Oskars store drøm
Når Oskar retter på benskinnerne, trækker fodboldstrømperne op og løber ud på banen, er det mere end endnu en fodboldtræning. For tre år siden vidste ingen, om han nogensinde ville komme til at spille igen.
Fodbold har været en del af Oskars liv, siden han var helt lille. Allerede som toårig havde han en bold ved fødderne, og siden fyldte sporten meget i hverdagen. Han spillede i haven, øvede finter på trampolinen, fulgte kampene i fjernsynet og spillede fodbold på PlayStation. Drømmen var klar: En dag ville han være professionel fodboldspiller.
Men i marts 2023 blev drømmen sat på pause.
Fra den ene dag til den anden blev træning, kampe og hverdagen med vennerne erstattet af hospitalsstuer - Oskar havde fået akut lymfoblastær leukæmi (ALL).
Ingen vidste, om han nogensinde ville komme tilbage på fodboldbanen.
Fakta, symptomer og behandling: Akut lymfoblastær leukæmi (ALL)
Akut lymfoblastær leukæmi (ALL) er den hyppigste kræftform blandt børn. Hvert år får 40-50 børn i Danmark diagnosen, hvilket svarer til næsten en tredjedel af alle kræfttilfælde hos børn.
Typiske symptomer
Symptomerne kan udvikle sig gradvist over flere måneder, men opstår ofte i løbet af få uger. De mest almindelige symptomer er:
- Bleghed og træthed
- Irritabilitet
- Nedsat appetit og vægttab
- Tilbagevendende feber
- Hudblødninger
Behandling og behandlingsvarighed
Leukæmi behandles med cellegifte (kemoterapi). Læs mere om behandlingen her.
Behandlingsvarigheden er i gennemsnit 2 år og 1 mdr.
Da livet ændrede sig
Det begyndte som så mange andre sygdomsforløb gør. Oskar blev bleg, træt og fik kvalme. Familien troede, at det var kyssesyge, og regnede med, at han snart ville få det bedre.
Men en blodprøve den 29. marts 2023 ændrede alt.
Telefonen ringede, og beskeden var klar: Familien blev bedt om straks at køre til Hvidovre Hospital, hvor lægerne hurtigt fik mistanke om kræft. Kort tid senere blev Oskar kørt videre til Rigshospitalet i ambulance.
Fra det øjeblik gik det stærkt.
Oskar fik stillet diagnosen akut lymfatisk leukæmi (ALL), den hyppigste kræftform blandt børn. Det blev begyndelsen på et behandlingsforløb, der skulle strække sig over to år med kemoterapi, isolation, lange indlæggelser og senere en knoglemarvstransplantation.
Maria beskriver tiden som både udfordrende og skræmmende – en periode, hvor familien følte, at de var "til helvede og retur flere gange".
Alligevel gjorde familien alt, hvad de kunne, for at holde fast i det, der gav håb og en følelse af normalitet. Familie og venner, læger og sygeplejersker, hospitalsklovne og små oplevelser blev vigtige lyspunkter undervejs. Samtidig blev familien en del af flere forskningsprojekter, som skulle hjælpe børn med kræft både under og efter behandlingen.
Hvad er CVK, kemoterapi og knoglemarvstransplantation?
I Oskars behandlingsforløb indgik blandt andet et CVK, kemoterapi og en knoglemarvstransplantation. Her kan du læse, hvad de tre behandlinger indebærer.
CVK
Et centralt venekateter – forkortet CVK – er en tynd plastslange, som lægerne anlægger i en stor blodåre på halsen eller brystkassen. Gennem kateteret kan barnet få væske, kemoterapi og anden medicin samt få taget blodprøver uden at skulle stikkes gentagne gange. Kateteret kan blive siddende i lang tid.
Kemoterapi (også kaldet cellegift) er medicin, der anvendes til at bekæmpe kræftceller eller hæmme deres vækst. Medicinen gives oftest i en blodåre via et CVK, men kan også gives som tabletter. Fordi kemoterapi føres med blodet, virker den i hele kroppen og kan ramme kræftceller, der har spredt sig.
En knoglemarvstransplantation, også kaldet en stamcelletransplantation, er en livreddende procedure, hvor syge eller ødelagte bloddannende stamceller i barnets knoglemarv udskiftes med raske stamceller fra en donor.
