“Første gang jeg løb Børnecancerløbet, var det klart en fællesskabs-ting. At have en hyggelig dag sammen med en gruppe venner, mens vi støttede den gode sag og udfordrede os selv,” fortæller han. Planen var egentlig at løbe et halvmaraton, som på det tidspunkt var den længste distance, han havde prøvet. Men dagen tog en drejning. Det ene skridt tog det næste, og før han vidste af det, havde han løbet 90 kilometer. Året efter vendte han tilbage med en ny ambition: Nu skulle de 100 kilometer afprøves.

En udfordring i fællesskab

For Mads handler det dog ikke kun om at presse sig selv fysisk. Det er mindst lige så vigtigt for ham, at udfordringen foregår i rammer, hvor andre kan være med.

“Jeg elsker at udfordre mig selv, men i rammer hvor alle kan være med,” siger han. Derfor samlede han et hold af venner, hvor alle satte deres egne mål. Nogle løb 5 km, andre 10 km, halvmaraton eller 30 km. Fælles for dem var, at de gjorde det sammen. “Det vigtigste var at gøre det sammen, have det sjovt og sætte fokus på den gode sag.”

Selv stod han med en personlig udfordring, der både var fysisk og mental: Kunne han gennemføre 100 kilometer i ring, samtidig med at han samlede ind til børn med kræft? Svaret fandt han ikke alene, men i fællesskabet omkring ham. “Fællesskabet fra vennerne og holdet bag Børnecancerløbet bar mig igennem,” fortæller han.

Et løb med et højere formål

Det er netop fællesskabet og formålet, der gør indtryk på Mads, når han deltager i Børnecancerløbet. For selvom kilometerne kan være mange, er det tydeligt, at det ikke er et løb som alle andre.

“Det er ikke et løb for at vinde, men et løb med et højere formål og en helt unik stemning,” siger han og beskriver, hvordan man som deltager mærker sagen hele vejen rundt på ruten. “At se venner og familier med billeder og beskeder til børn, der er indlagt eller er gået bort, rører mig dybt.”

Selvom Mads ikke selv har haft børnekræft helt tæt inde på livet, har sygdommen alligevel sat sine spor i hans forståelse af verden. Han har oplevet kræft tæt på, og samtidig har børn en særlig plads i hans hjerte.

“Jeg kunne ikke forestille mig noget mere forfærdeligt, hvis nogle af de børn, der er tæt på mig, skulle rammes af en så alvorlig sygdom,” siger han. Netop derfor gør det også så stort indtryk at være en del af et løb, hvor formålet er så tydeligt til stede. Han fremhæver blandt andet de perler, deltagerne samler undervejs, som en smuk og rørende symbolik, der konstant minder én om, hvorfor man er der.

Øjeblikke, der sætter sig fast

Der er særligt nogle øjeblikke, der har sat sig fast. Synet af børn, der går eller løber sammen med deres familier iført trøjer, der ærer, mindes eller skaber håb, er noget af det, der har gjort størst indtryk på ham.

“At børn og deres familier skal berøres af noget så alvorligt så tidligt i livet, rører mig dybt,” fortæller han. Og så er der målstregen – kulminationen på en lang dag. “At løbe over målstregen til hele børnecancer-holdet efter 100 km kan stadig give mig tårer i øjnene.”

Når det bliver svært

Når man løber så langt, vil der uundgåeligt være øjeblikke, hvor det bliver svært. For Mads handler det i de situationer både om viljestyrke og om at holde fast i, hvorfor han gør det.

“I bund og grund er jeg nok bare meget stædig,” siger han, men tilføjer samtidig, at ønsket om at sætte fokus på sagen spiller en afgørende rolle. “Hvis det, at jeg gør noget lidt sindssygt, kan skabe opmærksomhed om den gode sag, så er der ikke noget, der kan stoppe mig.”

Styrken i fællesskabet

Efter oplevelsen står én erkendelse særligt klart for ham: fællesskabets styrke. “Jeg blev bekræftet i, hvad fællesskabet kan, at vi sammen er stærkere, og at vi kan løfte hinanden, når alting er svært eller hårdt,” siger han. Det er en erfaring, der rækker langt ud over selve løbet og ind i livet generelt.

“GØR DET!”

Derfor er hans opfordring til andre også helt klar. Hvis man overvejer at deltage i Børnecancerløbet, skal man ikke tøve. “GØR DET! Det er megasjovt og hyggeligt,” siger han og opfordrer til at samle venner og familie og skabe en dag, hvor man både er sammen og gør en forskel for andre. Det handler ikke om at præstere mest, men om at være med.

“Lav en dag, hvor I gør noget for andre og ikke mindst skaber et fællesskab, som sætter fokus på noget, der er større end den ene dag om året, hvor vi løber.”

Der er plads til alle

Og vigtigst af alt: Man behøver ikke være i topform for at deltage. “Alle kan være med. Kom og gå, løb eller sprint. Men vigtigst af alt, kom og hyg og hep,” understreger han. Netop det er med til at gøre dagen helt særlig. Her er plads til alle uanset tempo og ambitioner og alle bliver mødt af opbakning. “Der er plads til alle, og alle hepper på hinanden. På barnet, der går 3 km, veninderne der løber 10, eller idioten der løber 100.”

Vil du være med?

Børnecancerløbet er et årligt velgørenhedsløb til fordel for børn med kræft og deres familier. Løbet finder sted i Fælledparken i København den 25. april og samler hvert år både børn og voksne, der ønsker at bevæge sig for en god sag.

Ruten er bygget op som en rundstrækning på 1 kilometer, hvor deltagerne selv bestemmer tempo og distance. Der er både en rute til dem, der vil løbe, og en rute til dem, der hellere vil gå, så alle kan være med uanset niveau.

Undervejs samler deltagerne perler for hver kilometer, de gennemfører. Perlerne fungerer som en slags byg-selv-medalje, hvor hver perle repræsenterer en gennemført omgang. For mange bliver perlerne også et symbol på de børn og familier, som løbet støtter.

Børnecancerløbet handler ikke om tid og placering, men om at være med, bidrage og være en del af et fællesskab, hvor alle kilometer tæller.

Den landsdækkende indsamlingsdag fandt som altid sted første fredag i marts, og i ugerne efter er de sidste donationer tikket ind. Nu er resultatet gjort endeligt op – og det overgår sidste års rekord på 13,8 mio. kr. med flere millioner kroner. Det er ottende år i træk, at danskerne har taget fodboldtrøjen på for at støtte børn med kræft, og opbakningen til indsamlingsdagen er større end nogensinde.

“Det har været fantastisk at opleve, hvordan hele Danmark igen har bakket op om FodboldtrøjeFredag. Overalt har danskerne trukket i trøjen, skabt aktiviteter og samlet imponerende 18.2 millioner kroner ind til kampen mod børnekræft. Det gør mig både stolt og taknemmelig, at en idé, der startede internt hos Danske Spil i dag er blevet en national begivenhed, hvor fællesskab og fodbold samler sig om en vigtig sag. En stor tak til alle, der har været med,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administre-rende direktør i Danske Spil.

Pengene går direkte til arbejdet for børn med kræft

De indsamlede midler går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for børn med kræft og deres familier. Pengene bidrager blandt andet til forskning i børnekræft, oplysning om sygdommen og støtte til familier, der står midt i et sygdomsforløb.

“Den opbakning og det fællesskab, vi ser omkring FodboldtrøjeFredag, er både rørende og utrolig vigtig. Når så mange mennesker engagerer sig og bidrager, giver det os mulighed for at styrke arbejdet for børn med kræft og deres familier. FodboldtrøjeFredag er den største enkeltstående indsamling, og den enorme støtte betyder, at vi kan fortsætte indsatsen for bedre behandlinger, mere viden om sygdommen og den nødvendige støtte til familierne,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Hvad er FodboldtrøjeFredag?

FodboldtrøjeFredag er Danske Spils og Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag til fordel for børn med kræft. Hvert år inviteres danskerne til at tage deres fodboldtrøje på, donere et valgfrit beløb og være med til at skabe opmærksomhed om børnekræft.

Danske Spil er initiativtager, og har udviklet FodboldtrøjeFredag til fordel for og i samarbejde med Børnecancerfonden. Alle midler går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde.

I Danmark får omkring 200 børn hvert år konstateret kræft, og 500-600 børn er årligt i behandling. I dag overlever omkring seks ud af syv børn, blandt andet takket være forskning og støtte fra indsamlinger som FodboldtrøjeFredag. Børnekræft er dog stadig den sygdom, der tager flest liv blandt børn over ét år.

I år har FodboldtrøjeFredag haft et særligt fokus på sarkomer, som er en gruppe sjældne kræftformer, der blandt andet kan ramme knogler og bindevæv hos børn og unge. Sarkomer er ofte komplekse sygdomme med høj dødelighed, hvor der fortsat er stort behov for mere forskning og bedre behandlinger.

Selv om sidste års rekord endnu ikke er slået, så kan Danske Spil og Børnecancerfonden så småt forberede sig på at række armene i vejret og klappe sig selv på de fodboldtrøjeklædte skuldre: I skrivende stund er det indsamlede beløb højere end de 8,2 mio. kr., der var indsamlet på samme tidspunkt sidste år. Dermed er der ikke langt op til sidste års indsamlingsrekord på 13,8 mio. kr.

Og indsamlingen er langt fra slut.

For det første er der flere arrangementer over weekenden, og for det andet vil en stor mængde donationer fra virksomheder først i de næste uger tikke ind fra fakturabetalingerne. Uanset, hvor højt det endelige beløb bliver, så vækker det stor glæde hos både initiativtagerne fra Danske Spil og hos Børnecancerfonden, som ubeskåret modtager de indsamlede midler.

”Der skal lyde en kæmpe tak til alle dem, der er trukket i trøjen og har doneret i dag, så indsamlingen igen i år ender med et imponerende resultat og mange millioner kroner til Børnecancerfonden. Med 11 mio. kr. har vi allerede samlet mere ind end på samme tid sidste år, og donationerne tikker fortsat ind, ligesom indsamlingen selvfølgelig stadig er åben. Vi kan mærke opbakningen fra hele Danmark – fra virksomheder, fans og fodboldklubber – og det er tydeligt, at danskerne har taget FodboldtrøjeFredag til sig og støtter Børnecancerfondens meget vigtige arbejde,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, som er administrerende direktør i Danske Spil.

Ubeskårede midler til sagen

Hos Børnecancerfonden har man også svært ved at få armene ned over opbakningen til årets indsamling. Pengene fra indsamlingen går direkte til fondens arbejde for, at flere børn overlever børnekræft med færre senfølger og til støtte for familierne gennem de ofte lange forløb.

”Vi er ekstra glade i dag, for vi ved, hvor meget gavn pengene fra indsamlingen gør for børnene. De børn, som rammes af kræft, er fuldstændig afhængige af, at der samles midler ind til at støtte familierne, oplysning om børnekræft og særligt ikke mindst vigtig forskning. I år har vi særligt fokus på sarkomer, fordi det er en meget aggressiv kræfttype, der er meget svær at opdage, og hvor prognosen desværre er markant dårligere end for mange andre diagnoser. Vi er i Børnecancerfonden meget taknemmelige for opbakningen og det flotte beløb. Som en lille fond er vi dybt afhængige af støtten udefra, og derfor betyder det her virkelig meget, ” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Hvad er FodboldtrøjeFredag?

FodboldtrøjeFredag er Danske Spils og Børnecancerfondens årlige indsamling til fordel for Børnecancerfonden, og som altid finder sted den første fredag i marts og sætter fokus på børn med kræft. Danske Spil er initiativtager til FodboldtrøjeFredag og har udviklet dagen til fordel for og sammen med Børnecancerfonden.

