Nyheder

10. juni 2026

Søren ville bevise, at man kunne cykle til Paris med ét ben

Da Søren Birk sendte sin ansøgning til Team Rynkeby Trekanten i 2014, var der én tanke, der fyldte mere end alle andre: Kunne man cykle hele vejen til Paris med ét ben?

På det tidspunkt vidste han ikke svaret. Faktisk var han heller ikke sikker, da han blev spurgt direkte til optagelsessamtalen.

"Jeg svarede ja, men jeg ved faktisk ikke, om jeg helt mente det. På det tidspunkt vidste jeg ikke, om det kunne lade sig gøre."

I dag kender han svaret. Mere end et årti senere er han med til at markere Team Rynkebys 25-års jubilæum. Som om det ikke var særligt nok i sig selv, fylder han samtidig 38 år den dag, holdet ruller ind i Paris.

Sjælden tumor som spæd

For Søren har livet med ét ben aldrig været noget usædvanligt. Da han var spæd, blev han ramt af hæmangiopericytom, en meget sjælden tumor, der opstår i blodkarrene i celler kaldet pericytter. Sygdommen blev en del af hans liv, før han overhovedet kan huske det.

"Det er faktisk ikke noget, jeg har tænkt over. Det har bare altid været sådan. Da det skete, var jeg kun et halvt år gammel, så for mig har verden altid set sådan ud. Jeg troede egentlig bare, at alle andre gjorde tingene på samme måde som mig."

En beskeden start

Selvom cykling i dag fylder en stor del af hans liv, begyndte det hele ganske beskedent. Cykelsporten har altid været til stede i familien. Både hans far og bedstefar har kørt cykelløb, og fascinationen af sporten har fulgt ham siden barndommen. Men da han første gang begyndte at cykle mere seriøst, foregik det på en mountainbike med ét gear, det man i dag ville kalde en fixie. Når det gik ned ad bakke, gik det stærkt. Når det gik op ad bakke, blev det tungt.

I 2014 besluttede han sig for, at det skulle være mere end bare ture i skoven. Han havde hørt om Team Rynkeby, og med sin egen historie virkede det som den perfekte udfordring.

"Med min baggrundshistorie virkede det som en oplagt mulighed for at bevise, både over for mig selv og andre, at man forhåbentlig godt kan cykle til Paris med ét ben."

Søren blev optaget på holdet. Det var en beslutning, der føltes både spændende og skræmmende. Han vidste ikke, hvad han gik ind til, men med opbakning fra sin daværende kæreste, og nuværende kone, tog han springet.

"Jeg havde aldrig prøvet at skifte gear eller klikke ind og ud af pedalerne. Det føltes som at starte helt forfra."

Når kroppen protesterer

Det, der begyndte som et personligt mål, udviklede sig hurtigt til noget større. For selvom de mange træningskilometer, fællesskabet og oplevelsen af at cykle til Paris betyder meget, er det i sidste ende formålet, der driver ham videre år efter år.

"Vi plejer at sige, at Team Rynkeby står på tre ben. Det sociale fællesskab, motionen og så det vigtigste: de kritisk syge børn."

På de lange træningsture og under selve turen til Paris kommer der altid øjeblikke, hvor kroppen protesterer. Dage, hvor benene gør ondt, energien er væk, og man ved, at det hele skal gentages dagen efter. Det er i de øjeblikke, Søren finder motivationen.

"Jeg tænker på, at børnene ikke selv har valgt den smerte og det lange forløb, de går igennem. Vi har selv valgt den her udfordring, og vi skal trods alt kun udholde den i en begrænset periode."

Tanken sætter hans egne udfordringer i perspektiv.

"Når det bliver fysisk og mentalt hårdt, tænker jeg på, hvor lille min egen udfordring egentlig er sammenlignet med det, børnene og deres familier gennemgår. På tredje eller fjerde dag kan man godt sidde og fælde en tåre, når man virkelig bliver presset. Det kan simpelthen noget, som er svært at forklare."

Gennem årene har han oplevet mange stærke øjeblikke. Da han første gang nåede frem til Paris, oplevede han, at mennesker gerne ville have taget billeder sammen med ham.

"Det virkede helt mystisk, at bare fordi jeg cyklede med ét ben, så syntes folk, det var mindeværdigt."

Han husker også særligt mødet med andre ryttere, der ligesom ham selv har mistet et ben. Møder med mennesker, der på hver deres måde forstår de erfaringer og udfordringer, som følger med.

Umuligt uden opbakning

Her 11 år efter er det stadig børnene og familierne, der står tilbage som den vigtigste grund til at være en del af Team Rynkeby Trekanten.

Men indsatsen havde ikke været mulig uden opbakningen hjemmefra. Søren fortæller, at både hans kone og deres to niårige tvillingepiger gennem årene har givet ham den tid og plads, der skal til for at kombinere familieliv med de mange træningstimer og aktiviteter. Familien har også selv været en aktiv del af rejsen og har deltaget i forskellige arrangementer og events omkring Team Rynkeby.

"Min kone og mine børn har virkelig støttet mig i det her ved at give plads og tid til at deltage. De har også selv været med til forskellige arrangementer. Vi har blandt andet inviteret hele holdet hjem til grill efter en af vores ture, og mine piger synes også, det er sjovt at være med."

"Det er børnene og familierne, vi gør det for. Når man møder dem og ser, hvilken forskel pengene gør, får man en helt anden forståelse for betydningen af det arbejde, vi laver." siger Søren.

