Symptomer som hovedpine, svimmelhed og en svækket højre arm viste sig at skyldes en uhelbredelig kræfttumor på hjernestammen, DIPG (diffus intrinsisk pontine gliom) – en af de mest aggressive former for børnekræft. Familien fik den ubærlige besked, der ændrede alt: Mariam havde begrænset tid tilbage.
Diagnosen, der forvandlede Mariam
Mariam havde tidligere lidt af en intens angst for sygdom og døden, men da hun fik diagnosen, skete der en bemærkelsesværdig forvandling. Hun besluttede sig for at leve fuldt ud i den tid, hun havde tilbage, og fandt en indre styrke og energi, der overraskede alle omkring hende.
På kort tid gennemgik Mariam 30 strålebehandlinger for at bremse sygdommens progression og give hende mere tid. For en pige, der tidligere havde haft svært ved lukkede rum, var det en enorm udfordring at ligge stille i strålekanonen dag efter dag. Men Mariam overvandt sin frygt. Hun gjorde behandlingerne til en leg ved at lytte til sine yndlingslydbøger og bagefter gætte, hvor længe det havde varet. Det gav hende en følelse af kontrol og styrke i en situation, hvor alt andet føltes ude af hendes hænder.
Hun fandt også støtte i sin familie, som var hendes faste klippe gennem hele sygdomsforløbet. Hendes mor, Katrine, sørgede for at skabe små øjeblikke af normalitet, selv i de sværeste tider. Aftensmåltider og hyggestunder blev dyrebare minder, og familien holdt fast i det nære for at støtte hinanden.
Kreativiteten som et lyspunkt
I de måneder, hvor hun kæmpede mod sygdommen, blev Mariams kreativitet en vigtig kilde til glæde. Hun ønskede at få det bedste ud af livet, mens hun havde det. Hun elskede at tegne og lavede små kunstværker sammen med sin moster, Katrines søster, som delte Mariams kreative passion. De to brugte mange timer sammen på at male og lave kreative projekter. Tegningerne var fulde af farver og liv – en afspejling af den Mariam, som nægtede at lade sig definere af sin sygdom.
Familien i sorgens skygge
Mariam delte et særligt bånd med sin lillebror Adam, der lige var fyldt 7 år, da hun gik bort. Den 15. januar 2022 lukkede Mariam sine øjne for sidste gang. Kort forinden havde hun åbnet dem en sidste gang for at sige farvel til Adam. Sorgen over hendes død har været overvældende, men familien har fundet trøst i støtte fra venner og familie, små ritualer som at pynte Mariams gravsted med kreative ting, og støtte fra bl.a. Børnecancerfonden.
Hjælp til at finde vej videre
Katrine, Mariams mor, har gennem et sorglegat fra Børnecancerfonden fået psykologhjælp, som har været uvurderlig i hendes proces med at bearbejde tabet og skabe en ny hverdag for sig selv og Adam. Hun fortæller, hvordan disse samtaler har hjulpet hende til at finde en vej frem i en tilværelse præget af sorg og savn.
Du kan læse mere om Børnecancerfondens psykologhjælp her.
For familien er det vigtigt, at Mariams liv ikke bliver glemt. Mariam lærte dem – og os alle – en dyb lektie: At selv i de mørkeste tider kan kærlighed, styrke og håb skinne igennem. Hendes historie minder os om, hvor vigtigt det er at fortsætte forskningen i børnekræft, så ingen familier fremover skal gennemgå det, som Katrine, Adam og resten af familien har måttet opleve.