Træthed efter kræftbehandling i barndommen

Når et barn får kræft, påvirker det hele familiens livssituation. Heldigvis overlever langt de fleste børn i dag deres kræftsygdom, og en stor del af tidligere børnekræftpatienter lever normale liv med god livskvalitet. Imidlertid kan der, efter at behandlingen er afsluttet, optræde senfølger med vedvarende betydning for både barnets og familiens liv og helbred.

Spektret af senfølger efter børnekræft er meget varieret, og risikoen for at opleve senfølger afhænger bl.a. af barnets diagnose og behandling. Senfølger kan omfatte både fysiske, kognitive, psykiske og sociale udfordringer. De skyldes ofte følger af selve sygdommen eller den behandling, barnet har fået (fx kemoterapi, strålebehandling eller operation).

Nogle senfølger viser sig som fysiske problemer, fx i bevægeapparatet, hormonreguleringen eller som påvirkning af fx hørelsen, hjerte eller nyrerne. Andre oplever mere skjulte følgevirkninger af sygdom og behandling, som også kan påvirke barnets funktionsevne og livskvalitet på længere sigt. Læs mere om senfølger efter kræftbehandling her.

Kræftrelateret træthed eller hjernetræthed er en af de senfølger, der af mange beskrives som særligt udfordrende.

En måde at definere kræftrelateret træthed på lyder sådan her:

“…en belastende, vedvarende og subjektiv oplevelse af fysisk, følelsesmæssig og/eller kognitiv træthed eller udmattelse, som er relateret til kræft eller kræftbehandling, og som ikke står på mål med den nylige aktivitet og forstyrrer det sædvanlige funktionsniveau i hverdagen.” (1)

Det er altså en træthed, der er anderledes end den, de fleste kender. Den opleves som en udmattelse, der ikke forsvinder, selvom man hviler sig. For nogle påvirker den hele hverdagen - det sociale liv, skolen, arbejdet og energien til at være sammen med andre. Det er ikke “bare” træthed - den er gennemgribende og kan sætte sig i både krop og sind.

Hjernetræthed refererer især til den kognitive dimension af træthed, hvor børn og unge kan opleve nedsat koncentrationsevne, opmærksomhed, hukommelse og mental energi (2).

Kræftrelateret træthed og hjernetræthed kan have flere negative konsekvenser i form af bl.a. påvirket livskvalitet og funktionsevne, manglende energi og overskud, udfordringer i relationer samt øget følelsesmæssig belastning (2). Med andre ord kan trætheden have betydning for evnen til at deltage i skole eller uddannelse og kan påvirke barnets eller den unges lyst og energi til at deltage i fritids- og sociale aktiviteter.

Vi ved stadig for lidt om, hvorfor kræftrelateret træthed opstår hos nogen, men ikke hos andre. Der er også store forskelle på, hvordan trætheden opleves. Kræftrelateret træthed kan blandt andet vise sig som en fysisk udtrætning, døsighed eller kognitiv træthed, som ofte også kaldes for hjernetræthed. Kognitiv træthed overlapper med senfølger som koncentrationsbesvær eller indlæringsvanskeligheder (3). Derfor er der heller ikke enighed om, hvordan man bedst kan måle på kræftrelateret træthed, eller hvordan man bedst afhjælper disse senfølger.

Et omfattende studie fra 2020 foretog en systematisk gennemgang af tidligere undersøgelser på området. Her fandt man, at mellem 0 og 67% af overlevere af kræft i barndommen oplever kræftrelateret træthed. På grund af store forskelle i målemetoder og patientgrupper kunne forskerne dog ikke afgøre, hvor mange der oplever kræftrelateret træthed, eller hvorfor det opstår (4).

Selvom de børn og unge, som er behandlet for en hjernetumor, oplever den største træthedsbyrde, kan problemet ses på tværs af børnekræft diagnoser.

Kræftrelateret træthed og hjernetræthed er underbelyst og af den grund formentlig også underbehandlet blandt børn og unge – på trods af at både patienter, forældre, pårørende og sundhedspersonale er enige om, at det er vigtigt at tage hånd om for at kunne leve så godt som muligt efter en kræftbehandling.

Ikke desto mindre foregår der i dag omfattende forskning på området både i udlandet og i Danmark. På den måde bliver vi hele tiden lidt klogere på, hvordan kræftrelateret træthed kan forebygges, opdages og behandles.

Hjernetræthed og kræftrelateret træthed hos børn og unge er betydelige udfordringer, som kan påvirke livskvalitet og funktion. Derfor er der behov for en tidlig opsporing og individualiserede indsatser, da trætheden ofte har flere aspekter.

En vigtig opgave er at identificere problemet og støtte barnet eller den unge i de situationer, der er svære i hverdagen – med fokus på at reducere symptombyrden og støtte rehabilitering.