Og måske er det netop derfor, Søren stadig sætter sig på cyklen. Det, der begyndte som et ønske om at bevise noget for sig selv, er blevet til en livslang rejse, hvor fællesskab, viljestyrke og kampen for børnene går hånd i hånd hele vejen til Paris.

Hvem er Team Rynkeby?

Team Rynkeby en international velgørenhedssucces, der tiltrækker mere end 2.000 cykelryttere og 500 hjælpere til sine mere end 60 lokale hold i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne, Tyskland og Schweiz.

Deltagerne er helt almindelige mennesker, der er drevet af ønsket om at cykle, komme i bedre form, få nye venskaber og samtidig gøre en mærkbar forskel for børn med kritiske sygdomme.

Deltagerne har skrevet en motiveret ansøgning, og er efterfølgende blevet udvalgt til at være en del af projektet.

Læs mere om Team Rynkeby og Børnecancerfonden her.

10. juni 2026

Søren ville bevise, at man kunne cykle til Paris med ét ben

På det tidspunkt vidste han ikke svaret. Faktisk var han heller ikke sikker, da han blev spurgt direkte til optagelsessamtalen. "Jeg svarede ja, men jeg ved faktisk ikke, om jeg helt mente det. På det tidspunkt vidste jeg ikke, om det kunne lade sig gøre." I dag kender han svaret. Mere end et årti senere er han med til at markere Team Rynkebys 25-års jubilæum. Som om det ikke var særligt nok i sig selv, fylder han samtidig 38 år den dag, holdet ruller ind i Paris.   Sjælden tumor som spæd For Søren har livet med ét ben aldrig været noget usædvanligt. Da han var spæd, blev han ramt af hæmangiopericytom, en meget sjælden tumor, der opstår i blodkarrene i celler kaldet pericytter. Sygdommen blev en del af hans liv, før han overhovedet kan huske det. "Det er faktisk ikke noget, jeg har tænkt over. Det har bare altid været sådan. Da det skete, var jeg kun et halvt år gammel, så for mig har verden altid set sådan ud. Jeg troede egentlig bare, at alle andre gjorde tingene på samme måde som mig." En beskeden start Selvom cykling i dag fylder en stor del af hans liv, begyndte det hele ganske beskedent. Cykelsporten har altid været til stede i familien. Både hans far og bedstefar har kørt cykelløb, og fascinationen af sporten har fulgt ham siden barndommen. Men da han første gang begyndte at cykle mere seriøst, foregik det på en mountainbike med ét gear, det man i dag ville kalde en fixie. Når det gik ned ad bakke, gik det stærkt. Når det gik op ad bakke, blev det tungt. I 2014 besluttede han sig for, at det skulle være mere end bare ture i skoven. Han havde hørt om Team Rynkeby, og med sin egen historie virkede det som den perfekte udfordring. "Med min baggrundshistorie virkede det som en oplagt mulighed for at bevise, både over for mig selv og andre, at man forhåbentlig godt kan cykle til Paris med ét ben." Søren blev optaget på holdet. Det var en beslutning, der føltes både spændende og skræmmende. Han vidste ikke, hvad han gik ind til, men med opbakning fra sin daværende kæreste, og nuværende kone, tog han springet. "Jeg havde aldrig prøvet at skifte gear eller klikke ind og ud af pedalerne. Det føltes som at starte helt forfra."   Når kroppen protesterer Det, der begyndte som et personligt mål, udviklede sig hurtigt til noget større. For selvom de mange træningskilometer, fællesskabet og oplevelsen af at cykle til Paris betyder meget, er det i sidste ende formålet, der driver ham videre år efter år. "Vi plejer at sige, at Team Rynkeby står på tre ben. Det sociale fællesskab, motionen og så det vigtigste: de kritisk syge børn." På de lange træningsture og under selve turen til Paris kommer der altid øjeblikke, hvor kroppen protesterer. Dage, hvor benene gør ondt, energien er væk, og man ved, at det hele skal gentages dagen efter. Det er i de øjeblikke, Søren finder motivationen. "Jeg tænker på, at børnene ikke selv har valgt den smerte og det lange forløb, de går igennem. Vi har selv valgt den her udfordring, og vi skal trods alt kun udholde den i en begrænset periode." Tanken sætter hans egne udfordringer i perspektiv. "Når det bliver fysisk og mentalt hårdt, tænker jeg på, hvor lille min egen udfordring egentlig er sammenlignet med det, børnene og deres familier gennemgår. På tredje eller fjerde dag kan man godt sidde og fælde en tåre, når man virkelig bliver presset. Det kan simpelthen noget, som er svært at forklare." Gennem årene har han oplevet mange stærke øjeblikke. Da han første gang nåede frem til Paris, oplevede han, at mennesker gerne ville have taget billeder sammen med ham. "Det virkede helt mystisk, at bare fordi jeg cyklede med ét ben, så syntes folk, det var mindeværdigt." Han husker også særligt mødet med andre ryttere, der ligesom ham selv har mistet et ben. Møder med mennesker, der på hver deres måde forstår de erfaringer og udfordringer, som følger med.   Umuligt uden opbakning Her 11 år efter er det stadig børnene og familierne, der står tilbage som den vigtigste grund til at være en del af Team Rynkeby Trekanten. Men indsatsen havde ikke været mulig uden opbakningen hjemmefra. Søren fortæller, at både hans kone og deres to niårige tvillingepiger gennem årene har givet ham den tid og plads, der skal til for at kombinere familieliv med de mange træningstimer og aktiviteter. Familien har også selv været en aktiv del af rejsen og har deltaget i forskellige arrangementer og events omkring Team Rynkeby. "Min kone og mine børn har virkelig støttet mig i det her ved at give plads og tid til at deltage. De har også selv været med til forskellige arrangementer. Vi har blandt andet inviteret hele holdet hjem til grill efter en af vores ture, og mine piger synes også, det er sjovt at være med." "Det er børnene og familierne, vi gør det for. Når man møder dem og ser, hvilken forskel pengene gør, får man en helt anden forståelse for betydningen af det arbejde, vi laver." siger Søren. Og måske er det netop derfor, Søren stadig sætter sig på cyklen. Det, der begyndte som et ønske om at bevise noget for sig selv, er blevet til en livslang rejse, hvor fællesskab, viljestyrke og kampen for børnene går hånd i hånd hele vejen til Paris.

