Fakta

Leksikon

I dette leksikon finder du beskrivelser samt forklaringer på flere sundhedsfaglige begreber indenfor børnekræft. Herunder behandlinger, symptomer mm.

20180426 Johannes Bornecancerfonden KB 37

A

Akut lymfoblastær leukæmi (ALL): Den hyppigste form for blodkræft hos børn. Udgår fra lymfoblaster (blodceller) i knoglemarven.

 

Akut myeloid leukæmi (AML): Blodkræft, som udgår fra myeloblaster (blodceller) i knoglemarven.

 

ALL: Forkortelse for akut lymfoblastær leukæmi.

 

AML: Forkortelse for akut myeloid leukæmi.

 

Allogen: Bruges i forbindelse med knoglemarvstransplantation og betyder, at knoglemarven stammer fra en donor. I modsætning til en autolog transplantation, hvor barnets egen knoglemarv bruges.

 

Antibiotika: Lægemidler, som kan dræbe eller hæmme væksten af bakterier og svampe. Kun få slags antibiotika hjælper mod virussygdomme.

 

Anæmi: Blodmangel. Ved anæmi er blodprocenten nedsat.

 

Asparaginase: Lægemiddel, som dræber leukæmiceller ved at hæmme en aminosyre i blodbanen, som kræftcellerne er afhængige af, og som de ikke selv kan gendanne. Bruges sammen med cellegifte i behandlingen af akut lymfoblastær leukæmi og visse lymfeknudekræftdiagnoser.

 

Astrocytom (eller gliom): Tumor i det centrale nervesystem. Opstår i den mest almindelige celletype i hjernen, der spiller en stor rolle for, hvordan nervecellerne fungerer.

 

AT/RT (atypical teratoid/rhabdoid tumor): Tumor, der almindeligvis vokser i hjernen og rygmarven. Den er så aggressiv, at symptomerne kan udvikle sig på få dage.

 

Audiometri: En metode til at undersøge hørelsen.

 

Autolog: Bruges i forbindelse med knoglemarvstransplantation og betyder, at barnet får transplanteret sin egen knoglemarv. I modsætning til en allogen transplantation, hvor barnet får knoglemarv fra en donor (et andet menneske).

B

Bakterier: Små, encellede organismer, hvoraf de fleste er uskadelige, men en del er sygdomsfremkaldende. Om bakterier medfører sygdom, afhænger bl.a. af antallet af bakterier og af kroppens modstandskraft.

 

Benign: Godartet. Bruges om en tumor, der ikke spreder sig og kun presser på det omkringliggende væv, når den vokser.

 

Biopsi: Vævsprøve, som undersøges i mikroskop.

 

Blodplader: Er vigtige for at regulere blodets evne til at størkne (koagulere).

Blodplader medvirker til at standse blødninger.

 

Blodtype: Arvelige strukturer, der sidder på de røde blodlegemers overflade og kan variere fra person til person, fx type A, B og O. Dermed kan de virke som molekyler (antigener), der stimulerer til produktion af antistoffer. Før en evt. blodtransfusion skal blodprøver fra donor og patient sammenlignes med hensyn til disse strukturer. Hvis de ikke reagerer mod hinanden, kaldes blodet forligeligt.

 

Bløddelssarkom: Tumor i muskelvævet og støttevævet. Kan opstå i hele kroppen, men hos børn og unge hyppigst ved øjet, hjernehinden, urinblæren samt i testikler eller i livmoderen.

C

Centralnervesystemet: Samlebetegnelse for hjernen og rygmarven.

 

Centralt venekateter (CVK): En tynd plastikslange, der lægges gennem huden og ind i en stor vene til hjertets højre forkammer. Bruges til at give medicin og trække blodprøver, så man undgår gentagne nålestik, der kan svække blodårerne og stresse børnene. Kateterne findes i flere udgaver.

 

Cerebralt germinom: Hjernetumor.

 

CMS (Cerebellar mutisme syndrom): Komplikation ved operation af hjernetumorer. Ses hos barnet som stumhed, kraftnedsættelse, balancebesvær og følelsesmæssige forstyrrelser.

 

Craniopharyngeom: Sjælden, godartet hypofysetumor.

 

CT-skanning: Røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens forskellige væv og organer.

