Forebyggelse af infektioner hos børn med kræftsygdomme

Det kan være nødvendigt at beskytte børn og unge, som behandles med kemoterapi, mod smitte for at undgå svære infektioner. For barnets eller den unges psykiske velvære bør man dog samtidig prioritere at bevare så tætte og normale relationer med kammerater, familie og venner som muligt.

Graden af beskyttelse mod smitsomme sygdomme afhænger af kræfttypen, intensiteten af kræftbehandlingen samt tidligere vaccinationer og sygdomme. Beskyttelsesgrad og forebyggende behandling tilpasses under behandlings- forløbet.

En lille gruppe patienter vil få brug for skærpet smittebeskyttelse.

De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom hos kræftpatienter, findes som regel i forvejen hos patienterne. I vores omgivelser, på vores hud og i vores mave-tarmkanal findes mange forskellige bakterier, vira og svampe, som nor- malt ikke gør nogen skade. Men intensiv kemoterapi kan give sår både på hud og slimhinder, også i mave-tarm-kanalen, og derved kan mikroorganismerne trænge ind i kroppen og give sygdom, især hvis man har et nedsat immunforsvar.

På hospitalet vil børn og unge med opkast eller diarré oftest blive isoleret på stuen for at undgå kontaktsmitte. I hjemmet kan resten af familien godt benytte det samme toilet som en diarrépatient, hvis toilettet holdes rent. Husk omhyg- gelig håndvask efter toiletbesøg.

Smittespredning undgås bedst ved grundig håndvask med vand og sæbe og/eller afspritning. Hvis man skal nyse/hoste, skal man gøre det i sit ærme.

For at undgå svære infektioner kan det være nødvendigt at beskytte børn og unge med kræft mod smitte.

Der gælder skærpede beskyttelsesregler for den gruppe børn og unge, som har høj risiko for at få infektioner.

Standard smittebeskyttelse

Gælder for alle børn og unge, der behandles for en kræftsygdom, men som ikke har høj risiko for at få infektioner, og derfor ikke er i skærpet smittebeskyttelse. Der er dog særlige forholdsregler, hvis barnet/den unge ikke er beskyttet mod skoldkopper (ikke har haft skoldkopper og ikke er vaccineret).

Skoldkopper

Skoldkopper kan være en farlig sygdom for børn og unge, som får kemoterapi. Det er derfor vigtigt at afklare, om barnet/den unge er beskyttet mod smitte fra skoldkoppevirus. Dette virus findes både i skoldkopper og helvedesild (herpes zoster), der skyldes genopblussen af skoldkoppevirus, som regel på huden.

Hvem er beskyttet?

Personer, der har haft skoldkopper eller er blevet skoldkoppevaccineret, er beskyttet mod at få skoldkopper. I en blodprøve kan man måle, om barnet/den unge har antistoffer (beskyttelse) mod skoldkoppevirus. Beskyttede personer har ikke brug for forebyggende behandling efter udsættelse for skoldkoppevirus.

Hvis ikke-beskyttede søskende udsættes for skoldkopper, gives først forebyg- gende medicin til det kræftsyge barn, hvis skoldkopperne eventuelt bryder ud hos den smittede. Se i øvrigt ”Regler for søskende/besøgende”.

Mæslinger er en meget smitsom børnesygdom, der kan have et alvorligt syg- domsforløb hos ubeskyttede kræftsyge. Hvis man har fået mæslingevaccination (MFR-vaccination) eller har været syg med mæslinger, er man beskyttet mod at få mæslinger.

I Danmark er størstedelen af befolkningen beskyttet mod mæslinger enten ved MFR-vaccination eller efter mæslingesygdom. At størstedelen af befolkningen er beskyttet mod mæslinger modvirker spredning af mæslingevirus. Derved beskyttes kræftsyge, der ikke er MFR-vaccinerede, mod at blive udsat for mæs- lingevirus. I Danmark er der kun enkelte tilfælde af mæslinger hvert år.