03. juni 2026

Børnecancerfonden har siden 2019 støttet CONTROL med 11,9 millioner

For at styrke både overlevelse og livskvalitet for børn med kræft blev det nationale forskningssamarbejde CONTROL (Childhood Oncology Network Targeting Research, Organization & Life expectancy) etableret i 2019. Hvert år får omkring 200 børn konstateret kræft i Danmark. I dag overlever langt flere børn end tidligere, men kræft er fortsat den hyppigste sygdomsrelaterede dødsårsag blandt børn over 1 år i Danmark. Samtidig oplever omkring halvdelen af de børn, der overlever sygdommen, senfølger under og efter behandlingen. Forskningsinitiativet, CONTROL, har samlet børnekræftlæger samt kliniske og epidemiologiske forskere fra hele landet i ét fælles forskningssamarbejde med fokus på både overlevelse og livskvalitet for børn med kræft. Forskningsindsatsen har blandt andet haft fokus på hurtigere diagnostik, større biologisk forståelse af sygdommene, mindre ulighed i behandlingsforløb og forskning i, hvordan senfølger kan forebygges og reduceres. Professor og overlæge, Kjeld Schmiegelow, peger på, at det tætte samarbejde mellem forskere og klinikere – både nationalt og internationalt – har været afgørende for de fremskridt, der er sket inden for behandlingen af børn med kræft i Danmark: “Vi har gennem det nationale og internationale samarbejde opbygget en væsentligt bedre forståelse af både sygdommens biologi og behandlingsresultaterne hos børn med kræft. Det giver et mere solidt grundlag for at tilpasse behandlingen til den enkelte patient. Den næste opgave er at sikre, at denne viden bliver forankret og videreudviklet i den kliniske praksis.” siger Kjeld Schmiegelow, professor ved Børneonkologisk Laboratorium på Rigshospitalet. Forskningssamarbejdet er organiseret i 17 arbejdspakker, som tilsammen udgør en national platform for børnekræftforskning. Strukturen gør det muligt at dele viden, data og forskningsinfrastruktur mere effektivt på tværs af hospitaler og fagområder. Et fælles mål: Flere børn skal overleve kræft – og leve et godt liv efter behandlingen Det styrkede samarbejde mellem forskere og klinikere har været med til at skabe nye muligheder inden for behandling af børn med kræft. Når viden samles på tværs af hospitaler og fagområder, kan nye forskningsresultater hurtigere komme børnene til gavn. Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen, glæder sig over de markante fremskridt inden for behandlingen af børn med kræft, men understreger samtidig, at der fortsat er brug for mere forskning og støtte til området: ”I dag overlever flere børn med kræft deres sygdom end nogensinde før. Det giver håb til de familier, som står midt i en af de sværeste perioder i deres liv. Men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig børn, som ikke overlever, og 50% må leve videre med senfølger efter den intensive behandling.” siger Børnecancerfondens direktør Marianne Benzon Nielsen. Etableringen af CONTROL været med til at samle og styrke den danske indsats inden for børnekræftforskning, og støtten fra blandt andet Børnecancerfonden har haft betydning for at kunne udvikle de fælles forskningsmiljøer og nationale samarbejder. Den 10. juni 2026 samler CONTROL danske børnekræftforskere til et afsluttende seminar, hvor forskningssamarbejdets resultater og betydning for fremtidens behandling af børn med kræft bliver præsenteret. Børnecancerfonden deltager i seminaret.

19. maj 2026

Fra knæoperation til Norseman: Anders satte sig et ekstremt mål for børn med kræft

