For Karla handler løbet om langt mere end kilometer og målstreger. Det handler om kærlighed, sorg, håb og om at gøre en forskel for andre familier, der rammes af børnekræft.
Et frirum midt i sorgen
Karla er 21 år og kommer fra Mors. Til daglig arbejder hun hos Bila, og når hun har fri, bruger hun det meste af sin tid på at løbe.
Løb har været en stor del af hendes liv i flere år og har med tiden fået en helt særlig betydning.
"Det giver mig ro. Det har lært mig disciplin og hjulpet mig gennem nogle af de sværeste perioder i mit liv," fortæller hun.
For få måneder siden mistede Karla også sin far efter sygdom. Løbet, som allerede var en stor del af hendes liv, er blevet en måde at bearbejde sorgen på og finde styrke i en svær tid.
"Når jeg løber, har jeg både Olivia og min far med mig. Olivia inspirerer mig med det mod og den styrke, hun viste gennem sin sygdom, og min far troede altid på mig og støttede mig i alt, hvad jeg gjorde. Jeg ved, at de begge ville være stolte af det, jeg gør i dag, og det giver mig styrken til at blive ved, også når det bliver svært," fortæller Karla.
En storesøster, der stadig viser vejen
For Karla var Olivia meget mere end en storesøster. Hun var et varmt og omsorgsfuldt menneske, som altid passede på sine søskende.
"Jeg så virkelig op til hende. Både for hendes mod og den måde, hun var på. Hun mødte altid andre mennesker med varme og omsorg, og det er noget, jeg stadig beundrer hende for."
Selvom sygdommen fyldte meget, husker Karla også mange gode øjeblikke. Familien tilbragte store dele af skoleferierne på Aalborg Universitetshospital, men de fandt stadig tid til at spille spil, gå ture gennem Aalborgs gader og skabe små pauser fra sygdommen.
"Det er minder, jeg holder meget af, fordi vi for en stund kunne glemme sygdommen og bare være en familie."
Olivia kæmpede til det sidste. Den 25. juli 2018, på Karlas 12-års fødselsdag, og blot fire dage før sin egen 15-års fødselsdag fik hun fred.
Selvom der nu er gået otte år, er Olivia stadig Karlas største forbillede og drivkraft.
"Når jeg synes, tingene er hårde, både til træning og i livet generelt, tænker jeg på hende. Jeg tænker tilbage på, hvor stærk og sej hun var, og det giver mig mod og vilje til at fortsætte. Hun minder mig om aldrig at give op."
160 kilometer med et større formål
Da Karla besluttede sig for at løbe Mors 100 Miles, handlede det om meget mere end at gennemføre et ultraløb.
Hun ville udfordre sig selv fysisk og mentalt, men samtidig bruge løbet til at skabe opmærksomhed om Børnecancerfonden og samle penge ind til forskning og støtte til familier, der står midt i et kræftforløb.
For Karla bliver de 160 kilometer et bevis på, at man kan komme igennem selv de største udfordringer, hvis man bliver ved. Samtidig er løbet hendes måde at ære Olivia på og vise, at hendes historie stadig lever videre og inspirerer – både hende selv og forhåbentlig også andre.
"Jeg ønskede, at mit løb skulle handle om mere end bare at gennemføre 160 kilometer. Hvis jeg samtidig kan være med til at samle penge ind, skabe opmærksomhed og måske gøre en forskel for børn og familier, der står i en lignende situation, så giver det hele en endnu større mening."
Hun ved godt, at der kommer perioder undervejs, hvor kroppen vil gøre ondt, og hvor hun får lyst til at stoppe. Men hun ved også, hvad der skal holde hende i gang.
"Jeg vil tænke på Olivia. Jeg vil minde mig selv om hendes styrke, mod og kamp. Samtidig ved jeg, at jeg løber for noget, der er større end mig selv. Det er det, der vil give mig styrken til at blive ved."
På vejen mod startstregen har Karla haft stor glæde af at træne sammen med sin træner Emil. Han har været en fast støtte gennem hele forløbet både på de gode dage og de dage, hvor motivationen har været sværere at finde.
"Han har troet på mig, også de dage hvor jeg måske ikke selv har gjort det. Han har altid et godt råd eller nogle brugbare ord, og det har betydet utrolig meget."
Til ære for Olivia og for alle familier
I forbindelse med sit løb har Karla startet en indsamling til Børnecancerfonden. Hun håber, at den kan være med til at støtte forskningen og sikre, at familier får den hjælp, de har brug for, når et barn bliver ramt af kræft.
"Ingen familie burde stå alene. Hvis mit løb og indsamlingen kan være med til at gøre bare en lille forskel for børn med kræft og deres familier, så betyder det utrolig meget for mig. Det er den forskel, jeg håber at kunne være med til at skabe – til ære for Olivia."
Hun håber samtidig, at hendes historie kan inspirere andre. Ikke kun til at støtte Børnecancerfonden, men også til at tro på sig selv, turde kaste sig ud i det, der virker umuligt, og huske, hvor vigtigt det er ikke at tage tiden med dem, man elsker, for givet.
Og mest af alt håber hun, at familier, der står midt i et kræftforløb, mærker, at de ikke er alene.
"Hvis min historie kan skabe opmærksomhed om børnekræft, få flere til at støtte Børnecancerfonden eller bare give én person mod til ikke at give op, så har den gjort en forskel. Og så håber jeg, at dem, der sidder i en svær situation, ved, at de ikke er alene."