hårdt, for vi vidste jo også, at han ikke vil overleve uden behandlingen. Det føltes lidt som at vælge mellem pest eller kolera,” fortæller Janni, der er mor til Oliver, som i marts 2020 fik konstateret leukæmiformen ALL, akut lymfoblastær leukæmi.

Julie døde 13 dage efter diagnose. Et ord, der passer perfekt til Julie, er ukuelig. Det er et ord, der går igen, når hendes mor, Evy Guldberg, skal beskrive sin datter, der døde i 1998. Omsorgsfuld, livlig og optimistisk er nogle af de mange andre. Hun var en glad pige med et stort smil og en stille latter.

”Det var fantastisk at have nogle, som kunne favne os midt i den svære tid," fortæller Vanessas mor Børnecancerfonden tilbyder psykologhjælp til børn med kræft og deres familier. Da Vanessa var 9 år gammel, fik hun konstateret hodgkins lymfom, lymfekræft. Det vendte hele familiens verden rundt. Den nye situation var svær at navigere rundt i. For hvad gør man så nu? Hvordan håndterer man det?

I foråret fik Ida nedsat syn og briller, men kort efter begyndte hun også at skele. Hun blev scannet, og i juni måned fik hun konstateret en såkaldt DIPG (diffust infiltrerende pons gliom), en tumor på hjernestammen, der er uhelbredelig. Den vil sprede sig, og på et tidspunkt vil Ida ikke kunne overleve kræften. Ni til 15 måneder, er prognosen fra lægerne.

”Uvisheden om ikke at vide, om vi kommer til at se hende blive voksen. Det er det sværeste. Det ligger som en konstant skygge”, siger Noelles mor, Siff.

Catharina er ung med kræft. “Min tumor er indkapslet, og den er derfor ikke dødelig. Men den har stadig taget så meget af min barndom og alt for meget af min ungdom allerede. Jeg har tabt meget af synet på mit højre øje og også lidt på venstre. Det betyder bl.a., at jeg ikke kan få kørekort,” fortæller Catharina.

"Sigurd havde ingen symptomer på kræft udover den forstørrede lymfeknude. Det er derfor meget svært, at han skal igennem den hårde behandling, og dermed gøres meget syg og dårlig, før han kan blive rask." Hvad går et barn med lymfekræft og familien igennem?

Trine er mor til Emma, som døde tilbage i 2010. Oveni den ubærlige situation, som det er at miste sit barn, måtte Trine og hendes mand Morten også håndtere, hvordan venner faldt fra og folk i byen gik over på den anden side af gaden. Døden var for svær for både nære og perifere relationer at snakke om. Dertil ville Trine og Morten også ønske, at det havde været bedre til at takke ja til alle de venner, familiemedlemmer og kollegaer, som tilbød deres hjælp.

Søstrene Edith og Ingrid fik med kun ét års mellemrum konstateret den samme sjældne kræftsygdom, leukæmi, Philadelphia kromosom positiv ALL.

"I Kristines tilfælde kan man næsten ikke se på hende, at hun har været så alvorligt syg, og det kan være svært for andre at “tro” på, at hun stadig kæmper," fortæller Kristines mor Dorte.

Felix fik som 1-årig konstateret akut lymfoblastær leukæmi, også kendt som spædbarns ALL. 

”Vi fandt kræfter et sted, vi slet ikke vidste, at vi havde. Det var en kamp, som vi skulle og ville vinde.” Det siger Karen Møller Thomsen, der er mor til Marie, som i 2018 fik konstateret en Nefroblastom (Wilms’ tumor) på størrelse med en tennisbold i maven.

9-årige Mille havde en 13 cm stor knude i maven. Hvert år konstateres Rhabdomyosarkom hos seks til otte børn i Danmark. I oktober 2020 blev Mille ét af de børn.

Når man hedder Clara og er 2 år, skal man ikke miste sit hår. Da Clara var kun 18 måneder, blev hun meget dårlig. Hun kunne ikke finde ro, tog sig ofte til hovedet, kastede op og var meget ulykkelig. 