Gennem særlige afsnit af MasterChef Jul blev et populært og folkeligt tv-format rammen om en alvorlig sag. Her deltog forældre til børn med kræft, og programmerne formåede at kombinere nærvær, underholdning og mening. Resultatet var stor synlighed på tværs af Viaplays platforme og en markant opbakning fra danskerne - både i form af engagement og donationer.

Hos Børnecancerfonden er netop denne form for nytænkning afgørende. Ved at arbejde med kreative formater, der rækker ud over klassisk markedsføring, kan fonden nå nye målgrupper og skabe opmærksomhed på en relevant og ægte facon.

For vicedirektør i Børnecancerfonden, Nicolai Eisenreich, viser MasterChef Jul, hvordan underholdning kan gøre en konkret forskel:

”For os handler det om, at familierne har adgang til den bedst mulige behandling, hvis de bliver ramt. Vores vision er, at alle børn skal overleve kræft til et liv uden senfølger. Programmer som MasterChef Jul giver os en enestående mulighed for at skabe synlighed om sagen og samtidig rejse midler, som er helt afgørende for vores arbejde.”

Viaplay Group har gennem de seneste syv år samarbejdet med Børnecancerfonden gennem en række initiativer, men MasterChef Jul er et tydeligt eksempel på, hvordan et stærkt underholdningsformat kan rumme en vigtig sag uden at gå på kompromis med seeroplevelsen.

For Viaplays danske CEO, Lars Bo Jeppesen, er det netop mediets rækkevidde, der forpligter:

”Som mediehus når vi bredt ud, og det giver os et ansvar. Når vi kan bruge vores formater til både at engagere seerne og støtte en sag, der betyder noget for så mange familier, giver det dyb mening. MasterChef Jul viser, at underholdning kan være en platform for både fællesskab, oplysning og konkret støtte. Børnecancerfonden har stor opbakning internt hos os, fordi vores børn er det vigtigste, vi har,”

At formatet gør en forskel, bekræftes også af Louise Haack Sandager, der deltog i MasterChef Jul. Louise mistede i 2021 sin datter Vega efter et langt kræftforløb, og for hende var deltagelsen en måde at give noget videre:

”Da Vega var syg, betød Børnecancerfonden enormt meget for os. At være med i MasterChef Jul gav mening, fordi programmet skabte opmærksomhed på sagen og samtidig gjorde det muligt at samle penge ind, så andre familier kan få støtte - både nu og i fremtiden.”

Igennem mere end 30 år har danske forskere og læger etableret sig blandt de førende på flere områder inden for børnekræft. Det er blandt andet midler fra Børnecancerfonden, der har været med til at sikre det høje niveau. Og fonden arbejder målrettet på at bevare den position i fremtiden.

- Vi har gennem de seneste 30 år arbejdet strategisk i forhold til at støtte bred forskning inden for børnekræft. Det gælder blandt andet forskning i de forskellige former for kræft, forskning i bivirkninger, senfølger og barnets sociale relationer. Vi kan se, at det har stor betydning for, hvor vi er i dag. Det er vi stolte af, og vi kunne ikke gøre det uden alle dem, der har bidraget, siger direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.

.

Fokus på fremtiden

Ved Forskningsdagen markerede Børnecancerfonden sit 30-års jubilæum og kan dermed se tilbage på tre årtier med en markant udvikling i forhold til at sikre bedre behandling og bedre overlevelse for børn med kræft. Samtidig kigger fonden fremad med den ambition, at stadig flere børn skal overleve en kræftdiagnose og samtidig vende tilbage til et liv uden senfølger.

- Vi ved, at 6 ud af 7 børn i dag overlever kræft, og at vi i Danmark er rigtigt gode til at behandle nogle former for kræft. Men vi ved også, at der stadig er typer af sygdommen, som vi ikke har lige så god erfaring med. Og vi ved, at over 50 % af alle børn, der har haft kræft, får senfølger. Der er med andre ord stadig områder, hvor vi kan udvikle og forbedre behandlingen til børn med kræft. Og det arbejder vi hver dag målrettet på ved at støtte veldokumenterede forskningsprojekter, siger Marianne Benzon Nielsen.

.

Yngre forsker modtog prestigefyldt pris

Ved Forskningsdagen og markeringen af jubilæet uddelte Børnecancerfonden blandt andet den prestigefyldte pris Henrik Hertz’ Forskningslegat. Dette års modtager er forsker og overlæge ved Odense Universitetshospital, Mathias Rathe. En af de yngre forskere, der allerede nu er afgørende for, at vi i fremtiden kan sikre den bedste behandling til kræftsyge børn. Mathias Rathe forsker i bivirkning ved kemoterapi, og han har en hverdag på børneafdelingen i Odense, hvor han møder børn med kræft og deres familier.

- Prisen betyder rigtigt meget for mig. Det er en anerkendelse af mit arbejde og mit ønske om at forbedre livet for børn med kræft. Min ambition er at omsætte min forskning til resultater, der kan mærkes, og som kan gøre en reel forskel for børnene. Børnene skal nemlig ikke kun overleve kræft. De skal også have et godt liv bagefter, siger Mathias Rathe. 

De oplysninger, der potentielt har været tilgængelige, omfatter navn, e-mailadresse, adresse, telefonnummer og donationshistorik. 

Der er ikke tale om adgang til særlige kategorier af personoplysninger som CPR-numre, betalingsoplysninger eller adgangskoder. 

Hver gang et barn får kræft, forandres både barnets og familiens hverdag fra det ene øjeblik til det andet. Midt i usikkerhed, bekymringer og nye rutiner kan det være en stor hjælp at have adgang til viden og støtte – samlet ét sted. Det er netop formålet med appen Superkraft, som nu er blevet relanceret i en ny version.

"Når et barn får kræft, vælter hverdagen for hele familien. Superkraft-appen er et lille holdepunkt i kaos – et sted, hvor man kan finde svar og få et overblik, når det hele er allermest uoverskueligt. Den giver plads til både praktikken og følelserne," fortæller Børnecancerfondens direktør Marianne Benzon Nielsen.

Superkraft-appen er Børnecancerfondens digitale støtteværktøj til familier med kræftsyge børn. Den blev oprindeligt lanceret i 2016 under navnet Børnekræft som et supplement til den fysiske informationsmappe. Med den nye version – også kaldet Superkraft 2.0 – er både indhold og funktioner blevet opdateret og udvidet, baseret på input fra de familier og fagpersoner, som står midt i det hver dag.

Et samlet sted for viden, støtte og overblik

Superkraft rummer en række centrale funktioner, der skal gøre det lettere for familierne at finde rundt i både information og hverdag:

Viden: Opdateret og valideret indhold i både tekst og video – tilpasset den specifikke diagnose og afdeling.

Dagbog: Mulighed for at notere symptomer, humør, milepæle og egne refleksioner – og dele det med andre i familien og sundhedspersonale.

Påmindelser: Sæt notifikationer for opgaver, tilbud og arrangementer relateret til barnets sygdomsforløb.

Tilbud: Få overblik over relevante sociale arrangementer og tilbud fra hospitaler, Børnecancerfonden og samarbejdspartnere – og tilmeld dig direkte i appen.

Kontakt: Tydelig adgang til kontaktpersoner både på hospitalet og i Børnecancerfonden.

SuperSnøre: En digital udgave af den kendte perlesnor, hvor man kan markere milepæle med billeder, noter og digitale perler.

Flere af funktionerne – herunder dagbog, påmindelser og supersnøren – kan deles på tværs af familiens brugere, så alle omkring barnet lettere kan samarbejde og følge med i forløbet.

Udviklet med og til familier

Det nye Superkraft-univers er skabt med ét klart mål: at gøre hverdagen mere overskuelig og skabe tryghed i et uforudsigeligt forløb. Appen er derfor udviklet i tæt dialog med både familier og sundhedsfaglige, så den afspejler de reelle behov anno 2024/2025.

Superkraft er primært målrettet forældre til børn med kræft og unge patienter selv, men også bedsteforældre, søskende og andre pårørende kan have glæde af appen som støtte og informationskilde. Derudover kan sundhedsprofessionelle henvise familier til appen som et supplement til den mundtlige og skriftlige information.

"Vores ønske med Superkraft er at give familierne noget, de kan stole på og vende tilbage til –når de har brug for svar og støtte" siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Det er klart at vi ikke havde været det vi er i dag, hvis ikke det var for Team Rynkeby. Deres donationer har gennem årene ført til mange utrolige gennembrud i forskning og bedre tilbud til familierne.

Vi ser frem til at fejre Team Rynkebys 25-års jubilæum den kommende sæson, for kun sammen kan vi komme endnu tættere på vores vision: Ingen børn skal dø af kræft, og alle skal overleve til et liv uden senfølger.

En vigtig indsats for børnene

Hvert år får cirka 200 børn i Danmark konstateret kræft og ca. halvdelen af dem er i skolealderen. Mange børn med kræft oplever et højt skolefravær i behandlingsperioden, hvilket for mange gør det svært at vende tilbage til skolen og vennerne efter endt behandlingsforløb.

Lektor og leder af SchoolCare projektet, Hanne Bækgaard Larsen, forklarer vigtigheden i, at børn med kræft vedligeholder deres kontakt til skolen i behandlingsperioden.

”Når børn med kræft mister forbindelsen til deres skole og klassekammerater kan det både have faglige og sociale konsekvenser, der rækker langt ud over behandlingsforløbet. Derfor er det vigtigt, at vi allerede fra starten af sygdomsforløbet arbejder systematisk for at fastholde kontakten til skolen” fortæller lektor og projektansvarlig Hanne Bækgaard Larsen fra Rigshospitalet.

Innovativt forskningsprojekt skal mindske skolefravær

SchoolCare vil teste nye løsninger for at sikre børn med kræft bedre mulighed for kontinuerlig skolegang under deres behandlingsforløb. Studiet er designet som et randomiseret forsøg med deltagelse af 100 børn i alderen 5-18 år.

Deltagerne fordeles i to grupper:

• Gruppe A: modtager støtte fra en skolenavigator
• Gruppe B: modtager støtte fra en skolenavigator og deltager desuden i undervisningen via en telepresence-robot.

Rekrutteringen begynder i slutningen af 2025, og projektet gennemføres på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.

Projektets to hovedindsatser:

Skolenavigator
Alle børn i projektet får tilknyttet en skolenavigator, som skal sikre tæt koordinering af skoleaktiviteter og styrke samarbejdet mellem hospital, skole og hjem. Målet er at støtte børnene i at bevare kontakten til deres klasse og undervisningen – uanset sygdomsforløb. 

Telepresence-robotter
Halvdelen af børnene vil derudover få mulighed for at deltage i skoleundervisning via telepresence-robotter – en digital løsning, der gør det muligt at være med i klasselokalet, selv når man er hjemme eller indlagt.

SchoolCare bygger videre på forskning om brug af skolerobotter til børn med kræft 

SchoolCare er udviklet med afsæt i det tidligere ph.d.-projekt "Tilbage i skole med robotteknologi", som også er støttet af Børnecancerfonden. Ph.d.-projektet havde til formål at undersøge, hvordan telepresence-robotter kan være en social og faglig støtte for børn med kræft i behandlingsperioden. Resultaterne viste, at robotter hjalp til at bygge bro mellem barnet med kræft og deres klasse. Det skabte mulighed for, at barnet kunne vedligeholde sin plads i klassen til trods for fysisk afstand.

Rytterne er helt almindelige mennesker, der er drevet af ønsket om at cykle, komme i bedre form, få nye venskaber og samtidig gøre en mærkbar forskel for børn med kritiske sygdomme.

Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon, og vicedirektør Nicolai Eisenreich stod klar i målområdet for at tage imod rytterne og sige tak for den enorme indsats, som betyder alt for de børn og familier, vi kæmper for.

For Team Rynkeby Vestjylland blev ankomsten ekstra rørende. Her stod deres “maskot” Esther, som har leukæmi, klar sammen med sin familie for at overraske holdet og heppe dem de sidste meter i mål. Esther har været et stort symbol på holdets motivation og sammenhold hele vejen fra Danmark til Paris.

Jubilæumstur i 2026

Er du klar til at tage turen til Paris på cykel sammen med hundredvis af andre? Næste år kan Team Rynkeby fejre 25 års jubilæum, og det bliver en helt særlig tur fyldt med fællesskab, stærke historier og minder for livet.

Som rytter bliver du en del af et unikt hold, hvor du får nye venskaber, masser af træning, gode grin og ikke mindst følelsen af at gøre en forskel, der kan mærkes.

Ansøgningsfristen for at komme med på jubilæumsturen er den 31. august. Tør du gribe chancen?

Målingen giver lægerne mulighed for tidligt at vurdere, hvor godt behandlingen virker, og dermed justere indsatsen for at øge barnets chance for overlevelse.

Tilbagefald ved AML er alvorligt. Kun omkring halvdelen af børnene overlever, når sygdommen vender tilbage. Den nye forskning viser, at MRD kan hjælpe lægerne med at tilpasse behandlingen til dem, der har størst risiko.

”MRD-målingen gør det muligt at følge, hvordan et barn reagerer på behandlingen efter tilbagefald. Det er aldrig tidligere blevet undersøgt i så stor en børnegruppe. Derfor er det et vigtigt studie, som kan ændre behandlingstilgangen fremover,” siger Camilla Poulsen, medicinstuderende ved Aarhus Universitet.

Studiet, som er støttet af Børnecancerfonden, har undersøgt, om MRD-målinger på bestemte tidspunkter under behandlingen kan forudsige barnets prognose. Metoden har tidligere vist værdi ved første behandling, men det er første gang, den er undersøgt ved tilbagefald.

Knoglemarvsprøven kan hjælpe med at planlægge videre behandling

Studiet inkluderede 188 børn fra 13 lande – alle med tilbagefald af AML. Forskerne målte, hvor mange kræftceller der var tilbage efter første behandlingsrunde. Resultatet var tydeligt:

• 69 % af børnene uden målbar restsygdom var i live efter fire år.
• 46 % med lidt restsygdom overlevede.
• Kun 16 % med meget restsygdom overlevede. 

”Det har ikke tidligere været undersøgt, om MRD-målinger efter første behandlingsrunde ved tilbagefald har prognostisk værdi. Nu har vi vigtig viden, der kan hjælpe børn med AML,” siger Kristian Løvvik Juul-Dam, læge på Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital.

Resultaterne blev præsenteret i december 2024 på verdens største kongres for blodsygdomme, American Society of Hematology (ASH) og blev også diskuteret yderligere på NOPHO Årsmødet, en nordisk kongres for børnekræftlæger, i maj 2025.

Kan give børn en bedre chance

Den nye viden kan få stor betydning for behandlingen. Hvis prøven viser, at barnet ikke reagerer tilstrækkeligt, kan lægerne tidligere vælge en anden strategi.

”Vi kan nu dokumentere, at negativ MRD – altså ingen restsygdom – er en vigtig prognostisk faktor. Hos børn med restsygdom kan man overveje at intensivere behandlingen eller bruge nyere lægemidler, hvis de er tilgængelige, for at øge chancen for overlevelse,” siger Camilla Poulsen.

Studiet er det første, der viser betydningen af MRD-målinger ved tilbagefald hos børn med AML. Det kan på sigt føre til mere personlig behandling – og redde flere børneliv.

Fakta om projektet 

• Projektet er støttet af Børnecancerfonden
• Forskningsgruppen består af forskningsårsstuderende Camilla Poulsen, vejledere professor Henrik Hasle og læge Kristian Løvvik Juul-Dam alle fra Aarhus Universitetshospital.
• Studiet er en del af et større internationalt studie kaldet ” NOPHO-DBH-AML 2012” 

Igen i år kan vi med store smil og hænderne over hovedet sige, at FodboldtrøjeFredag har slået sidste års indsamling.

Tusind TAK til alle der trak i trøjen, delte og donerede.

Vanen tro gør vi det hele igen næste år. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 6. marts 2026!

Hvert år får omkring 200 børn i Danmark konstateret kræft, og desværre mister cirka 30 af dem livet til sygdommen. Selvom det heldigvis er færre end tidligere, takket være forbedrede behandlingsmuligheder, er det stadig alt for mange. Hvert dødsfald efterlader familier i ubeskrivelig sorg, og derfor er der fortsat et stort behov for støtte og hjælp til de berørte.

"Når et barn dør af kræft, efterlader det et uendeligt tomrum i familien. Med dette sorggruppetilbud ønsker vi at skabe et fællesskab, hvor forældre kan finde støtte hos andre, der har oplevet det samme. Sorgen kan føles ensom, men man behøver ikke stå alene i den," siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Børnecancerfonden vil støtte forældre i en svær tid

Sorggruppen faciliteres af psykologer, der er specialiseret i sorgterapi, og består af både fysiske møder og online sessioner. Ved at møde andre, der har været igennem lignende tab, får forældrene mulighed for at dele deres oplevelser og finde genkendelse og forståelse. Samtidig understøtter terapeuterne deltagernes sorgbearbejdning gennem veldokumenterede terapeutiske metoder som kognitiv adfærdsterapi og brevskrivning.

Det første forløb begyndte med en opstartsweekend i Aalborg i januar 2025, og gruppen afsluttes med en weekend i januar 2026. 

"Opstartsweekenden har allerede vist, hvor vigtigt det er at møde andre, der forstår sorgen. Forældrene gav udtryk for, at det føltes som en forløsning at kunne dele deres oplevelser i et trygt rum," siger Ditte Jeppesen, leder af psykologenheden hos Børnecancerfonden.

Midlerne fordeles på fire indsatsområder: tidlig diagnose, psykosocial støtte, reduktion af senfølger og udvikling af skånsomme behandlingsmetoder. Samlet støttes 95 projekter og familiestøtteinitiativer – det højeste antal i fondens 30-årige historie.  

Uddelingen understøtter fondens langsigtede indsats for at give børn med kræft de bedste betingelser for et liv i bedre trivsel – både under og efter behandlingen.  

"Årets uddeling markerer et vigtigt skridt i kampen for at sikre alle børn med kræft et bedre liv - både i behandlingsforløbet og i tiden efter. Vi har et klart fokus på at støtte projekter, der styrker tidlig diagnose, udvikler mere skånsomme behandlinger og reducerer senfølger, så børnene får de bedste forudsætninger for et sundt og aktivt liv,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør for Børnecancerfonden.

Tre stærke forskningsprojekter med fokus på bedre diagnose og færre bivirkninger 

Som en del af årets uddeling støtter Børnecancerfonden flere forskningsprojekter, der kan gøre en forskel for fremtidens kræftbehandling, blandt andet: 

• Et projekt undersøger, hvordan lægemidlet asparaginase kan forbedre behandlingen af leukæmi, der har spredt sig til hjerne og rygmarv, og samtidig mindske bivirkninger. 

Viaplay, Select, GLS og 3F har igen i år doneret boldene og leveringen.

De 1.773.764 mio. kr. går direkte til arbejdet for børn med kræft og deres familier.

Lørdag den 28. september 2024 blev det afsløret, at velgørenhedscykelholdet, Team Rynkeby, i sæsonen 2023/2024 har indsamlet 12.699.350 kr. til Børnecancerfonden. Donationsoverrækkelsen fandt sted i Ringe på Fyn i forbindelse med det årlige Børnecykeltour-arrangement omkring Ringe Sø, hvor hele byen var klædt i de gule Team Rynkeby-farver.  

Team Rynkeby er et cykelhold, der hvert år cykler 1.200 km til Paris for at sætte fokus på og samle penge ind til børn med blandt andet kræft. I juli tog de gule motionscyklister turen igen, og i dag kunne Børnecancerfondens direktør modtage checken for deres hårde arbejde: 
 
”Vi er dybt taknemmelige over, at så mange danskere fortsætter med at cykle til Paris og hjælpe børn med kræft. Vi er en privat fond med få ansatte og har brug for hjælp udefra for at hjælpe kræftramte børn og deres familier. Det her betyder mere, end vi kan udtrykke,” lyder det fra Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen.  

For Team Rynkeby er det en helt særlig oplevelse at kunne overrække de mange millioner kroner til Børnecancerfonden.  

”Det er fantastisk igen i år at kunne aflevere en stor donation til Børnecancerfonden. Det er en flot afslutning på det store arbejde, der bliver gjort på alle Team Rynkeby-holdene i løbet af året,” fortæller Steffen Juncker, Landechef hos Team Rynkeby.  

Støtten fra Team Rynkeby gør en stor forskel for børn med kræft 

Team Rynkeby er Børnecancerfondens største og en af de vigtigste samarbejdspartnere, og siden 2002 har de samlet over en kvart milliard kroner ind til arbejdet med at hjælpe børn med kræft. Pengene går til forskning og støtte til familierne, som fx psykologhjælp eller ophold i feriehuse. 

”Donationerne fra Team Rynkeby har givet Børnecancerfonden mulighed for at igangsætte helt nye forskningsområder og vigtige forskningsprojekter, der har vist sin tydelige effekt. Der dukker dog hele tiden nye områder og projekter op for at forbedre behandlingen, der kræver mere støtte, så vi kan sikre, at alle børn kan overleve kræft til et liv uden senfølger.” udtaler Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.  

Denne sæson i 3F Superligaen er endnu en gang startet med indsamlingen, #Gribbolden, til fordel for Børnecancerfonden. Ved at donere minimum 250 kr. støtter man Børnecancerfonden og modtager en fodbold som tak. Stærke partnere som Viaplay Group, SELECT, GLS og 3F står bag initiativet, der støtter børn med kræft og deres familier samt skaber opmærksomhed om børnekræft.

”Børn skal ikke have kræft. Det er helt urimeligt og noget, vi bør stå sammen om at løse. Vi er derfor stolte af at være en del af det samarbejde og støtte det solide arbejde, som Børnecancerfonden står for, ” udtaler Jakob Frimann Sørensen, Head of Ad Sales hos Viaplay Group.

Stærkt partnerskab har sikret millioner til børn med kræft

Indsamlingen har siden første afvikling i 2018 givet 5,8 mio. kr. til fordel for børn med kræft og deres familier. Samarbejdet sikrer, at alle donationer går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for kræftramte børn. Og det er en støtte, der virkelig kan mærkes i Børnecancerfonden.

"Vi er utroligt stolte af vores samarbejde og partnerskab. Som en privat fond med få ansatte er vi afhængige af ekstern støtte for at kunne arbejde for, at færre børn dør af kræft, og at færre oplever senfølger. De indsamlede midler fra indsamlingen #Gribbolden gør en forskel for kræftramte børn og deres familier,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør for Børnecancerfonden.

Når man bidrager til indsamlingen, støtter man forskning i børnekræft samt kræftsyge børn og deres familier med blandt andet psykologhjælp, rekreationsophold, legater og oplysning om børnekræft.

Stylist Pernille Teisbæk og Wheat har lavet en limited edition kollektion af børnetøj under navnet 'I Will Do Big Things' til fordel for Børnecancerfonden. Om samarbejdet fortæller Pernille Teisbæk;

"'Hvis jeg kan være med til at gøre en forskel for børn, der er ramt af denne nådesløse sygdom, er jeg meget taknemmelig. Jeg mistede min far til kræft, da jeg var 7, og jeg ønsker ikke, at nogen familie skal gå igennem det samme.

