Nyheder

|

23. februar 2022

Fodbold er fællesskab

Dgi Fodboldskole 710X330

DGI Fodbold, indgår et nyt partnerskab med Børnecancerfonden, Danmarks eneste fond, der kun arbejder for børn med kræft. Det bliver et partnerskab, der kun handler om børn.

 

Hvert år giver DGI Fodboldskoler over 10.000 børn glæde, bevægelse og nye venner i fantastiske fællesskaber over hele Danmark. Børnecancerfonden har i år fået en central placering på årets fodboldskoletøj. Det er gjort for at sætte fokus på en organisation, som ikke blot samler penge ind til vigtig forskning i børnekræft, men også arbejder for, at børnene kommer godt tilbage til børnelivet og fællesskabet efter deres sygdom. DGI står for fællesskab – et fællesskab, der er for alle. Børnene kommer til at lære en masse om fællesskab, fodbold og livet i disse dage.

 

”Børn med kræft er på mange måder trukket ud af fællesskabet mens de er i behandling. Det kan nogle gange næsten være værre end operationer og medicin. Derfor glæder Børnecancerfonden sig over, at DGIs store stemme, gennem fodboldskolerne, skaber opmærksomhed om børnekræft og inviterer alle ind i fællesskabet. Tusind TAK for at sætte fokus på børn med kræft, som kæmper en kamp, de ikke kan vinde alene.”

-Marianne Benzon, Direktør i Børnecancerfonden. 

 

 

#sætglædenispil 

 

På fodboldskolerne sættes glæden i spil og glæde smitter – også selvom man er syg. Der arbejdes på at skabe fodboldskoler, hvor kræftsyge børn og deres søskende kan få en pause fra sygdommen og for en stund være ligesom alle andre børn. Selvom børn med kræft har kondi som en 70-årig skal DGI Fodboldfællesskab nok sørge for at få alle med. For det er dét et fællesskab kan – bære hinanden. 

 

Lars Møller, formand for DGI Fodbold, tilføjer:

 

”Vi er rigtig glade for samarbejdet med Børnecancerfonden. Ikke kun for at sætte fokus på en organisation, hvis arbejde er utroligt vigtig for mange familier i en svær situation, men også fordi den fodboldglæde, som vi har så meget af, deles med børn, der ikke kan deltage i de almindelige fodboldskoler. Vi arbejder derfor på, sammen med vores Landsdelsforeninger og Børnecancerfonden at tilbyde en DGI Fodboldskole for kræftsyge børn og deres søskende, hvor vi sammen kan sætte glæden i spil."

 

 

En styrke for børnene

 

500-600 børn er hvert år i behandling for børnekræft. Det er børn, som rives ud af deres faste hverdag med venner og sport, og den erstattes nu med kemoterapi og isolation på hospitalet. Børnecancerfonden arbejder for at forbedre diagnosticering, behandling af børnekræft og mindske senfølger, så børnelivet efter kræft bliver på niveau med deres raske jævnaldrende. Det kan fonden kun gøre med bidrag udefra, da Børnecancerfonden er en selvstændig fond. Fonden støtter også familier med kræftsyge børn, det kan være i form af psykologhjælp, legater, en tur i et feriehus eller oplevelser, netop som DGIs fodboldskole kan give alle børn.

 

 

For spørgsmål og yderligere oplysninger kan du kontakte:

 

Projektansvarlig i Børnecancerfonden Elin W. Thomassen, +45 44 12 75 33 

 

Formand for DGI Fodbold Lars Møller, +45 22 99 99 19

Læs flere nyheder

Navigationspil

28. november 2023

Børnekræftforsker hædres med 250.000 kr. for sit arbejde med hjernetumorer hos børn

Overlæge René Mathiasen fra Rigshospitalet modtager Henrik Hertz’ Forskningslegat på 250.000 kr. fra Børnecancerfonden for hans dedikation til forskning og behandling af børn med hjernetumorer.

24. november 2023

Kræftsyge børn og unge har succes med at gå i skole ved hjælp af robotteknologi

Børn og unge i kræftbehandling kan bevare den sociale og faglige kontakt til deres skoleklasse ved at gå i skole hjemmefra ved hjælp af robotteknologi. Det viser et forskningsprojekt med støtte fra Børnecancerfonden.

27. oktober 2023

Rekordstor donation fra Sportscar Event

Årets donation fra Sportscar Event slog alle forventninger og landede på hele 1.750.000 kr.

16. oktober 2023

Stamcelletransplantation i barndommen øger markant risikoen for tidlig hjertekarsygdom

Børn med højrisiko leukæmi bliver behandlet med stamcelletransplantation. Men 30 % af de transplanterede børn får alvorlige stofskifteforstyrrelser, som kan føre til tidlig åreforkalkning og livstruende hjertekarsygdom. Det viser forskning støttet af Børnecancerfonden. Projektets resultater er afgørende for bedre opsporing og behandling af tidlig hjertekarsygdom hos børnekræftoverlevere.

12. oktober 2023

Superhero Month blev til en donation på 875.473 kr.

Superhero Month blev til en donation på 875.473 kr. til kampen mod børnekræft.

02. oktober 2023

19.400.177 kr. til børn med kræft fra Team Rynkeby

Lørdag den 30. september 2023 var en vaskeægte festdag, hvor Team Rynkeby kunne afsløre, hvor mange penge de danske hold har samlet ind i sæson 22/23 - og det er imponerende!

01. juni 2023

2 fodboldskoler sætter glæden i spil for 50 kræftsyge børn og søskende

De to fodboldskoler i Aarhus og Kongens Lyngby er for børn, der har eller har haft kræft, og deres søskende. I Aarhus kigger Stig Tøfting forbi.

11. maj 2023

Dansk dokumentar om børnekræft er støttet af Børnecancerfonden

28. november 2022

Nu får kræftsyge børn i hele landet ambassadør-venner

En ambassadørordning, hvor kræftsyge børn får besøg af deres raske klassekammerater, er blevet så stor en succes, at den i 2023 bliver et af Børnecancerfondens faste tilbud til børn med kræft