 

CVK: Forkortelse for centralt venekateter.

 

Cytostatika (cellegifte): Stoffer, som i kræftbehandlingen kan ødelægge ondartede celler, der spreder sig hurtigt, fx kemoterapi.

D

Differentialtælling: Mikroskopisk undersøgelse af blodet, hvor de forskellige typer af hvide blodlegemer optælles.

 

Donor: En person, som skænker en patient noget af sin krop, fx knoglemarv, blod eller organer.

E

EDTA-clearence: Nyrefunktionsundersøgelse.

 

Ekkokardiografi: Ultralydsundersøgelse af hjertet.

 

Elektrolytter: Samlebetegnelse for forskellige salte i blodet, typisk natrium og kalium.

 

Ependymom: Hjernetumor. Forekommer både i store- og lillehjernen.

 

Erythrocytter: Røde blodlegemer. De indeholder hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne til kroppens celler.

 

Ewings sarkom: Kræftsygdom, som udgår fra knogler og bindevæv.

F

-

G

Gliom (eller astrocytom): Tumor i det centrale nervesystem. Opstår i den mest almindelige celletype i hjernen, der spiller en stor rolle for, hvordan nervecellerne fungerer.

 

Granolocytter: En slags hvide blodlegemer, som er en del af kroppens forsvar mod bakterieinfektioner. Når antallet af granulocytter er stærkt nedsat, er der derfor øget risiko for infektioner.

 

GvHD (“graft versus host”-disease): Komplikation efter stamcelletransplantation, hvor de transplanterede immunceller reagerer mod barnets eget væv.

H

Hablo-identisk: Transplantation med celler fra familie-donorer, der kun er halvt vævstypematchede (især ved højrisiko leukæmi, hvor behandlingsmulighederne er få).

 

Hepatoblastom: Kræft i leveren.

 

Hepatocelluært carcinom: Kræft i leveren.

 

Hæmoglobin: Det røde farvestof i blodlegemer. Transporterer ilt.

 

Hæmoglobinkoncentration: Et mål for “blodprocent”.

 

Hodgkin’s lymfom: Lymfeknudekræft.

 

Hydrocefalus: Ophobning af hjernevæske i hjernens hulrum, der kan skyldes øget produktion eller forhindret udtømning (drænage) af hjernevæsken. Ses undertiden i forbindelse med hjernetumorer.

I

Immunterapi: Når immunsystemets evne til at slå kræftceller ihjel bruges aktivt. Det kan fx ske ved at give barnet et helt nyt immunsystem (stamcelletransplantation). Eller ved at forstærke barnets eget immunforsvar gennem behandling med antistoffer eller med egne celler, der er blevet genetisk omkodede.

 

Intraspinal: Bruges i forbindelse med lumbalpunktur om indsprøjtninger i den væske, der omgiver hjerne og rygmarv.

 

Intravenøs: Ind i en blodåre (om indsprøjtninger).

J

-

K

Kemoterapi: Cellegift (cytostatika), som bruges i kræftbehandlingen til at ødelægge ondartede celler, der spreder sig hurtigt.

 

Kimcelletumor: Sidder ofte i æggestokkene og testiklerne (i kimcellerne).

 

Knoglemarv: Findes i hulrummet i alle vores knogler. Her dannes blodets forskellige celler, der har hver deres opgaver.

 

Knoglemarvspunktur: Undersøgelse, hvor en nål stikkes gennem huden ned i knoglemarven i hoftebenskammen for at suge knoglemarv ud i en sprøjte.

L

Leukocytter: Hvide blodlegemer, som bl.a. bekæmper infektioner. Ved mangel på leukocytter bliver kroppens immunforsvar svækket. Ses ofte 10–12 dage efter behandling med kemoterapi.

 

Leukæmi: Sygdom i knoglemarvens bloddannende celler (deraf navnet blodkræft). Når man har leukæmi, vokser antallet af syge celler uhæmmet i knoglemarven og fortrænger de normale blodceller. Der findes flere former for leukæmi, som viser sig på forskellige måder og behandles forskelligt.

 

Lumbalpunktur: Undersøgelse, hvor en tynd nål stikkes ind mellem to lændehvirvler for at hente noget af den væske, der omgiver hjernen og rygmarven. Den kan vise eventuelle tegn på bl.a. kræft.

