Det er klart at vi ikke havde været det vi er i dag, hvis ikke det var for Team Rynkeby. Deres donationer har gennem årene ført til mange utrolige gennembrud i forskning og bedre tilbud til familierne.
Vi ser frem til at fejre Team Rynkebys 25-års jubilæum den kommende sæson, for kun sammen kan vi komme endnu tættere på vores vision: Ingen børn skal dø af kræft, og alle skal overleve til et liv uden senfølger.
Hvad sker der i Børnecancerfonden?
Nye initiativer. Nye forskningsprojekter. Nye behandlingsformer. Nye donationer. Nye uddelinger. Der sker hele tiden noget nyt i Børnecancerfonden. Og det er det, som vi skriver om her.
Seneste nyheder
Nyheder
|
Nyt forskningsprojekt skal sikre børn med kræft bedre skolegang under kræftbehandling

En vigtig indsats for børnene
Hvert år får cirka 200 børn i Danmark konstateret kræft og ca. halvdelen af dem er i skolealderen. Mange børn med kræft oplever et højt skolefravær i behandlingsperioden, hvilket for mange gør det svært at vende tilbage til skolen og vennerne efter endt behandlingsforløb.
Lektor og leder af SchoolCare projektet, Hanne Bækgaard Larsen, forklarer vigtigheden i, at børn med kræft vedligeholder deres kontakt til skolen i behandlingsperioden.
”Når børn med kræft mister forbindelsen til deres skole og klassekammerater kan det både have faglige og sociale konsekvenser, der rækker langt ud over behandlingsforløbet. Derfor er det vigtigt, at vi allerede fra starten af sygdomsforløbet arbejder systematisk for at fastholde kontakten til skolen” fortæller lektor og projektansvarlig Hanne Bækgaard Larsen fra Rigshospitalet.
Innovativt forskningsprojekt skal mindske skolefravær
SchoolCare vil teste nye løsninger for at sikre børn med kræft bedre mulighed for kontinuerlig skolegang under deres behandlingsforløb. Studiet er designet som et randomiseret forsøg med deltagelse af 100 børn i alderen 5-18 år.
Deltagerne fordeles i to grupper:
- Gruppe A: modtager støtte fra en skolenavigator
- Gruppe B: modtager støtte fra en skolenavigator og deltager desuden i undervisningen via telepresence-robotter
Rekrutteringen begynder i slutningen af 2025, og projektet gennemføres på Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital.
Projektets to hovedindsatser:
Skolenavigator
Alle børn i projektet får tilknyttet en skolenavigator, som skal sikre tæt koordinering af skoleaktiviteter og styrke samarbejdet mellem hospital, skole og hjem. Målet er at støtte børnene i at bevare kontakten til deres klasse og undervisningen – uanset sygdomsforløb.
Telepresence-robotter
Halvdelen af børnene vil derudover få mulighed for at deltage i skoleundervisning via telepresence-robotter – en digital løsning, der gør det muligt at være med i klasselokalet, selv når man er hjemme eller indlagt.
SchoolCare bygger videre på forskning om brug af skolerobotter til børn med kræft
SchoolCare er udviklet med afsæt i det tidligere ph.d.-projekt "Tilbage i skole med robotteknologi", som også er støttet af Børnecancerfonden. Ph.d.-projektet havde til formål at undersøge, hvordan telepresence-robotter kan være en social og faglig støtte for børn med kræft i behandlingsperioden. Resultaterne viste, at robotter hjalp til at bygge bro mellem barnet med kræft og deres klasse. Det skabte mulighed for, at barnet kunne vedligeholde sin plads i klassen til trods for fysisk afstand.
Læs mere om resultaterne fra projektet her.
Resultater fra Tilbage i skole med robotteknologi påpegede dog også, at teknologien kræver en betydelig grad af facilitering og støtte fra lærere og forældre for at fungere optimalt.
Ifølge Kasper Dausel, der er ph.d.-studerende i SchoolCare projektet, har disse erfaringer været afgørende i udviklingen af SchoolCare. Der er nu lagt vægt på at forbedre støtten og vejledningen til skolerne samt styrke kommunikationen mellem hospital, skole og hjem for at sikre en vellykket implementering af robotteknologien.
”At kunne stå på skulderen af tidligere forskning er centralt for at kunne se længere. Vi ved nu meget mere om, hvilke ting vi skal være opmærksomme på, når vi skal introducere denne teknologi i klasseværelset.” fortæller ph.d.-studerende fra Rigshospitalet Kasper Dausel.
SchoolCare har tre konkrete mål:
- At skabe et sammenhængende skoleforløb for børn med kræft.
- At støtte og øge børn med kræfts skolegang samt deres sociale og faglige tilknytning til klassen.
- At styrke kommunikationen og samarbejdet mellem skole, familie og hospital.
14-årige Viktor fik hjælp til at opretholde kontakt til klassen gennem en skolerobot
14-årige Viktor var 1 ud af i alt 50 børn med kræft der deltog i projektet Tilbage i skole med projektteknologi. Han fortæller hvordan skoledeltagelse gennem robotter kan hjælpe til, at man ikke føler sig ensom og hvordan robotter vil kunne hjælpe flere børn i fremtiden.
”Robotprojektet "Tilbage i skole med robotteknologi" betød, at jeg ikke blev lige så ensom inde på Rigshospitalet. Det hjalp mig meget. Jeg skulle ikke have ekstra undervisning, da jeg kom tilbage i klassen, og det er jeg glad for. Jeg var lidt fagligt og socialt bagud. Men jeg kom meget godt efter det. Det her [skolegang via. telepresence robotter] vil kunne hjælpe mange flere børn, for man har det lidt svært, når man er indlagt på hospitalet,” siger Viktor Lund-Vogensen.
Projektansvarlig, Hanne Bækgaard Larsen fortæller, hvordan børnenes og forældrenes perspektiver har været vigtige i udviklingen af SchoolCare projektet:
”I projektet Tilbage i skole med robotteknologi fik vi mange vigtige indsigter fra børn med kræft og deres forældre om, hvordan vi kan styrke og forbedre brugen af telepresence-robotter som et redskab til at fastholde skolekontakten under sygdom. Flere forældre pegede på, at teknologien kan være ressourcekrævende, især i en i forvejen belastet tid. De erfaringer har vi taget med os i udviklingen af SchoolCare, hvor vi har haft fokus på at flytte ansvaret for teknologiens succes væk fra forældrene og over på de fagprofessionelle omkring barnet” fortæller lektor og projektansvarlig Hanne Bækgaard Larsen.
Viktors mor, Mette Byskov Lund-Vogensen, er glad for, at der er kommet øget fokus på skoledeltagelse og social trivsel for børn med kræft:
”Da Viktor blev syg, blev hans liv og hverdag pludselig meget styret af læger og forældre. Men robotten var kun hans – det var kun ham, der måtte bruge den. Den gav ham mulighed for at have et privat rum sammen med sine klassekammerater og deltage i undervisningen. Frikvartererne og tiden om morgenen, inden skoleklokken ringede ind, var særligt vigtige for Viktor. Det var her, snakken med vennerne opstod naturligt og i den skoleramme, hvor den hører hjemme. Jeg tror, det var afgørende for, at Viktor ikke følte sig hægtet af de sociale fællesskaber, da han efter næsten et år vendte fysisk tilbage til skolen” fortæller Mette.
Forskningsgruppen fra Rigshospitalet håber, at projektet kan få stor betydning for børn med kræfts læring og skoledeltagelse i fremtiden.
”Jeg håber især, at resultaterne vil vise, hvordan en styrket indsats i koordinering og brugen af telepresence-robotter kan støtte børn med kræft i deres skoleforløb og styrke deres sociale tilknytning til klasseværelset og skolens fællesskab." fortæller Fritz Troensegaard ph.d.-studerende fra Rigshospitalet.
Billede af (fra venstre) Ph.d. -studerende Kasper Drusel, Lektor og forskningsleder Hanne Bækgaard Larsen (hovedvejleder), Ph.d.-studerende Fritz Troensegaard, Ph.d. og projektleder i Børnecancerfonden Mette Weibel Willard (medvejleder).
Børnecancerfonden: Vigtigt med fokus på skoledeltagelse
Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen, understreger vigtigheden af støtte børn med kræfts skoledeltagelse:
"Vi ved, hvor vigtigt det er for børn med kræft at holde fast i en normal hverdag og deres sociale relationer. Skolen spiller en central rolle her, og derfor har vi valgt at støtte "SchoolCare", som er med til at sikre, at flere børn forhåbentlig kan få en bedre skoleoplevelse," fortæller direktør i Børnecancerfonden Marianne Benzon Nielsen.
Nyheder
|
Stærk opbakning til Børnecancerfonden i 2024 hjalp børn med kræft