At holde fast i hverdagen
Et kræftforløb handler om mere end behandling. Når hverdagen består af indlæggelser, isolation og usikkerhed, kan det gøre en stor forskel at bevare kontakten til vennerne og have noget at glæde sig.
I lange perioder måtte Oskar være isoleret som følge af behandlingen. Da han senere gennemgik en knoglemarvstransplantation, levede familien i isolation i to måneder, hvor Maria og Oskars far skiftedes til at være hos ham på hospitalet.
Det betød også, at Oskar ikke kunne komme i skole. Mens klassekammeraterne mødtes hver morgen, var han på en hospitalsstue.
For at hjælpe Oskar med at bevare kontakten til hverdagen og vennerne deltog familien i forskningsprojektet ”Tilbage i skole med robotteknologi”. En lille robot gjorde det muligt for Oskar fortsat at sidde "med" i klassen. Gennem robotten kunne Oskar følge undervisningen, tale med sine klassekammerater og fortsat være med i fællesskabet – også når han ikke kunne være fysisk til stede i sin klasse.
Tilbage i skole med robotteknologi
For mange børn med kræft betyder et langt behandlingsforløb, at de i perioder ikke kan komme i skole. Grundet det ofte høje skolefravær i behandlingsperioden oplever mange børn med kræft sociale og faglige udfordringer i forbindelse med at vende tilbage til skolen efter endt behandlingsforløb.
Derfor har et forskningsprojekt på Rigshospitalet undersøgt, hvordan skolerobotter kan medvirke til, at børn og unge i behandling for kræft kan bevare den sociale og faglige kontakt til skolen. Projektet viste, at robotter kan hjælpe med at bygge bro mellem barnet og klassen i behandlingsperioden og at robotten kan fungere som en social og faglig støtte.
Børnecancerfonden har støttet projektet Tilbage i skole med robotteknologi med 2.099.000 kr. I 2024 og 2025 har fonden desuden bevilget 7.000.000 kr. til forskningsprojektet SchoolCare, som bygger videre på erfaringerne og resultaterne fra Tilbage i skole med robotteknologi.
Projektansvarlig: Lektor, postdoc Hanne Bækgaard Larsen, Rigshospitalet
Robotten blev ikke den eneste forbindelse til hverdagen og vennerne. Gennem hele behandlingsforløbet fik Oskar besøg af sine klassekammerater – også i de perioder, hvor han var i isolation. Besøgene var en del af Børnecancerfondens RESPECT-tilbud, hvor to klassekammerater udvælges som ambassadører og besøger barnet på hospitalet gennem behandlingsforløbet.
RESPECT-tilbuddet
Som en del af RESPECT får lærere og klassekammerater undervisning i børnekræft, så de bedre kan støtte barnet eller den unge under behandlingsperioden og tage imod barnet eller den unge, når det vender tilbage til skolen. Samtidig bliver to raske klassekammerater ambassadører og besøger regelmæssigt barnet eller den unge med kræft på hospitalet. Det hjælper barnet eller den unge med at vedligeholde kontakten til klassen i behandlingsperioden.
Rehabiliteringsprogrammet RESPECT blev fra 2023 et af Børnecancerfondens faste tilbud til børn og unge med kræft.
For Oskar og familien blev både robotten og besøgene fra klassekammeraterne en vigtig påmindelse om, at der stadig var et liv og et fællesskab uden for hospitalets vægge.
Familien gjorde samtidig alt, hvad de kunne for at skabe små lyspunkter i en hverdag præget af behandling og usikkerhed. Derfor deltog de også i flere af Børnecancerfondens aktiviteter for familier berørt af børnekræft.
For Oskar blev oplevelser som Sportscar Event, DGI Fodboldskole og andre fælles aktiviteter et pusterum, hvor sygdommen for en stund trådte i baggrunden.
Isolation og jul på hospitalet
Selv under isolationen gjorde familien alt, hvad de kunne for at skabe gode minder. Midt mellem behandlinger, restriktioner og lange dage på hospitalet var de enige om én ting: Tiden skulle ikke kun huskes for sygdommen.
