Støt børn med kræft i september
Børn skal ikke dø af kræft, før de overhovedet er kommet i gang med livet. Derfor sætter vi i september fokus på børnekræft over hele verden ved den årlige ”Childhood Cancer Awareness Month”.
Kræft hos børn er en kompleks sygdom at behandle. Alene i Danmark dør mere end 30 børn om året, og kræft er samtidig den hyppigste, sygdomsrelaterede dødsårsag for børn over 1 år.
Børnecancerfonden er sat i verden for at støtte børn med kræft og deres familier, og hvis flere børn skal overleve kræft, er der brug for meget mere forskning i nye måder at behandle kræft hos børn – og der er brug for din hjælp, for vi kan kun helbrede børnekræft ved en fælles indsats.
Alle bidrag tæller – store som små.