Jeg synes, det er særligt vigtigt at fokusere på kræftforskning, da det er det største håb, vi kan give dem, der er ramt af sygdommen."

Alt overskud fra salget af kollektionen går direkte til Børnecancerfonden, og målet er at indsamle over 500.000 kroner til kampen mod børnekræft.

Team Rynkeby er Børnecancerfondens største bidragsyder. Hvis du vil cykle med til næste år, er det muligt at ansøge allerede nu.

I dag har Børnecancerfonden offentliggjort årsrapporten for 2023, og de samlede indtægter steg med 10 mio. kr. i forhold til året før.  

Øgede arveindtægter samt succes med indsamlingsdagen #FodboldtrøjeFredag bidrog væsentligt til denne vækst. Team Rynkeby forblev den største bidragsyder, imens nyere samarbejdspartnere som Flying Tiger Copenhagen øgede deres engagement og bidrag. 

”Vores flotte 2023 er et udtryk for overvældende støtte fra private donorer, virksomheder, fonde og samarbejdspartnere. Vi har fået flere stærke og interne kompetencer, som skal fremtidssikre fonden, og vi har fortsat fokus på at få pengene ud at arbejde hurtigt – til gavn for børn med kræft,” lyder det fra Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen.  

Stigende behov for støtte trods rekordår 

Børnecancerfonden støttede 69 projekter inden for forskning, familiestøtte og oplysning med 53,8 mio. kr. samt omkostninger til formålsbestemte projekter. Det bidrager til at fremme forskningen og forbedre vilkårene for børn og unge med kræft. Herudover er der hensat 18,6 mio. kr. bl.a. fra donationer i årets sidste måneder.  
 
Antallet af ansøgninger om støtte fra forskere nåede også et rekordniveau i 2023 og steg med 31 %, hvilket vidner om et stigende behov for støtte til den vigtige forskning i børnekræft.   

”Forskning er afgørende for at sikre, at færre børn dør af kræft, og at flere overlever uden senfølger. Selvom flere børn i dag overlever kræft, kæmper mange med langvarige senfølger, som påvirker både dem og deres familier i mange år. Derfor er der fortsat et stort behov for yderligere støtte,” forklarer Marianne Benzon Nielsen.  

Et fantastisk 2023 med mange aktiviteter og indsamlinger  

I 2023 kunne børn med kræft og deres søskende for første gang deltage i en helt særlig DGI Fodboldskole kun for børn med kræft. RESPECT-projektet blev et permanent tilbud og sikrer, at børn og unge med kræft kan opretholde kontakten til deres skole og undervisning samt få besøg af to klassekammerater som deres ambassadører, imens de er indlagt. Hjernetegn-kampagnen blev lanceret, som skal hjælpe læger og sundhedsprofessionelle med at vurdere børn og unge med symptomer på en hjernetumor.  

Børnecancerfonden afholdt en stor forskningsdag med fokus på fremtidens unge forskere og Henrik Hertz' Forskningslegatet på 250.000 kr. blev tildelt overlæge René Mathiasen fra Rigshospitalet for hans dedikation til forskning og behandling af børn med Hjernetumor.  

Der var stor aktivitet over hele landet med indsamlinger, støtteløb fra FundRacers og forskellige arrangementer på landets fire børnekræftafdelinger. Og der var #Gribbolden, Sportscar Event og meget mere sammen med stærke samarbejdspartnere.  

Siden 2021 har Flying Tiger Copenhagen støttet Børnecancerfonden og indsamlet over 4,3 millioner kr. til børn med kræft. Det formelle partnerskab markerer det stærke samarbejde og skal øge både den økonomiske støtte og give børnene positive oplevelser i deres liv med kræft.

”Hos Flying Tiger Copenhagen er vi stolte over at kunne bidrage til kampen for børn med kræft gennem vores faste partnerskab med Børnecancerfonden. Det giver os en enorm stor intern stolthed” udtaler Flying Tiger Copenhagens nordiske direktør, Martin Sørenhag. 

Superhero weeks og aktiviteter på børnekræftafdelingerne 

Flying Tiger Copenhagen er med til at gøre en stor forskel for børn med kræft. Landets mange butikker holder blandt andet Superhero weeks flere gange om året, hvor personalet i butikkerne spørger alle kunder ved kassen, om de vil donere et lille beløb til Børnecancerfonden. I den seneste Superhero week i maj blev der indsamlet hele 236.996 kr. 

Hvert år står ansatte også klar til at give børnene smil og gode oplevelser på landets fire børnekræftafdelinger. Der bliver arrangeret kreative aktiviteter, afholdt julebanko og givet indhold til unge, der får konstateret kræft. 

”Det er en stor glæde, at Flying Tiger Copenhagen nu er en fast støtte. Vi er en lille privat fond med få ansatte, og vi har brug for hjælp udefra til at arbejde for, at færre børn med kræft dør, og at færre får senfølger. Flying Tiger Copenhagen er farverige og kreative. Og det har børnene virkelig brug for i deres hverdag med kræft,” udtaler Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Udover økonomisk støtte og aktiviteter er Flying Tiger Copenhagen også med til at sætte opmærksomhed på børn med kræft og Børnecancerfondens arbejde. 

Flying Tiger Copenhagen har butikker over hele verden. 

For andet år i træk afholder DGI Fodbold og Børnecancerfonden sammen to helt særlige og livsbekræftende fodboldskoledage for børn med kræft. 

Den 25. maj fra klokken 10 til 14 fra er der fodboldskole for børn med kræft hos ASA Fodboldklub i det centrale Aarhus, og her får børnene besøg af en helt særlig gæst. Anføreren for det danske kvindelandshold i fodbold Pernille Harder, kigger nemlig forbi. 

“Det er utroligt vigtigt for mig, at vi kan skabe rammer for, at børnene skal have en så god hverdag som muligt og få lov til at være børn. Derfor er det fantastisk, at DGI Fodbold og Børnecancerfonden giver børn med kræft mulighed for at glemme kræften, imens de er på fodboldskole. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme på besøg,” udtaler Pernille Harder. 

En stærk ambassadør for Børnecancerfonden

Pernille Harder spiller til daglig hos de tyske mestre i Bayern München og er en af verdens bedste kvindelige fodboldspillere. Og så er hun Børnecancerfondens ambassadør, og er med til at sætte fokus på fondens arbejde og børn med kræft. 

“Pernille Harder er en fantastisk ambassadør, og vi er så glade for, at hun tager sig tid til at besøge børnene på fodboldskolen. Hun er med til at give dem en uforglemmelig dag, og det fortjener børnene,” siger Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen.
 
Der er også fodboldskole den 1. juni hos Lundtofte Boldklub i Kongens Lyngby. 

Pressen er velkommen.

Børnecancerfonden samarbejder i forvejen med DGI Fodbold om DGI-fodboldskolerne i landet. Børnecancerfondes navn blev trykt på alle t-shirts til DGI’s fodboldskoler i 2022 og 2023, og det samme sker i år. Derfor vil børnene i Aarhus og Kongens Lyngby også drible rundt med Børnecancerfonden på maven.

Skovtårnet klædt i gul

I Skovtårnet ved Rønnede havde Team Rynkeby inviteret kræftramte børn og deres familier til at overvære en særlig træningsdag. Her fik børnene en unik oplevelse, alt imens de heppede på de cirka 250 ryttere, der cyklede op i det 46 meter høje tårn. Cykelturen var en ud af mange træningsture, der skal gøre rytterne klar til at cykle helt til Paris i juli.

Det er oplevelser som denne, der giver børn med kræft og deres familie et pusterum i en hård hverdag med mange hospitalsbesøg og hårde behandlinger.
Team Rynkeby er Børnecancerfondens største bidragsyder, der hvert år donerer et stort beløb til forskning i børnekræft.

Det var noget, der kunne mærkes hos familier med kræftsyge børn, da hele Danmark gik sammen til FodboldtrøjeFredag og slog indsamlingsrekord på over 8 millioner kroner.

Mange familier fulgte med og kunne se den massive støtte i hele landet, da Børnecancerfonden og Danske Spil holdt FodboldtrøjeFredag den 1. marts. Den endelige indsamling slog rekord og gav 8.150.000 kr. til børn med kræft.

Der var fodboldtrøjer overalt på arbejdspladser, skoler, foreninger, fodboldklubber og mange andre steder. I år deltog et imponerende stort antal virksomheder. Der var i år flere end 500 registrerede indbetalende virksomheder mod 233 sidste år. Antallet af indbetalinger blev fordoblet, og det var fodboldtrøjer her, der og alle vegne på de sociale medier.

7-årige Albert fra Karlslunde har leukæmi, og hans familie havde også trøjerne på og kunne se den massive støtte mange steder. 

”Det er helt vanvittigt med den opbakning, der har været til FodboldtrøjeFredag i år. Det har været så rørende at se hvor uendeligt mange virksomheder og mennesker, der har bakket op om dagen. I et langt behandlingsforløb, som til tider kan være en ensom kamp som familie, giver støtten fra fodboldtrøjerne følelsen af, at vi ikke er alene. Det betyder også, at Børnecancerfonden kan fortsætte deres enestående arbejde, som vores familie mærker,” lyder det fra Alberts far, Martin Yttergård Berthelin. 

”Det var sjovt og anderledes at se så mange voksne i fodboldtrøjer. Normalt ser jeg kun fodboldtrøjer til fodboldkampe, eller når jeg selv spiller fodbold. Lige nu er min yndlingstrøje Nicolai Vallys fra Brøndby,” lyder det fra Albert. 

Besøg af TV2 ØST

Også i Benløse hos familien Damlund var fodboldtrøjerne taget på, og her kunne man også mærke den massive støtte, fortæller forældrene til 8-årige Nohr Damlund, Jon og Stephanie. Familien havde på dagen besøg af TV2 ØST, hvor de fortalte deres historie. 

”Det er rigtig rart, at så mange mennesker deltager i FodboldtrøjeFredag. Det betyder meget for os. At se andre har fodboldtrøjer på, gør, at vi kan mærke støtten fra både kendte ansigter og fremmede mennesker,” siger Jon Damlund.

Nohr var to år gammel, da han første gang fik konstateret leukæmi i 2017. Han kom i behandling og blev rask. Men han fik tilbagefald i 2022 og blev syg igen. Herefter fik han intensiv kemobehandling, strålebehandling og en knoglemarvstransplantation.

Alle de indsamlede penge går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for børn med kræft inden for forskning, familiestøtte og oplysning. Familien Damlund har fået hjælp gennem Børnecancerfonden med blandt andet psykologhjælp og legeterapi til Nohr, hvilket har været uundværligt for familien.

Store dele af Danmark var fyldt med farvestrålende fodboldtrøjer og arrangementer med grillpølser, fodboldquizzer og bordfodbold på arbejdspladser, skoler, foreninger og mange andre steder. FodboldtrøjeFredag satte et stort aftryk på fredag den 1. marts, da Børnecancerfonden og Danske Spil holdt den årlige indsamlingsdag til fordel for børn med kræft.

Nu er indsamlingen talt endeligt op, og de sidste virksomhedsindbetalinger er gået ind. 8.150.000 kr. blev der samlet ind, og sidste års indsamlingsresultat blev dermed mere end fordoblet. Det vækker stor glæde i Børnecancerfonden.