Børnecancerfonden har netop offentliggjort årsrapporten for 2024. Takket være en stærk indsats fra privatpersoner, virksomheder, samarbejdspartnere, ambassadører, fonde og events kunne fonden uddele hele 81 millioner kroner til forskning og støtte.
2024 blev året, hvor tusindvis af danskere donerede flaskepanten, bagte kager, løb for sagen eller trak i fodboldtrøjen til #FodboldtrøjeFredag. Samtidig bakkede virksomheder, fonde og loyale partnere som Flying Tiger Copenhagen, Team Rynkeby og Sportscar Event endnu en gang op om børn med kræft og deres familier.
Børnecancerfondens samlede indtægter steg til 81,4 millioner kroner – en stigning fra 72 millioner i 2023.
“Tak til alle, der bakkede op. Den fælles indsats betyder, at vi har kunnet hjælpe flere børn med kræft – tidligere og bedre – og støtte dem, der står midt i det sværeste. Det er et resultat af, at vi står sammen,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
Lilje, Emil, Julie og mange andre børn fik hjælp
Bag tallene i årsrapporten gemmer sig vigtige fremskridt og konkret hjælp til børn og familier:
Lilje på 5 år deltog i forskningsprojektet RePlay med leg og træning, der gav hende mere energi og styrke til at kæmpe mod sin hjernetumor.
Emil på 11 år fik støtte gennem søskendeprojektet SUPREME. Det gjorde ham gladere og gav ham overskud til for eksempel at gå i skole.
En ny screeningsmetode på Rigshospitalet betød, at 15-årige Julie fik opdaget hjernekræft – før hun overhovedet fik symptomer.
”Liljes, Emils og Julies historier viser, hvordan vi sammen gør en meget konkret forskel,” lyder det fra Marianne Benzon Nielsen.
Stærk indsats – stærk fremtid
I alt fik 95 forskningsprojekter og familiestøtteinitiativer støtte i 2024 – mod 69 året før. Blandt de nye og fortsatte indsatser er projektet SPARK, der arbejder med førskolebørns trivsel under og efter kræftbehandling, og RESIST, der undersøger, hvordan børns immunforsvar bedre kan bekæmpe kræftceller.
“Vi ser direkte effekt af forskningen. Det er ikke kun ny viden – det er ny praksis, nye muligheder, nye overlevelser. Og det skyldes den støtte, vi får,” siger Marianne Benzon Nielsen.
I Danmark diagnosticeres hvert år omkring 200 børn i alderen 0–18 år med kræft. Kræft er den medicinske sygdom, som flest børn over 1 år dør af i Danmark.
Selvom rekordresultatet giver håb og fremskridt, er der fortsat brug for støtte.
“Vi kunne have støttet endnu flere solide projekter i 2024, end vi havde midler til. Behovet er stort – og børnene har ikke tid til at vente. Derfor fortsætter vi arbejdet i 2025 med fuld styrke,” siger Marianne Benzon Nielsen.
Fakta om året 2024:
Indsamlede midler i 2024: 81,4 mio. kr. (2023: 72 mio. kr.)
Uddelinger i 2024: 81 mio. kr. (2023: 53,8 mio. kr.)
Antal støttede projekter: 95 (2023: 69)
Fokusområder: Forskning, støtte til familier og oplysning.
Centrale samarbejdspartnere: Team Rynkeby, Viaplay, Danske Spil, FundRacers, Flying Tiger Copenhagen, Sportscar Event m.fl.
Nyheder
|
FodboldtrøjeFredag indsamler vilde 13.831.841 kr.!

Igen i år kan vi med store smil og hænderne over hovedet sige, at FodboldtrøjeFredag har slået sidste års indsamling.
Tusind TAK til alle der trak i trøjen, delte og donerede.
Vanen tro gør vi det hele igen næste år. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen d. 6. marts 2026!
Har I som virksomhed endnu ikke lavet jeres donation, så kan I stadig nå at give et bidrag på vegne af virksomheden her.
Nyt landsdækkende sorggruppetilbud til forældre, der har mistet et barn til kræft

Hvert år får omkring 200 børn i Danmark konstateret kræft, og desværre mister cirka 30 af dem livet til sygdommen. Selvom det heldigvis er færre end tidligere, takket være forbedrede behandlingsmuligheder, er det stadig alt for mange. Hvert dødsfald efterlader familier i ubeskrivelig sorg, og derfor er der fortsat et stort behov for støtte og hjælp til de berørte.
"Når et barn dør af kræft, efterlader det et uendeligt tomrum i familien. Med dette sorggruppetilbud ønsker vi at skabe et fællesskab, hvor forældre kan finde støtte hos andre, der har oplevet det samme. Sorgen kan føles ensom, men man behøver ikke stå alene i den," siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
Børnecancerfonden vil støtte forældre i en svær tid
Sorggruppen faciliteres af psykologer, der er specialiseret i sorgterapi, og består af både fysiske møder og online sessioner. Ved at møde andre, der har været igennem lignende tab, får forældrene mulighed for at dele deres oplevelser og finde genkendelse og forståelse. Samtidig understøtter terapeuterne deltagernes sorgbearbejdning gennem veldokumenterede terapeutiske metoder som kognitiv adfærdsterapi og brevskrivning.
Det første forløb begyndte med en opstartsweekend i Aalborg i januar 2025, og gruppen afsluttes med en weekend i januar 2026.
"Opstartsweekenden har allerede vist, hvor vigtigt det er at møde andre, der forstår sorgen. Forældrene gav udtryk for, at det føltes som en forløsning at kunne dele deres oplevelser i et trygt rum," siger Ditte Jeppesen, leder af psykologenheden hos Børnecancerfonden.
Læs mere om sorggruppetilbuddet og vores øvrige psykosociale tilbud her.
Evaluering af sorggruppens effekt
Som en del af tilbuddet vil en uafhængig evaluering blive gennemført for at vurdere forløbets effektivitet.
Evalueringen vil hjælpe med at sikre, at deltagerne får den nødvendige støtte i deres sorgbearbejdning.
Kræft er den medicinske sygdom som flest børn over 1 år dør af i Danmark.
|
Stor millionstøtte til kræftramte børn: Børnecancerfonden vil sikre bedre trivsel og behandling

Midlerne fordeles på fire indsatsområder: tidlig diagnose, psykosocial støtte, reduktion af senfølger og udvikling af skånsomme behandlingsmetoder. Samlet støttes 95 projekter og familiestøtteinitiativer – det højeste antal i fondens 30-årige historie.
Uddelingen understøtter fondens langsigtede indsats for at give børn med kræft de bedste betingelser for et liv i bedre trivsel – både under og efter behandlingen.
"Årets uddeling markerer et vigtigt skridt i kampen for at sikre alle børn med kræft et bedre liv - både i behandlingsforløbet og i tiden efter. Vi har et klart fokus på at støtte projekter, der styrker tidlig diagnose, udvikler mere skånsomme behandlinger og reducerer senfølger, så børnene får de bedste forudsætninger for et sundt og aktivt liv,” siger Marianne Benzon Nielsen, direktør for Børnecancerfonden.
Tre stærke forskningsprojekter med fokus på bedre diagnose og færre bivirkninger
Som en del af årets uddeling støtter Børnecancerfonden flere forskningsprojekter, der kan gøre en forskel for fremtidens kræftbehandling, blandt andet:
- Et projekt undersøger, hvordan lægemidlet asparaginase kan forbedre behandlingen af leukæmi, der har spredt sig til hjerne og rygmarv, og samtidig mindske bivirkninger.
- SPARK-studiet undersøger, hvordan fysisk og social aktivitet kan fremme udviklingen hos førskolebørn med kræft gennem leg og forældreuddannelse.
- Projektet “RESIST” vil forbedre kræftbehandling ved at styrke immunapparatets evne til at genkende og eliminere kræftceller.
Hvordan trives børn med kræft og deres familier?
Kræft rammer hele familien, ikke kun det syge barn. Derfor støtter Børnecancerfonden både kræftramte børn, deres søskende og forældre gennem psykologhjælp, søskendegrupper og støtteinitiativer, der letter overgangen mellem hospital og hjem.
"Vi vil gerne være med til at støtte op om hele familien, når et barn får kræft. Vi kan hjælpe med at sikre, at både den syge, forældrene, søskende og deres omgivelser er bedre rustet til at håndtere de udfordringer, der følger med et kræftforløb”, forklarer Marianne Benzon Nielsen.
Børnecancerfonden fortsætter blandt andet med at støtte psykologhjælp og søskendegrupper. Derudover støttes projekter, som afprøver interventioner til at hjælpe familier med børnekræft i overgangen mellem hospital og hjem.
Et solidt forskningsnetværk opbygget gennem 30 år skaber konkrete resultater
En afgørende del af uddelingen, af de indsamlede midler, er at styrke forskningsnetværket og det internationale samarbejde. Projekterne udføres på alle landets børnekræftafdelinger, universiteter og i samarbejde med internationale miljøer. Det sikrer, at danske børn med kræft får adgang til de nyeste metoder og behandlinger.
"Internationalt samarbejde er nøglen til at finde nye løsninger på de komplekse udfordringer, som børnekræft indebærer. Forskningsnetværket sikrer, at vi konstant er på forkant med den nyeste viden og de bedste løsninger til børnene. Vi har haft nogle flotte år med gode resultater. Vi glæder os til at opbygge endnu mere håb for børnene,” siger Marianne Benzon Nielsen.
Bag udvælgelsen af de projekter, der får støtte, står Børnecancerfondens videnskabelige udvalg og den sundhedsfaglige bestyrelse.
Nyhed
|
Årets #Gribbolden er i mål og har indsamlet 1.773.764 mio. kr. til børn med kræft

Viaplay, Select, GLS og 3F har igen i år doneret boldene og leveringen.
De 1.773.764 mio. kr. går direkte til arbejdet for børn med kræft og deres familier.
Du kan læse mere om #Gribbolden her.
Tusind TAK til alle jer, der har støttet.
Nyhed
|
Børnecancerfonden modtager 12,6 mio. kr. fra Team Rynkeby

