Børnenes historier

Benjamins historie

15-årige Benjamin fik konstateret kræft under corona. Gennem en månedstid blev Benjamin mere og mere køresyg, når de kørte bil. Familien kunne ikke forstå det og tog derfor til lægen, hvorefter de blev sendt på hospitalet. Det viste sig desværre, at Benjamin havde blodkræft, Leukæmi ALL. Det var et chok for hele familien.

Fredagshistorier Hjemmeside 490X432

Red. 19. marts 2021

Dagen efter den stillede diagnose, startede Benjamin med kemoterapi. Han reagerede meget voldsomt på den hårde behandling og fik nogle heftige bivirkninger. Han mistede sin bugspytkirtel, fik blodforgiftning og kom i respirator. Det har betydet, at han i dag er meget påvirket af alvorlige senfølger. Benjamin er stadig i behandling i dag.

 

Før Benjamin blev syg, var han en meget aktiv dreng, som var en del af Ungdomsbrandkorpset hos Hovedstadens beredskab. Noget, der har betydet meget for Benjamin under hans sygdom, da de har været en kæmpe støtte, og stadig er det. I dag går han til genoptræning, som heldigvis går i den rigtige retning. Efter at være sengeliggende i mange måneder, kan Benjamin komme op og gå selv – helt uden kørestol eller krykker.

"Det har været meget hårdt at være teenager med kræft – særligt i coronatiden. Hele ens hverdag ændrer sig fuldstændig, man bliver meget isoleret, keder sig og ser næsten ingen mennesker. Ikke engang begge forældre kunne være der under det hele. Det manglede jeg virkelig. Jeg har lyst til at gøre en forskel for børn med kræft og har derfor startet en indsamling"

Benjamin

Benjamin besluttede sig for, at hjælpe andre børn med kræft, og har derfor startet sin egen indsamling.

 

Du kan støtte Benjamins indsamling til #Børnecancerfonden her.

 

Trods det hårde forløb og en meget anderledes hverdag, så er Benjamin optimistisk. Benjamin du er for sej.

 

Støt børn som Benjamin

Hvert år får 200 danske børn kræft.

 

Seks ud af syv overlever, men halvdelen har varige skader efter den intensive behandling.

 

Børn har brug for os voksne i den kamp, som de ikke kan vinde alene.

Støt børn som Benjamin

Din donation gør en forskel

150 kr.
250 kr.
500 kr.