Oskar fandt tilbage til det, han elsker mest - bolden

Fodbold har altid fyldt meget i Oskars liv. Allerede som toårig havde han styr på en bold, og siden har sporten været en fast del af hverdagen. Uanset om det er på banen, i haven, på trampolinen eller på PlayStation, er fodbolden aldrig langt væk.

I dag beskriver hans mor, Maria, ham som viljestærk, empatisk, sjov, hjælpsom og målrettet. Han elsker at være aktiv, men også at være kreativ og tegne. Og så er han, som Maria siger, en rigtig hyggefis.

"Oskar føler sig hjemme på græsset med en bold. Det er tryghed og giver altid god energi," fortæller hun.

Derfor var det heller ikke kun sygdommen, familien frygtede, da Oskar fik konstateret leukæmi i marts 2023. De vidste ikke, hvad sygdommen ville betyde for hans hverdag, hans fremtid og det, han elskede allermest.

Oskar havde været bleg, træt og haft kvalme gennem noget tid. Familien troede først, at det måske var kyssesyge, men efter en blodprøve den 29. marts 2023 ændrede alt sig.

"De ringede og sagde, at vi skulle køre til Hvidovre med det samme. Derude fortalte de os kort, at de mistænkte blodkræft. Vi blev kørt videre til Rigshospitalet i ambulance," fortæller Maria.

På Rigshospitalet gik det stærkt.

"Vi var fuldstændig i en anden verden. Vi tænkte, at om lidt kommer de ind og siger, at det er en fejl. Men nej. Vi nåede dårligt at stå op, før han lå i fuld narkose og fik CVK og kemo," husker Maria.

Det, der fulgte, blev et langt behandlingsforløb med kemoterapi og senere en knoglemarvstransplantation. Familien måtte navigere i en ny virkelighed med lange indlæggelser, isolation og en hverdag præget af usikkerhed.

"Vi var til helvede og retur flere gange. Hver dag var ny og udfordrende og skræmmende, og vi vidste aldrig, hvad den bragte med sig," fortæller Maria.

Samtidig forsøgte familien at holde fast i det, der gav glæde og normalitet. Familie og venner, læger og sygeplejersker, hospitalsklovne og særlige oplevelser blev vigtige lyspunkter undervejs.

"Vi grinede meget og prøvede altid at skabe tryghed i al utrygheden," fortæller Maria.

Selv under isolationen forsøgte familien at skabe gode minder sammen. Selvom dagene var præget af behandling, restriktioner og lange perioder på hospitalet, havde de et fælles mål om, at tiden ikke kun skulle huskes for sygdommen.

"Vi havde et mål ud over at komme hjem med vores søn. Tiden skulle huskes på den gode måde," fortæller Maria.

Derfor gik familien all-in på julehyggen. De lavede så meget julepynt, at man næsten ikke kunne se væggene. Julepynten en måde at skabe glæde, normalitet og noget at samles om.

Gennem hele forløbet var fodbolden en vigtig del af Oskars liv. Selvom behandlingen fyldte hverdagen, og lange perioder blev tilbragt på hospitalet eller i isolation, forsvandt interessen for sporten aldrig.

Fodbold har været en del af Oskars liv, siden han var helt lille, og gennem sygdomsforløbet holdt han fast i drømmen om at komme tilbage på banen. Samtidig gav sporten ham oplevelser og minder, som stadig betyder meget i dag.

Et af de største minder er mødet med hans store idol, Carlos Zeca. Den tidligere FCK-spiller besøgte familien hjemme i haven kort efter diagnosen, og senere mødtes de igen, da Oskar var blevet rask.

"Det var meget stort for Oskar, og han vil aldrig glemme det," fortæller Maria.

Et andet særligt øjeblik var, da han blev inviteret ind for at overvære en FCK-træning dagen før en Champions League-kamp.

Når hverdagen består af behandlinger, indlæggelser og isolation, kan det gøre en stor forskel at have noget at se frem til. For Oskar blev både fællesskabet med klassen og forskellige oplevelser vigtige lyspunkter undervejs.

Da han i lange perioder var væk fra skolen, blev en skole-robot en vigtig forbindelse til hverdagen og klassefællesskabet. Gennem robotten kunne han følge undervisningen og være til stede sammen med sine klassekammerater, selv når han ikke kunne være der fysisk.

"Robotten var et kæmpe plus, så han kunne følge med i livet udenfor, også selvom det nogle gange gjorde ondt," fortæller Maria.

Familien husker også, hvor meget det betød at have oplevelser at glæde sig til mellem behandlingerne.

"Arrangementer hvor han havde noget at se frem til, som ikke var næste behandling, betød rigtig meget," fortæller Maria.

Oskar deltog blandt andet i Sportscar Event, DGI Fodboldskole og andre aktiviteter, hvor sygdommen for en stund trådte i baggrunden, og hvor fællesskab, oplevelser og glæde fik lov til at fylde.

I dag er både gejsten og glæden tilbage. Men vejen tilbage til fodbolden kom ikke af sig selv. Efter et langt behandlingsforløb skulle Oskar ikke bare blive rask. Han skulle også finde tilbage til den krop og hverdag, han kendte før sygdommen.

"Han har bandet og grædt, kastet med fodboldstøvlerne og ikke ville mere, men alligevel vågnet næste morgen med ja-hatten og viljen til at vende tilbage," fortæller Maria.

For familien er det netop den vilje, der kendetegner Oskar. Derfor er det også noget helt særligt at se ham tilbage på banen i dag.

"Det betyder alt. Vi vidste jo ikke, om han overhovedet kunne komme tilbage på banen, og hvis han gjorde, var det måske ikke som før," siger Maria.

Selvom vejen tilbage har været fyldt med frustrationer og modgang, gav Oskar aldrig slip på drømmen om at komme tilbage til sporten. Hver gang han trækker i fodboldstøvlerne og løber ud på banen, bliver de mindet om, hvor langt han er kommet. Om alle de udfordringer, han har overvundet på vejen tilbage til det, han elsker allermest.

"Vi står ofte med tårer i øjnene. Vi er så stolte af ham, for det har ikke været nemt," fortæller Maria.

Før sygdommen havde Oskar én stor drøm: at blive professionel fodboldspiller. Som 10-årig var det, ifølge familien, heller ikke helt utænkeligt. Men sygdommen ændrede perspektivet på mange ting. I dag er drømmen blevet større og samtidig mere enkel.

"Oskars store drøm er at leve. Leve med alt hvad det indebærer, være normal teenager og vokse," fortæller Maria.

For familien er der heller ingen tvivl om, hvad der betyder mest i dag.

"At være sammen alle fire."

I dag er både gejsten, taktikken og glæden tilbage. Fodbolden er igen en del af hverdagen, og for Oskar er følelsen den samme, som den altid har været. 

"Når han spiller fodbold, tænker han kun på fodbold. Det er frihed."