Lørdag den 28. september 2024 blev det afsløret, at velgørenhedscykelholdet, Team Rynkeby, i sæsonen 2023/2024 har indsamlet 12.699.350 kr. til Børnecancerfonden. Donationsoverrækkelsen fandt sted i Ringe på Fyn i forbindelse med det årlige Børnecykeltour-arrangement omkring Ringe Sø, hvor hele byen var klædt i de gule Team Rynkeby-farver.
Team Rynkeby er et cykelhold, der hvert år cykler 1.200 km til Paris for at sætte fokus på og samle penge ind til børn med blandt andet kræft. I juli tog de gule motionscyklister turen igen, og i dag kunne Børnecancerfondens direktør modtage checken for deres hårde arbejde:
”Vi er dybt taknemmelige over, at så mange danskere fortsætter med at cykle til Paris og hjælpe børn med kræft. Vi er en privat fond med få ansatte og har brug for hjælp udefra for at hjælpe kræftramte børn og deres familier. Det her betyder mere, end vi kan udtrykke,” lyder det fra Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen.
For Team Rynkeby er det en helt særlig oplevelse at kunne overrække de mange millioner kroner til Børnecancerfonden.
”Det er fantastisk igen i år at kunne aflevere en stor donation til Børnecancerfonden. Det er en flot afslutning på det store arbejde, der bliver gjort på alle Team Rynkeby-holdene i løbet af året,” fortæller Steffen Juncker, Landechef hos Team Rynkeby.
Støtten fra Team Rynkeby gør en stor forskel for børn med kræft
Team Rynkeby er Børnecancerfondens største og en af de vigtigste samarbejdspartnere, og siden 2002 har de samlet over en kvart milliard kroner ind til arbejdet med at hjælpe børn med kræft. Pengene går til forskning og støtte til familierne, som fx psykologhjælp eller ophold i feriehuse.
”Donationerne fra Team Rynkeby har givet Børnecancerfonden mulighed for at igangsætte helt nye forskningsområder og vigtige forskningsprojekter, der har vist sin tydelige effekt. Der dukker dog hele tiden nye områder og projekter op for at forbedre behandlingen, der kræver mere støtte, så vi kan sikre, at alle børn kan overleve kræft til et liv uden senfølger.” udtaler Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
Team Rynkeby har blandt andet støttet projektet ”RESPECT”, der sikrer, at børn med kræft kan holde kontakten til deres skole og undervisning samt få besøg af ambassadører fra klassen, når de er indlagt, samt projektet ”STAGING”, som er verdens første nationale opgørelse af medfødte genforandringer hos kræftsyge børn.
Læs mere om de projekter, Team Rynkeby støtter Børnecancerfonden med her.
Nyhed
|
Første danske forskningsprojekt med struktureret aktiv leg hos børn med kræft viser lovende resultater - og fik 6-årige Lilje ud af sengen

Lilje var en pige med fart på, da hun som knap 3-årig fik konstateret en hjernetumor. Den ellers normalt så aktive og glade pige blev pludselig det modsatte, og kort tid efter stod familien med en kræftdiagnose. En hjernetumor slog Lilje ud af kurs. Hun lå meget i sengen, og familien oplevede, som mange andre familier med et kræftramt barn, at deres pige hurtigt fik musklerne svækket og kræfterne forsvandt.
“Når man ligger bundet til sin seng, er der ikke meget energi at gøre godt med,” lyder det fra Liljes mor, Anja Bech Larsen.
Lilje oplevede det, som mange andre børn, der modtager kræftbehandling, gør. Det får svært ved at deltage i almindelige aktiviteter på grund af en svækkelse af muskler og fysiske funktioner. Men et nyt ph.d.-projekt fra Rigshospitalet, RePlay, har fundet en mulig løsning.
Første projekt med fokus på førskolebørn
Forsker Anna Pouplier fra Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet har i sit ph.d.-projekt RePlay udviklet et struktureret aktivt legeprogram, der hjælper børn fra 1 til 5 år med at genvinde styrke og motorik. Lilje deltog som et af de første børn i projektet.
“Lilje og jeg mødte hinanden i 2021. Og vi mødte faktisk hinanden meget kort efter hendes diagnose, hvor vi begyndte at træne i forbindelse med projektet,” fortæller Anna Pouplier.
RePlay er det første danske studie, der undersøger effekten af fysisk aktivitet for kræftramte børn i alderen 1-5 år. 84 børn deltager, hvor halvdelen følger et dagligt legeprogram med fysisk aktivitet, både på hospitalet og derhjemme, mens den anden halvdel modtager standardbehandling.
I struktureret aktiv leg arbejdes der med nogle bestemte principper for at skabe en struktur og ramme omkring legen, som er genkendelig for børnene. Det betyder, at der altid startes og sluttes med et ritual – en goddag og farvel sang – og så er aktiviteterne i midten, som udfordrer børnene.
”Vi leger rigtig meget. Vi fokuserer på at legen er fysisk aktiv og at vi udfordrer børnene, der hvor de er motorisk. På den måde arbejder vi med at styrke børnenes motorik men også at give børnene succesfulde oplevelser med bevægelse, så de genvinder troen på egne evner, ” fortæller Anna Pouplier.
Lilje fik mere energi
Lilje trænede med Anna Pouplier på Rigshospitalet og derhjemme med sine forældre fra hun fik sin kræftdiagnose, til hun var 5 år.
“Det har været meget godt. Jeg kan rigtig godt lide at lave baner,” fortæller 6-årige Lilje.
Familien er slet ikke i tvivl om, at deltagelsen i RePlay har haft en stor betydning for deres datter
”Lilje var isoleret under meget af sit kræftforløb og var alene på sin stue med sine forældre i isolation. Når Anna fra RePlay kom for at lege og træne, var det supermotiverende for Lilje, og hun blev glad. Det var som at få en ny ven, hun kunne lege med og blive motiveret af. Hun fik brugt sin krop og fik mere energi af at træne og lege. På den længere bane gav det Lilje mere styrke, og hun kom sig måske hurtigere, end hun ellers havde gjort,” fortæller Anja Bech Larsen, Liljes mor.
Og det er lige præcis noget af det, som er forskningsprojektets formål.
”Fysisk aktivitet og leg giver energi. Energi avler energi. Så når først barnet har været ude af sengen, kan barnet få motivation til mere. Og det er vigtigt i forhold til at afhjælpe nogle af de fysiske bivirkninger, som børnene oplever af sygdommen i sig selv, men også af den intensive behandling,” forklarer Anna Pouplier.
Stort potentiale for struktureret aktiv leg
Studiet, der startede i januar 2021, afsluttes ved begyndelsen af 2025, hvorefter effektresultaterne vil blive opgjort og publiceret.
De foreløbige data viser, at struktureret aktiv leg hjælper børnene med at komme op af sengen og være fysisk aktive, og børnene udtrykker stor bevægelsesglæde, selv under den intensive behandling. Den gentagne struktur i de aktive legesessioner skaber genkendelighed, som er vigtig for børnenes motivation. Den strukturerede aktive leg er et skub i den rigtige retning, hvor den faciliterende fagpersons støtte er afgørende, da forældrene ikke kan stå alene med denne opgave.
“Jeg drømmer om, at forskningen på området kan sørge for at fysisk aktivitet, leg og bevægelse bliver en fast del af standardbehandlingen for den her gruppe børn," slutter Anna Pouplier.
Lilje er i dag kræftfri, men har en hverdag med mange senfølger efter sin kræft og intensive behandling. Hun har forsat brug for fysioterapi og ergoterapi. Lilje er i foråret 2025 startet i skole.
Børnecancerfonden har støttet projektet med 3,1 mio. kr.
Projektgruppen består af:
- Hanne Bækgaard Larsen
- Jan Christensen
- Helle Winther
- Martin Kaj Fridh
- Anna Pouplier
Projektet er støttet af:
Nyhed
|
Hurtige ben og velsmurte cykler

Skovtårnet klædt i gul
I Skovtårnet ved Rønnede havde Team Rynkeby inviteret kræftramte børn og deres familier til at overvære en særlig træningsdag. Her fik børnene en unik oplevelse, alt imens de heppede på de cirka 250 ryttere, der cyklede op i det 46 meter høje tårn. Cykelturen var en ud af mange træningsture, der skal gøre rytterne klar til at cykle helt til Paris i juli.
Det er oplevelser som denne, der giver børn med kræft og deres familie et pusterum i en hård hverdag med mange hospitalsbesøg og hårde behandlinger.
Team Rynkeby er Børnecancerfondens største bidragsyder, der hvert år donerer et stort beløb til forskning i børnekræft.
Du kan læse mere om vores samarbejde her.
Deltager- og indsamlingsrekord ved Copenhagen Marathon
FundRacers satte både deltager- og indsamlingsrekord med 120 løbere og en indsamling på 723.079,89 kr. Kræftramte børn og forældre, samt venner og familie til de deltagende løbere stod i FundRacer-heppezonen og heppede løberne frem.
FundRacers er en frivillig organisation, der hvert år samler penge ind til Børnecancerfondens arbejde.
Du kan læse mere om FundRacers store arbejde her.
Nyhed
|
”Fodboldtrøjerne gav følelsen af, at vi ikke er alene”

Det var noget, der kunne mærkes hos familier med kræftsyge børn, da hele Danmark gik sammen til FodboldtrøjeFredag og slog indsamlingsrekord på over 8 millioner kroner.
Mange familier fulgte med og kunne se den massive støtte i hele landet, da Børnecancerfonden og Danske Spil holdt FodboldtrøjeFredag den 1. marts. Den endelige indsamling slog rekord og gav 8.150.000 kr. til børn med kræft.
Der var fodboldtrøjer overalt på arbejdspladser, skoler, foreninger, fodboldklubber og mange andre steder. I år deltog et imponerende stort antal virksomheder. Der var i år flere end 500 registrerede indbetalende virksomheder mod 233 sidste år. Antallet af indbetalinger blev fordoblet, og det var fodboldtrøjer her, der og alle vegne på de sociale medier.
7-årige Albert fra Karlslunde har leukæmi, og hans familie havde også trøjerne på og kunne se den massive støtte mange steder.
”Det er helt vanvittigt med den opbakning, der har været til FodboldtrøjeFredag i år. Det har været så rørende at se hvor uendeligt mange virksomheder og mennesker, der har bakket op om dagen. I et langt behandlingsforløb, som til tider kan være en ensom kamp som familie, giver støtten fra fodboldtrøjerne følelsen af, at vi ikke er alene. Det betyder også, at Børnecancerfonden kan fortsætte deres enestående arbejde, som vores familie mærker,” lyder det fra Alberts far, Martin Yttergård Berthelin.