Et mål, der kunne trække ham tilbage Midt i stilstanden begyndte tankerne at kredse om et løb, han længe havde haft i baghovedet: Norseman. Et af verdens mest krævende triatlonløb. Et løb, der kombinerer Ironman-distancen med ekstreme vejrforhold og en afslutning på toppen af et norsk bjerg. For Anders var det på alle måder et voldsomt mål at sætte sig. Men netop derfor gav det mening. “Jeg havde brug for noget at gå efter. Jeg tænkte, at jeg skulle have et vildt mål for at motivere mig selv til at komme tilbage. Drømmene skal være store,” siger han. Fra sofaen, hvor han ikke kunne bevæge sig, satte han sig et mål om at stå på toppen af Gaustatoppen året efter. Det var både urealistisk og dragende på samme tid. “Det var egentlig dér, det hele startede. Jeg lå der og ikke kunne noget og så blev målet at skulle op på toppen af det bjerg. Løbet virkede spændende, euforisk og eventyrligt.”     Børnekræft som formål Vejen til Norseman førte Anders ind i et setup, hvor deltagelsen var koblet til velgørenhed gennem teamet Zalaris. For at blive en del af holdet skulle man samle penge ind til et kræftrelateret formål og valget faldt hurtigt på Børnecancerfonden. “Børn betyder meget for mig, og jeg synes, det er en vigtig sag. Jeg havde også set andre skabe opmærksomhed omkring Børnecancerfonden, og da jeg undersøgte det nærmere, vidste jeg, at det var det, jeg ville dedikere det til.” Selvom han ikke havde en personlig relation til børn med kræft, føltes det meningsfuldt at koble sin egen udfordring til en sag, der rækker langt ud over ham selv. “Jeg kunne tage den hårde, fysiske del på mig og samtidig give noget tilbage til nogen, der har det svært på en helt anden måde og ikke selv har mulighed for at vælge.”     Når perspektivet ændrer sig Undervejs i forberedelserne begyndte Anders at sætte sig mere ind i, hvad det vil sige at være barn med kræft og hvad det betyder for hele familien. Det gjorde et stort indtryk. “Der er jo ikke nogen, der skal opleve kræft. Jeg var inde og se videoer og læse om børnene og deres forældre. Alt det, de går igennem i så tidlig en alder… det satte noget dybt i mig,” fortæller han. Det ændrede også hans syn på den udfordring, han selv stod overfor. “Hvis jeg bare med min hjælp kunne samle nogle penge ind, så føltes det større end at skulle gennemføre løbet. Det kræver meget, men det kræver meget mere at komme igennem et kræftforløb som barn.” Den erkendelse blev en drivkraft, der rakte langt ud over træningsplaner og personlige mål.    Motivationen, der skulle genfindes  Vejen frem mod Norseman var ikke uden udfordringer. Træningen var omfattende, og hverdagen skulle hænge sammen med både familie, arbejde og indsamling. “Der var mange træninger og meget kalender-gymnastik,” fortæller Anders, men understreger samtidig, at han hele tiden fandt en måde at holde fast på. “Jeg holdt snuden i sporet. Hver gang der kom donationer ind, eller folk spurgte ind til det, fik jeg ny energi.” Det var ikke ønsket om anerkendelse, der drev ham, men følelsen af, at projektet havde betydning. “Det handlede ikke om at få spotlight på mig selv. Men jeg blev virkelig glad for, at folk syntes, det var værd at støtte. Det gav mig meget at kunne fortælle, at det var for Børnecancerfonden.” Netop det formål blev afgørende i de perioder, hvor det var svært at finde motivationen. “Det var dét, der fik mig op tidligt om morgenen og ud sent om aftenen. I vandet, på landevejene og på løberuterne.” fortæller han.     Et fælles projekt Indsamlingen udviklede sig hurtigt til at blive et projekt i sig selv. Anders tog kontakt til sit netværk, virksomheder og venner og satte forskellige initiativer i gang for at samle penge ind. “Jeg rakte ud på sociale medier, skrev mails og lavede auktioner, tombola og andre aktiviteter. Mange bække små,” fortæller han. Undervejs blev det tydeligt, hvor vigtig opbakningen fra omgivelserne var. “Min familie har været fantastisk til at give mig plads og tid både til drømmen om Norseman og til arbejdet med at samle ind.” Det samlede resultat blev 60.000 kroner til Børnecancerfonden. Et beløb, han selv overlader trygt i fondens hænder. “Jeg har fuld tillid til, at de ved præcis, hvad pengene skal bruges til.”    At turde gå efter det  Når Anders ser tilbage på sin rejse, er det ikke kun den fysiske præstation, der står tilbage, men også de erfaringer, han har gjort sig undervejs. “Hvis det er en stor drøm, skal man gå 100 procent efter det, men man skal også være tro mod sig selv,” siger han og peger på, at det er afgørende at kende sit eget udgangspunkt. “Hvorfor gør jeg det? Hvad vil jeg gerne opnå? Og giver det mening i forhold til, hvem jeg er?” Samtidig understreger han, at opbakning er en forudsætning for at lykkes med et projekt af den størrelse. “Uden opbakning bliver det svært. Og så er det vigtigt, at det er bæredygtigt både fysisk, mentalt og økonomisk. Det skal ikke være for enhver pris.”     En personlig rejse  For Anders blev Norseman også en måde at lære sig selv bedre at kende. Han fik som 29-årig konstateret ADHD og har siden arbejdet med at forstå sine egne behov og styrker. “Norseman var en kæmpe udfordring både strukturelt, logistisk og fysisk. Jeg så det som en måde at uddanne mig selv på,” fortæller han. Undervejs testede han sine egne grænser og reaktioner. “Hvor langt kan jeg gå? Hvor udholdende kan jeg være? Hvordan reagerer jeg, når det bliver virkelig hårdt?” Erfaringerne har han taget med sig videre – både personligt og i sit arbejde med mennesker. “Jeg ville gerne stå med noget ægte erfaring og autenticitet. Måske kan jeg inspirere andre.”    Når én indsats gør en forskel  I dag står Anders tilbage med en oplevelse, der rækker langt ud over selve løbet. Det handler ikke kun om at gennemføre Norseman, men om at bruge sin egen udfordring til at gøre en forskel for andre. “Hvis du spørger mig, om jeg ville gøre det igen, er svaret ja,” siger han. Hans historie er en påmindelse om, at store projekter ikke nødvendigvis starter med store handlinger, men med en beslutning om at gøre noget og et ønske om, at det skal betyde noget for andre end én selv. Og måske er det netop dér, motivationen ligger: i at turde sætte barren højt, finde sit formål og tage det første skridt. Også når udgangspunktet er en sofa og en usikker fremtid.

