Hvad sker der i Børnecancerfonden?

Nye initiativer. Nye forskningsprojekter. Nye behandlingsformer. Nye donationer. Nye uddelinger. Der sker hele tiden noget nyt i Børnecancerfonden. Og det er det, som vi skriver om her.

Seneste nyheder

Nyheder

|

Søren ville bevise, at man kunne cykle til Paris med ét ben

Img 20250711 100924

På det tidspunkt vidste han ikke svaret. Faktisk var han heller ikke sikker, da han blev spurgt direkte til optagelsessamtalen.

"Jeg svarede ja, men jeg ved faktisk ikke, om jeg helt mente det. På det tidspunkt vidste jeg ikke, om det kunne lade sig gøre."

I dag kender han svaret. Mere end et årti senere er han med til at markere Team Rynkebys 25-års jubilæum. Som om det ikke var særligt nok i sig selv, fylder han samtidig 38 år den dag, holdet ruller ind i Paris.

 

Sjælden tumor som spæd

For Søren har livet med ét ben aldrig været noget usædvanligt. Da han var spæd, blev han ramt af hæmangiopericytom, en meget sjælden tumor, der opstår i blodkarrene i celler kaldet pericytter. Sygdommen blev en del af hans liv, før han overhovedet kan huske det.

"Det er faktisk ikke noget, jeg har tænkt over. Det har bare altid været sådan. Da det skete, var jeg kun et halvt år gammel, så for mig har verden altid set sådan ud. Jeg troede egentlig bare, at alle andre gjorde tingene på samme måde som mig."

En beskeden start

Selvom cykling i dag fylder en stor del af hans liv, begyndte det hele ganske beskedent. Cykelsporten har altid været til stede i familien. Både hans far og bedstefar har kørt cykelløb, og fascinationen af sporten har fulgt ham siden barndommen. Men da han første gang begyndte at cykle mere seriøst, foregik det på en mountainbike med ét gear, det man i dag ville kalde en fixie. Når det gik ned ad bakke, gik det stærkt. Når det gik op ad bakke, blev det tungt.

I 2014 besluttede han sig for, at det skulle være mere end bare ture i skoven. Han havde hørt om Team Rynkeby, og med sin egen historie virkede det som den perfekte udfordring.

"Med min baggrundshistorie virkede det som en oplagt mulighed for at bevise, både over for mig selv og andre, at man forhåbentlig godt kan cykle til Paris med ét ben."

Søren blev optaget på holdet. Det var en beslutning, der føltes både spændende og skræmmende. Han vidste ikke, hvad han gik ind til, men med opbakning fra sin daværende kæreste, og nuværende kone, tog han springet.

"Jeg havde aldrig prøvet at skifte gear eller klikke ind og ud af pedalerne. Det føltes som at starte helt forfra."

 

Når kroppen protesterer

Det, der begyndte som et personligt mål, udviklede sig hurtigt til noget større. For selvom de mange træningskilometer, fællesskabet og oplevelsen af at cykle til Paris betyder meget, er det i sidste ende formålet, der driver ham videre år efter år.

"Vi plejer at sige, at Team Rynkeby står på tre ben. Det sociale fællesskab, motionen og så det vigtigste: de kritisk syge børn."

På de lange træningsture og under selve turen til Paris kommer der altid øjeblikke, hvor kroppen protesterer. Dage, hvor benene gør ondt, energien er væk, og man ved, at det hele skal gentages dagen efter. Det er i de øjeblikke, Søren finder motivationen.

"Jeg tænker på, at børnene ikke selv har valgt den smerte og det lange forløb, de går igennem. Vi har selv valgt den her udfordring, og vi skal trods alt kun udholde den i en begrænset periode."

Tanken sætter hans egne udfordringer i perspektiv.

"Når det bliver fysisk og mentalt hårdt, tænker jeg på, hvor lille min egen udfordring egentlig er sammenlignet med det, børnene og deres familier gennemgår. På tredje eller fjerde dag kan man godt sidde og fælde en tåre, når man virkelig bliver presset. Det kan simpelthen noget, som er svært at forklare."