”Det var sjovt og anderledes at se så mange voksne i fodboldtrøjer. Normalt ser jeg kun fodboldtrøjer til fodboldkampe, eller når jeg selv spiller fodbold. Lige nu er min yndlingstrøje Nicolai Vallys fra Brøndby,” lyder det fra Albert.
Besøg af TV2 ØST
Også i Benløse hos familien Damlund var fodboldtrøjerne taget på, og her kunne man også mærke den massive støtte, fortæller forældrene til 8-årige Nohr Damlund, Jon og Stephanie. Familien havde på dagen besøg af TV2 ØST, hvor de fortalte deres historie.
”Det er rigtig rart, at så mange mennesker deltager i FodboldtrøjeFredag. Det betyder meget for os. At se andre har fodboldtrøjer på, gør, at vi kan mærke støtten fra både kendte ansigter og fremmede mennesker,” siger Jon Damlund.

Nohr var to år gammel, da han første gang fik konstateret leukæmi i 2017. Han kom i behandling og blev rask. Men han fik tilbagefald i 2022 og blev syg igen. Herefter fik han intensiv kemobehandling, strålebehandling og en knoglemarvstransplantation.
Alle de indsamlede penge går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for børn med kræft inden for forskning, familiestøtte og oplysning. Familien Damlund har fået hjælp gennem Børnecancerfonden med blandt andet psykologhjælp og legeterapi til Nohr, hvilket har været uundværligt for familien.
Nohr og hans familie deltog hos TV2 ØST. Se indslaget her.
I Danmark får ca. 200 børn hvert år kræft, og op mod 600 er i behandling for børnekræft årligt. I dag overlever 6 ud af 7 børn. Men halvdelen får senfølger. Derfor er der brug for opbakning til Børnecancerfonden, som er en privat fond med få medarbejdere, der udelukkende arbejder med børn med kræft.
Ifølge familien Damlund betyder FodboldtrøjeFredag meget for dem, da det er en positiv måde, man kan sætte fokus på børnekræft.
”Det betyder rigtig meget, at vi har nogle i ryggen, som kan hjælpe. At have et kræftsygt barn er en helt ny verden. Vi har været så glade for den støtte, vi har fået gennem Børnecancerfonden! Og bliver så glade for at se at engagementet og støtten til FodboldtrøjeFredag bliver mere og mere,” siger Stephanie Damlund.
Pressemeddelelse
|
#FodboldtrøjeFredag er nu talt op: Over 8 millioner kroner til Børnecancerfonden og børn med kræft

Store dele af Danmark var fyldt med farvestrålende fodboldtrøjer og arrangementer med grillpølser, fodboldquizzer og bordfodbold på arbejdspladser, skoler, foreninger og mange andre steder. FodboldtrøjeFredag satte et stort aftryk på fredag den 1. marts, da Børnecancerfonden og Danske Spil holdt den årlige indsamlingsdag til fordel for børn med kræft.
Nu er indsamlingen talt endeligt op, og de sidste virksomhedsindbetalinger er gået ind. 8.150.000 kr. blev der samlet ind, og sidste års indsamlingsresultat blev dermed mere end fordoblet. Det vækker stor glæde i Børnecancerfonden.
”Det er overvældende, at hele Danmark igen tog imod FodboldtrøjeFredag og viste støtten til børn med kræft. Det var rørende og imponerende at se den massive opbakning overalt, lige fra børn med trøjer til mange former for arrangementer på arbejdspladser og virksomheder rundt om i landet. Det er simpelthen fantastisk at nå et resultat på mere end 8 millioner kroner,” lyder det stolt fra Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.

Rekordstor opbakning fra både private og virksomheder
Danske Spil er initiativtager til FodboldtrøjeFredag, som i 2019 startede som et internt event i virksomheden, og siden har udviklet sig til en national begivenhed sammen med og til fordel for Børnecancerfonden.
FodboldtrøjeFredag slog rekord på flere parametre. I år deltog et imponerende stort antal virksomheder. Der var i år mindst 513 registrerede indbetalende virksomheder mod 233 sidste år. Antallet af indbetalinger blev fordoblet, og det var nok svært at undgå at blive mødt af fodboldtrøjer på de sociale medier.
FodboldtrøjeFredag har i den grad fået vokseværk.
”Det er utrolig flot, at det indsamlede beløb til fordel for børn med kræft er fordoblet i forhold til sidste år. Der skal lyde en stor tak til alle, der har deltaget og givet et bidrag til årets FodboldtrøjeFredag, som igen viser, det magiske som sker, når danskerne i fællesskab trækker i trøjen og rykker sammen om et godt formål. I Danske Spil er vi stolte over at stå bag FodboldtrøjeFredag sammen med Børnecancerfonden, og vi glæder os allerede til næste år,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, adm. direktør i Danske Spil.

Dagen med stor betydning
I Danmark får ca. 200 børn hvert år kræft, og op mod 600 er i behandling for børnekræft årligt. I dag overlever 6 ud af 7 børn. Men halvdelen får senfølger. Derfor er der brug for opbakning til Børnecancerfonden, som er en privat fond med få medarbejdere, der udelukkende arbejder med børn med kræft.
FodboldtrøjeFredag er en positiv måde, man kan sætte fokus på børnekræft.
”Dagen viser, at man sagtens kan pakke en yderst alvorlig sag - nemlig børnekræft – ind i en festlig dag, hvor virksomheder ændrer arbejdsdagen for en stund, og mange får en anderledes dag med grin og godt humør. Dagen er nemlig med til både at sætte fokus på børn med kræft og samtidig sikre de afgørende midler til at gøre en forskel,” slutter Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
Alle de indsamlede penge går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for børn med kræft inden for forskning, familiestøtte og oplysning.
Der er altid FodboldtrøjeFredag første fredag i marts. Næste gang er fredag den 7. marts 2025.
Læs mere om FodboldtrøjeFredag

Pressemeddelelse
|
#FodboldtrøjeFredag har vokseværk: Indsamling til fordel for kræftramte børn vokser

Danske Spil og Børnecancerfonden inviterer i dag fredag den 1. marts 2024 hele Danmark til #FodboldtrøjeFredag for at støtte fondens arbejde. Fællesskabet er vokset markant de seneste år, og målet i år er at slå 2023’s indsamlingsrekord på 4 mio. kr.
FodboldtrøjeFredag samler igen i år helt almindelige danskere, fodboldentusiaster, klubber, foreninger og virksomheder, når den årlige indsamlingsdag afholdes i dag fredag den 1. marts. Her trækkes fodboldtrøjen over hovedet i hele landet for at støtte børn med kræft – og det har flere og flere gjort. Således er antallet af deltagende virksomheder næsten tredoblet på et år, ligesom det indsamlede beløb er vokset fra 1,5 til 4 mio. kr.
”Vi er stolte af FodboldtrøjeFredag. Det handler om at dele glæden ved fodbold og samtidig støtte et godt formål. Vi fortæller om FodboldtrøjeFredag på vores kanaler og vi er glade for, at vores sponsorfodboldklubber er med til at samle fans og erhvervsnetværk, og at fodboldspillere har besøgt børnekræftafdelinger for at give børnene en særlig oplevelse. Målet er at løfte opbakningen til FodboldtrøjeFredag endnu mere og at samle endnu flere penge ind, som kan hjælpe børn med kræft og deres familier,” siger Nikolas Lyhne-Knudsen, adm. direktør i Danske Spil.
Det er sjette år, at Børnecancerfonden og Danske Spil afholder den årlige indsamlingsdag. Sidste år blev der samlet 4 millioner kroner ind. Ambitionen er at indsamle endnu mere i år, og at flere virksomheder end nogensinde før deltager.
Et internt event, der blev til en national begivenhed
Danske Spil er initiativtager til FodboldtrøjeFredag, som i 2019 startede som et internt event i virksomheden og siden har udviklet sig til en begivenhed, alle virksomheder kan deltage i. Børnecancerfonden og Danske Spil arbejder sammen for at udbrede dagen til endnu flere.
Nogle vælger at bære deres favorittrøjer, mens andre arrangerer festlige begivenheder på arbejdspladserne med grillpølser, fodboldquizzer og bordfodbold.
”Vi er virkelig taknemmelige for den store opbakning, der sikrer opmærksomhed på børn med kræft. Børnecancerfonden er en lille, privat fond med få ansatte, og vi har brug for hjælp udefra. FodboldtrøjeFredag er en vigtig begivenhed for os, og det rejser penge til vigtig forskning i børnekræft, oplysning og støtte til familierne. Vi håber, at rigtig mange igen vil trække i fodboldtrøjerne rundt om i Danmark,” lyder det fra Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
Det er nemt at deltage i #FodboldtrøjeFredag: Tag en fodboldtrøje på, indbetal et valgfrit beløb til Børnecancerfonden og del gerne et billede på de sociale medier under #FodboldtrøjeFredag.
Alle pengene går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde.
Læs mere om FodboldtrøjeFredag
Fakta
Indsamlede midler
2022: 1,5 mio. kr.
2023: 4 mio. kr.
Deltagende virksomheder
2022: 88
2023: 233
Pressekontakt hos Danske Spil: 2121 3342
Pressenummer til Børnecancerfonden: 4018 4802
Pressemeddelelse
|
#FodboldtrøjeFredag har slået sidste års rekord!

