”Vi havde mange snakke til langt ud på natten. Ulas spurgte, om han skulle dø, og jeg sagde, at det kan man godt. Men det kommer du ikke til,” siger Ulas mor Pia Demir, der tog en beslutning om, at hun blev nødt til at fokusere på det positive.
Ulas fik sin første kemoterapi få dage efter sin diagnose, og han tog så godt imod den, at han blev langt hurtigere kræftfri end forventet. Men sandsynligheden for, den ville vende tilbage, var stor, og Ulas blev derfor indstillet til en knoglemarvs-transplantation. Da ingen i hans familie matchede, fik han en tysk donor, og i dag har han det rigtig godt. Han passer sin skole og har gode venner - som ethvert barn bør have det.
Samtidig opfordrer vi alle bloddonorer til at blive stamcelledonorer og være med til at redde endnu flere liv. ”Sygdommen kom som et lyn fra en klar himmel, men Ulas strøg igennem; vi kom ud på den anden side, og vi er megahamrende taknemmelige,” siger Pia.
Støt børn som Ula
Hvert år får 200 danske børn kræft. Seks ud af syv overlever, men halvdelen har varige skader efter den intensive behandling.
Børn har brug for os voksne i den kamp, som de ikke kan vinde alene.