Hvad sker der i Børnecancerfonden?

Nye initiativer. Nye forskningsprojekter. Nye behandlingsformer. Nye donationer. Nye uddelinger. Der sker hele tiden noget nyt i Børnecancerfonden. Og det er det, som vi skriver om her.

Seneste nyheder

Nyheder

|

Fremtidens forskning inden for børneonkologi

DSC07629

Børnecancerfondens mål er at ingen børn skal dø af kræft, og alle skal overleve til et liv uden senfølger. Hovedparten af fondens midler går til forskning, som skal bane vejen for nye og forbedrede behandlingsmetoder.

”Støtten fra Børnecancerfonden er meget vigtig for, at vi fortsat har forskning og behandling af børnecancer på det højeste internationale niveau. Mødet giver anledning til en dialog om, hvordan støtten fra Børnecancerfonden styrker dansk børneonkologi,” udtaler professor Henrik Hasle fra Aarhus Universitets Hospital

Faciliteret af læge og tv-vært, Peter Qvortrup Geisling, diskuterede forskerne blandt andet, hvilken retning dansk børneonkologi bevæger sig i, hvilke forskningsområder der bør prioriteres fremadrettet, samt hvilke udfordringer der opstår ved opstart og gennemførelse af forskning i børneonkologi.

”Kræftsygdomme blandt børn er alvorlige og fortsat den hyppigste medicinske dødsårsag blandt børn over 1 år. Jeg har set frem til at facilitere dagen og fremhæve forskernes vigtige perspektiver, så vi kan sikre, at Børnecancerfondens midler bruges målrettet og fortsat skaber den størst mulige effekt,” siger læge og TV-vært Peter Qvortrup Geisling.

Peter Qvortrup GeislingBørnecancerfonden temadag

Sammen om en fælles sag

Samarbejdet med forskere, hospitaler og internationale miljøer er noget af det, Børnecancerfonden hylder i 2025 i forbindelse med fondens 30-års jubilæum. I 2024 uddelte Børnecancerfonden 74,3 mio. kr. til hele 95 projekter og støtteinitiativer – det højeste antal og det største beløb i fondens 30-årige historie. Børnecancerfonden ønsker at støtte endnu flere solide forskningsprojekter i fremtiden.

Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen, understreger vigtigheden af at samles nationalt: “For at sikre, at vores støtte bruges mest effektivt, er det afgørende, at vi har en klar forståelse af, hvilke forskningsområder og initiativer der har størst behov for opbakning. Den nationale indsigt giver os mulighed for at målrette vores støtte, så den får størst mulig effekt – både i forhold til at forbedre overlevelsen og reducere senfølgerne hos børn med kræft.”

Forskningsområder i fokus

Temadagen blev afrundet med en engageret debat, hvor Peter Qvortrup Geisling opsummerede dagens vigtigste pointer. Diskussionen gav værdifuld indsigt i både udfordringer og potentialer inden for forskning i børneonkologi, og vil skabe nuancer i vurderingen af ansøgninger til fonden. Som forskningsfond er det afgørende for Børnecancerfonden at bevare en tæt og løbende dialog med det faglige miljø. Relationen sikrer, at fonden bedst muligt kan identificere og støtte de forskningsområder med størst potentiale.

”Jeg har været meget glad for at være med i dag og fortælle om de projekter, vi har, og som gennem en lang årrække har været støttet af Børnecancerfonden. Al den forskning, som jeg arbejder med som børneonkolog, har igennem de sidste mange år i et eller andet omfang været støttet af Børnecancerfonden, som derfor er meget vigtig for det arbejde, vi udfører hver dag” Fortæller lektor og overlæge Mathias Rathe.

Til temadagen deltog forskere fra Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital samt Odense Universitetshospital.

  • Rigshospitalet: Professor Kjeld Schmiegelow, ledende overlæge og lektor Lisa Hjalgrim, overlæge og lektor René Mathiasen.
  • Aarhus Universitetshospital: Professor Henrik Hasle, professor Birgitte Klug og professor Katja Von Hoff.
  • Odense Universitetshospital: lektor og overlæge Mathias Rathe, overlæge Peder Skov Wehner og ledende overlæge Stine Lykke Degn.
  • Aalborg Universitetshospital: Professor Marianne Olsen og afdelingslæge Christina Friis Jensen. 

 

 

Udover forskerne deltog også Børnecancerfondens bestyrelse og ledelse: Forperson, Christina Høi-Hansen, samt bestyrelsesmedlemmerne professor, dr. med., Søren Rittig, professor, dr. Med, Anja Pinborg, lektor i sygepleje til børn og unge, Claus Sixtus og fra Børnecancerfonden: direktør, Marianne Benzon Nielsen, vicedirektør, Nicolai Eisenreich, projektleder for forskningsformidling Mette Weibel Willard samt chefsekretær Tine Skovgaard.