Danske Spil og Børnecancerfonden har fredag slået indsamlingsrekorden på den årlige "FodboldtrøjeFredag".
Der er indtil videre indsamlet 4.435.513 kr. og sidste års indsamling er slået. I 2023 blev der indsamlet fire millioner kroner til kampen mod børnekræft.
"Jeg er stolt og overvældet over, at #FodboldtrøjeFredag på nuværende tidspunkt allerede har slået rekord og indsamlet hele 4.4 mio. kr. Der er stadig mange, der støtter os og deler glade billeder fra en festlig dag. Jeg glæder mig til at se, hvad der sker over weekenden, og er spændt på, hvilket samlet indsamlingsresultat vi sammen kan fejre den 15. marts, hvor vi forventer, at de sidste virksomhedsindbetalinger er kommet ind. Tusind, tusind TAK for en helt fantastisk opbakning og for en helt særlig dag," siger Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
Beløbet vil ende med at blive endnu højere, for der kan indbetales 14 dage endnu.
Læs mere om FodboldtrøjeFredag
Fakta
Indsamlede midler
2022: 1,5 mio. kr.
2023: 4 mio. kr.
Deltagende virksomheder
2022: 88
2023: 233
Pressenummer til Børnecancerfonden: 4018 4802
Nyheder
|
Børn med kræft mødte Brøndbystjerner, og glemte sygdommen for en stund

Seks børn med kræft fik i sidste uge en unik oplevelse, da de blev inviteret ud til fodboldklubben Brøndby IF til en dag i familieloungen og et møde med nogle af Brøndbys stjerner. En stor oplevelse for både børnene og Brøndbyspillerne.
Når man er barn og ramt af kræft, er livet fyldt med bekymringer, kemobehandlinger og meget tid på sygehuset – i stedet for bare at være barn.
Men torsdag den 15. februar 2024 var helt speciel for Albert, Nohr, Augusta, Clement, Ellen og Lilli. De er mellem 6 og 14 år og har alle kræft. For en stund kunne de tænke på noget andet, da fodboldklubben Brøndby IF havde inviteret dem ud til en helt særlig oplevelse for at se holdet træne, spise pizza, spille FIFA og møde spillerne Nicolai Vallys, Kevin Mensah og Mathias Kvistgaarden i familieloungen.
Børnene er alle fra et af Børnecancerfondens projekter, der hedder RESPECT, som er et ambassadørprojekt, hvor børn med kræft får besøg af deres raske venner på hospitalet. Med sig havde de derfor også deres ambassadører og forældre.
En af dem, der fik en helt særlig oplevelse, er Lilli på 14 år. Hun har en hjernetumor og hendes kræftforløb startede for et år siden med en form for epileptiske anfald og hovedpine. Forløbet har været barskt, men i dag fik tankerne et frikvarter fra bekymringerne i nogle timer.
”Det betyder virkelig meget for mig at tænke på noget andet end al denne kræft. Det er så fedt at komme herud i Brøndby IF og opleve noget, som næsten ingen andre oplever. Og at opleve noget, der kun sker én gang i livet. Så det er virkelig fedt”, lyder det fra 14-årige Lilli.

Med sig havde hun sine ambassadører og veninder Nanna og Victoria.
”Som Lillis ambassadør er jeg med på hospitalet og ser, hvad der sker derude. Det er ikke rart. Jeg har vænnet mig lidt mere til det nu. Og i dag synes jeg bare er hyggelig, og det er virkelig fedt at være her. Det er en engangsoplevelse, så det er virkelig dejligt at få denne mulighed,” lyder det fra Victoria.
Mødet med Vallys
Dagen startede med, at børnene så spillerne træne. Så blev det tid til pizza til frokost og kort tid efter kom de tre fodboldstjerner Nicolai Vallys, Kevin Mensah og Mathias Kvistgaarden forbi og gav autografer samt mødte børnene.
Albert på 7 år har leukæmi og glædede sig især til at møde Nicolai Vallys sammen med sin far. Det er ikke hver dag, at man får lov til at møde en fra fjernsynet, lød det fra en spændt Albert.

”Det er meget sjovere at være her end på sygehuset. Her er mere at lave,” lyder det fra Albert, der fik en snak og autografer af spillerne.
En stor oplevelse for Brøndbystjernerne
Det var ikke kun en stor oplevelse for børnene. Det var det også for de tre fodboldspillere. Brøndby IF var sidste år på besøg på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet. I dag var det omvendt. Det er svært ikke at blive rørt, når man er med til at give kræftramte børn en helt speciel dag, lød det fra alle tre spillere.
”Det er skønt. Jeg synes, det er en lille smule rørende. Jeg prøver at nyde det,” lyder det fra Nicolai Vallys fra Brøndby IF.

Clement spiller FIFA mod Mathias Kvistgaarden
“Jaaaaaaaaaa, jeg vandt 4-0,” råbte Clement, da han vandt over Mathias Kvistgaarden i FIFA. Og det er meget federe end at have lymfeknudekræft, blev de enige om.
Et tre timers langt event var slut og sendte børnene enten hjem eller videre på sygehuset – med en stor oplevelse at huske tilbage på.
Besøget i Brøndby IF er kommet i stand ved et samarbejde mellem Danske Spil og Børnecancerfonden i forbindelse med den årlige indsamlingsdag FodboldtrøjeFredag den 1. marts 2024.
Nyheder
|
Børnecancerfonden uddeler 46 millioner til fordel for børn med kræft

I 2023 støttede Børnecancerfonden projekter med hele 46 mio. kr. til gavn for børn og unge med kræft.
Rekordmange søgte midler til deres projekter
Børnecancerfonden uddeler hvert år et stort tocifret millionbeløb primært til forskning i børnekræft. I 2023 har 69 projekter inden for forskning, familiestøtte og oplysning fået støtte. Størstedelen af midlerne, nemlig 42 mio. kr., går alene til forskningsprojekter.
”Forskning er livsvigtig og altafgørende for, at vi kan være med til at sikre, at færre børn dør af kræft og flere overlever til et liv uden senfølger efter deres kræftforløb,”
Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
Se et samlet overblik over alle modtagere i 2023.
Styrkelse af forskning og støtte til børnekræftområdet
Projekterne har det til fælles, at de bidrager til forskningens udvikling og forbedrer vilkårene for børn og unge med kræft.
Bevillingerne i år går blandt andet til udvikling af nye og bedre metoder til at diagnosticere, behandle og forebygge børnekræft. Der gives også bedre støtte til børn med senfølger efter en hjernetumor samt til et unikt europæisk forskningssamarbejde mellem Rigshospitalet og førende børnekræftcentre i Holland og Tyskland, som kan være med til at løfte dansk børnekræftforskning gennem internationale netværk og samarbejder.
Der er også givet støtte til postdoc-bevillinger og efteruddannelser. Ligesom landets fire børnekræftafdelinger også modtager støtte til at afholde aktiviteter for børn og unge samt til søskendeprogrammer. Rekordmange havde ansøgt Aldrig før har så mange søgt midler hos Børnecancerfonden. 128 ansøgninger er blevet vurderet af Børnecancerfondens videnskabelige udvalg og den sundhedsfaglige bestyrelse. Året før var der tale om 97 ansøgninger.
“Vi havde gerne uddelt endnu flere penge og støttet flere projekter. Men der er et større behov, end vi har penge til,”
Marianne Benzon Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
Børnecancerfonden er en lille privat fond med få medarbejdere, der udelukkende arbejder med børnekræft. Siden 1995 har fonden uddelt mere end 570 mio. kr. til børnekræftområdet med stærkt fokus på forskning.
Du kan læse mere om alle projekter, som Børnecancerfonden støtter, her.
Nyheder
|
Rekordstor donation fra Sportscar Event

Årets donation fra Sportscar Event slog alle forventninger og landede på hele 1.750.000 kr.
Udover den flotte donation har kørerne og de frivillige i projektet været med at give familier med kræft inde på livet et kærkomment (og hæsblæsende) pusterum.
Tusind tak til jer alle, der hvert år sætter alt ind på at lave de bedst mulige børne- og køredage.
Læs mere om vores samarbejde med Sportscar Event
Nyheder
|
Stamcelletransplantation i barndommen øger markant risikoen for tidlig hjertekarsygdom

