Du behøver ikke superkræfter for at være en superhelt

Flying Tiger Copenhagen og Børnecancerfonden har indgået et samarbejde, som skal samle penge ind til børn med kræft.

Flying Tiger Copenhagen støtter børn med kræft året rundt

Børn har altid haft en særlig plads i hjerterne hos Flying Tiger Copenhagen. Lige siden den første butik åbnede, hvor der ofte var gratis tryllekunstnershows om lørdagen for børn, der besøgte butikken med deres forældre. Derfor er Flying Tiger Copenhagen utroligt glade for at kunne støtte Børnecancerfondens livsvigtige arbejde, for ingen børn skal dø af kræft. Støtten sker blandt andet gennem donationer af Flying Tiger Copenhagens mange sjove lege- og kreasager, der kan være et lyspunkt i hverdagen for hospitalsindlagte børn, og gennem landsdækkende indsamlingskampagner i butikkerne.

Som noget nyt vil Flying Tiger ikke kun samle ind i international børnekræft-måned, men hele året. Noget der også vil gøre sig gældende i partnerskabet fremover.

”Kræft er forfærdeligt og noget, vi alle har et personligt forhold til. Hos Flying Tiger Copenhagen er vi stolte over at kunne være med til at bidrage til denne fine organisation, og jeg håber, at vores samarbejde kommer til at fortsætte for evigt. Det er enormt inspirerende at kunne deltage og se det drive og det engagement, der er i Børnecancerfonden. Sammen gør vi en forskel!” – Retail Manager Denmark, Mattias Fredenstedt

Dedikerede medarbejdere og kunder bakker op

I 2021 startede Flying Tiger Copenhagen med at samle penge ind til Børnecancerfonden i forbindelse med september, som er international børnekræft-måned. Energiske og dedikerede medarbejdere aktiverede deres fantastiske kunder og fik på blot én måned samlet knap 1. mio. kr. ind.

Igen i år vil Flying Tiger Copenhagen samle ind til kampen mod børnekræft i september. En måned de hos Flying Tiger Copenhagen kalder Superhero Month. Det gør de bl.a. ved:

  • at spørge kunderne i deres butikker, om de vil donere et beløb til Børnecancerfonden ved kassen.
  • at sælge surprise-bags, hvoraf 10 kr. går til Børnecancerfonden.
  • at salget på udvalgte varer går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Flying Tiger co-brand logo

TAK til Flying Tiger Copenhagen

Hos Flying Tiger Copenhagen går design ikke ud på, at tingene skal se flotte ud, men at folk skal føle sig godt tilpas. Uanset om det er ekstraordinære produkter til hverdagen eller hverdagsprodukter, der ser ekstraordinære ud, så er de til for at få mennesker tættere på hinanden. Hver måned lancerer Flying Tiger Copenhagen nye, originale kampagner i de mere end 850 butikker fordelt på 31 lande, hvoraf de danske butikker udgør 52 af dem. Ting, der får dig til at smile. Gaver, du har lyst til at give. Noget, du er nødt til at prøve og gerne vil dele med andre.

Hos Børnecancerfonden er vi stolte over at have startet et partnerskab med Flying Tiger Copenhagen og de dedikerede medarbejdere.

“Samarbejdet er noget, som gør en stor forskel for de 500-600 børn, der lige nu er i behandling for børnekræft. Det er helt afgørende for os, at der er nogle passionerede mennesker med store hjerter, som ønsker at gøre en forskel for børn med kræft. De kæmper en kamp, de ikke kan vinde alene.” – Direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.

Bliv virksomhedsdonor

Skal din virksomhed også være med til at gøre en forskel for børn med kræft?

      Støt nu      

Støt nu Støt Børnecancerfonden

Støt os

Børnecancerfonden er en selvstændig fond, der er 100% afhængig af støtte fra private.

Vælg beløb:

Du støtter:

  • Familier og deres syge børn
  • Forskning
  • Vidensdeling