”Det er overvældende, at hele Danmark igen tog imod FodboldtrøjeFredag og viste støtten til børn med kræft. Det var rørende og imponerende at se den massive opbakning overalt, lige fra børn med trøjer til mange former for arrangementer på arbejdspladser og virksomheder rundt om i landet. Det er simpelthen fantastisk at nå et resultat på mere end 8 millioner kroner,” lyder det stolt fra Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Rekordstor opbakning fra både private og virksomheder

Danske Spil er initiativtager til FodboldtrøjeFredag, som i 2019 startede som et internt event i virksomheden, og siden har udviklet sig til en national begivenhed sammen med og til fordel for Børnecancerfonden.

FodboldtrøjeFredag slog rekord på flere parametre. I år deltog et imponerende stort antal virksomheder. Der var i år mindst 513 registrerede indbetalende virksomheder mod 233 sidste år. Antallet af indbetalinger blev fordoblet, og det var nok svært at undgå at blive mødt af fodboldtrøjer på de sociale medier.

FodboldtrøjeFredag har i den grad fået vokseværk.

”Det er utrolig flot, at det indsamlede beløb til fordel for børn med kræft er fordoblet i forhold til sidste år. Der skal lyde en stor tak til alle, der har deltaget og givet et bidrag til årets FodboldtrøjeFredag, som igen viser, det magiske som sker, når danskerne i fællesskab trækker i trøjen og rykker sammen om et godt formål. I Danske Spil er vi stolte over at stå bag FodboldtrøjeFredag sammen med Børnecancerfonden, og vi glæder os allerede til næste år,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, adm. direktør i Danske Spil.

Dagen med stor betydning

I Danmark får ca. 200 børn hvert år kræft, og op mod 600 er i behandling for børnekræft årligt. I dag overlever 6 ud af 7 børn. Men halvdelen får senfølger. Derfor er der brug for opbakning til Børnecancerfonden, som er en privat fond med få medarbejdere, der udelukkende arbejder med børn med kræft. 

FodboldtrøjeFredag er en positiv måde, man kan sætte fokus på børnekræft.

”Dagen viser, at man sagtens kan pakke en yderst alvorlig sag - nemlig børnekræft – ind i en festlig dag, hvor virksomheder ændrer arbejdsdagen for en stund, og mange får en anderledes dag med grin og godt humør. Dagen er nemlig med til både at sætte fokus på børn med kræft og samtidig sikre de afgørende midler til at gøre en forskel,” slutter Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Alle de indsamlede penge går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for børn med kræft inden for forskning, familiestøtte og oplysning.

Der er altid FodboldtrøjeFredag første fredag i marts. Næste gang er fredag den 7. marts 2025.

Danske Spil og Børnecancerfonden inviterer i dag fredag den 1. marts 2024 hele Danmark til #FodboldtrøjeFredag for at støtte fondens arbejde. Fællesskabet er vokset markant de seneste år, og målet i år er at slå 2023’s indsamlingsrekord på 4 mio. kr.

FodboldtrøjeFredag samler igen i år helt almindelige danskere, fodboldentusiaster, klubber, foreninger og virksomheder, når den årlige indsamlingsdag afholdes i dag fredag den 1. marts. Her trækkes fodboldtrøjen over hovedet i hele landet for at støtte børn med kræft – og det har flere og flere gjort. Således er antallet af deltagende virksomheder næsten tredoblet på et år, ligesom det indsamlede beløb er vokset fra 1,5 til 4 mio. kr.

”Vi er stolte af FodboldtrøjeFredag. Det handler om at dele glæden ved fodbold og samtidig støtte et godt formål. Vi fortæller om FodboldtrøjeFredag på vores kanaler og vi er glade for, at vores sponsorfodboldklubber er med til at samle fans og erhvervsnetværk, og at fodboldspillere har besøgt børnekræftafdelinger for at give børnene en særlig oplevelse. Målet er at løfte opbakningen til FodboldtrøjeFredag endnu mere og at samle endnu flere penge ind, som kan hjælpe børn med kræft og deres familier,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, adm. direktør i Danske Spil. 

Det er sjette år, at Børnecancerfonden og Danske Spil afholder den årlige indsamlingsdag. Sidste år blev der samlet 4 millioner kroner ind. Ambitionen er at indsamle endnu mere i år, og at flere virksomheder end nogensinde før deltager.

Et internt event, der blev til en national begivenhed

Danske Spil er initiativtager til FodboldtrøjeFredag, som i 2019 startede som et internt event i virksomheden og siden har udviklet sig til en begivenhed, alle virksomheder kan deltage i. Børnecancerfonden og Danske Spil arbejder sammen for at udbrede dagen til endnu flere. 

Nogle vælger at bære deres favorittrøjer, mens andre arrangerer festlige begivenheder på arbejdspladserne med grillpølser, fodboldquizzer og bordfodbold.

”Vi er virkelig taknemmelige for den store opbakning, der sikrer opmærksomhed på børn med kræft. Børnecancerfonden er en lille, privat fond med få ansatte, og vi har brug for hjælp udefra. FodboldtrøjeFredag er en vigtig begivenhed for os, og det rejser penge til vigtig forskning i børnekræft, oplysning og støtte til familierne. Vi håber, at rigtig mange igen vil trække i fodboldtrøjerne rundt om i Danmark,” lyder det fra Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Det er nemt at deltage i #FodboldtrøjeFredag: Tag en fodboldtrøje på, indbetal et valgfrit beløb til Børnecancerfonden og del gerne et billede på de sociale medier under #FodboldtrøjeFredag. 

Alle pengene går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde.

Danske Spil og Børnecancerfonden har fredag slået indsamlingsrekorden på den årlige "FodboldtrøjeFredag".

Der er indtil videre indsamlet 4.435.513 kr. og sidste års indsamling er slået. I 2023 blev der indsamlet fire millioner kroner til kampen mod børnekræft.

"Jeg er stolt og overvældet over, at #FodboldtrøjeFredag på nuværende tidspunkt allerede har slået rekord og indsamlet hele 4.4 mio. kr. Der er stadig mange, der støtter os og deler glade billeder fra en festlig dag. Jeg glæder mig til at se, hvad der sker over weekenden, og er spændt på, hvilket samlet indsamlingsresultat vi sammen kan fejre den 15. marts, hvor vi forventer, at de sidste virksomhedsindbetalinger er kommet ind. Tusind, tusind TAK for en helt fantastisk opbakning og for en helt særlig dag," siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Beløbet vil ende med at blive endnu højere, for der kan indbetales 14 dage endnu.

Seks børn med kræft fik i sidste uge en unik oplevelse, da de blev inviteret ud til fodboldklubben Brøndby IF til en dag i familieloungen og et møde med nogle af Brøndbys stjerner. En stor oplevelse for både børnene og Brøndbyspillerne.

Når man er barn og ramt af kræft, er livet fyldt med bekymringer, kemobehandlinger og meget tid på sygehuset – i stedet for bare at være barn.

Men torsdag den 15. februar 2024 var helt speciel for Albert, Nohr, Augusta, Clement, Ellen og Lilli. De er mellem 6 og 14 år og har alle kræft. For en stund kunne de tænke på noget andet, da fodboldklubben Brøndby IF havde inviteret dem ud til en helt særlig oplevelse for at se holdet træne, spise pizza, spille FIFA og møde spillerne Nicolai Vallys, Kevin Mensah og Mathias Kvistgaarden i familieloungen.

I 2023 støttede Børnecancerfonden projekter med hele 46 mio. kr. til gavn for børn og unge med kræft.

Rekordmange søgte midler til deres projekter

Børnecancerfonden uddeler hvert år et stort tocifret millionbeløb primært til forskning i børnekræft. I 2023 har 69 projekter inden for forskning, familiestøtte og oplysning fået støtte. Størstedelen af midlerne, nemlig 42 mio. kr., går alene til forskningsprojekter.

”Forskning er livsvigtig og altafgørende for, at vi kan være med til at sikre, at færre børn dør af kræft og flere overlever til et liv uden senfølger efter deres kræftforløb,”

Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. 

I november var Børnecancerfondens bestyrelse samlet til årets uddelingsmøde. Her blev det besluttet, hvordan indsamlede midler fra 2023 skal fordeles.

Børnecancerfondens bestyrelse har nu uddelt 46 mio. kr. Midlerne fordeler sig på tre formål: forskningsprojekter, familiestøtte og oplysning. 

Over 90 procent af uddelingerne af midlerne fra 2023 går til forskning.

“Pengene skal hurtigt ud at arbejde, så de kan skabe bedre vilkår for børn og unge med kræft,”

udtaler direktør Marianne Benzon Nielsen. 

Forud for uddelingsmødet i bestyrelsen havde Børnecancerfondens videnskabelige udvalg, der består af en række faglige eksperter, vurderet et rekordhøjt antal ansøgninger i år. Udvalget er nedsat for at sikre en høj og faglig kvalitet i den forskning, som fonden støtter.

Vi glæder os til at folde projekterne mere ud i januar 2024.

Årets donation fra Sportscar Event slog alle forventninger og landede på hele 1.750.000 kr.

Udover den flotte donation har kørerne og de frivillige i projektet været med at give familier med kræft inde på livet et kærkomment (og hæsblæsende) pusterum.   

Tusind tak til jer alle, der hvert år sætter alt ind på at lave de bedst mulige børne- og køredage. 

Børn med højrisiko leukæmi bliver behandlet med stamcelletransplantation. Men 30 % af de transplanterede børn får alvorlige stofskifteforstyrrelser, som kan føre til tidlig åreforkalkning og livstruende hjertekarsygdom. Det viser forskning støttet af Børnecancerfonden. Projektets resultater er afgørende for bedre opsporing og behandling af tidlig hjertekarsygdom hos børnekræftoverlevere.

Akut leukæmi (blodkræft) er den mest udbredte kræftform hos børn. Sygdommen rammer hvert år 40-50 børn i Danmark. Børn, der har højrisiko leukæmi, bliver behandlet med stamcelletransplantation forudgået af kemoterapi og eventuelt stråleterapi. Disse børn er i særlig høj risiko for alvorlige bivirkninger og senfølger. 

Et forskningsprojekt på Rigshospitalet har undersøgt forekomsten af stofskifteforstyrrelser (det såkaldte ”metaboliske syndrom”) og åreforkalkning hos yngre voksne, der som børn er blevet behandlet med stamcelletransplantation. Det er komplikationer, der kan føre til tidlig og potentielt dødelig sygdom i hjerte og blodkar. 

Forskerne undersøger også, om det er muligt at bedre disse stofskifteforstyrrelser gennem intensiv fysisk træning af voksne, der er transplanterede som børn. 

Projektet gennemføres som to parallelle ph.d.-studier. Et af studierne er for nylig afsluttet med afgørende forskningsresultater. Det andet studie bliver afsluttet i 2024, men har allerede givet forskerne vigtig ny viden. 

”Med støtte fra Børnecancerfonden har vi fået mulighed for at undersøge, hvordan vi kan hjælpe patienter med senfølger efter stamcelletransplantation, for derved at reducere disse unge menneskers øgede risiko for tidligt indsættende hjertekarsygdom,”

Klaus Müller, professor, dr.med. og hovedvejleder.

Markant forhøjet forekomst af stofskifteforstyrrelser og åreforkalkning 

Forskerne har undersøgt 96 patienter, som i barndommen er blevet behandlet med stamcelletransplantation. Resultaterne viser, at 30 % af patienterne har stofskifteforstyrrelser. Hertil kommer, at 25 % af deltagerne har åreforkalkning i halskarrene og 10 % i hjertekarrene. Det er høje tal. Især i betragtning af, at deltagerne i projektet gennemsnitligt er under 30 år. Og der er tale om en klart forhøjet forekomst i forhold til normalbefolkningen. Hos raske personer i samme aldersgruppe ses kun en forekomst på nogle få procent.