Børn med højrisiko leukæmi bliver behandlet med stamcelletransplantation. Men 30 % af de transplanterede børn får alvorlige stofskifteforstyrrelser, som kan føre til tidlig åreforkalkning og livstruende hjertekarsygdom. Det viser forskning støttet af Børnecancerfonden. Projektets resultater er afgørende for bedre opsporing og behandling af tidlig hjertekarsygdom hos børnekræftoverlevere.
Akut leukæmi (blodkræft) er den mest udbredte kræftform hos børn. Sygdommen rammer hvert år 40-50 børn i Danmark. Børn, der har højrisiko leukæmi, bliver behandlet med stamcelletransplantation forudgået af kemoterapi og eventuelt stråleterapi. Disse børn er i særlig høj risiko for alvorlige bivirkninger og senfølger.
Et forskningsprojekt på Rigshospitalet har undersøgt forekomsten af stofskifteforstyrrelser (det såkaldte ”metaboliske syndrom”) og åreforkalkning hos yngre voksne, der som børn er blevet behandlet med stamcelletransplantation. Det er komplikationer, der kan føre til tidlig og potentielt dødelig sygdom i hjerte og blodkar.
Forskerne undersøger også, om det er muligt at bedre disse stofskifteforstyrrelser gennem intensiv fysisk træning af voksne, der er transplanterede som børn.
Projektet gennemføres som to parallelle ph.d.-studier. Et af studierne er for nylig afsluttet med afgørende forskningsresultater. Det andet studie bliver afsluttet i 2024, men har allerede givet forskerne vigtig ny viden.
”Med støtte fra Børnecancerfonden har vi fået mulighed for at undersøge, hvordan vi kan hjælpe patienter med senfølger efter stamcelletransplantation, for derved at reducere disse unge menneskers øgede risiko for tidligt indsættende hjertekarsygdom,”
Klaus Müller, professor, dr.med. og hovedvejleder.
Markant forhøjet forekomst af stofskifteforstyrrelser og åreforkalkning
Forskerne har undersøgt 96 patienter, som i barndommen er blevet behandlet med stamcelletransplantation. Resultaterne viser, at 30 % af patienterne har stofskifteforstyrrelser. Hertil kommer, at 25 % af deltagerne har åreforkalkning i halskarrene og 10 % i hjertekarrene. Det er høje tal. Især i betragtning af, at deltagerne i projektet gennemsnitligt er under 30 år. Og der er tale om en klart forhøjet forekomst i forhold til normalbefolkningen. Hos raske personer i samme aldersgruppe ses kun en forekomst på nogle få procent.
”Takket være støtten fra Børnecancerfonden har vi kunnet undersøge forekomsten af åreforkalkning hos patienter, der er behandlet med stamcelletransplantation pga. kræft i barndommen,”
Tina Gerbek, læge, ph.d.
Ny vejledning for opsporing af tidlig hjertekarsygdom
Studiets resultater har konkret ført til, at forskerne nu er i gang med at planlægge en ny vejledning, der skal sikre bedre opsporing af tidligt indsættende åreforkalkning og hjertekarsygdom hos overlevere efter stamcelletransplantation i barndommen. Det skal føre til mere målrettet opfølgning og behandling af denne sårbare patientgruppe.
Mærkbart nedsat fysisk kapacitet og muskelmasse
Delresultater fra den anden del af projektet peger i retning af markant nedsat kondition og reduceret muskelmasse hos hovedparten af langtidsoverlevere efter stamcelletransplantation. Resultaterne viser også, at det er muligt at genopbygge muskel- og knoglemasse hos patienterne gennem struktureret træning. Det har stor betydning for den stigende gruppe af unge børnekræftoverlevere, der har tegn på tidlig aldring.
Den viden, der er genereret i de to delstudier, er afgørende for at kunne implementere bedre og mere målrettet opfølgning og behandling af patienter, der som børn er behandlet med stamcelletransplantation.
Fakta
- Projektet er delt op i to ph.d.-studier.
- Delstudie 1 undersøger forekomsten af stofskifteforstyrrelser (det metaboliske syndrom) samt tegn på tidlig indsættende åreforkalkning hos yngre voksne, der er blevet behandlet med stamcelletransplantation i barndommen.
- Delstudie 2 undersøger effekten af struktureret træning af yngre voksne, der har udviklet stofskifteforstyrrelser efter stamcelletransplantation.
- De to delstudier har samlet modtaget 3.325.202 kr. i støtte fra Børnecancerfonden fra 2017-2021.
Forskere
- Klaus Müller, professor, dr. med. og hovedvejleder
- Tina Gerbek, læge, ph.d. (delstudie 1)
- Anne Nissen, læge, ph.d.-studerende (delstudie 2)
Læs mere om stamcelletransplantation hos børn.
Andre projekter med fokus på senfølger efter stamcelletransplantation
Nyheder
|
Superhero Month blev til en donation på 875.473 kr.

Superhero Month blev til en donation på 875.473 kr. til kampen mod børnekræft.
Hele september har Flying Tiger Copenhagen samlet ind til børn med kræft i deres butikker i anledning af International Børnekræftmåned.
Resultatet af indsatsen rundt i butikkerne er nu talt sammen, og det betyder, at Børnecancerfonden får en flot donation på hele 875.473 kr. – alene for september.
TAK til de mange passionerede medarbejdere og hjertevarme kunder, der har støttet indsamlingen.
Læs mere om vores samarbejde med Flying Tiger
Nyheder
|
19.400.177 kr. til børn med kræft fra Team Rynkeby

Lørdag den 30. september 2023 var en vaskeægte festdag, hvor Team Rynkeby kunne afsløre, hvor mange penge de danske hold har samlet ind i sæson 22/23 - og det er imponerende!
Donationen til Børnecancerfonden på 19.400.177 kr. taler sit eget tydelige sprog. Vi kan kun bukke os i støvet af beundring, over den indsats alle i og omkring Team Rynkeby lægger i projektet og ydmygt sige TUSIND TAK, for det I gør for børn med kræft.
TAK
Nyheder
|
Psykologforløb i hjemmet øger trivslen hos mødre til kræftsyge børn markant – og det har direkte indflydelse på børnenes trivsel

Det har et delstudie under forskningsprojektet FAMOS (FAMily-Oriented Support) for nylig påvist. Det unikke ved projektet er, at det er et psykologforløb, som inddrager hele familien og foregår i hjemmets trygge rammer. Tilsvarende tilbud findes ikke andre steder i verden eller i Danmark.
Små børn (2-5 år), der har haft kræft, oplever et markant fald i såkaldt traume-relateret adfærd (angst, udadreagerende reaktioner m.m.), når familien har deltaget i et psykologisk forløb i hjemmet. Den øgede trivsel hos børnene hænger i høj grad sammen med, at morens symptomer på depression blev mindsket efter forløbet, viser det nyligt publicerede delstudie.
Resultatet er særligt interessant, fordi forskningsprojektet tidligere har vist, at forældre til et barn med kræft oplever et markant fald i depressive symptomer både 6 og 12 måneder, efter de har deltaget i et psykologforløb for hele familien. Men det er første gang, forskere har undersøgt, om små børn, der har haft kræft, har gavn af et familieterapeutisk forløb i hjemmet.
Både mødre og fædre har deltaget i studiet. Forskerne fandt, at morens depressive symptomer havde større betydning for børnenes traume-relaterede adfærd end farens depressive symptomer. Forskellen kan skyldes, at det oftest er moren, som tager orlov med det syge barn, mens faren sikrer familiens indkomst, men det skal undersøges nærmere.
FAMOS blev en del af Børnecancerfondens psykosociale tilbud, FAVN, i 2021. Tilbuddet udspringer af et forskningsprojekt, der siden 2014 har undersøgt, om et psykologforløb til familier med et kræftsygt barn lige efter afsluttet behandling kan øge forældrenes trivsel. Fokus er særligt på depression, angst og posttraumatisk stress. Projektet undersøger også, om øget trivsel hos forældrene samtidig forbedrer børnenes belastningssymptomer og livskvalitet.
I alt 109 familier (bestående af 109 børn og 204 forældre) deltog i forskningsprojektet. Familiernes symptomer på posttraumatisk stress, depression og angst blev sammenholdt med en kontrolgruppe, der modtog almindelig støtte i ambulante forløb. Foruden det markante fald i depressive symptomer hos de forældre, der deltog i FAMOS-projektet, faldt forældrenes symptomer på posttraumatisk stress markant efter 12 måneder sammenlignet med kontrolgruppen.
Om FAMOS (FAMily-Oriented Support)
- Har bl.a. modtaget 1,5 mio. kr. i støtte fra Børnecancerfonden
- Udmøntede sig i 2021 til et nyt støttetilbud under Børnecancerfondens psykosociale paraply, FAVN
- Tilbuddet er åbent for alle familier med et barn (0-18 år), der har haft kræft
- Udspringer af 8 års forskning udført i samarbejde mellem forskere fra Kræftens Bekæmpelse og de fire børnekræftafdelinger i Danmark
- Er gennemført som et lodtrækningsforsøg, hvor halvdelen af i alt 109 børn/204 forældre modtog 6-7 psykologsamtaler i hjemmet, mens den anden halvdel modtog psykologsamtaler på børnekræftafdelingen efter behov og afhængig af afdelingens tilbud om psykologhjælp
- Er den første videnskabelige undersøgelse, der belyser effekten af et psykologisk terapiforløb til familier til børn med kræft efter endt behandling
- Er det eneste evidensbaseret tilbud, der inkluderer hele familien, og som foregår i hjemmet
Resultaterne er beskrevet i to videnskabelige artikler, Home-based cognitive behavioural therapy for families of young children with cancer (FAMOS) og Effects on Pediatric Cancer Survivors: The FAMily-Oriented Support (FAMOS)
Nyheder
|
Flying Tiger Copenhagen samarbejde flyver for andet år i træk

