Red. 3. september 2024
Redaktion: Lille Vega døde desværre i juli 2021. Ved kontrol i starten af af 2021 viste det sig, at tumoren voksede igen. Efterfølgende har Vegas mor, Louise, valgt at fortælle sin datter, forløbet og til sidst det ubærlige at skulle sige farvel. Det fortæller Louise om i vores podcast "Afdeling Kemo, Håb og Kærlighed".
"Vi takkede ja til at være med af flere forskellige grunde. For det første er der kræft i familien, som kunne tyde på, at vi har en mutation, som kan være nedarvet gennem generationer. Skulle det vise sig, at Vega (og andre familiemedlemmer) havde en cancerdisponerende mutation, ville vi kunne forebygge og/eller fange ny sygdom i et meget tidligt stadie. For det andet kunne en mutation også have indflydelse på dele af Vegas behandlingsforløb, og derfor var vi slet ikke i tvivl; Vegas gener skulle undersøges"
Louise, Vegas mor
Mutation i genet TP53
Forskningen viste desværre, at Vega har en mutation i genet TP53. Det betyder, at hun har det, der hedder Li-Fraumeni syndrom og har en meget høj risiko for visse kræftsygdomme allerede i barnealderen. Efterfølgende har både mor, far og lillebror også fået undersøgt deres gener. Ingen af dem har genmutationen.
Resultatet af kortlægningen kom ikke til at ændre på Vegas behandling, men har betydet, at hun skal gå til scanninger resten af hendes liv for at holde øje med, om der opstår ny sygdom.
"Havde vi, dengang Vega blev født, vidst, at hun havde mutationen, kunne vi have begyndt til kontrol allerede dér, og så var hendes sygdom måske blevet fanget tidligere, så behandlingen kunne have været mere skånsom. Heldigvis klarer Vega behandlingerne virkelig godt med utallige kemokure og strålebehandlinger."
Louise, Vegas mor.
Forældrene vidste allerede inden Vega blev syg, at hun var en sej pige. Men hold nu op, hvor har hun altså bare været megasej og stærk igennem hele forløbet.
Hun er lige begyndt i børnehave igen, og det har været en stor milepæl for familien, for nu er de endelig på vej tilbage til et mere normalt liv. Til april er Vega (forhåbentlig) færdig med sin behandling, og så skal Vega scannes hver tredje måned.
Lyt til podcast-afsnittene om Vega
Louise, Vegas mor, fortæller om Vegas sygdomsforløb og det ubærlige farvel.