Cecilia fik konstateret osteosarkom, en type knoglekræft, i sit venstre ben i 2019. 

”Jeg begyndte at græde, da jeg fik at vide, at jeg havde kræft, for jeg var bange for at dø. Jeg er virkelig taknemmelig for at have overlevet. Jeg ved, at jeg er heldig og skal nyde hver dag, for kræften kan komme tilbage eller ramme en anden i min familie”, siger Magnus, der for knap 11 år siden fik konstateret lymfeknudekræft.

Nyfødte Sigurd fik sin første kemobehandling i respirator. Sigurd kom til verden i oktober 2017 – og det var noget af en start på livet, han fik. Sigurd blev født med besværet vejrtrækning, og det betød, at Sigurd skulle i fuld narkose og have undersøgt sine lunger. Under opvågningen stoppede Sigurd pludselig med at trække vejret, og han kom derfor i respirator.

"Det var forfærdeligt at stå på sidelinjen. Alt var kaos, og tankerne kørte rundt. Vi var bange for at miste ham” Sådan siger Anette og Jacob, der er forældre til Bertil.

Noah tabte sig pludseligt og blev meget træt. Det viste sig senere, at han havde kræftformen Hepatoblastom.

Mathilde har overlevet kræften: ”Jeg kan slet ikke forstå, at vi har været alt det her igennem. Men når vi kan klare det her, kan vi klare alt” siger Mathildes mor

Liam er opmærksom på, at hans medicin er vigtig, trods han kun er 8 år gammel. Støtte fra klassekammerater, venner og bedsteforældre har været guld værd for 8-årige Liam, som i 2019 fik konstateret Kronisk myeloid leukæmi (CML).

Ulas fik som kun 7-årig konstateret leukæmi (AML) i 2017. Det er ellers primært en kræftform, der rammer voksne.

På under 24 timer ændrede livet sig for Albertes familie. Dagen efter, at de havde haft deres datter til lægen, fik de beskeden om, at Alberte havde blodkræft, akut lymfoblastær leukæmi ALL.

Et tværfagligt forskerhold har fundet frem til en ny scanningsmetode, som hjælper lægerne med at give børn med kræft i hjernen en mere præcis diagnose. Det gør det muligt at målrette behandlingen mere nøjagtigt til det enkelte barn.

En forskergruppe har kortlagt disponerende faktorer i børnenes DNA, der øger risikoen for kvalme og opkast ifm. behandling med kemoterapi. Det har resulteret i en ny vejledning for kvalmeforebyggende behandling.

Hjernetumor er den næst hyppigste kræftform hos børn. Sygdommen er kompliceret at behandle. Og børnene har høj risiko for alvorlige senfølger. Et internationalt forskningskonsortium arbejder for at sikre tidlig diagnose, bedre behandling og færre senfølger.

Ja, det kan de formentlig hos 15-30 % af alle børn med kræft. Det viser et forskningsprojekt på Rigshospitalet. Projektet er verdens første nationale opgørelse af medfødte genforandringer hos børn, der får kræft. Resultaterne åbner nye muligheder for at opdage kræft hos børn på et tidligt stadie, så flere børn kan overleve sygdommen til et liv uden senfølger.

Overlevelsen blandt børn med kræft er steget markant gennem de seneste årtier. Det skyldes i høj grad målrettet forskning i børnekræft. I dag overlever seks ud af syv børn, der får en kræftdiagnose i Danmark.

Færre børn dør af kræft i Danmark. I dag overlever 6 ud af 7 børn, der får en kræftdiagnose. For 50 år siden var det kun halvdelen. Det er resultatet af målrettet forskning.

Der findes flere forskellige typer af solide tumorer, der kan optræde hos børn. De mest typiske er beskrevet her.

Når et barn bliver alvorligt sygt har det vidtrækkende konsekvenser for både barn og familie. Hverdagen er pludselig ændret og præget af angst, uvished og uro. Der er mange ting, som bliver svære, når overskud og tid ikke længere er en selvfølge.   Der er rigtig meget, du kan gøre for at hjælpe, men husk at ingen situationer er ens, og at det naturligvis er vigtigt at være meget opmærksom på den enkelte families behov.