17. april 2026

100 kilometer for fællesskabet: “Ingen kommer igennem livet uden hinanden”

“Første gang jeg løb Børnecancerløbet, var det klart en fællesskabs-ting. At have en hyggelig dag sammen med en gruppe venner, mens vi støttede den gode sag og udfordrede os selv,” fortæller han. Planen var egentlig at løbe et halvmaraton, som på det tidspunkt var den længste distance, han havde prøvet. Men dagen tog en drejning. Det ene skridt tog det næste, og før han vidste af det, havde han løbet 90 kilometer. Året efter vendte han tilbage med en ny ambition: Nu skulle de 100 kilometer afprøves. En udfordring i fællesskab For Mads handler det dog ikke kun om at presse sig selv fysisk. Det er mindst lige så vigtigt for ham, at udfordringen foregår i rammer, hvor andre kan være med. “Jeg elsker at udfordre mig selv, men i rammer hvor alle kan være med,” siger han. Derfor samlede han et hold af venner, hvor alle satte deres egne mål. Nogle løb 5 km, andre 10 km, halvmaraton eller 30 km. Fælles for dem var, at de gjorde det sammen. “Det vigtigste var at gøre det sammen, have det sjovt og sætte fokus på den gode sag.” Selv stod han med en personlig udfordring, der både var fysisk og mental: Kunne han gennemføre 100 kilometer i ring, samtidig med at han samlede ind til børn med kræft? Svaret fandt han ikke alene, men i fællesskabet omkring ham. “Fællesskabet fra vennerne og holdet bag Børnecancerløbet bar mig igennem,” fortæller han.     Et løb med et højere formål Det er netop fællesskabet og formålet, der gør indtryk på Mads, når han deltager i Børnecancerløbet. For selvom kilometerne kan være mange, er det tydeligt, at det ikke er et løb som alle andre. “Det er ikke et løb for at vinde, men et løb med et højere formål og en helt unik stemning,” siger han og beskriver, hvordan man som deltager mærker sagen hele vejen rundt på ruten. “At se venner og familier med billeder og beskeder til børn, der er indlagt eller er gået bort, rører mig dybt.” Selvom Mads ikke selv har haft børnekræft helt tæt inde på livet, har sygdommen alligevel sat sine spor i hans forståelse af verden. Han har oplevet kræft tæt på, og samtidig har børn en særlig plads i hans hjerte. “Jeg kunne ikke forestille mig noget mere forfærdeligt, hvis nogle af de børn, der er tæt på mig, skulle rammes af en så alvorlig sygdom,” siger han. Netop derfor gør det også så stort indtryk at være en del af et løb, hvor formålet er så tydeligt til stede. Han fremhæver blandt andet de perler, deltagerne samler undervejs, som en smuk og rørende symbolik, der konstant minder én om, hvorfor man er der. Øjeblikke, der sætter sig fast Der er særligt nogle øjeblikke, der har sat sig fast. Synet af børn, der går eller løber sammen med deres familier iført trøjer, der ærer, mindes eller skaber håb, er noget af det, der har gjort størst indtryk på ham. “At børn og deres familier skal berøres af noget så alvorligt så tidligt i livet, rører mig dybt,” fortæller han. Og så er der målstregen – kulminationen på en lang dag. “At løbe over målstregen til hele børnecancer-holdet efter 100 km kan stadig give mig tårer i øjnene.”   Når det bliver svært Når man løber så langt, vil der uundgåeligt være øjeblikke, hvor det bliver svært. For Mads handler det i de situationer både om viljestyrke og om at holde fast i, hvorfor han gør det. “I bund og grund er jeg nok bare meget stædig,” siger han, men tilføjer samtidig, at ønsket om at sætte fokus på sagen spiller en afgørende rolle. “Hvis det, at jeg gør noget lidt sindssygt, kan skabe opmærksomhed om den gode sag, så er der ikke noget, der kan stoppe mig.” Styrken i fællesskabet Efter oplevelsen står én erkendelse særligt klart for ham: fællesskabets styrke. “Jeg blev bekræftet i, hvad fællesskabet kan, at vi sammen er stærkere, og at vi kan løfte hinanden, når alting er svært eller hårdt,” siger han. Det er en erfaring, der rækker langt ud over selve løbet og ind i livet generelt. “GØR DET!” Derfor er hans opfordring til andre også helt klar. Hvis man overvejer at deltage i Børnecancerløbet, skal man ikke tøve. “GØR DET! Det er megasjovt og hyggeligt,” siger han og opfordrer til at samle venner og familie og skabe en dag, hvor man både er sammen og gør en forskel for andre. Det handler ikke om at præstere mest, men om at være med. “Lav en dag, hvor I gør noget for andre og ikke mindst skaber et fællesskab, som sætter fokus på noget, der er større end den ene dag om året, hvor vi løber.” Der er plads til alle Og vigtigst af alt: Man behøver ikke være i topform for at deltage. “Alle kan være med. Kom og gå, løb eller sprint. Men vigtigst af alt, kom og hyg og hep,” understreger han. Netop det er med til at gøre dagen helt særlig. Her er plads til alle uanset tempo og ambitioner og alle bliver mødt af opbakning. “Der er plads til alle, og alle hepper på hinanden. På barnet, der går 3 km, veninderne der løber 10, eller idioten der løber 100.” Vil du være med? Børnecancerløbet er et årligt velgørenhedsløb til fordel for børn med kræft og deres familier. Løbet finder sted i Fælledparken i København den 25. april og samler hvert år både børn og voksne, der ønsker at bevæge sig for en god sag. Ruten er bygget op som en rundstrækning på 1 kilometer, hvor deltagerne selv bestemmer tempo og distance. Der er både en rute til dem, der vil løbe, og en rute til dem, der hellere vil gå, så alle kan være med uanset niveau. Undervejs samler deltagerne perler for hver kilometer, de gennemfører. Perlerne fungerer som en slags byg-selv-medalje, hvor hver perle repræsenterer en gennemført omgang. For mange bliver perlerne også et symbol på de børn og familier, som løbet støtter. Børnecancerløbet handler ikke om tid og placering, men om at være med, bidrage og være en del af et fællesskab, hvor alle kilometer tæller.   Tilmeld dig her

