Børnenes historier

Claras historie

Når man hedder Clara og er 2 år, skal man ikke miste sit hår. Da Clara var kun 18 måneder, blev hun meget dårlig. Hun kunne ikke finde ro, tog sig ofte til hovedet, kastede op og var meget ulykkelig. Clara blev indlagt og kort efter, fik familien den ubærlige besked, at venstre øje ikke stod til at redde, da der var kræft i hele øjet. Ikke nok med det, så fik familien også beskeden om, at der var kræft i højre øje – et retinoblastom. 

Clara Retinoblastom

Det er en sjælden kræfttype, som opstår i nethinden. Det betød, at Clara skulle starte op i kemobehandling.

 

I kræftforløbet har det været vigtigt for Claras forældre, at Claras storebror også fik en forståelse for, hvad Clara gik igennem. De har bl.a. læst om bøger om kemo til børn og talt om Claras #SuperSnøre.

 

SuperSnøren er en snor med små farvestrålende perler, hvor hver perle symboliserer forskellige dele af behandlingsforløbet, som hjælper børn med kræft og deres familier med at sætte ord på det, de går igennem. SuperSnøren er finansieret af #Børnecancerfonden.

"Clara er den sejeste pige, vi kender. Trods sin unge alder, har hun taget behandling, øjenprotesen og undersøgelserne med oprejst pande. Hun er en nysgerrig og glad pige, der fik sidste kemobehandling i marts 2021 og i maj startede hun i vuggestue igen"

Cecilie, Claras mor

Prognosen for retinoblastom er heldigvis god, og lige nu går Clara til kontrol på Skejby.

Støt børn som Clara

Hvert år får 200 danske børn kræft.

 

Seks ud af syv overlever, men halvdelen har varige skader efter den intensive behandling.

 

Børn har brug for os voksne i den kamp, som de ikke kan vinde alene.

Støt børn som Clara

Din donation gør en forskel

150 kr.
250 kr.
500 kr.