”Takket være støtten fra Børnecancerfonden har vi kunnet undersøge forekomsten af åreforkalkning hos patienter, der er behandlet med stamcelletransplantation pga. kræft i barndommen,” 

Tina Gerbek, læge, ph.d. 

Ny vejledning for opsporing af tidlig hjertekarsygdom 

Studiets resultater har konkret ført til, at forskerne nu er i gang med at planlægge en ny vejledning, der skal sikre bedre opsporing af tidligt indsættende åreforkalkning og hjertekarsygdom hos overlevere efter stamcelletransplantation i barndommen. Det skal føre til mere målrettet opfølgning og behandling af denne sårbare patientgruppe.

Mærkbart nedsat fysisk kapacitet og muskelmasse 

Delresultater fra den anden del af projektet peger i retning af markant nedsat kondition og reduceret muskelmasse hos hovedparten af langtidsoverlevere efter stamcelletransplantation. Resultaterne viser også, at det er muligt at genopbygge muskel- og knoglemasse hos patienterne gennem struktureret træning. Det har stor betydning for den stigende gruppe af unge børnekræftoverlevere, der har tegn på tidlig aldring.

Den viden, der er genereret i de to delstudier, er afgørende for at kunne implementere bedre og mere målrettet opfølgning og behandling af patienter, der som børn er behandlet med stamcelletransplantation.

Fakta 

• Projektet er delt op i to ph.d.-studier.
• Delstudie 1 undersøger forekomsten af stofskifteforstyrrelser (det metaboliske syndrom) samt tegn på tidlig indsættende åreforkalkning hos yngre voksne, der er blevet behandlet med stamcelletransplantation i barndommen. 
• Delstudie 2 undersøger effekten af struktureret træning af yngre voksne, der har udviklet stofskifteforstyrrelser efter stamcelletransplantation.
• De to delstudier har samlet modtaget 3.325.202 kr. i støtte fra Børnecancerfonden fra 2017-2021.

Forskere

• Klaus Müller, professor, dr. med. og hovedvejleder 
• Tina Gerbek, læge, ph.d. (delstudie 1)
• Anne Nissen, læge, ph.d.-studerende (delstudie 2) 

Superhero Month blev til en donation på 875.473 kr. til kampen mod børnekræft.

Hele september har Flying Tiger Copenhagen samlet ind til børn med kræft i deres butikker i anledning af International Børnekræftmåned.

Resultatet af indsatsen rundt i butikkerne er nu talt sammen, og det betyder, at Børnecancerfonden får en flot donation på hele 875.473 kr. – alene for september.

TAK til de mange passionerede medarbejdere og hjertevarme kunder, der har støttet indsamlingen.

Lørdag den 30. september 2023 var en vaskeægte festdag, hvor Team Rynkeby kunne afsløre, hvor mange penge de danske hold har samlet ind i sæson 22/23 - og det er imponerende!

Donationen til Børnecancerfonden på 19.400.177 kr. taler sit eget tydelige sprog. Vi kan kun bukke os i støvet af beundring, over den indsats alle i og omkring Team Rynkeby lægger i projektet og ydmygt sige TUSIND TAK, for det I gør for børn med kræft.

TAK

”Mr. Graversen” er en dokumentar, der bl.a. handler om, hvordan en familie kan påvirkes, når et barn får kræft.

Michael Graversen, der også er instruktør på dokumentaren, fik som barn konstateret leukæmi. Historien om familien Graversen vises i dokumentaren, og portrætterer, hvordan forældrene aldrig er kommet sig over følgerne af Michaels børnekræftforløb. Michaels mor tog sig af ham, mens faren endte ud i et misbrug. I dag er Mr. Graversen (Michaels far) ude af sit misbrug, som i mange år prægede familierelationerne. Heldigvis er det aldrig for sent at få det bedre.

Dokumentarfilmen ’Mr. Graversen’, der blev hædret på årets CPH:DOX, vises nu på DR.

Det har et delstudie under forskningsprojektet FAMOS (FAMily-Oriented Support) for nylig påvist. Det unikke ved projektet er, at det er et psykologforløb, som inddrager hele familien og foregår i hjemmets trygge rammer. Tilsvarende tilbud findes ikke andre steder i verden eller i Danmark.

Små børn (2-5 år), der har haft kræft, oplever et markant fald i såkaldt traume-relateret adfærd (angst, udadreagerende reaktioner m.m.), når familien har deltaget i et psykologisk forløb i hjemmet. Den øgede trivsel hos børnene hænger i høj grad sammen med, at morens symptomer på depression blev mindsket efter forløbet, viser det nyligt publicerede delstudie.

Resultatet er særligt interessant, fordi forskningsprojektet tidligere har vist, at forældre til et barn med kræft oplever et markant fald i depressive symptomer både 6 og 12 måneder, efter de har deltaget i et psykologforløb for hele familien. Men det er første gang, forskere har undersøgt, om små børn, der har haft kræft, har gavn af et familieterapeutisk forløb i hjemmet.

Både mødre og fædre har deltaget i studiet. Forskerne fandt, at morens depressive symptomer havde større betydning for børnenes traume-relaterede adfærd end farens depressive symptomer. Forskellen kan skyldes, at det oftest er moren, som tager orlov med det syge barn, mens faren sikrer familiens indkomst, men det skal undersøges nærmere.

FAMOS blev en del af Børnecancerfondens psykosociale tilbud, FAVN, i 2021. Tilbuddet udspringer af et forskningsprojekt, der siden 2014 har undersøgt, om et psykologforløb til familier med et kræftsygt barn lige efter afsluttet behandling kan øge forældrenes trivsel. Fokus er særligt på depression, angst og posttraumatisk stress. Projektet undersøger også, om øget trivsel hos forældrene samtidig forbedrer børnenes belastningssymptomer og livskvalitet.

I alt 109 familier (bestående af 109 børn og 204 forældre) deltog i forskningsprojektet. Familiernes symptomer på posttraumatisk stress, depression og angst blev sammenholdt med en kontrolgruppe, der modtog almindelig støtte i ambulante forløb. Foruden det markante fald i depressive symptomer hos de forældre, der deltog i FAMOS-projektet, faldt forældrenes symptomer på posttraumatisk stress markant efter 12 måneder sammenlignet med kontrolgruppen.

Om FAMOS (FAMily-Oriented Support)

• Har bl.a. modtaget 1,5 mio. kr. i støtte fra Børnecancerfonden
• Udmøntede sig i 2021 til et nyt støttetilbud under Børnecancerfondens psykosociale paraply, FAVN
• Tilbuddet er åbent for alle familier med et barn (0-18 år), der har haft kræft
• Udspringer af 8 års forskning udført i samarbejde mellem forskere fra Kræftens Bekæmpelse og de fire børnekræftafdelinger i Danmark
• Er gennemført som et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af i alt 109 børn/204 forældre modtog 6-7 psykologsamtaler i hjemmet, mens den anden halvdel modtog psykologsamtaler på børnekræftafdelingen efter behov og afhængig af afdelingens tilbud om psykologhjælp
• Er den første videnskabelige undersøgelse, der belyser effekten af et psykologisk terapiforløb til familier til børn med kræft efter endt behandling
• Er det eneste evidensbaseret tilbud, der inkluderer hele familien, og som foregår i hjemmet

Du behøver ikke superkræfter for at være en superhelt.

For andet år i træk samler Flying Tiger Copenhagen og alle deres butikker landet over ind til Børnecancerfonden i september.

September er verden over International Børnekræft-måned, og det markerer Flying Tiger Copenhagen med deres “Superhero Month”, hvor de samler ind til Børnecancerfonden.

DGI Fodbold, indgår et nyt partnerskab med Børnecancerfonden, Danmarks eneste fond, der kun arbejder for børn med kræft. Det bliver et partnerskab, der kun handler om børn.

Hvert år giver DGI Fodboldskoler over 10.000 børn glæde, bevægelse og nye venner i fantastiske fællesskaber over hele Danmark. Børnecancerfonden har i år fået en central placering på årets fodboldskoletøj. Det er gjort for at sætte fokus på en organisation, som ikke blot samler penge ind til vigtig forskning i børnekræft, men også arbejder for, at børnene kommer godt tilbage til børnelivet og fællesskabet efter deres sygdom. DGI står for fællesskab – et fællesskab, der er for alle. Børnene kommer til at lære en masse om fællesskab, fodbold og livet i disse dage.

”Børn med kræft er på mange måder trukket ud af fællesskabet mens de er i behandling. Det kan nogle gange næsten være værre end operationer og medicin. Derfor glæder Børnecancerfonden sig over, at DGIs store stemme, gennem fodboldskolerne, skaber opmærksomhed om børnekræft og inviterer alle ind i fællesskabet. Tusind TAK for at sætte fokus på børn med kræft, som kæmper en kamp, de ikke kan vinde alene.”

-Marianne Benzon, Direktør i Børnecancerfonden. 

#sætglædenispil 

På fodboldskolerne sættes glæden i spil og glæde smitter – også selvom man er syg. Der arbejdes på at skabe fodboldskoler, hvor kræftsyge børn og deres søskende kan få en pause fra sygdommen og for en stund være ligesom alle andre børn. Selvom børn med kræft har kondi som en 70-årig skal DGI Fodboldfællesskab nok sørge for at få alle med. For det er dét et fællesskab kan – bære hinanden. 

Lars Møller, formand for DGI Fodbold, tilføjer:

”Vi er rigtig glade for samarbejdet med Børnecancerfonden. Ikke kun for at sætte fokus på en organisation, hvis arbejde er utroligt vigtig for mange familier i en svær situation, men også fordi den fodboldglæde, som vi har så meget af, deles med børn, der ikke kan deltage i de almindelige fodboldskoler. Vi arbejder derfor på, sammen med vores Landsdelsforeninger og Børnecancerfonden at tilbyde en DGI Fodboldskole for kræftsyge børn og deres søskende, hvor vi sammen kan sætte glæden i spil."

En styrke for børnene

500-600 børn er hvert år i behandling for børnekræft. Det er børn, som rives ud af deres faste hverdag med venner og sport, og den erstattes nu med kemoterapi og isolation på hospitalet. Børnecancerfonden arbejder for at forbedre diagnosticering, behandling af børnekræft og mindske senfølger, så børnelivet efter kræft bliver på niveau med deres raske jævnaldrende. Det kan fonden kun gøre med bidrag udefra, da Børnecancerfonden er en selvstændig fond. Fonden støtter også familier med kræftsyge børn, det kan være i form af psykologhjælp, legater, en tur i et feriehus eller oplevelser, netop som DGIs fodboldskole kan give alle børn.

For spørgsmål og yderligere oplysninger kan du kontakte:

Forskerne bag et nyt studie konkluderer, at mutationer i genet UBTF definerer en unik undertype af børn med akut myeloid leukæmi (AML).

Forskerne bag et nyt studie konkluderer, at mutationer i genet UBTF (Upstream Binding Transcription Factor) definerer en unik undertype af børn med akut myeloid leukæmi (AML), som tidligere manglede en onkogen driver (et gen som potentielt kan forårsage kræft) og kan få afgørende betydning for fremtidig risikoinddeling af børn med AML.

Børn med AML har generelt en høj risiko for tilbagefald efter endt behandling. Det er endnu ikke fuldt ud karakteriseret, hvad der fører til tilbagefaldet. For at definere spektret af genændringer, der er almindelige ved tilbagefald, udførte forskerne i et nyt studie (læs om det her) en integreret profilering af 136 patienter med tilbagefald af AML ved hjælp af RNA-sekventering, helgenomsekventering og target-capture-sekventering.