Forebyggende behandling

Hvis en ubeskyttet kræftsyg har været udsat for mæslinger, er det vigtigt at henvende sig telefonisk til afdelingen for at få forebyggende behandling mod mæslinger.

Ved udsættelse for smitte med mæslinger gives immunglobulin så tidligt som muligt og helst indenfor 3-6 dage. Behandlingen giver beskyttelse i ca. 4 uger. MFR-vaccinen, der er en levende, svækket vaccine, må ikke anvendes som forebyggelse af mæslinger hos kræftsyge børn, men kan gives 1 år efter endt behandling.

Nogle sygdomme kan forebygges ved vaccination, enten af patienten selv og/eller af andre i husstanden. Ved at vaccinere søskende og andre i husstanden kan man i nogen grad beskytte den kræftsyge mod at få overført den sygdom, vaccinen beskytter imod.

Influenzavaccination

Årlig influenzavaccination anbefales til kræftsyge samt deres hustand. Det er bedst at blive vaccineret forud for influenzasæsonen i september/oktober, men diagnosticeres man med kræftsygdom efterfølgende, bør der gives influenza- vaccine indtil 1. maj.

Børn i alderen 6 måneder til og med 8 år, som ikke tidligere er vaccinerede mod influenza, skal have to vaccinationer med mindst fire ugers interval.

Børn fra 9 år, eller som tidligere er vaccinerede mod influenza, gives kun én vaccination.

Vaccination af familiemedlemmer i husstanden foregår hos egen læge og er gratis.

Coronavaccination

Det er sjældent at børn i kræftbehandling bliver syge af coronavirus, og vaccination følger almindeligt gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Skoldkoppevaccination

Kræftsyge, der ikke er beskyttede mod skoldkopper, kan vaccineres mod skoldkopper med 2 vaccinationer med ca. 6 ugers interval på et tidspunkt i behandlingen, hvor der ikke modtages intensiv kemoterapi. Herefter betragtes de som beskyttede.

Skoldkoppe-vaccinerede kan i enkelte tilfælde udvikle vaccine-skoldkopper. De smitter kun ved direkte kontakt, og forebyggelse mod skoldkopper til ikke-beskyttede anbefales kun, hvis der har været direkte kontakt med vaccine-udslættet. Forældre skal derfor efter vaccinationen holde øje med udslæt.

Hvis barnet udvikler vaccine-skoldkopper efter 1. vaccination, undlades 2. vaccination, idet barnet da regnes for beskyttet. Barnet må starte i pasnings- ordning, når 2. vaccination er givet, alternativt efter evt. vaccine-skoldkopper er skorpedækkede og tørre.

Hvis en vaccineret kræftsyg udvikler vaccine-skoldkopper, sættes personen i aciclovir-behandling, indtil udslættet er væk.

Levende, svækkede vacciner

Kræftsyge må tidligst 1 år efter afsluttet behandling vaccineres med levende vacciner, da levende vacciner er en svækket variant af virus/bakterier, der i nogle tilfælde kan give milde sygdomssymptomer, som kan være alvorlige for børn og unge med et nedsat immunforsvar.

Det gælder MFR, BCG (tuberkulose), gul feber, japansk hjernehindebetændelse og kapselvaccine mod tyfus. Skoldkoppevaccine er også en levende, men så svækket at den kan benyttes som angivet ovenfor.

Som tidligere beskrevet har kræftpatienter øget risiko for infektioner. Det er der- for nødvendigt at beskytte de kræftsyge børn/unge mod smitsomme sygdomme.

Isolation på stuen

Børn og unge, som udviser tegn på smitsom sygdom (hoste, udslæt, diarré m.m.), skal være isolerede på stuen for at undgå, at andre indlagte børn og unge smittes.

Personalet skal bære handsker og kittel, når de er i fysisk kontakt med det formodede syge barn, og håndhygiejnen skærpes. Ved smitsomme luftvejsinfektioner anvender personalet også maske.

I visse tilfælde skal pårørende også bære kittel, og ved nogle infektioner skal forældre isoleres på stuen med barnet/den unge. Der er skærpede isolationsregler ved infektion med multiresistente bakterier, og retningslinjer fra lokale infektionshygiejniske enheder følges.