Kjeld Schmiegelow er professor i pædiatri og børneonkologi på Rigshospitalet og Københavns Universitet. Hver dag møder han børn med kræft, hvoraf mange kun er tre til fire år gamle, og deres forældre, som står i frygten for at miste et barn. I et interview med ”Dagens Medicin” fortæller han om de to meget forskellige situationer, som han gennem årene har lært at navigere mellem: den første diagnosesamtale og den efterfølgende kommunikation gennem et ofte langt og krævende behandlingsforløb.

Når et barn får kræft, bliver hele familien berørt. Også søskende, bedsteforældre, venner, klassekammerater og de voksne omkring barnet mærker, at hverdagen forandrer sig. De mennesker, som er en del af barnets liv, kan gøre en stor forskel. Med viden, nærvær og støtte kan de være med til at skabe tryghed og hjælpe barnet og familien gennem sygdomsforløbet.

Ofte står venner og netværket på sidelinjen og vil meget gerne hjælpe uden helt at vide hvordan. Mange er bange for at deres gode intentioner kan virke påtrængende, mens andre har svært ved at se, hvordan og hvad, de kan hjælpe med. Derfor hører vi hos Børnecancerfonden ofte, at det ender med et velment ”Ring endelig hvis der er noget, vi kan hjælpe med”.

Bedsteforældre står i en situation, hvor de oplever dobbelt-sorg. De befinder sig på sidelinjen og ser, at deres børn er ulykkelige samtidig med, at de er bekymrede for både deres barn og børnebørn.

Alle sygdomsforløb er individuelle, ligesom enhver familie er forskellig og har hver deres måde at gøre tingene på. Personalet på hospitalet er meget behjælpelige med at rådgive om, hvordan du som forælder bedst muligt taler med dit barn om sygdommen og det, som skal ske.

Hvert år får omkring 200 børn og unge under 18 år konstateret kræft i Danmark. Antallet har været relativt konstant gennem mange år.

”Når jeg tænker tilbage på at være far til et kræftsygt barn, så handlede hverdagen i høj grad om at få løst logistikken og de problemer, der opstod. Derfor har jeg skrevet de 14 vigtigste råd ned, jeg gerne selv ville have modtaget.” -Ola Ringdahl

Når et barn får kræft, begynder en lang periode præget af usikkerhed, ventetid, medicin, bivirkninger, et helt nyt sprog på hospitalet og en ny hverdag. En børnekræftdiagnose får store konsekvenser for hele familien.

Hvert år får omkring 200 børn og unge under 18 år konstateret kræft i Danmark. Antallet har været relativt konstant gennem mange år.

Her finder du en oversigt over, hvor børn typisk får kræft.

I de senere år har dansk og international forskning givet ny og vigtig viden om, hvorfor børn får kræft, og hvornår det enkelte barns kræftsygdom begyndte. I denne artikel gennemgår vi den viden, forskerne har i dag.

I dette leksikon finder du beskrivelser samt forklaringer på flere sundhedsfaglige begreber indenfor børnekræft. Herunder behandlinger, symptomer mm.

- en vejledning til forældre.

Princippet for behandlingen er, at barnets bloddannende stamceller i knoglemarven udskiftes med en anden rask persons blodstamceller. Behandlingen kaldes for allogen stamcelletransplantation (SCT), tidligere ofte kaldet knoglemarvstransplantation.

Denne artikel omhandler børn og unge med kræfts risiko for at få infektioner, samt hvorledes vi forebygger det. Risiko for alvorlige infektioner er størst hos de børn og unge, der har kræft i knoglemarv eller lymfesystem eller dem, der får højdosis kemobehandling.

Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige kræftform hos børn. Kronisk myeloid leukæmi (CML) er derimod en meget sjælden og meget langsomt udviklende form for blodkræft.