Derfor gik familien blandet andet all-in på julen. De lavede så meget julepynt, at hospitalsstuen næsten forsvandt bag guirlander, nisser og hjemmelavede dekorationer. Sammen forvandlede de stuen til et sted, hvor der også var plads til hygge, grin og gode minder. For familien blev julepynten mere end bare pynt. Den blev et symbol på sammenhold og ønsket om at skabe små lyspunkter – også midt i et kræftforløb.
Isolation under et kræftforløb
Børn, der gennemgår længerevarende kemoterapibehandling, må ofte være isoleret i perioder. Det skyldes, at kemoterapi svækker immunforsvaret og dermed øger risikoen for alvorlige infektioner.
For nogle børn betyder det, at de i en periode er isoleret på hospitalet, mens andre skal begrænse kontakten med omverdenen og opholde sig hjemme. Retningslinjerne for isolation uden for hospitalet tilpasses altid det enkelte barns sygdom, behandling og helbredstilstand.
Fodbolden var altid med
Selvom kræften satte den normale hverdag på pause, kunne den ikke tage Oskars kærlighed til fodbold væk fra ham. Mens behandlingen fyldte dagene, holdt han fast i drømmen om en dag at vende tilbage på banen.
Undervejs i behandlingsforløbet oplevede Oskar også flere helt særlige fodboldøjeblikke. Et af de største var mødet med hans store idol, den tidligere FCK - spiller Carlos Zeca. Kort efter diagnosen besøgte han familien hjemme i haven. Besøget gjorde et stort indtryk på Oskar, og de to mødtes igen, da Oskar var blevet kræftfri.
Et andet minde, der står klart hos familien, er invitationen til at overvære en FCK -træning dagen før en Champions League-kamp.
Vejen tilbage
I dag er Oskar kræftfri. Han er også tilbage på det sted, han har længtes efter gennem hele sygdomsforløbet – nemlig fodboldbanen.
Men vejen dertil har været lang.
Efter et kræftforløb med kemoterapi og en knoglemarvstransplantation handlede det ikke kun om at blive rask. Oskar skulle også genopbygge sin styrke og genfinde troen på sin krop for at komme tilbage til den sport, han elsker.
Der var dage, hvor det føltes uoverskueligt. Alligevel gav Oskar aldrig slip på drømmen om igen at løbe ud på banen.
For Maria og resten af familien er det svært at beskrive, hvad det betyder at se ham spille igen. "Det betyder alt. Vi vidste jo ikke, om han overhovedet kunne komme tilbage på banen, og hvis han gjorde, var det måske ikke som før," siger Maria.
Hver gang Oskar trækker i fodboldstøvlerne og løber ud på banen, bliver familien mindet om, hvor langt han er kommet. Banen er ikke bare et sted, hvor han spiller fodbold – den er et symbol på alle de udfordringer, han har overvundet, og om vejen tilbage til det han elsker allermest. "Vi står ofte med tårer i øjnene. Vi er så stolte af ham, for det har ikke været nemt," fortæller Maria.
En ny drøm
Før Oskar blev syg, havde han én stor drøm: at blive professionel fodboldspiller. Som 10-årig var drømmen, ifølge familien, ikke urealistisk. Men kræftsygdommen ændrede familiens syn på, hvad der virkelig betyder noget.
I dag er drømmen en anden.
Selvom Oskars drøm har ændret sig, har han ikke mistet kærligheden til fodbolden. Tværtimod. I dag er både gejsten, glæden og spilleglæden tilbage, og fodbolden er igen blevet en naturlig del af hverdagen. "Når han spiller fodbold, tænker han kun på fodbold. Det er frihed." Afslutter Maria.
Flere børn fortjener at vende tilbage til det, de elsker - derfor griber vi bolden
I dag er Oskar tilbage på fodboldbanen. Men hans historie minder os om, at et kræftforløb handler om meget mere end behandling. Det handler også om at bevare håbet, fællesskabet og drømmene – også når livet bliver vendt på hovedet. Hvert år får omkring 200 børn og unge i Danmark af kræft. Med støtte til forskning, familieindsatser og aktiviteter arbejder Børnecancerfonden for, at endnu flere børn kan vende tilbage til det, de elsker allermest – hvad enten det er fodbold, dans, musik eller noget helt fjerde.
Grib bolden er et samarbejde mellem Viaplay Group, SELECT, GLS og 3F, hvor alle donationer går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde for børn med kræft.