Pressemeddelelse

|

06. juni 2024

Flying Tiger Copenhagen og Børnecancerfonden indgår fast partnerskab

0324 FTC FTF

Et nyt fast partnerskab mellem Flying Tiger Copenhagen og Børnecancerfonden skal sikre kontinuerlig økonomisk støtte til børn med kræft og bringe farverig glæde ind i deres hverdag.

Siden 2021 har Flying Tiger Copenhagen støttet Børnecancerfonden og indsamlet over 4,3 millioner kr. til børn med kræft. Det formelle partnerskab markerer det stærke samarbejde og skal øge både den økonomiske støtte og give børnene positive oplevelser i deres liv med kræft.

 

”Hos Flying Tiger Copenhagen er vi stolte over at kunne bidrage til kampen for børn med kræft gennem vores faste partnerskab med Børnecancerfonden. Det giver os en enorm stor intern stolthed” udtaler Flying Tiger Copenhagens nordiske direktør, Martin Sørenhag. 


Superhero weeks og aktiviteter på børnekræftafdelingerne 


Flying Tiger Copenhagen er med til at gøre en stor forskel for børn med kræft. Landets mange butikker holder blandt andet Superhero weeks flere gange om året, hvor personalet i butikkerne spørger alle kunder ved kassen, om de vil donere et lille beløb til Børnecancerfonden. I den seneste Superhero week i maj blev der indsamlet hele 236.996 kr. 

 

Hvert år står ansatte også klar til at give børnene smil og gode oplevelser på landets fire børnekræftafdelinger. Der bliver arrangeret kreative aktiviteter, afholdt julebanko og givet indhold til unge, der får konstateret kræft. 


”Det er en stor glæde, at Flying Tiger Copenhagen nu er en fast støtte. Vi er en lille privat fond med få ansatte, og vi har brug for hjælp udefra til at arbejde for, at færre børn med kræft dør, og at færre får senfølger. Flying Tiger Copenhagen er farverige og kreative. Og det har børnene virkelig brug for i deres hverdag med kræft,” udtaler Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

 

Udover økonomisk støtte og aktiviteter er Flying Tiger Copenhagen også med til at sætte opmærksomhed på børn med kræft og Børnecancerfondens arbejde. 


Flying Tiger Copenhagen har butikker over hele verden. 

 

Læs mere om Flying Tiger Copenhagen og Børnecancerfonden.  

Læs flere nyheder

Navigationspil

27. august 2024

Indsamling til fordel for Børnecancerfonden ruller for sjette år i træk – støt med 250 kr. og få en bold som tak

Denne sæson i 3F Superligaen er endnu en gang startet med indsamlingen, #Gribbolden, til fordel for Børnecancerfonden. Ved at donere minimum 250 kr. støtter man Børnecancerfonden og modtager en fodbold som tak. Stærke partnere som Viaplay Group, SELECT, GLS og 3F står bag initiativet, der støtter børn med kræft og deres familier samt skaber opmærksomhed om børnekræft.

22. august 2024

Gennembrud: Ung teenager diagnosticeret med tidlig hjernekræft via ny screeningsmetode

Pigen har fået konstateret hjernekræft på Rigshospitalets Klinik for Børnekræftscreening. Klinikken er etableret gennem forskningsprojektet STAGING og undersøger genetiske årsager til kræft i barndommen hos børn i hele landet. 

16. august 2024

Wheat X Pernille Teisbæk for Børnecancerfonden

Stylist Pernille Teisbæk og Wheat har lavet en limited edition kollektion af børnetøj under navnet 'I Will Do Big Things' til fordel for Børnecancerfonden. Om samarbejdet fortæller Pernille Teisbæk;

09. juli 2024

Team Rynkeby er ankommet til Paris

Team Rynkeby er Børnecancerfondens største bidragsyder. Hvis du vil cykle med til næste år, er det muligt at ansøge allerede nu.

20. juni 2024

Vokseværk i Børnecancerfonden: indsamlede 72 mio. kr. i 2023

I dag har Børnecancerfonden offentliggjort årsrapporten for 2023, og de samlede indtægter steg med 10 mio. kr. i forhold til året før.

15. juni 2024

Mads Hermansen – ny ambassadør for Børnecancerfonden

Mads er 23 år og spiller i Premier League klubben Leicester i England, hvor han er målmand. Han er født i Odense, og før han kom til Leicester, spillede han i Brøndby IF.

13. juni 2024

Børneriget Fonden og Børnecancerfonden indgår nyt spændende partnerskab

Partnerskabet muliggør blandt andet realiseringen af projektet ”På Hovedet Haven”, som forener natur, kunst og helbredelse i en finurlig indendørs naturoplevelse. Her er alt vendt på hovedet - ligesom livet under indlæggelsen. Træet strækker sine grene nedad, mens rødderne hænger fra loftet, hvor en fantastisk blomstereng svæver over jorden.

06. juni 2024

Flying Tiger Copenhagen og Børnecancerfonden indgår fast partnerskab

Siden 2021 har Flying Tiger Copenhagen støttet Børnecancerfonden og indsamlet over 4,3 millioner kr. til børn med kræft. Det formelle partnerskab markerer det stærke samarbejde og skal øge både den økonomiske støtte og give børnene positive oplevelser i deres liv med kræft.

23. maj 2024

Fodboldstjernen Pernille Harder besøger kræftsyge børn til DGI Fodboldskole i Aarhus

For andet år i træk afholder DGI Fodbold og Børnecancerfonden sammen to helt særlige og livsbekræftende fodboldskoledage for børn med kræft.