Gennem årene har han oplevet mange stærke øjeblikke. Da han første gang nåede frem til Paris, oplevede han, at mennesker gerne ville have taget billeder sammen med ham.

"Det virkede helt mystisk, at bare fordi jeg cyklede med ét ben, så syntes folk, det var mindeværdigt."

Han husker også særligt mødet med andre ryttere, der ligesom ham selv har mistet et ben. Møder med mennesker, der på hver deres måde forstår de erfaringer og udfordringer, som følger med.

 

Umuligt uden opbakning

Her 11 år efter er det stadig børnene og familierne, der står tilbage som den vigtigste grund til at være en del af Team Rynkeby Trekanten.

Men indsatsen havde ikke været mulig uden opbakningen hjemmefra. Søren fortæller, at både hans kone og deres to niårige tvillingepiger gennem årene har givet ham den tid og plads, der skal til for at kombinere familieliv med de mange træningstimer og aktiviteter. Familien har også selv været en aktiv del af rejsen og har deltaget i forskellige arrangementer og events omkring Team Rynkeby.

"Min kone og mine børn har virkelig støttet mig i det her ved at give plads og tid til at deltage. De har også selv været med til forskellige arrangementer. Vi har blandt andet inviteret hele holdet hjem til grill efter en af vores ture, og mine piger synes også, det er sjovt at være med."

"Det er børnene og familierne, vi gør det for. Når man møder dem og ser, hvilken forskel pengene gør, får man en helt anden forståelse for betydningen af det arbejde, vi laver." siger Søren.

Og måske er det netop derfor, Søren stadig sætter sig på cyklen. Det, der begyndte som et ønske om at bevise noget for sig selv, er blevet til en livslang rejse, hvor fællesskab, viljestyrke og kampen for børnene går hånd i hånd hele vejen til Paris.

Nyheder

|

Børnecancerfonden har siden 2019 støttet CONTROL med 11,9 millioner

Billede1

For at styrke både overlevelse og livskvalitet for børn med kræft blev det nationale forskningssamarbejde CONTROL (Childhood Oncology Network Targeting Research, Organization & Life expectancy) etableret i 2019.

Hvert år får omkring 200 børn konstateret kræft i Danmark. I dag overlever langt flere børn end tidligere, men kræft er fortsat den hyppigste sygdomsrelaterede dødsårsag blandt børn over 1 år i Danmark. Samtidig oplever omkring halvdelen af de børn, der overlever sygdommen, senfølger under og efter behandlingen.

Forskningsinitiativet, CONTROL, har samlet børnekræftlæger samt kliniske og epidemiologiske forskere fra hele landet i ét fælles forskningssamarbejde med fokus på både overlevelse og livskvalitet for børn med kræft.

Forskningsindsatsen har blandt andet haft fokus på hurtigere diagnostik, større biologisk forståelse af sygdommene, mindre ulighed i behandlingsforløb og forskning i, hvordan senfølger kan forebygges og reduceres.

Professor og overlæge, Kjeld Schmiegelow, peger på, at det tætte samarbejde mellem forskere og klinikere – både nationalt og internationalt – har været afgørende for de fremskridt, der er sket inden for behandlingen af børn med kræft i Danmark:

“Vi har gennem det nationale og internationale samarbejde opbygget en væsentligt bedre forståelse af både sygdommens biologi og behandlingsresultaterne hos børn med kræft. Det giver et mere solidt grundlag for at tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Den næste opgave er at sikre, at denne viden bliver forankret og videreudviklet i den kliniske praksis.” siger Kjeld Schmiegelow, professor ved Børneonkologisk Laboratorium på Rigshospitalet.

Forskningssamarbejdet er organiseret i 17 arbejdspakker, som tilsammen udgør en national platform for børnekræftforskning. Strukturen gør det muligt at dele viden, data og forskningsinfrastruktur mere effektivt på tværs af hospitaler og fagområder.

Et fælles mål: Flere børn skal overleve kræft – og leve et godt liv efter behandlingen

Det styrkede samarbejde mellem forskere og klinikere har været med til at skabe nye muligheder inden for behandling af børn med kræft. Når viden samles på tværs af hospitaler og fagområder, kan nye forskningsresultater hurtigere komme børnene til gavn.

Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen, glæder sig over de markante fremskridt inden for behandlingen af børn med kræft, men understreger samtidig, at der fortsat er brug for mere forskning og støtte til området:

”I dag overlever flere børn med kræft deres sygdom end nogensinde før. Det giver håb til de familier, som står midt i en af de sværeste perioder i deres liv. Men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig børn, som ikke overlever, og 50% må leve videre med senfølger efter den intensive behandling.” siger Børnecancerfondens direktør Marianne Benzon Nielsen.

Etableringen af CONTROL været med til at samle og styrke den danske indsats inden for børnekræftforskning, og støtten fra blandt andet Børnecancerfonden har haft betydning for at kunne udvikle de fælles forskningsmiljøer og nationale samarbejder.

Den 10. juni 2026 samler CONTROL danske børnekræftforskere til et afsluttende seminar, hvor forskningssamarbejdets resultater og betydning for fremtidens behandling af børn med kræft bliver præsenteret. Børnecancerfonden deltager i seminaret.

Nyheder

|

Fra knæoperation til Norseman: Anders satte sig et ekstremt mål for børn med kræft

3456Rtyf

Et mål, der kunne trække ham tilbage

Midt i stilstanden begyndte tankerne at kredse om et løb, han længe havde haft i baghovedet: Norseman. Et af verdens mest krævende triatlonløb. Et løb, der kombinerer Ironman-distancen med ekstreme vejrforhold og en afslutning på toppen af et norsk bjerg.

For Anders var det på alle måder et voldsomt mål at sætte sig. Men netop derfor gav det mening. “Jeg havde brug for noget at gå efter. Jeg tænkte, at jeg skulle have et vildt mål for at motivere mig selv til at komme tilbage. Drømmene skal være store,” siger han.

Fra sofaen, hvor han ikke kunne bevæge sig, satte han sig et mål om at stå på toppen af Gaustatoppen året efter. Det var både urealistisk og dragende på samme tid. “Det var egentlig dér, det hele startede. Jeg lå der og ikke kunne noget og så blev målet at skulle op på toppen af det bjerg. Løbet virkede spændende, euforisk og eventyrligt.”

 

 

Børnekræft som formål

Vejen til Norseman førte Anders ind i et setup, hvor deltagelsen var koblet til velgørenhed gennem teamet Zalaris. For at blive en del af holdet skulle man samle penge ind til et kræftrelateret formål og valget faldt hurtigt på Børnecancerfonden.

“Børn betyder meget for mig, og jeg synes, det er en vigtig sag. Jeg havde også set andre skabe opmærksomhed omkring Børnecancerfonden, og da jeg undersøgte det nærmere, vidste jeg, at det var det, jeg ville dedikere det til.”

Selvom han ikke havde en personlig relation til børn med kræft, føltes det meningsfuldt at koble sin egen udfordring til en sag, der rækker langt ud over ham selv. “Jeg kunne tage den hårde, fysiske del på mig og samtidig give noget tilbage til nogen, der har det svært på en helt anden måde og ikke selv har mulighed for at vælge.”

 

 

Når perspektivet ændrer sig

Undervejs i forberedelserne begyndte Anders at sætte sig mere ind i, hvad det vil sige at være barn med kræft og hvad det betyder for hele familien. Det gjorde et stort indtryk. “Der er jo ikke nogen, der skal opleve kræft. Jeg var inde og se videoer og læse om børnene og deres forældre. Alt det, de går igennem i så tidlig en alder… det satte noget dybt i mig,” fortæller han.

Det ændrede også hans syn på den udfordring, han selv stod overfor. “Hvis jeg bare med min hjælp kunne samle nogle penge ind, så føltes det større end at skulle gennemføre løbet. Det kræver meget, men det kræver meget mere at komme igennem et kræftforløb som barn.”

Den erkendelse blev en drivkraft, der rakte langt ud over træningsplaner og personlige mål.

