Børnenes historier

Elenas historie

Vi ved ikke, hvorfor børn får kræft, og af og til fødes børn med en kræftsygdom, som er med til at gøre starten på livet mere udfordrende, end de fleste andres. Elena bliver født med, hvad lægerne først tror er en harmløs cyste. Tre måneder senere viser det sig at være en aggressiv kræfttumor, som raserer i hendes lille krop.

26972516 10155751584453153 1890592751 O E1517318529422 360X482

Red. 26. januar 2018

Elenas tumor er af typen neuroblastom – som på engelsk kaldes ”the silent tumor”, fordi man ofte ikke lægger mærke til den, før den har spredt sig til store dele af kroppen gennem nervesystemet. Da Elenas tumor opdages, har den allerede spredt sig til både lever og knoglemarv.

 

Elena begynder straks i intensiv behandling, hvor hun bl.a. får fem forskellige typer kemoterapi og får opereret tumoren ud. På grund af kræftens spredning gennemgår Elena også en stamcelletransplantation, hvor hun tilbringer seks uger i isolation på hospitalet. Trods det benhårde forløb har Elena formået at bevare smilet hele vejen igennem.

"Jeg kan tydeligt huske en dag, hvor jeg brød sammen efter et opkald fra lægen. Det varede højst to minutter, fordi Elena havde det største grin over hele fjæset. Hvordan kunne jeg græde, når hun var så glad? Babyer og børn har en ukuelig styrke og energi, og det er dét, der gør dem så stærke."

Sarah, Elenas mor.

Elena er nu fyldt 10 måneder og starter snart i immunterapi for at ødelægge de sidste tilbageværende kræftceller og mindske risikoen for tilbagefald.

 

Elenas forældre glæder sig over, at der snart er udsigt til, at Elena forhåbentlig kan erklæres kræftfri – men indtil da, er målet at få det bedste ud af hver dag.

"Vi er glade, positive mennesker, og Elena er vores spejl i livet. Vi ser alt ud af hendes øjne. Jeg får det selvfølgelig dårligt, når hun har det dårligt, men når hun har det godt, danser vi røven ud af bukserne"

Sarah, Elenas mor.

Støt børn som Elena

Hvert år får 200 danske børn kræft.

 

Seks ud af syv overlever, men halvdelen har varige skader efter den intensive behandling.

 

Børn har brug for os voksne i den kamp, som de ikke kan vinde alene.

Støt børn som Elena

Din donation gør en forskel

150 kr.
250 kr.
500 kr.