20. marts 2026

FodboldtrøjeFredag slutter med rekord: 18.2 millioner kroner til børn med kræft

Den landsdækkende indsamlingsdag fandt som altid sted første fredag i marts, og i ugerne efter er de sidste donationer tikket ind. Nu er resultatet gjort endeligt op – og det overgår sidste års rekord på 13,8 mio. kr. med flere millioner kroner. Det er ottende år i træk, at danskerne har taget fodboldtrøjen på for at støtte børn med kræft, og opbakningen til indsamlingsdagen er større end nogensinde. “Det har været fantastisk at opleve, hvordan hele Danmark igen har bakket op om FodboldtrøjeFredag. Overalt har danskerne trukket i trøjen, skabt aktiviteter og samlet imponerende 18.2 millioner kroner ind til kampen mod børnekræft. Det gør mig både stolt og taknemmelig, at en idé, der startede internt hos Danske Spil i dag er blevet en national begivenhed, hvor fællesskab og fodbold samler sig om en vigtig sag. En stor tak til alle, der har været med,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, administre-rende direktør i Danske Spil. Pengene går direkte til arbejdet for børn med kræft De indsamlede midler går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for børn med kræft og deres familier. Pengene bidrager blandt andet til forskning i børnekræft, oplysning om sygdommen og støtte til familier, der står midt i et sygdomsforløb. “Den opbakning og det fællesskab, vi ser omkring FodboldtrøjeFredag, er både rørende og utrolig vigtig. Når så mange mennesker engagerer sig og bidrager, giver det os mulighed for at styrke arbejdet for børn med kræft og deres familier. FodboldtrøjeFredag er den største enkeltstående indsamling, og den enorme støtte betyder, at vi kan fortsætte indsatsen for bedre behandlinger, mere viden om sygdommen og den nødvendige støtte til familierne,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. Hvad er FodboldtrøjeFredag? FodboldtrøjeFredag er Danske Spils og Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag til fordel for børn med kræft. Hvert år inviteres danskerne til at tage deres fodboldtrøje på, donere et valgfrit beløb og være med til at skabe opmærksomhed om børnekræft. Danske Spil er initiativtager, og har udviklet FodboldtrøjeFredag til fordel for og i samarbejde med Børnecancerfonden. Alle midler går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde. I Danmark får omkring 200 børn hvert år konstateret kræft, og 500-600 børn er årligt i behandling. I dag overlever omkring seks ud af syv børn, blandt andet takket være forskning og støtte fra indsamlinger som FodboldtrøjeFredag. Børnekræft er dog stadig den sygdom, der tager flest liv blandt børn over ét år. I år har FodboldtrøjeFredag haft et særligt fokus på sarkomer, som er en gruppe sjældne kræftformer, der blandt andet kan ramme knogler og bindevæv hos børn og unge. Sarkomer er ofte komplekse sygdomme med høj dødelighed, hvor der fortsat er stort behov for mere forskning og bedre behandlinger. Du kan stadig nå at give dit bidrag til FodboldtrøjeFredag 2026.   Næste FodboldtrøjeFredag afholdes som altid den første fredag i marts, som næste år er den 5. marts 2027. Læs mere på FodboldtrøjeFredags hjemmeside   Fakta Indsamlede midler 2022: 1,5 mio. kr. 2023: 4 mio. kr. 2024: 8,1 mio. kr. 2025: 13,8 mio. kr. 2026: 18,2 mio. kr.

06. marts 2026

FodboldtrøjeFredag på vej mod rekordindsamling IGEN!