UBTF-genmutation er sjældent set før

Udover velkarakteriserede gen-forandringer, identificerede forskerne også mutationer i UBTF-genet i 12 ud af 136 tilfælde, svarende til 8,8 procent af patienterne. Det er tidligere sjældent blevet observeret i AML, forklarer forskerne. UBTF-mutations-positiv AML forekom almindeligvis i de tidlige ungdomsår hos de undersøgte patienter. UBTF-mutationerne var gensidigt udelukket fra de velkendte genmutationer, der er almindelige ved tilbagefald, men forekom hyppigt sammen med FLT3-ITD-mutationer (44,4 procent) eller WT1-mutationer (40,7 procent).

Fundet kan få afgørende betydning for børn med AML og risiko for tilbagefald.

Resultaterne blev præsenteret på årsmødet i ASH tirsdag den 14. december.

Børnenes DNA har i flere år været i lægernes fokus, da flere forskningsprojekter har vist, at deres gener, kan afsløre, hvorvidt de kan være disponeret for kræft - hos ca. 10 % af børnene.

Børnenes DNA har i flere år været i lægernes fokus, da flere forskningsprojekter har vist, at deres gener, kan afsløre, hvorvidt de kan være disponeret for kræft – hos ca. 10 % af børnene. 

Det har i årtier været en gåde for forskerne, hvorfor børn rammes af kræft, da det ikke er en mangeårig uhensigtsmæssig livsstil, der umiddelbar kan være årsagen. Men hvorfor så?

I en ny artikel udgivet i ugeskriftet.dk har en række forskere gennem helgenomsekventering (kortlægning af DNA/gener) påvist, en genmutation kaldet TP53 hos en tre-årig pige med diagnosen rabdomysarkom. Netop dette fund kan sætte lægerne i stand til at forbedre behandling og forebygge nye kræfttilfælde hos både barnet og familien.

En særlig form for psykologhjælp mindsker alvorlige psykiske problemer som angst og PTSD hos familier med et kræftsygt barn, det viser en ny undersøgelse. Psykologtilbuddet er udviklet af forskere hos Kræftens Bekæmpelse og bliver nu et tilbud gennem Børnecancerfonden, der har støttet projektet.

Beskeden om, at ens barn har kræft, er en af de barskeste forældre kan få. Hvert år rammes omkring 200 børn i Danmark af kræft. Heldigvis er overlevelsen høj og 85 % overlever. Men behandlingen strækker sig ofte over flere år, og vender op og ned på dagligdagen for hele familien. Også psykologisk er det en hård belastning, og forløbet øger risikoen for, at nogle forældre efterfølgende udvikler en række psykiske reaktioner så som angst, PTSD (Post Traumatisk Stress Syndrom) og depression.

Derfor har forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, med udgangspunkt i en amerikansk model, udviklet et psykoterapeutisk forløb, som er målrettet familier til børn med kræft. Samtalerne foregår hjemme hos familien, når barnet har afsluttet sin behandling.

"Selvom vi var det samme forløb igennem, så vi tingene på forskellige måder og bearbejdede det forskelligt undervejs. Gennem psykologforløbet i vores hjem fik vi og børnene sat ord på alle de små ting, der har haft stor betydning for os hver især, men som vi ikke havde talt om før".

Det siger, Monica, mor til Frederik, som fik leukæmi, da han var 2,5 år. Efter 2,5 års behandling var Frederik rask, og i dag er han 7 år.

Det særlige psykologforløb hedder FAMOS (FAMilie Orienteret Støtte), og resultaterne derfra er overbevisende. En videnskabelig undersøgelse viser, at forældre, der deltog i FAMOS blandt andet havde lavere grad af PTSD. PTSD kan eksempelvis føre til undgåelsesadfærd, hvor man undgår situationer eller steder, som minder en om en negative oplevelse, eller det kan føre til øget vagtsomhed, hvor man eksempelvis er mere opmærksom på tilbagevendende symptomer såsom feber. Disse, og andre symptomer på PTSD, var lavere efter 12 måneder, sammenlignet med andre forældre til børn med kræft, som ikke fik tilbudt FAMOS. Det samme gjaldt graden af depression eksempelvis i form af følelse af tristhed eller mistet interesse.

På baggrund af de gode resultater har Børnecancerfonden besluttet at tilbyde dette nye psykologiske tilbud som en del af deres eksisterende landsdækkende psykologtilbud, FAVN. Og det vil være en stor håndsrækning til familierne. Det forklarer psykolog og ph.d., Hanin Salem, der sammen med gruppeleder, Pernille Bidstrup, står bag projektet: 

"Der er i dag ikke systematiske tilbud til familier med børn med kræft, når de har afsluttet deres behandling. Samtidig oplever en del familier, at det er rigtigt svært at vende tilbage til livet, hverdagen, og et normalt parforhold, når de har været igennem et langt og intensivt behandlingsforløb, der ofte strækker sig over flere år. Mange oplever også, at det først er efter endt behandling, at de har overskud til at mærke de psykologiske konsekvenser af kræftforløbet og har overskud til at søge og modtage psykologisk støtte. Det vil betyde meget, at der er et tilbud for disse familier når behandlingen er slut, og de bliver sluppet fra sygehuset og den tætte kontakt til læger og sygeplejersker stopper"

siger Hanin Salem.

Hanin vil være en af de psykologer, der bliver tilknyttet det nye psykologiske tilbud hos Børnecancerfonden under FAVN, som drives af psykolog og visitator, Ane Christensen.

Tilbage til hverdagen

Der er masser af forskning, der viser, hvor alvorlige konsekvenserne kan være for nogle af de familier, hvor et barn rammes af kræft. Blandt andet kan nogle forældre opleve skyldfølelse og manglende interesse i det daglige liv, og forældrene er i øget risiko for at opleve angst og søvnproblemer i en sådan grad, at de bruger medicin for at dæmpe det. Det kan påvirke hele familien, og kan gøre det vanskeligt at vende tilbage til en normal hverdag.

Det er noget, som indsatsen med denne nye psykologiske tilgang skal lave om på, og det sker ved et forløb, der inkluderer hele familien. Psykologen kommer hjem til familien for at gøre forløbet mere fleksibelt og mere trygt for både børn og voksne.

"Tidligere forsøg har primært haft fokus på at støtte den ene – ofte moderen – eller begge forældre. Denne psykologform består derimod af et forløb på seks samtaler, hvor også barnet, som har kræft og eventuelle søskende, er med. Selvom hele familien går igennem kræftforløbet sammen, kan reaktionerne hos de forskellige medlemmer i familien være meget forskellige. Det, at dele sin egen oplevelse og høre de andres oplevelse af forløbet kan være rigtig vigtig for at forstå og støtte hinanden"

forklarer Pernille Envold Bidstrup.

Undervejs benytter psykologen videoer med andre familier til et barn med kræft. Videoerne bruges som udgangspunkt for en samtale og for at normalisere de følelser, som familien kan sidde med. Videoerne sætter ord på de følelser, som både børn og voksne typisk har. De fungerer dermed som udgangspunkt for en række teknikker, hvor familiemedlemmerne bliver opmærksomme på deres følelser, og det giver dem et fundament for at ændre uønsket adfærd.

Formålet med samtalerne er at give familierne redskaber, der kan implementeres i deres hverdag, som kan støtte dem i håndtering af kræftrelaterede tanker. For mange familier vil psykologforløbet i hjemmet dermed kunne give dem de værktøjer, der kan hjælpe dem med at vende tilbage til et normalt liv. Om forskningen Effekten af FAMOS er evalueret i en videnskabelig lodtrækningsundersøgelse, i samarbejde med de fire børneonkologiske afdelinger i Danmark herunder Rigshospitalet, Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. FAMOS projektet blev finansieret af Børnecancerfonden, Egmont Fonden samt Erik & Jytte Ryfeldts Fonden.

Om Børnecancerfonden

Børnecancerfonden er den enkeltorganisation, der har finansieret mest dansk forskning i børnekræft. Fonden har alene til børnekræftforskning uddelt 319,7 mio.kr. siden fondens etablering i 1995.

Børnecancerfonden udspringer direkte af det lægefaglige miljø, og det høje faglige niveau er stadig kendetegnende ved fondens virke i dag.

Børnecancerfonden støtter også børnene og deres familier direkte med tilbud om bl.a.

De to søstre, Ingrid & Edith, fik med kun ét års mellemrum konstateret den samme sjældne kræftsygdom, leukæmi, Philadelphia kromosom positiv ALL

– nu deltager familien i et stort forskningsprojekt, STAGING på Rigshospitalet, som skal hjælpe videnskaben. Foreløbige resultater fra STAGING viser, at 15-30 % af børn med kræft rammes pga. en genfejl.

STAGING – Sådan vil forskerne løse en del af kræftgåden

• Finde mutationer i generne, der kan ligge til grund for at kræftsygdommen opstod. Og samtidig undersøge, om disse genfejl er til stede i den nærmeste familie eksempelvis hos søskende og eller forældre.
• Overvåge patienter, der har vist sig at være disponeret for kræft, så kræftsygdommen kan opdages på et tidligere stadie, hvor den er lettere at helbrede – bl.a. ved hjælp af scanninger.
• Finde mutationer i kræftcellerne, der gør den særlig følsom for en bestemt målrettet behandling. På Rigshospitalets afdeling for eksperimentel behandling til børn og unge med kræft er den slags behandlinger allerede i brug.
• Finde medfødte varianter i arvematerialet, der ændrer omsætningen af cellegifte. På den måde kan man mindske dosis af af de pågældende cellegifte, så patienterne ikke risikerer livstruende bivirkninger.
• Finde medfødte varianter i arvematerialet, der øger risikoen for bestemte bivirkninger til behandlingen, f.eks. kvalme eller blodpropper. Således vil man kunne tilbyde en anden personaliseret eller forebyggende behandling til patienter med øget risiko for disse bivirkninger.

Pilotprojektet Tjek på ungdomslivet med kræft på Rigshospitalet støtter unge med kræft om emner som kropsopfattelse, uddannelse og angst.

De unge får relevante støttetilbud ud fra en personlig samtale med en sygeplejerske, der er særligt uddannet i det evidensbaserede program Unge-tjek fra England. Visionen er at hjælpe de unge til at mestre deres livssituation gennem en målrettet, tværfaglig indsats.

Børnecancerfonden har med 750.000 kr. finansieret fase 1 og fase 2 af projektet, som sygeplejerske Margrethe Fogh Nielsen fra Rigshospitalet står bag. Resultaterne skal nu tilrettes og udvikles i en fase 3 med henblik på implementering som et fast tilbud til danske unge med kræft. Til det formål har Børnecancerfonden netop modtaget 257.556 kr. i støtte af Helsefonden.

"Unge-tjek-programmet imødekommer et udækket behov for psykosocial støtte til kræftramte unge ml. 12-18 år. Derfor har Børnecancerfonden støttet etableringen og udviklingen af programmet i projektets fase 1 og 2 – og vi er glade for, at Helsefonden vil støtte op om fase 3".

Marianne Benzon, direktør, Børnecancerfonden

Hvorfor får børn kræft? En af nøglerne skal findes i børnenes arvemateriale.

Banebrydende forskning fra Rigshospitalet slår fast, at det er afgørende at finde genetiske forandringer hos børn med kræft for at kunne give dem den bedste chance for at overleve og overleve til et godt liv.

Som de første i verden har forskere fra Rigshospitalet, med støtte fra Børnecancerfonden, gennemført en omfattende national opgørelse af medfødte genetiske forandringer hos nydiagnosticerede børn med kræft. Resultaterne er afgørende inden for forskning i børnekræft. Tidligere mente vi, at medfødte genetiske forandringer kun forklarede en meget lille andel af kræfttilfældene, men nyere forskning viser, at op mod 10% af børn med kræft har en medfødt genetisk disposition for at udvikle kræft.