Du behøver ikke superkræfter for at være en superhelt.
For andet år i træk samler Flying Tiger Copenhagen og alle deres butikker landet over ind til Børnecancerfonden i september.
September er verden over International Børnekræft-måned, og det markerer Flying Tiger Copenhagen med deres “Superhero Month”, hvor de samler ind til Børnecancerfonden.
Sidste år fik energiske og dedikerede medarbejdere aktiveret deres fantastiske kunder og fik på blot én måned samlet knap 1. mio. kr. ind. Igen i år vil Flying Tiger Copenhagen samle ind til kampen mod børnekræft. Det gør de bl.a. ved:
- at spørge kunderne i deres butikker, om de vil donere et beløb til Børnecancerfonden ved kassen.
- at sælge surprise-bags, hvoraf 10 kr. går til Børnecancerfonden.
- at salget på udvalgte varer går ubeskåret til Børnecancerfonden.
”Kræft er forfærdeligt og noget, vi alle har et personligt forhold til. Hos Flying Tiger Copenhagen er vi stolte over at kunne være med til at bidrage til denne fine organisation, og jeg håber, at vores samarbejde kommer til at fortsætte for evigt. Det er enormt inspirerende at kunne deltage og se det drive og det engagement, der er i Børnecancerfonden. Sammen gør vi en forskel!”
– Retail Manager Denmark, Mattias Fredenstedt
Det er et partnerskab, som vi hos Børnecancerfonden er meget stolte over.
“Samarbejdet er noget, som gør en stor forskel for de 500-600 børn, der lige nu er i behandling for børnekræft. Det er helt afgørende for os, at der er nogle passionerede mennesker med store hjerter, som ønsker at gøre en forskel for børn med kræft. De kæmper en kamp, de ikke kan vinde alene. Tusind TAK til de mange gode mennesker hos Flying Tiger Copenhagen, både på hovedkontoret og dem ude i butikkerne, som har fået det hele til at ske. Og ikke mindst TAK til de hjertevarme kunder, som har ønsket at støtte op om initiativet,”
– Direktør i Børnecancerfonden, Marianne Benzon Nielsen.
Nyheder
|
Fodbold er fællesskab

DGI Fodbold, indgår et nyt partnerskab med Børnecancerfonden, Danmarks eneste fond, der kun arbejder for børn med kræft. Det bliver et partnerskab, der kun handler om børn.
Hvert år giver DGI Fodboldskoler over 10.000 børn glæde, bevægelse og nye venner i fantastiske fællesskaber over hele Danmark. Børnecancerfonden har i år fået en central placering på årets fodboldskoletøj. Det er gjort for at sætte fokus på en organisation, som ikke blot samler penge ind til vigtig forskning i børnekræft, men også arbejder for, at børnene kommer godt tilbage til børnelivet og fællesskabet efter deres sygdom. DGI står for fællesskab – et fællesskab, der er for alle. Børnene kommer til at lære en masse om fællesskab, fodbold og livet i disse dage.
”Børn med kræft er på mange måder trukket ud af fællesskabet mens de er i behandling. Det kan nogle gange næsten være værre end operationer og medicin. Derfor glæder Børnecancerfonden sig over, at DGIs store stemme, gennem fodboldskolerne, skaber opmærksomhed om børnekræft og inviterer alle ind i fællesskabet. Tusind TAK for at sætte fokus på børn med kræft, som kæmper en kamp, de ikke kan vinde alene.”
-Marianne Benzon, Direktør i Børnecancerfonden.
#sætglædenispil
På fodboldskolerne sættes glæden i spil og glæde smitter – også selvom man er syg. Der arbejdes på at skabe fodboldskoler, hvor kræftsyge børn og deres søskende kan få en pause fra sygdommen og for en stund være ligesom alle andre børn. Selvom børn med kræft har kondi som en 70-årig skal DGI Fodboldfællesskab nok sørge for at få alle med. For det er dét et fællesskab kan – bære hinanden.
Lars Møller, formand for DGI Fodbold, tilføjer:
”Vi er rigtig glade for samarbejdet med Børnecancerfonden. Ikke kun for at sætte fokus på en organisation, hvis arbejde er utroligt vigtig for mange familier i en svær situation, men også fordi den fodboldglæde, som vi har så meget af, deles med børn, der ikke kan deltage i de almindelige fodboldskoler. Vi arbejder derfor på, sammen med vores Landsdelsforeninger og Børnecancerfonden at tilbyde en DGI Fodboldskole for kræftsyge børn og deres søskende, hvor vi sammen kan sætte glæden i spil."
En styrke for børnene
500-600 børn er hvert år i behandling for børnekræft. Det er børn, som rives ud af deres faste hverdag med venner og sport, og den erstattes nu med kemoterapi og isolation på hospitalet. Børnecancerfonden arbejder for at forbedre diagnosticering, behandling af børnekræft og mindske senfølger, så børnelivet efter kræft bliver på niveau med deres raske jævnaldrende. Det kan fonden kun gøre med bidrag udefra, da Børnecancerfonden er en selvstændig fond. Fonden støtter også familier med kræftsyge børn, det kan være i form af psykologhjælp, legater, en tur i et feriehus eller oplevelser, netop som DGIs fodboldskole kan give alle børn.
For spørgsmål og yderligere oplysninger kan du kontakte:
Projektansvarlig i Børnecancerfonden Elin W. Thomassen, +45 44 12 75 33
Formand for DGI Fodbold Lars Møller, +45 22 99 99 19
Nyheder
|
Genetisk udredning kan afsløre om et barn er disponeret for kræft

Børnenes DNA har i flere år været i lægernes fokus, da flere forskningsprojekter har vist, at deres gener, kan afsløre, hvorvidt de kan være disponeret for kræft - hos ca. 10 % af børnene.
Børnenes DNA har i flere år været i lægernes fokus, da flere forskningsprojekter har vist, at deres gener, kan afsløre, hvorvidt de kan være disponeret for kræft – hos ca. 10 % af børnene.
Det har i årtier været en gåde for forskerne, hvorfor børn rammes af kræft, da det ikke er en mangeårig uhensigtsmæssig livsstil, der umiddelbar kan være årsagen. Men hvorfor så?
I en ny artikel udgivet i ugeskriftet.dk har en række forskere gennem helgenomsekventering (kortlægning af DNA/gener) påvist, en genmutation kaldet TP53 hos en tre-årig pige med diagnosen rabdomysarkom. Netop dette fund kan sætte lægerne i stand til at forbedre behandling og forebygge nye kræfttilfælde hos både barnet og familien.
Læs hele historien på ugeskriftet.dk
STAGING
Helgenomsekventering er kernen i forskningsprojektet STAGING, som siden 2017 har tilbudt alle børn og deres nærmeste familie at få kortlagt deres DNA med henblik på at identificere specifikke gener eller genmutation, der kan disponere til kræft.
Børnecancerfonden har støttet forskningsprojektet, STAGING, med knap 16 mio. kr.
Nyheder
|
Ny, forbedret behandling til børn med leukæmi giver færre bivirkninger og senfølger

I 2014 og 2016 gav Børnecancerfonden penge til et forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital, der skulle undersøge, hvordan vi giver den bedste behandling til børn med leukæmiformen, ALL – det vil sige den behandling, der er mest effektiv og har færrest bivirkninger. Resultaterne fra forskningsprojektet har været så positive, at man nu har ændret på standardbehandlingen i hele Norden, og en række europæiske lande følger trop.
Hvorfor ændre behandlingen?
Et barn med akut lymfatisk leukæmi (ALL) har behov for langvarig og intensiv kemoterapi. Et af de stoffer, som indgår i kemoterapibehandlingen, er enzymet, asparaginase. Enzymet er en vigtig del af behandlingen, men er desværre også forbundet med svære akutte bivirkninger og senfølger.
Hvad er ændret?
Tidligere blev børn med ALL behandlet med 15 doser asparaginase over en periode på 30 uger. I forskningsprojektet sammenlignede forskerne behandlingseffektiviteten og bivirkningerne hos disse børn over for børnekræftpatienter, som kun fik 8 doser asparaginase. Resultaterne viste, at overlevelsen var den samme hos begge grupper af børn – men de børn, der fik halvt så mange doser kemoterapi, oplevede markant færre bivirkninger. Forskningsprojektet har haft den direkte konsekvens, at behandlingsstandarden i Norden nu er blevet justeret – og en række europæiske lande forventes at følge efter i de kommende år.
Det går støtten til
Børnecancerfonden har finansieret forskningsprojektet, som er foregået i et samarbejde mellem alle 20 nordiske børnekræftcentre. Når vi som fond støtter et forskningsprojekt er det altid på baggrund af en konkret vurdering fra vores videnskabelige udvalg. Det sikrer, at projektet har et solidt potentiale for børnekræftområdet og ikke mindst høj forskningsmæssig kvalitet.
Du kan læse mere om de forskningsprojekter, Børnecancerfonen støttede i 2018 her.
Nyheder
|
Bedre behandling til børn med leukæmi