 

Lymfoblaster: Moderceller til lymfocytter (hvide blodlegemer). Når lymfoblaster er syge, er de årsag til den hyppigste form for leukæmi hos børn, der hedder akut lymfoblastær leukæmi (ALL).

 

Lymfocytter: En særlig slags hvide blodlegemer, som bl.a. danner antistoffer.

M

Malign: Ondartet. Medulloblastom: Den hyppigste ondartede hjernetumor hos børn. Sidder altid i lillehjernen.

 

Metastase: Spredning af kræftceller fra en kræfttumor til andre dele af kroppen via blodet eller lymferne.

 

Myeloblaster: Moderceller til myelocytter (umodne hvide blodlegemer). Når myeloblaster er syge, er de årsag til den form for leukæmi, som hedder akut myeloid leukæmi (AML).

 

Myelodysplastisk syndrom: Blodsygdom, hvor de hvide blodlegemer i knoglemarven ikke udvikler sig normalt.

N

Nefroblastom (eller Wilms tumor): Kræfttumor i nyren, som stort set kun ses hos børn.

 

Neuroblastom: Kræfttumor, som opstår i nervevæv i kroppen. Ses stort set kun hos børn og udgår typisk fra binyren.

 

Non-Hodgkin lymfom: Lymfeknudekræft.

O

Osteosarkom: Knoglekræft.

P

Prognose: Forudsigelse, fx om chancerne for at blive helbredt for kræft.

 

Petecchier: Røde prikker på huden på størrelse med et knappenålshoved, der skyldes blodudtrædninger fra de mindste blodkar i huden. Petecchier ses, når antallet af blodplader er lavt.

 

PNET (Primitive Neuro Ectodermal Tumour): Uhyre sjælden og aggressiv tumorart i centralnervesystemet, som formodentlig stammer fra umodne hjerneceller.

 

Protokoller: Bruges om de nordiske og internationale ”behandlingsskabeloner” for kræftsygdomme hos børn. Protokollerne justeres på baggrund af ny forskning og sikrer dermed ensartet brug af den nyeste og mest effektive viden. Samtidig lægger de fundamentet til ny forskning. Størstedelen af børn med kræft i Danmark behandles efter protokoller.

 

Protonstråling: Behandlingsform til især solide tumorer og hjernetumorer. Strålen ved protonbehandling består af protoner, som er positivt ladede partikler fra en atomkerne. Protonstrålen kan justeres mere præcist end den traditionelle røntgenstråle, så kun tumoren får bestråling. Vævet omkring tumoren beskadiges derfor ikke i samme grad ved protonstråling som ved traditionel strålebehandling.

Q

-

R

Rhabdomyosarkom: Ondartet tumor, som udgår fra muskelvæv.

 

Recidiv: Tilbagefald af sygdom.

 

Remission: En periode, hvor sygdommen er i bedring, så de ondartede celler ikke kan spores.

 

Retinoblastom: Tumor i øjets nethinde. Kan i visse tilfælde være arvelig, og sygdommen består da ofte af flere uafhængige tumorer i ét eller begge øjne.

S

Sepsis: Bakterieinfektion i blodet.

 

Stamcelletransplantation: Andet (og mere præcist) ord for knoglemarvstransplantation. Det er reelt bloddannende stamceller, et barn får transplanteret. Typisk fra en donors knoglemarv, men cellerne kan også tages direkte fra blodet eller fra en navlesnor.

 

Strålebehandling: Røntgenstråler med et meget højt indhold af energi, der kan slå kræftceller ihjel. Bruges både som primær behandling af kræft hos børn og som kombineret behandling sammen med fx kemoterapi. Kan også bruges til at reducere tumoren før operation (neoadjuverende behandling) eller minimere risikoen for spredning af tilbageværende kræftceller efter operation (adjuverende behandling). Endelig kan stråleterapi lindre barnets symptomer ved fremskreden kræft.

T

Thrombocytter: Blodplader, som medvirker til at standse blødninger.

U

-

V

-

W

Wilms tumor (eller nefroblastom): Kræfttumor i nyren, som stort set kun ses hos børn.

X

-

Y

-

Z

-

Æ

-

Ø

-

Å

-