  

Motivationen, der skulle genfindes 

Vejen frem mod Norseman var ikke uden udfordringer. Træningen var omfattende, og hverdagen skulle hænge sammen med både familie, arbejde og indsamling. “Der var mange træninger og meget kalender-gymnastik,” fortæller Anders, men understreger samtidig, at han hele tiden fandt en måde at holde fast på.

“Jeg holdt snuden i sporet. Hver gang der kom donationer ind, eller folk spurgte ind til det, fik jeg ny energi.” Det var ikke ønsket om anerkendelse, der drev ham, men følelsen af, at projektet havde betydning.

“Det handlede ikke om at få spotlight på mig selv. Men jeg blev virkelig glad for, at folk syntes, det var værd at støtte. Det gav mig meget at kunne fortælle, at det var for Børnecancerfonden.” Netop det formål blev afgørende i de perioder, hvor det var svært at finde motivationen.

“Det var dét, der fik mig op tidligt om morgenen og ud sent om aftenen. I vandet, på landevejene og på løberuterne.” fortæller han.

 

 

Et fælles projekt

Indsamlingen udviklede sig hurtigt til at blive et projekt i sig selv. Anders tog kontakt til sit netværk, virksomheder og venner og satte forskellige initiativer i gang for at samle penge ind. “Jeg rakte ud på sociale medier, skrev mails og lavede auktioner, tombola og andre aktiviteter. Mange bække små,” fortæller han.

Undervejs blev det tydeligt, hvor vigtig opbakningen fra omgivelserne var. “Min familie har været fantastisk til at give mig plads og tid både til drømmen om Norseman og til arbejdet med at samle ind.”

Det samlede resultat blev 60.000 kroner til Børnecancerfonden. Et beløb, han selv overlader trygt i fondens hænder. “Jeg har fuld tillid til, at de ved præcis, hvad pengene skal bruges til.”

  

At turde gå efter det 

Når Anders ser tilbage på sin rejse, er det ikke kun den fysiske præstation, der står tilbage, men også de erfaringer, han har gjort sig undervejs. “Hvis det er en stor drøm, skal man gå 100 procent efter det, men man skal også være tro mod sig selv,” siger han og peger på, at det er afgørende at kende sit eget udgangspunkt.

“Hvorfor gør jeg det? Hvad vil jeg gerne opnå? Og giver det mening i forhold til, hvem jeg er?” Samtidig understreger han, at opbakning er en forudsætning for at lykkes med et projekt af den størrelse.

“Uden opbakning bliver det svært. Og så er det vigtigt, at det er bæredygtigt både fysisk, mentalt og økonomisk. Det skal ikke være for enhver pris.”

 

 

En personlig rejse 

For Anders blev Norseman også en måde at lære sig selv bedre at kende. Han fik som 29-årig konstateret ADHD og har siden arbejdet med at forstå sine egne behov og styrker.

“Norseman var en kæmpe udfordring både strukturelt, logistisk og fysisk. Jeg så det som en måde at uddanne mig selv på,” fortæller han.

Undervejs testede han sine egne grænser og reaktioner. “Hvor langt kan jeg gå? Hvor udholdende kan jeg være? Hvordan reagerer jeg, når det bliver virkelig hårdt?”

Erfaringerne har han taget med sig videre – både personligt og i sit arbejde med mennesker. “Jeg ville gerne stå med noget ægte erfaring og autenticitet. Måske kan jeg inspirere andre.”

  

Når én indsats gør en forskel 

I dag står Anders tilbage med en oplevelse, der rækker langt ud over selve løbet. Det handler ikke kun om at gennemføre Norseman, men om at bruge sin egen udfordring til at gøre en forskel for andre. “Hvis du spørger mig, om jeg ville gøre det igen, er svaret ja,” siger han.

Hans historie er en påmindelse om, at store projekter ikke nødvendigvis starter med store handlinger, men med en beslutning om at gøre noget og et ønske om, at det skal betyde noget for andre end én selv.

Og måske er det netop dér, motivationen ligger: i at turde sætte barren højt, finde sit formål og tage det første skridt. Også når udgangspunktet er en sofa og en usikker fremtid.

viser af 87 nyheder