Børn med en alvorlig type leukæmi kan nu nøjes med halvt så mange behandlinger med kemoterapi. Aarhus Universitetshospital står i spidsen for at udbrede den nye behandlingsform i stort, nyt europæisk samarbejde.
Akut lymfatisk leukæmi (ALL) er en alvorlig form for kræft i blodet, som hovedsagelig rammer børn og unge. I 1960’erne og 1970’erne var overlevelsen kun 10 procent, men takket være fremskridt i behandlingen er den nu over 90 procent.
Da mange patienter nu heldigvis overlever sygdommen, er det vigtigt at fokusere på bivirkninger og senfølger til behandlingen, så børnene overlever til et godt liv.
Derfor er forskere fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet i samarbejde med 20 nordiske børneonkologiske centre gået sammen om et forskningsprojekt, hvor man sammenligner forskellige typer af behandling. Forskningsprojektet er finansieret af Børnecancerfonden.
Resultaterne er for nylig offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Oncology.
Langvarig kemoterapi som behandling
Behandlingen af akut lymfatisk leukæmi (ALL) består af langvarig og intensiv kemoterapi med forskellige stoffer, som varer tilsammen 2,5 år. Enzymet asparaginase er en vigtig del af behandlingen, men behandlingen med enzymet er også forbundet med svære akutte bivirkninger og senfølger.
Normalt gives denne behandling i 15 doser over 30 uger. Men i forskningsprojektet har man prøvet at sammenligne 15 doser behandling med 8 doser behandling.
"Resultaterne viste, at overlevelsen var lige god på de to behandlingsformer, men der var signifikant færre bivirkninger i gruppen, som kun fik 8 doser".
Birgitte Klug Albertsen, overlæge på Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital og leder af forskningsprojektet.
– Det er en markant forbedring for de børn, som må leve et helt liv med senfølger efter behandlingen, idet nogle af disse senfølger kan være meget alvorlige og nedsætte livskvaliteten betydeligt.
Alvorlige senfølger efter kemoterapi
Senfølgerne kan f.eks. være nedsat funktion af bugspytkirtlen, så patienterne kan udvikle diabetes; manglende dannelse af enzymer, som så skal indtages i tabletform i forbindelse med måltider og desuden kroniske mavesmerter.
– Senfølgerne kan også være forandringer i knoglerne, der resulterer i knoglesmerter eller så svære forandringer, at det bliver nødvendigt med kunstige led eller ledproteser, fortæller Birgitte Klug.
Endelig kan blodpropper i hjerne medføre svære mentale og motoriske handicaps, og blodpropper i resten af kroppen kan medføre nedsat lungefunktion og påvirkning af lungekredsløbet eller tendens til smerter i og hævelser arme eller ben.
Behandlingsstandarden er ændret
Resultaterne af forskningsprojektet har allerede betydet, at der er ændret i standarden for behandlingen i en række europæiske lande, idet Norden nu deltager i et stort samarbejde med 10 andre europæiske lande om en fælles behandlingsprotokol for børn og unge voksen med akut lymfatisk leukæmi (ALL). I Danmark og Litauen har man allerede taget den nye behandlingsstandard i brug, og de øvrige lande vil følge efter i det kommende år.
Da sygdommen akut lymfatisk leukæmi (ALL) er sjælden – ligesom andre kræftsygdomme hos børn – indgik man tilbage i 1980’erne et nordisk samarbejde omkring behandlingen af børnekræft kaldet NOPHO (Nordisk Forening for Pædiatrisk Hæmatologi og Onkologi). Det er inden for dette samarbejde, at forskningsprojektet er lavet.
– Det er altafgørende for udviklingen i behandlingen af børnekræft, at vi kan samarbejde på tværs af landegrænser. Hvis vi kun kunne inkludere danske patienter, ville det ikke være muligt at lave et studie som dette, siger Birgitte Klug Albertsen, der i øjeblikket er generalsekretær for NOPHO.
Nyheder
|
12 millioner til nyt nationalt forskningskonsortium for hjernetumorer hos børn

Hvert år får ca. 45 børn under 18 år konstateret en hjernetumor. Et nyt forskningsprogram, der samler aktiviteter og tværfaglige eksperter på Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, skal med 12 millioner fra Børnecancerfonden forbedre behandlingen og mindske senfølger og bivirkninger for danske børn med hjernetumorer.
Dansk forskning har de sidste 10-15 år løftet behandlingen af danske børn med den hyppigste børnekræftdiagnose, akut leukæmi, op blandt de bedste i verden. Der er også sket forbedringer i overlevelsen hos børn med den næsthyppigste diagnose, hjernetumorer, men der er stadig 20 pct. af disse børn og unge, der ikke overlever, og dem, der gør, har den højeste risiko for at få alvorlige handikap af sygdommen og behandlingen sammenlignet med andre børnekræftpatienter. For tumorerne er svære at behandle bl.a. på grund af deres placering. Et nyt nationalt børnehjernetumorkonsortium skal løfte de dystre prognoser takket være en bevilling på 12 millioner fra Børnecancerfonden.
”Vi har haft succes med at løfte prognosen for børn med akut leukæmi gennem målrettet forskning, men hjernetumorer hos børn er en anderledes kompleks udfordring, bl.a. fordi diagnosen dækker over mere end 100 forskellige underdiagnoser. I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om hjernetumorer, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger”,
siger Kjeld Schmiegelow, professor på Rigshospitalets børnekræftafdeling og leder af det nye børnehjernetumorkonsortium.
"I dag har vi nye teknologiske muligheder, bl.a. inden for genteknologi og molekylærbiologi, der kan øge vores viden om hjernetumorer, og med den store bevilling er der nu derfor en god mulighed for, at vi på sigt kan forbedre behandlingen og mindske de mange bivirkninger".
Internationalt samarbejde
Dansk børnekræftforskning beskæftiger sig i forvejen med hjernetumorer, men det er unikt at udarbejde en både tværfaglig og national strategi, der koordinerer flere områder i et samlet forskningsprogram. Netop pga. hjernetumorers kompleksitet kræver det samarbejde, hvis man vil forbedre overlevelsen, og det nye konsortium har også tilknyttet et stærkt, internationalt advisory board, som bl.a. består af professor Eric Bouffet, leder af hjernetumorprogrammet på børneafdelingen i Toronto, Canada, og Stefan Pfister, professor i børnesygdomme ved Heidelberg University Hospital, Tyskland.
Hos Børnecancerfonden ser man mange børn med hjernetumorer, som oplever svære behandlingsforløb med alvorlige bivirkninger. Fondens direktør håber, at det nye konsortium vil løfte overlevelsen for børn med hjernetumorer på samme måde som de mangeårige og målrettede investeringer i akut leukæmi har gjort.
Vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn. Men hjernetumorer er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt, at gøre en forskel.
”Hjernetumorer er den næsthyppigste diagnose hos danske børn med kræft, og vi har i mange år ønsket at gøre noget mærkbart for de mange børn. Men hjernetumorer er et uhyre komplekst område, så det kræver betydelige ressourcer, både økonomisk og forskningsmæssigt at gøre en forskel. Det kan vi nu, og vi er meget stolte af at medvirke til etableringen af det nye børnehjernetumorkonsortium, så vi endelig kan give forældre med hjernetumorbørn håb og bedre udsigter for deres børn”,
siger Marianne Nielsen, direktør i Børnecancerfonden.
Arbejdet med at udforme konsortiet har pågået siden 2016, hvor Børnecancerfonden modtog en rekorddonation fra Team Rynkeby, som har gjort det muligt for fonden at skabe det nødvendige fundament for at løfte børnehjernetumorområdet. Projektbeskrivelsen for børnehjernetumorkonsortiet er det seneste år blevet vurderet af bl.a. internationale forskere.
Fakta
Det nationale, danske bømehjernetumorkonsortium, 5C, (Danish Collaborative Comprehensive Childhood CNS tumor Consortium) er et samarbejde mellem forskere fra de to danske centre for børnekræftbehandling på henholdsvis Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.
5C bliver koordineret fra Rigshospitalets børnekræftlaboratorium, Bonkolab, under ledelse af professor Kjeld Schmiegelow.
Fra Aarhus Universitetshospital deltager:
Henrik Hasle, professor i børnekræft
Henrik Schrøder, professor i børnekræft
Christine Dahl, overlæge i børnekræft
Gorm von Oettingen, overlæge i neurokirurgi
Morten Høyer, professor i radioterapi
Fra Rigshospitalet deltager:
Karsten Nysom, overlæge i børnekræft og leder af Rigshospitalets enhed “Ny medicin til børn med kræft”
Astrid Sehested, overlæge i børnekræft
Rene Mathiasen, afdelingslæge i børnekræft
Lars Bøgeskov, overlæge i neurokirurgi
Jane Skjøth-Rasmussen, overlæge i neurokirurgi
Jannick Brennum, overlæge i neurokirurgi
Morten Jørgensen, overlæge i radioterapi
Derudover deltager en række andre forskere der har ekspertise inden for bl.a. billeddiagnostik, molekylærbiologi, genetik, neuropsykologi, senfølger og rehabilitering, bioinformatik, biostatistik og epidemiologi.
Hør professor Kjeld Schmiegelow fortælle, hvorfor børnehjernetumorkonsortiet er vigtigt
viser af 71 nyheder