Hæmofagocytisk lymfohistiocytose (HLH) har ikke noget dansk navn. Direkte oversat betyder navnet, at der er for mange af de store celler fra immunforsvaret, og at de spiser blodets celler.

I Danmark er der hvert år cirka 40 børn og unge der får diagnosticeret en tumor i hjerne eller rygmarv. Disse tumorer udgør 25 % af alle kræfttilfælde hos børn og unge. Forekomsten har været stabil de sidste 30 år.

ALL hos børn under et år (herefter kaldet spædbarns ALL) er meget sjælden. Der forekommer kun nul til to tilfælde per år i Danmark.

Nefroblastom (Wilms’ tumor) (nefroblastom) er en form for kræft i nyren, som i 1899 blev beskrevet af den tyske læge Marx Wilms. Sygdommen forekommer kun – eller næsten kun – hos børn og findes oftest hos små børn i alderen et til fem år.

Svulster i bløddelene udgår fra muskelvævet eller musklernes støttevæv. Den hyppigst forekommende bløddelssvulst er rhabdomyosarkom. Ondartede bløddelssvulster er en sjælden sygdom, som udgør fem til seks procent af alle kræfttilfælde hos børn.

Retinoblastom er en børnecancer, som opstår i øjets nethinde. Så godt som alle tilfældene konstateres før skolealderen og de fleste inden for de første leveår.

Osteosarkom er den hyppigste form for knoglekræft hos børn og unge. I Danmark diagnosticeres hvert år ca. fem tilfælde hos børn under 15 år. Sygdommen er hyppigst hos større børn og unge og optræder ofte i forbindelse med pubertetens vækstspurt.

Lymfom (lymfeknudekræft) er den tredje hyppigste kræftform hos børn og unge og optræder med stigende hyppighed op gennem barnealderen.

Neuroblastom er den hyppigste svulstform uden for hjernen hos børn. Neuroblastom udgår ofte fra nerveceller lokaliseret i binyrerne, men sygdommen kan også findes i de nerveceller i nervesystemet.

Der findes ikke noget dansk navn for myelodysplastisk syndrom (MDS). Ordet myelodysplasi betyder at cellerne i knoglemarven ser forkerte ud. Nogle patienter med MDS udvikler akut leukæmi, derfor er tilstanden tidligere blevet kaldt præleukæmi (det vil sige et forstadie til leukæmi).

Sygdommens navn refererer til den tyske læge Dr. Langerhans, som har beskrevet de for sygdommen typiske celler. Indtil de seneste år har der hersket stor forvirring om sprogbrug og inddeling af Langerhans celle histiocytose (LCH), der tidligere blev benævnt histiocytosis X. Sygdommen har ikke noget dansk navn.

Kimcelletumor – eller germinalcelletumorer – opstår fra kimceller, dvs. de celler, som er udgangspunkt for dannelsen af ægceller hos piger og sædcellerne hos drenge. 

Lymfom (lymfeknudekræft) er den 3. hyppigste kræftform hos børn og unge og optræder med stigende hyppighed med alderen.

Tumorer i hjerne og rygmarv udgør 25% af alle kræfttilfælde hos børn og unge, og i Danmark diagnosticeres årligt cirka 40 tilfælde. 

Ondartede Levertumor (hepatoblastom og hepatocellulært carcinom) er meget sjældne hos børn. Der diagnosticeres et til fem nye tilfælde årligt hos børn under 15 år i Danmark.

Ewings sarkom er en kræfttype, som kan udgå fra knogler eller fra bindevæv. Sygdommen er opkaldt efter amerikaneren James E. Ewing. Sygdommen er sjælden.

Akut myeloid leukæmi (AML) udgør ca. 15 procent af de akutte leukæmier hos børn, det vil sige, at der i Danmark hvert år er ca. seks børn, som får AML. Sygdommen rammer børn i alle aldersklasser og ses lige hyppigt hos piger og drenge.

Ved leukæmi vokser de ondartede celler “uhæmmet” i knoglemarven, fortrænger den normale knoglemarv og fremkalder dermed symptomer på knoglemarvssvigt.