Selv om sidste års rekord endnu ikke er slået, så kan Danske Spil og Børnecancerfonden så småt forberede sig på at række armene i vejret og klappe sig selv på de fodboldtrøjeklædte skuldre: I skrivende stund er det indsamlede beløb højere end de 8,2 mio. kr., der var indsamlet på samme tidspunkt sidste år. Dermed er der ikke langt op til sidste års indsamlingsrekord på 13,8 mio. kr. Og indsamlingen er langt fra slut. For det første er der flere arrangementer over weekenden, og for det andet vil en stor mængde donationer fra virksomheder først i de næste uger tikke ind fra fakturabetalingerne. Uanset, hvor højt det endelige beløb bliver, så vækker det stor glæde hos både initiativtagerne fra Danske Spil og hos Børnecancerfonden, som ubeskåret modtager de indsamlede midler. ”Der skal lyde en kæmpe tak til alle dem, der er trukket i trøjen og har doneret i dag, så indsamlingen igen i år ender med et imponerende resultat og mange millioner kroner til Børnecancerfonden. Med 11 mio. kr. har vi allerede samlet mere ind end på samme tid sidste år, og donationerne tikker fortsat ind, ligesom indsamlingen selvfølgelig stadig er åben. Vi kan mærke opbakningen fra hele Danmark – fra virksomheder, fans og fodboldklubber – og det er tydeligt, at danskerne har taget FodboldtrøjeFredag til sig og støtter Børnecancerfondens meget vigtige arbejde,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, som er administrerende direktør i Danske Spil. Ubeskårede midler til sagen Hos Børnecancerfonden har man også svært ved at få armene ned over opbakningen til årets indsamling. Pengene fra indsamlingen går direkte til fondens arbejde for, at flere børn overlever børnekræft med færre senfølger og til støtte for familierne gennem de ofte lange forløb. ”Vi er ekstra glade i dag, for vi ved, hvor meget gavn pengene fra indsamlingen gør for børnene. De børn, som rammes af kræft, er fuldstændig afhængige af, at der samles midler ind til at støtte familierne, oplysning om børnekræft og særligt ikke mindst vigtig forskning. I år har vi særligt fokus på sarkomer, fordi det er en meget aggressiv kræfttype, der er meget svær at opdage, og hvor prognosen desværre er markant dårligere end for mange andre diagnoser. Vi er i Børnecancerfonden meget taknemmelige for opbakningen og det flotte beløb. Som en lille fond er vi dybt afhængige af støtten udefra, og derfor betyder det her virkelig meget, ” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. Hvad er FodboldtrøjeFredag? FodboldtrøjeFredag er Danske Spils og Børnecancerfondens årlige indsamling til fordel for Børnecancerfonden, og som altid finder sted den første fredag i marts og sætter fokus på børn med kræft. Danske Spil er initiativtager til FodboldtrøjeFredag og har udviklet dagen til fordel for og sammen med Børnecancerfonden. Når du trækker i trøjen og donerer til FodboldtrøjeFredag, er du med til at sikre, at flere børn overlever kræft og får færre senfølger. Bidrag til Børnecancerfonden går til forskning, støtte til familier og oplysning. Læs mere om FodboldtrøjeFredag. I Danmark får ca. 200 børn hvert år kræft, behandlingerne er ofte langvarige, og mere end 50 pct. af børnene får senfølger. Heldigvis overlever 6 ud af 7 børn i dag, bl.a. takket være indsamlinger som FodboldtrøjeFredag, men børnekræft er stadig den medicinske sygdom, som flest børn over 1 år dør af. Fakta om sarkomer – dette års fokus Sarkomer er kræft, der opstår i kroppens støttevæv; særligt i knogler og muskler. Det er sjældne og alvorlige kræftformer, som kan opstå stort set alle steder i kroppen. Hvert år diagnosticeres cirka 40 børn, teenagere og unge voksne (0–29 år) med enten knogle- eller bløddelssarkom. Den samlede 5-årsoverlevelse for børn og unge er ca. 65 pct. mod 85 pct. med andre kræftformer – det betyder, at risikoen for at dø af et sarkom er markant højere end ved andre børnekræftformer. Dog har særligt patienter med udbredt sygdom på diagnosetidspunktet eller patienter, som oplever tilbagefald, en dårlig prognose. Samlet set har der for disse patienter verden over og i Danmark stort set ikke været fremgang i overlevelsen de seneste 20 år. Diagnosen stilles ofte sent, særligt blandt teenagere og unge voksne, hvilket kan være med til at reducere chancen for helbredelse. Mere om sarkomer her. Sådan deltager du i FodboldtrøjeFredag Du kan gøre tre ting for at være en del af FodboldtrøjeFredag: Donér et valgfrit beløb til Børnecancerfonden via MobilePay 201717. Deltag og træk i en fodboldtrøje den 6. marts. Del et billede på sociale medier med #FodboldtrøjeFredag.  

29. januar 2026

Når underholdning og en vigtig sag går hånd i hånd

Gennem særlige afsnit af MasterChef Jul blev et populært og folkeligt tv-format rammen om en alvorlig sag. Her deltog forældre til børn med kræft, og programmerne formåede at kombinere nærvær, underholdning og mening. Resultatet var stor synlighed på tværs af Viaplays platforme og en markant opbakning fra danskerne - både i form af engagement og donationer. Hos Børnecancerfonden er netop denne form for nytænkning afgørende. Ved at arbejde med kreative formater, der rækker ud over klassisk markedsføring, kan fonden nå nye målgrupper og skabe opmærksomhed på en relevant og ægte facon. For vicedirektør i Børnecancerfonden, Nicolai Eisenreich, viser MasterChef Jul, hvordan underholdning kan gøre en konkret forskel: ”For os handler det om, at familierne har adgang til den bedst mulige behandling, hvis de bliver ramt. Vores vision er, at alle børn skal overleve kræft til et liv uden senfølger. Programmer som MasterChef Jul giver os en enestående mulighed for at skabe synlighed om sagen og samtidig rejse midler, som er helt afgørende for vores arbejde.” Viaplay Group har gennem de seneste syv år samarbejdet med Børnecancerfonden gennem en række initiativer, men MasterChef Jul er et tydeligt eksempel på, hvordan et stærkt underholdningsformat kan rumme en vigtig sag uden at gå på kompromis med seeroplevelsen. For Viaplays danske CEO, Lars Bo Jeppesen, er det netop mediets rækkevidde, der forpligter: ”Som mediehus når vi bredt ud, og det giver os et ansvar. Når vi kan bruge vores formater til både at engagere seerne og støtte en sag, der betyder noget for så mange familier, giver det dyb mening. MasterChef Jul viser, at underholdning kan være en platform for både fællesskab, oplysning og konkret støtte. Børnecancerfonden har stor opbakning internt hos os, fordi vores børn er det vigtigste, vi har,” At formatet gør en forskel, bekræftes også af Louise Haack Sandager, der deltog i MasterChef Jul. Louise mistede i 2021 sin datter Vega efter et langt kræftforløb, og for hende var deltagelsen en måde at give noget videre: ”Da Vega var syg, betød Børnecancerfonden enormt meget for os. At være med i MasterChef Jul gav mening, fordi programmet skabte opmærksomhed på sagen og samtidig gjorde det muligt at samle penge ind, så andre familier kan få støtte - både nu og i fremtiden.” I dag overlever seks ud af syv børn en kræftdiagnose, men der er fortsat store udfordringer - særligt når det gælder senfølger samt visse diagnoser som hjernetumorer og sarkomer. Derfor er der fortsat brug for både synlighed og støtte. MasterChef Jul viser, hvordan et underholdningsprogram kan være en effektiv og meningsfuld platform for en vigtig sag - og hvordan kombinationen af engagement, omtale og indsamling kan gøre en reel forskel. Børnecancerfonden og Viaplay har samarbejdet i 7 år og indtil videre har det betydet mere end 11 mio. kr. indsamlet. De midler er udover MasterChef Jul, indsamlet gennem initiativer som #GribBolden og Padel for Børnecancerfonden, ligesom Viaplay også har bakket op om FodboldtrøjeFredag, og deltager selvfølgelig også selv internt hvert år første fredag i marts. Det er fortsat muligt at støtte Børnecancerfonden via MobilePay 480505.