Undersøgelsen kommer til at påvirke praksis

I dag er der nogle fastsatte kriterier for, hvilke børn, der undersøges genetisk. Undersøgelsen viser, at det er helt afgørende, at de kriterier bør udbygges, så vi fanger en endnu større gruppe og kan identificere børn med kræft allerede i et tidligt stadie og dermed øge sandsynligheden for at forøge deres overlevelseschancer og kan helbrede børnene til at godt liv. Dertil kommer vigtigheden af at kunne nærme os at forudsige, hvorvidt andre i familien kunne have samme arvelige disponering, som dermed kunne have gavn af at indgå i et screeningsprogram for at fange en potentiel sygdom på et tidligt stadie.

Undersøgelsen kommer fra STAGING-projektet på Rigshospitalet, som er startet og støttet af Børnecancerfonden.

Forskning giver håb. Vi har i Børnecancerfonden netop udgivet vores årsrapport for 2019, og ud af de i alt 39,5 millioner kroner, som vi har uddelt, er de 32 millioner gået til forskning.

Det gør vi fordi, behandlingen af børnekræft kræver stadig mere kompleks og langsigtet forskning. Derfor følger vi forskningen til dørs. Det gør vi for eksempel med støtte til et professorat i bioinformatik og et, der blandt andet undersøger nye behandlingsformer med færre bivirkninger.

Og så har vi givet støtte til en række projekter, der hjælper familierne, når de står i deres livs måske værste krise.

Der er hvert år 200 danske familier, der får den ulykkelige besked, at deres barn har kræft.

Seks ud af syv overlever. Halvdelen af de overlevende har svære og livsvarige senfølger.

Hos Børnecancerfonden er vores vision, at ingen børn skal dø af kræft. Og at alle skal overleve til et liv uden senfølger.

Vi er kommet langt, men vi er slet ikke i mål endnu, og selv om flere indsamlings-events er blevet udskudt eller aflyst i år på grund af corona, satser vi i det kommende år på endnu flere samarbejder, der kan rejse midler til kræftramte børn.

I vores årsrapport kan I læse hvilke projekter, vi har valgt at støtte, og hvorfor. Hvordan Børnecancerfondens år 2019 har set ud, og hvad vi fokuserer på i 2020.

I 2014 og 2016 gav Børnecancerfonden penge til et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital, der skulle undersøge, hvordan vi giver den bedste behandling til børn med leukæmiformen, ALL – det vil sige den behandling, der er mest effektiv og har færrest bivirkninger. Resultaterne fra forskningsprojektet har været så positive, at man nu har ændret på standardbehandlingen i hele Norden, og en række europæiske lande følger trop.

Hvorfor ændre behandlingen?

Et barn med akut lymfatisk leukæmi (ALL) har behov for langvarig og intensiv kemoterapi. Et af de stoffer, som indgår i kemoterapibehandlingen, er enzymet, asparaginase. Enzymet er en vigtig del af behandlingen, men er desværre også forbundet med svære akutte bivirkninger og senfølger.

Hvad er ændret?

Tidligere blev børn med ALL behandlet med 15 doser asparaginase over en periode på 30 uger. I forskningsprojektet sammenlignede forskerne behandlingseffektiviteten og bivirkningerne hos disse børn over for børnekræftpatienter, som kun fik 8 doser asparaginase. Resultaterne viste, at overlevelsen var den samme hos begge grupper af børn – men de børn, der fik halvt så mange doser kemoterapi, oplevede markant færre bivirkninger. Forskningsprojektet har haft den direkte konsekvens, at behandlingsstandarden i Norden nu er blevet justeret – og en række europæiske lande forventes at følge efter i de kommende år.

Det går støtten til

Børnecancerfonden har finansieret forskningsprojektet, som er foregået i et samarbejde mellem alle 20 nordiske børnekræftcentre. Når vi som fond støtter et forskningsprojekt er det altid på baggrund af en konkret vurdering fra vores videnskabelige udvalg. Det sikrer, at projektet har et solidt potentiale for børnekræftområdet og ikke mindst høj forskningsmæssig kvalitet.

Børn med en alvorlig type leukæmi kan nu nøjes med halvt så mange behandlinger med kemoterapi. Aarhus Universitetshospital står i spidsen for at udbrede den nye behandlingsform i stort, nyt europæisk samarbejde.

Mellem 40 og 50 børn får hvert år leukæmi (ALL), hvilket gør sygdommen til den hyppigste kræftform hos børn. Takket været en mere intensiv behandling med kemoterapi, så overlever langt størstedelen - i dag overlever mere end 90 procent af børnene.

Den intensive behandling, der strækker sig over to et halvt år, øger desværre også risikoen for bivirkninger og senfølger. Op mod halvdelen af de overlevende efter ALL i barndommen vil opleve senfølger såsom sukkersyge, hjertekarsygdom, ødelagte led, nerveskader og kognitive udfordringer.

Børnecancerfonden kæmper for, at alle børn skal overleve til et godt liv uden senfølger. Derfor har vi støttet forskningsprojektet ALL-STAR, hvor ph.d.-studerende Liv Andrés-Jensen og hendes team kortlægger senfølger hos unge og voksne, der har haft ALL som børn.

Målet er at blive bedre til at forstå og dermed forebygge og behandle senfølgerne, forklarer Liv Andrés Jensen i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

”Vi kender ikke det faktiske spektrum af senfølgerne. Hverken de blivende eller sent indsættende bivirkninger. Vi kender ikke deres tidsforløb, alvorsgrad eller potentielle betydning for hverdagen og livskvaliteten hos den enkelte overlever. Det skal ALL-STAR hjælpe med at kortlægge,”

siger hun og tilføjer: 

”Ambitionen er, at vi efter kortlægningen vil kunne svare på, hvem, der er i størst risiko for at udvikle hvilke senfølger. Denne viden kan vi bruge til at forebygge disse sene skader i livet, fx ved at tilpasse leukæmibehandlingen bedre til den enkelte patient.”

• I løbet af det kommende år sendes informationsmateriale ud til de ca. 500 potentielle deltagere. 250 indgår i forsøgsgruppen og 250 i kontrolgruppen. Projektet forventes at løbe over de kommende tre år.
• Undersøgelserne omfatter dybdegående interviews, spørgeskemaer om sundhed, livsstil og livskvalitet samt en undersøgelsesdag på hospitalet (Rigshospitalet eller Skejby) med en lang række undersøgelser.
• ALL-STAR projektet udgår fra Rigshospitalet, men gennemføres i samarbejde med alle landets børnekræftafdelinger og desuden de afdelinger hvor unge voksne med leukæmi behandles og følges.
• Projektet har navnet ALL-STAR, som er en forkortelse for Acute Lymphoblastic Leukemia Survivor Toxicity And Rehabilitation (engelsk for senfølger og rehabilitering blandt overlevende efter ALL).
• Børnecancerfonden har støtte projektet med 4 mio. kroner. Vi har brug for din hjælp, hvis vi skal blive ved med at støtte vital forskning, der sikrer børn et godt liv efter deres kræftsygdom.

Hvert år får ca. 45 børn under 18 år konstateret en hjernetumor. Et nyt forskningsprogram, der samler aktiviteter og tværfaglige eksperter på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, skal med 12 millioner fra Børnecancerfonden forbedre behandlingen og mindske senfølger og bivirkninger for danske børn med Hjernetumor.

Dansk forskning har de sidste 10-15 år løftet behandlingen af danske børn med den hyppigste børnekræftdiagnose, akut leukæmi, op blandt de bedste i verden. Der er også sket forbedringer i overlevelsen hos børn med den næsthyppigste diagnose, Hjernetumor, men der er stadig 20 pct. af disse børn og unge, der ikke overlever, og dem, der gør, har den højeste risiko for at få alvorlige handikap af sygdommen og behandlingen sammenlignet med andre børnekræftpatienter. For tumorerne er svære at behandle bl.a. på grund af deres placering. Et nyt nationalt børnehjernetumorkonsortium skal løfte de dystre prognoser takket være en bevilling på 12 millioner fra Børnecancerfonden.

”Vi har haft succes med at løfte prognosen for børn med akut leukæmi gennem målrettet forskning, men Hjernetumor hos børn er en anderledes kompleks udfordring, bl.a. fordi diagnosen dækker over mere end 100 forskellige underdiagnoser. I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om Hjernetumor, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger”,

siger Kjeld Schmiegelow, professor på Rigshospitalets børnekræftafdeling og leder af det nye børnehjernetumorkonsortium. 

"I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om Hjernetumor, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger".

Internationalt samarbejde 

Dansk børnekræftforskning beskæftiger sig i forvejen med Hjernetumor, men det er unikt at udarbejde en både tværfaglig og national strategi, der koordinerer flere områder i et samlet forskningsprogram. Netop pga. Hjernetumors kompleksitet kræver det samarbejde, hvis man vil forbedre overlevelsen, og det nye konsortium har også tilknyttet et stærkt, internationalt advisory board, som bl.a. består af professor Eric Bouffet, leder af hjernetumorprogrammet på børneafdelingen i Toronto, Canada, og Stefan Pfister, professor i børnesygdomme ved Heidelberg University Hospital, Tyskland.

Hos Børnecancerfonden ser man mange børn med Hjernetumor, som oplever svære behandlingsforløb med alvorlige bivirkninger. Fondens direktør håber, at det nye konsortium vil løfte overlevelsen for børn med Hjernetumor på samme måde som de mangeårige og målrettede investeringer i akut leukæmi har gjort.

Vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn. Men Hjernetumor er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt, at gøre en forskel.

”Hjernetumor er den næsthyppigste diagnose hos danske børn med kræft, og vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn. Men Hjernetumor er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt at gøre en forskel. Det kan vi nu, og vi er meget stolte af at medvirke til etableringen af det nye børnehjernetumorkonsortium, så vi endelig kan give forældre med hjernetumorbørn håb og bedre udsigter for deres børn”,

siger Marianne Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. 

Arbejdet med at udforme konsortiet har pågået siden 2016, hvor Børnecancerfonden modtog en rekorddonation fra Team Rynkeby, som har gjort det muligt for fonden at skabe det nødvendige fundament for at løfte børnehjernetumorområdet. Projektbeskrivelsen for børnehjernetumorkonsortiet er det seneste år blevet vurderet af bl.a. internationale forskere.

Fakta

Det nationale, danske bømehjernetumorkonsortium, 5C, (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumor Consortium) er et samarbejde mellem forskere fra de to danske centre for børnekræftbehandling på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.

5C bliver koordineret fra Rigshospitalets børnekræftlaboratorium, Bonkolab, under ledelse af professor Kjeld Schmiegelow.

Fra Aarhus Universitetshospital deltager:

Henrik Hasle, professor i børnekræft

Henrik Schrøder, professor i børnekræft

Christine Dahl, overlæge i børnekræft

Gorm von Oettingen, overlæge i neurokirurgi 

Morten Høyer, professor i radioterapi

Fra Rigshospitalet deltager:

Karsten Nysom, overlæge i børnekræft og leder af Rigshospitalets enhed “Ny medicin til børn med kræft”

Astrid Sehested, overlæge i børnekræft

Rene Mathiasen, afdelingslæge i børnekræft

Lars Bøgeskov, overlæge i neurokirurgi

Jane Skjøth-Rasmussen, overlæge i neurokirurgi

Jannick Brennum, overlæge i neurokirurgi

Morten Jørgensen, overlæge i radioterapi

Derudover deltager en række andre forskere der har ekspertise inden for bl.a. billeddiagnostik, molekylærbiologi, genetik, neuropsykologi, senfølger og rehabilitering, bioinformatik, biostatistik og epidemiologi.