 

Nyheder

|

For forskere og børn med kræft er #FodboldtrøjeFredag meget mere end en sjov dag

Noor Og Rene

Hjernetumorer er særligt vanskelige at behandle, da de er placeret tæt på centralnervesystemet, der styrer kroppens funktioner. Hjernetumorer er en af de kræftformer, der forårsager flest dødsfald blandt børn, og risikoen for tilbagefald er høj. Desuden kan behandlingen føre til alvorlige bivirkninger og langvarige senfølger. Derfor er der et stort behov for forskning, der kan føre til mere målrettede og effektive behandlingsmetoder.

  

  

  

  

  

  

 

 

Ny viden om hjernetumorer skal føre til bedre behandling 

I 2021 blev en national biobank oprettet, med støtte fra blandt andet Børnecancerfonden. Biobanken opbevarer tumorvæv fra 95 % af alle ny-diagnosticerede danske børn med en hjernetumor samt børn opereret i forbindelse med recidiv. Denne biobank giver forskerne, der tilknyttet ADAPT-projektet, en unik mulighed for at analysere, hvordan tumorceller reagerer på forskellige typer lægemidler. Gennem avancerede analysemetoder kan forskerne nu få et detaljeret billede af tumorens biologi og afprøve nye målrettede kombinationsbehandlinger.

"Børnecancerfondens støtte har været afgørende for forskningen i hjernetumorer, og den er en af årsagerne til, at vi er nået så langt i dag. Den massive opbakning giver os et voksende håb for gruppen af børn med hjernetumorer. ADAPT-projektet har til formål at undersøge forskelle i tumorcellernes egenskaber og deres følsomhed overfor specifikke lægemidler. Dette kan forhåbentligt føre til en langt mere effektiv behandling af børn med hjernetumorer" siger René Mathiasen, overlæge og daglig leder af ADAPT-projektet.

 

 

Ph.d.-studerende, Jason Linnebjerg Haw, forklarer ligeledes, hvordan han med sin forskning håber at finde nye måder at behandle medulloblastom, som er den mest almindelige hjernetumor hos børn.

”Selvom den nuværende behandling virker for mange, er der en gruppe patienter, hvis tumorer enten vender tilbage eller fortsætter med at vokse efter behandling. Det skyldes, at medulloblastom består af forskellige celletyper, der reagerer forskelligt på behandling. Mit mål er at finde markører, der identificerer disse celletyper, så vi kan vælge de rette lægemidler og forhindre tilbagefald," fortæller ph.d.-studerende Jason Haw.

René Mathiasen uddyber, hvordan forskergruppen arbejder på at identificere specifikke markører på tumorcellerne, såkaldte immunfænotyper. Gennem kortlægning af tumorcellernes udviklingsstadier og deres modstandskraft mod behandling vil forskerne kunne identificere, hvilke lægemidler der er mest effektive for den enkelte patient. Dette vil både forbedre behandlingsresultaterne og reducere bivirkninger, hvilket vil højne livskvaliteten for børn med hjernetumorer.

 

 

Noors behandling – vi er nået langt, men er ikke i mål

Noors historie er et stærkt eksempel på, hvor langt forskningen i hjernetumorer er nået – men hans forløb er også et eksempel på, hvor meget der stadig mangler. I 2022 blev han diagnosticeret med medulloblastom, og for hans mor, Fatima, fulgte en tid præget af angst og usikkerhed om sønnens fremtid. Noor gennemgik 33 strålebehandlinger og 10 måneders kemoterapi – en hård behandling, der i en periode kostede ham evnen til at gå, så han måtte bruge kørestol.

 

 

I dag er Noor kræftfri, men han lever med alvorlige senfølger, både motorisk og kognitivt. Hver tredje måned skal han til scanning, da der er risiko for tilbagefald. Usikkerheden præger familiens hverdag, og Fatima understreger vigtigheden af fortsat forskning: 

"Jeg ønsker ikke, at andre skal opleve det, vi har været igennem. Forskning er vores håb – det betyder alt for os, at nogen tror på, at vores barn også skal være en del af fremtiden" fortæller Fatima mor til Noor.

 

 

René Mathiasen fremhæver ligeledes vigtigheden i mere forskning på området:

 

"Overlevelsesraten blandt børn med hjernetumorer er steget de seneste år, men mange oplever stadig tilbagefald. I tilfælde af patienter, der får tilbagefald, vil man med ADAPT-projektet kunne re-bioptere og bruge seneste vævsprofil. Med projektet kan vi således skræddersy behandlingen og målrette specifik medicin til den enkelte patient, hvis et tilbagefald skulle opstå." 

 

 

Børnecancerfonden: Vigtigt med fokus på forskning inden for hjernetumorer

Børnecancerfondens direktør, Marianne Benzon Nielsen, understreger vigtigheden af at støtte forskning på området: "Der er et stort behov for forskning i hjernetumorer, da ikke alle børn overlever og behandlingen ofte medfører alvorlige senfølger. ADAPT-projektet er et fremragende eksempel på den markante udvikling, der er sket de seneste år.”

Projektet har potentiale til at revolutionere behandlingen af hjernetumorer hos børn. Forskerne håber, at deres arbejde vil gøre en reel forskel og give flere børn med hjernetumorer en bedre fremtid.

 

viser af 61 nyheder