05. december 2025

Børnecancerfonden vil sikre fortsat høj position til Danmark på børnekræftområdet

Igennem mere end 30 år har danske forskere og læger etableret sig blandt de førende på flere områder inden for børnekræft. Det er blandt andet midler fra Børnecancerfonden, der har været med til at sikre det høje niveau. Og fonden arbejder målrettet på at bevare den position i fremtiden. - Vi har gennem de seneste 30 år arbejdet strategisk i forhold til at støtte bred forskning inden for børnekræft. Det gælder blandt andet forskning i de forskellige former for kræft, forskning i bivirkninger, senfølger og barnets sociale relationer. Vi kan se, at det har stor betydning for, hvor vi er i dag. Det er vi stolte af, og vi kunne ikke gøre det uden alle dem, der har bidraget, siger direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen. . Fokus på fremtiden Ved Forskningsdagen markerede Børnecancerfonden sit 30-års jubilæum og kan dermed se tilbage på tre årtier med en markant udvikling i forhold til at sikre bedre behandling og bedre overlevelse for børn med kræft. Samtidig kigger fonden fremad med den ambition, at stadig flere børn skal overleve en kræftdiagnose og samtidig vende tilbage til et liv uden senfølger. - Vi ved, at 6 ud af 7 børn i dag overlever kræft, og at vi i Danmark er rigtigt gode til at behandle nogle former for kræft. Men vi ved også, at der stadig er typer af sygdommen, som vi ikke har lige så god erfaring med. Og vi ved, at over 50 % af alle børn, der har haft kræft, får senfølger. Der er med andre ord stadig områder, hvor vi kan udvikle og forbedre behandlingen til børn med kræft. Og det arbejder vi hver dag målrettet på ved at støtte veldokumenterede forskningsprojekter, siger Marianne Benzon Nielsen. . Yngre forsker modtog prestigefyldt pris Ved Forskningsdagen og markeringen af jubilæet uddelte Børnecancerfonden blandt andet den prestigefyldte pris Henrik Hertz’ Forskningslegat. Dette års modtager er forsker og overlæge ved Odense Universitetshospital, Mathias Rathe. En af de yngre forskere, der allerede nu er afgørende for, at vi i fremtiden kan sikre den bedste behandling til kræftsyge børn. Mathias Rathe forsker i bivirkning ved kemoterapi, og han har en hverdag på børneafdelingen i Odense, hvor han møder børn med kræft og deres familier. - Prisen betyder rigtigt meget for mig. Det er en anerkendelse af mit arbejde og mit ønske om at forbedre livet for børn med kræft. Min ambition er at omsætte min forskning til resultater, der kan mærkes, og som kan gøre en reel forskel for børnene. Børnene skal nemlig ikke kun overleve kræft. De skal også have et godt liv bagefter, siger Mathias Rathe.  Henrik Hertz’ Forskningslegat uddeles hvert andet år til en forsker eller forskergruppe, der har gjort en ekstraordinær og dokumenteret indsats for børn med kræft i Danmark. - Vi har gennem mange år oplevet, at stærke forskerkræfter og dedikerede mennesker har sikret det solide fundament, vi står på i dag. Derfor gør det os også både glade og optimistiske, når vi i år giver en pris af den her kaliber til en yngre forsker, som er en del af den gruppe, der skal være med til at fremtidssikre forskning i og behandling af børn med kræft, siger Marianne Benzon Nielsen. Udover Henrik Hertz’ Forskningslegat har Børnecancerfonden i år støttet 105 forskningsprojekter med knap 80 millioner kroner.

05. december 2025

Ildsjælspris 2025: Malene Dahl Jeppesen hædret ved Forskningsdagen

Som RESPECT-sygeplejerske er Malene en central del af hverdagen på børneafdelingen, hvor hun med varme, nærvær og faglig tyngde formår at skabe tryghed i en svær tid. Hun ser både barnet og familien omkring, og hendes evne til at lytte, lege og løfte betyder meget for dem, der står midt i et kræftforløb. Malene står desuden bag initiativer som Café Sammenhold og De Små Glæders Legat, der begge skaber fællesskab og små åndehuller for familierne. – Mange gør en forskel, men der findes kun én Malene. Hun er en faglig kapacitet og en drivkraft, og hun er lyset for mange familier, når alt andet kan føles mørkt. Malene er ikke bare en ildsjæl. Hun er en stjerne, siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden. . Ildsjælsprisen blev uddelt i forbindelse med Forskningsdagen og fondens 30-års markering, hvor både forskning, faglig udvikling og menneskene bag blev hyldet.