Isolation på stuen ophæves efter lægefaglig vurdering.

Afdelingens personale vejleder patient og forældre i forholdsregler under isolation (håndhygiejne, brug af kittel m.m.)

Færden på hospitalet uden for afdelingen

Børn og unge, som ikke er i skærpet smittebeskyttelse, må frit færdes på hospi- talet efter afdelingens retningslinjer og benytte elevator uden brug af maske. Hospitalets kiosk og cafeteria må dog kun besøges, hvis barnet/den unge er beskyttet mod skoldkopper.

Børn og unge i skærpet smittebeskyttelse skal bære maske, når de færdes uden for afdelingen (elevator, andre afdelinger mv.), og de må ikke færdes i hospi- talets kiosk eller cafeteria. Derudover benyttes masker kun af børn og voksne (inkl. personale) ved luftvejssymptomer (forkølelse, hoste) eller forkølelsessår. 

Maske benyttes ikke udendørs.

Patienthotel, Ronald Mcdonald hus og Trygfondens familiehus

Børn og unge i skærpet smittebeskyttelse skal bære maske ved ophold i fælles- arealer i patienthotellet, Ronald McDonald Hus og Tryg Fondens Familiehus.

Oversigt over samvær med andre børn og unge uden for hospitalet.

Alle børn og unge i behandling for en kræftsygdom må lege med/være sammen med andre børn og unge, som er raske, dvs. uden symptomer som feber, hoste, børnesår, diarré eller opkast.

Børn og unge med gastrostomisonde (PEG/knap) må gerne bade i svømmehal og i havet, hvis huden omkring sonden er hel og tør, og ovenstående retningslinjer følges.

Børn og unge må gerne bade i havet, selv om de ikke er beskyttede mod skold- kopper.

Ved udførelse af større renovationsarbejder i hjemmet er der risiko for, at barnet/ den unge udsættes for skimmelsvampesporer. Det bør undgås.

Børn og unge i behandling for kræft bør ikke opholde sig i rum med synlig skimmelsvamp.

Børn og unge i behandling for kræft bør kun have deres juletræ inde i få dage, og det bør være friskt (ikke drysse), af hensyn eksponering for skimmelsvamp.

De bør heller ikke færdes i stalde og lader.

Husdyr (kæledyr): Ingen forholdsregler, såfremt dyret er raskt og ikke slikker barnet/den unge i ansigtet eller kradser barnet/den unge.

Børn og unge i skærpet smittebeskyttelse og børn, der ikke er beskyttede mod skoldkopper, skal altid have solo-transport.

Solo-transport ophører, når der skiftes til standard smittebeskyttelse, og barnet/ den unge er beskyttet mod skoldkopper. Tidspunktet for dette afgøres af den behandlingsansvarlige læge.

Når der ikke længere skal benyttes solo-transport, kan der ved planlagte besøg på hospitalet benyttes egen bil, bus, tog eller almindelig hospitalstransport.

Ved feber eller andet, som gør, at der ikke kan benyttes offentlige transport- midler, bestiller afdelingen en transport uanset afstanden til hospitalet.

Søskende med symptomer på smitsom sygdom må ikke komme i afdelingen.

Søskende kan fortsætte i sædvanlig institution og må gerne benytte institutio- nen, selvom der har været tilfælde med skoldkopper.

Skoldkoppevaccination af søskende kan ske via egen læge efter gældende anbefalinger; dvs. 2 vaccinationer. Nyligt vaccinerede søskende skal ikke isoleres fra afdelingen, medmindre de har udslæt.

Søskende, som har været udsat for smitte med skoldkopper eller mæslinger, må komme i afdelingen, hvis de har haft disse sygdomme eller er vaccinerede imod dem.

Afdelingen skal kontaktes, hvis der er mistanke om, at en ikke-beskyttet søskende har været udsat for én af de sygdomme, som patienten ikke må få (fx skoldkopper eller mæslinger).

Søskendes legekammerater skal være raske, når de kommer i hjemmet.